Kristian skrev...
>Mit spørgsmål er nu hvad jeg skal vælge til formålet. Jeg har hos
>Harald Nyborg set at de har disse to produkter, men hvad skal jeg
>bruge?:
Udfra beskrivelserne gør de 2 produkter 2 forskellige ting, og du skal
derfor finde ud af hvilken type støj du vil af med.
>Selvklæbende resonansdæmpning
Lyd er jo svingninger, og store rene metalflader kan nemt forstærke små
vibrationer fra især harddiske og blæsere, og det giver støj. Det er der
2 løsninger på: Isolér vibrationerne med f.eks. gummiophæng, eller dæmp
de store svingningsforstærkende flader med f.eks. ovenstående produkt.
Resonansdæmpning er relativt nemt når man har fundet kilderne.
>Selvklæbende lyddæmpning
Her taler vi om rigtig støjisolering. Støjkilderne fjernes eller dæmpes
ikke, de lukkes inde. Det er en mere kompliceret proces, idet selv små
åbninger kan betyde at støjen alligevel trænger ud. Den måde at isolere
på har også betydning for kabinettets evne til at fjerne varme, som du
selv er inde på. Ofte må man tilføje ekstra blæserkøling(støjkilder) til
meget effektivt isolerede kabinetter.
Støjisolering kan være kompliceret hvis man vil have et godt resultat.
Min erfaring er at det er bedst at undgå støjkilderne fremfor at isolere
dem. Støjsvage blæsere, harddiske og drev kombineret med
resonansdæmpning. Endelig kan kabinettets placering have meget stor
betydning. Det larmende kabinet på skrivebordet, bliver pludselig knapt
så irriterende når det placeres på gulvet under skrivebordet.
--
kent Oldhoj - Overclocking FAQ:
http://oldhoj.dk/overclockingfaq.htm