Jeg startede tråden om Hitlers Håndlangere og tråden om hvordan jeg skulle
finde en film om staten Israels fødsel i 1948 efter holocaust...
.... alt dette fordi jeg pludselig har fået en "eyeopener" - jeg er blevet
bidt af en gal og nostalgisk fyrrehest. Alt hvad der har med 40erne at gøre,
taler til min mave og min indre vemodige tåre. Hvad det har af indvirkning
på det jeg ser af spillefilm, vil jeg starte en anden tråd om, men hvad det
har af indvirkning på mine valg af faktafilm, skal dette indlæg handle om.
Jeg har skaffet mig de to boxe, der hedder Verden i Krig og Europa i
flammer. Det er film samlet af journalisten Jeppe Søe, og de var nået
dertil, hvor man, som nogen har skrevet i en anden tråd, næsten fik dem
smidt i nakken.
Jeg kan sige meget skidt om de to boxe, men det, der pludselig ramte mig
positivt i mellemgulvet, var de helt "eftertids-uredigerede" amerikanske
halvpropagandafilm, produceret under og lige efter verdenskrigen. Det var
bare så fedt at være lige smack on-location, uden irriterende
eksperter-af-idag til at kommentere...
.... nuvel, jeg er blevet interesseret i mere. Er der nogen, der kender til
andre film. Det må også gerne være tysk, engelsk eller russisk producerede
fakta / propaganda film fra fyrrerne.
Jeg vil selvfølgelig helst ha dem, der er nået dertil, hvor man nærmest får
dem smidt i nakken
Simon
|