Kære kongres,
Olof Palme sagde en gang - "Arbejderbevægelsens skal altid være
systemforandrende aldrig systembevarende".
Det citat lever vi socialdemokrater efter. Vi ved, at for at bevare de
gode
sider ved vores fællesskab - kræver det forandring i takt med samfundets
udvikling.
Det var derfor, vi i 90erne gennemførte reform på reform; ikke for at
blive
populære. Men fordi vi vidste, at hvis vi skulle bevare vores
velfærdssamfund - var der ting, der skulle ændres.
Det er den linie vi fortsætter i dag - hver eneste dag kæmper vi for at
forbedre vores fællesskab:
Vi vil sikre sammenhængskraften i Danmark. Sikre det kit der gør, at vi
bekymrer os om hinanden.
Vi vil investere i fremtiden - så også vores børn og børnebørn kan vokse
op
i et stærkt fællesskab.
Og vi vil have alle med - også dem der ikke kom med i opsvinget i 90erne,
og
dem der tabes den dag i dag.
Vi vil forandre for at bevare vores fællesskab i Danmark
***
Men hvad gør regeringen så for at følge på succesen fra 90erne?
Ingenting.
De er så uambitiøse, så de - når de fremlægger deres finanslov - påpeger,
at
det er en forudsigelig finanslov. Og til deres ros - er det da et område,
hvor de er ærlige!
Anders Fogh og hans ministre har længe kørt i tomgang - men med
finansloven
er de gået helt og aldeles i stå.
Vi har en regering, som er løbet fuldstændig tør for ideer. Og en
regering,
som er helt uden visioner for, hvordan vores samfund skal udvikle sig.
Og den indrømmer det endda på Folketingets talerstol!
***
Ministrene er blevet bovlamme af alle Foghs fine slogans.
Men det er selvfølgelig også svært at være socialminister, når Fogh har
lovet, at bistandsklienter skal blive bankdirektører. Samtidig med, at
regeringen ikke løfter en finger for at bryde den sociale arv.
Undervisningsministeren har det heller ikke nemt. For mens Anders Fogh
gang
på gang siger, at vi skal være bedst, ikke billigst - indfører Thor
Pedersen
discountuddannelser i Danmark.
Og hvordan mon udviklingsministeren har det, når statsministeren så
rørende
taler om at hjælpe Afrika - alt i mens regeringen skærer i
udviklingsbistanden til verdens fattigste.
Nok så mange fine slogans kan ikke sløre den virkelighed, regeringen
skaber
omkring os!
Vi har en regering, der opfører sig som yuppierne i 80erne. De kører af
sted
i deres store biler, og tænker kun på sig selv og dagen i dag.
Det skal vi ikke lade os gå på af.
Vi skal forsætte med at fortælle om det Danmark og det samfund, vi ønsker:
Et samfund, hvor alle de der knokler hver eneste dag mødes med stærke
skoler, gode daginstitutioner, trygge plejehjem og ordentlige sygehuse.
Et samfund, hvor alle kan udleve deres drømme om et godt liv.
Og et samfund, der også tænker på, hvordan de næste generationer skal
klare
sig.
***
Vi skal fortsætte vores politiske diskussioner - også dem, hvor vi ikke
altid er enige.
Vi er nemlig modsat regeringen ambitiøse på samfundets vegne.
Vi ved godt, at skal vi skabe et bedre samfund, skal vi diskutere,
forandre
og træffe valg. Det tør vi godt.
***
D. 15. november skal vælgerne træffe et valg. De skal sammensætte de nye
regionsråd, kommunalbestyrelser og byråd.
Vi skal alle sammen vise, at valget her står mellem:
Socialdemokrater, der kan og ønsker at forandre og forbedre vores samfund.
Og borgerlige politikere, der nok kan alle Anders Foghs fine slogan - men
som hverken har viljen eller lysten til at føre dem ud i livet.
Lad os vise, at vi også efter d. 15. november har et stort flertal af
socialdemokratiske kommunalpolitikere. Socialdemokrater, der hver eneste
dag
kæmper for at skabe et endnu bedre velfærdssamfund.
Fortsat god kongres.
--
Hej fra Børge Højlund Jensen.
Min hjemmeside
http://oz5vib.webbyen.dk