"Jan Kronsell" <kronsell(removebeforesend)@adslhome.dk> skrev i en
meddelelse news:4302f97d$0$88320$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>> 1) Først og fremmest har målet ved at gøre en indsats, været at skabe sig
> en
>> smule immunitet overfor centralregeringens påfund. De regulerer rask på
>> skatteregler og fartgrænser, som dels begrænser ens økonomiske råderum,
> samt
>> ens mobilitet og derved muligheden for at finde et arbejde. Der har altid
>> været tradition for at jo større formue, jo mere kan man tillade sig
>> inden
>> og uden for lovens rammer. Det er et fornuftigt princip, som blev hamret
>> fundamental på plads ved dommen i knivstikkeriet på Herlufholm Gods.
>>
>> I det dalige render jeg ikke rundt og stikker folk med knive, men jeg gør
> en
>> ekstraordinær indsats, som det blev ønsket af vores statsminister i den
>> forrige nytårstale, ved at tilbagelægge strækninger på omend meget kort
> tid
>> i min bil. Det har jeg og ligesindende kunne betale sig fra. Det har
>> kunne
>> betale sig at arbejde og også at gøre en ekstraordinær indsats. Men det
>> stopper 1. september på grund af klippekort systemet. Hvis man er
>> pligtopfyldende, så skader det ens jobsituation.
>
> Nu behøver en ekstraordinær indsats vel ikke, at man skal bryde loven.
> Heller ikke færdselsloven. Så fortsæt du bare med at gøre en ekstraordinær
> indsats, selv om det taget lidt længere tid.
Der hvor jeg kan byde ind med en ekstraordinær indsats er netop på dette
område. Alt det øvrige med en arbejdstid, som hedder 7.15 - 15.30, ca.
19.30-21.30 via opkobling er bare forventelig i i min branche.
>> 2) Hvad der også stopper 1. september er virksomhedernes evne til at
>> etablere team-spirit, som det så moderne hedder. Vi har bla. i mit firma
>> længe arbejdet på at forfine vores ankomstregistering, så vi får billeder
> af
>> folk. Vi har før haft et kvarter fredag eftermiddag, hvor vi fik en øl
>> sammen med vores kollegaer og tilgæld mere eller mindre fik et referat af
>> hvad der var foregået i ugen løb med kunder / leverandører / opgaver. Nye
>> kollegaer kunne man så tale med og egentlig finde ud af hvad der gemmer
> sig
>> bag initialerne i email-adressen.
>>
>> Det er slut nu. Ved at afskaffe begrebet promillekørsel bliver der for
>> farligt for virksomhed at satse på et socialt miljø på arbejdspladserne.
>> Kendskab til hvilke personer, som har deres gang i virksomheden, må man
>> erfare via intranet og ankomstregistrerings-systemer. Det sociale aspekt
> ved
>> at have et arbejde forsvinder med tiden.
>
> Vi holdt også den slags sociale/teamspirit arrangementer på min tildigere
> arbejdsplads. Der foregik det bare uden øl - og det virkede fint med
> vand/kaffe. Efter min mening bør man helt afskaffe promillekørsel. Hvis
> den
> tilladte promille er 0, behøver man ikke at gå og spekulere på, om man
> ligger under eller over grænsen.
Vi er en hel generation, som har lært måden at hygge sig på ved at se "Huset
på Christianshavn". Der har været en tendens i erhvervslivet med at erstatte
den daglige hygge/team-building med events, hvilket igen har medført et
større antal fysiske skader (brækkede lemmer, forbrandinger, indlæggelse på
den lukkede m.v.) i forbindelse med disse events. Team-building bliver
dermed noget kunstigt noget og ikke en del af arbejdets dagligdag.
>> 3) Den ultimative gevinst ved at have et arbejde er at kunne gå efterløn.
>> Det har altid drevet mig og især nu, hvor jeg har nået kulminationen på
> min
>> karriere. Der er ikke mere at opnå og opleve af nye ting. Istedet for at
> se
>> fremad, skal jeg nu se bagud for sikre mig mod de tiltag, som kan rende
> mig
>> ned. De teknologier, som jeg mestrer, dør ud om 5 år. Da al uddannelse
>> indenfor mit fag handler om at købe sig adgang til del-markeder og disse
>> delmarkeder ikke har min virksomheds interesse, så kan jeg ikke bede om
>> uddannelse for virksomheden, idet det så vil være at straffe virksomheden
>> for at give mig lov til tjene der.
>>
>
>> Det er ikke virksomhedens skyld at det samfund, som det betaler dyrt for
> at
>> komme til at ligge i, ikke har taget kontrollen over efteruddannelse med
> det
>> sigte at blive førende på verdens plan. Faktisk er der så lidt
>> konkurrence
>> på uddannelsesområdet i mit fag at prisen kun varierer 10-50 kr. på
>> landsplan, hvilket viser at staten er ligeglad med kartelagtige forhold
>> på
>> efteruddannelsesområdet og derved også med efteruddannelse i det hele
> taget.
>
> Det må være virksomhedernes ansvar at efteruddanne deres medarbejdere. En
> del virksomheder mener, at det må være statens opgave, men hvorfor skal
> virksomhederne ikke finansiere deres egen videreudvikling?
Fordi at virksomheden kan vælge at etablere sig et andet sted hvor det
pågældende land tager efteruddannelse alvorligt. Blot fordi at virksomheden
har valgt at lægge sig her i landet og vi dermed har fået lov at tjene der,
skal firmaet ikke straffes for landets manglende evner til at sikre
kvalificeret arbejdskraft. Alle aktiver bliver jo slidt over en årrække.
Tæller man medarbejderne som et aktiv for et firma, må det samme gælde for
dem. Virksomheden anskaffer dem, bruger dem og når reparationerne overstiger
omkostninger ved en ny medarbejderenhed, så er det udskiftningstid.
Medarbejdere i Danmark er hundedyre, for der omkostninger forbundet med en
medarbejder, som ej står på lønsedlen. At bekoste efteruddannelse er næsten
for meget, medmindre at det i virkeligheden går ud på at købe sig ind på et
markedet, hvilket jeg selv har været involveret i. Se
http://www.carstenovergaard.dk/undskyld.htm
>> Tilbage står at jeg med min 39 år, oprindeligt ville have 21 år tilbage
>> af
>> mit arbejdsliv. Da jeg har haft fuldtidarbejde siden 1986, så ville jeg
> have
>> opnået at kunne tjene samfundet i 39 år. Det er lang tid, men hver dag
>> tæller jeg ned. Men også denne motivation for at gå på arbejde er nu
>> under
>> angreb.
>>
>> Når både motivationen til at gøre en ekstra indsats, have sociale
> kontakter
>> via arbejdet og efterlønnen forsvinder, hvad er der så tilbage? Er
> fremtiden
>> så ikke - når teknologierne gør en arbejdsløs - at rejse til Lolland og
>> trykke sig indtil pensionen?
>>
> Det vil sige, at et dine vigtigste mål med og motivation for dit arbejde,
> er
> at du kan se frem til, at du en dag ikke skal arbejde mere? Måske har du i
> virkeligheden valgt det forkerte job. Det kunen jo være, der fandtes et
> job - også til dig - hvor du var glad for at komme på arbejde hver dag
> fordi
> du synes at jobbetr er interessant - ikke fordi du ser frem til den dag,
> hvor du kan trække dig tilbage.
Nu beskæftiger jeg mig nu engang med mit fag, som der i de næste 5 år er
efterspørgsel efter. Da jeg tog denne uddannelse, var jeg ung og brugte
meget tid på at blive en af de bedste. Flere af mine kollegaer, som forsøgte
at gå med, faldt døde om eller begik selvmord. I 80'erne havde vi faktisk et
år, hvor 2 personer faldt fra ud af en styrke på 10 personer. Det var en høj
pris, men også en rimelig pris, da produktet senere blev købt for af
Microsoft for 11 milliarder, hvilket gavnede landet. (Jeg var beskæftiget et
led ude i kæden, så jeg fik ikke nogen af pengene - desværre).
Opgraderingen af de sidste 2 Windows-versioner med en 70-timers arbejdsuge
over et par måneder har desværre givet mig nogle fysiske skader på
forskellige led og et uheld i tjenesten har også givet mig en permanent
hovedpine (
http://www.center-validering.dk/Ettrafikuheld.htm). Jeg er ikke
sikker på at mit helbred levner mig mulighed for en karriere i en ny
branche. Desuden er jeg faktisk glad for mit arbejde, hvor jeg i mangel af
nye - nyder respekt for fortidens bedrifter, omend det ikke varer så mange
år endnu. Så jeg bliver nok siddende og nyder den position i samfundet, som
min titel giver.
Selvom at jeg ser frem imod pensionen, betyder det ikke at jeg ikke kan se
tilbage på et langt og mættet liv. Det eneste at jeg savner idag er de
gyldne dage tilbage i 80'erne, hvor jeg var chef i en butik. En hurtig
bevægelse og personalet tabte hvad de måtte have i hænderne af frygt for
hvad der derefter skulle ske. Det var tider, men dem vil jeg se tilbage på,
imens at jeg venter lidt mere end 21 år på pensionen alt efter hvad vores
politikere kan pine os med.
Med venlig hilsen
Carsten Overgaard