/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Meninger
Fra : Thomas Schmidt


Dato : 06-06-01 20:24

Hej gruppe

Jeg er endnu en af disse sidelinielyttere som følger div. diskussioner i
gruppen her. Men noget som der gentagne gange har undret mig, er det
forholdsvist krigeriske indstilling overfor Indre Mission, ja at den
ligestilles med Jehovas Vidner's "politik"!
Så jeg kunne sådanset bare godt tænke mig at høre om jeres uforbeholdne
meninger om IM og hvad der ligger til grund for disse?

Selv kommer jeg fast i Indre Missions Unge, men tropper gerne op til møder i
væsentligt mere karismatiske sammenhænge. Hvor Guds Ord forkyndes kan man
vel altid (godt og vel) føle sig tilrette som barn af Ham.

Med spænding....
-Thomas

--
//----------------------------------------------------------------//
Gud har skabt menneskene enfoldige,
men de gør sig alle mulige spekulationer
-Prædikerens Bog kap. 7 v.29
//---------------------------------------------------------------//



 
 
Live4Him (06-06-2001)
Kommentar
Fra : Live4Him


Dato : 06-06-01 21:38


"Thomas Schmidt" <dsl34626@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9flvud$2b04$1@news.cybercity.dk...
>
> Selv kommer jeg fast i Indre Missions Unge, men tropper gerne op til møder
i
> væsentligt mere karismatiske sammenhænge. Hvor Guds Ord forkyndes kan man
> vel altid (godt og vel) føle sig tilrette som barn af Ham.
~~~~~~~~~~~~
Hej Thomas. På hvilke måder adskiller IM sig mest fra karismatiske
menigheder som eks. pinsevækkelsen eller trosmenigheder ? Hvad ved IM
værdsætter du mest, og hvilke ting kan andre menigheder/organisationer lære
af IM ? Hvordan blev du modtaget i IM, eller har du altid kommet i de
cirkler ?

Prøv at beskriv din bedste oplevelse i IM ?

jørgen.







Mark Langdahl (06-06-2001)
Kommentar
Fra : Mark Langdahl


Dato : 06-06-01 22:38


"Live4Him" <au_536@lite.dk> skrev i en meddelelse
news:9fm4cj$c6m$1@news.inet.tele.dk...
>
> "Thomas Schmidt" <dsl34626@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:9flvud$2b04$1@news.cybercity.dk...
> >
> > Selv kommer jeg fast i Indre Missions Unge, men tropper gerne op til
møder
> i
> > væsentligt mere karismatiske sammenhænge. Hvor Guds Ord forkyndes kan
man
> > vel altid (godt og vel) føle sig tilrette som barn af Ham.
> ~~~~~~~~~~~~
> Hej Thomas. På hvilke måder adskiller IM sig mest fra karismatiske
> menigheder som eks. pinsevækkelsen eller trosmenigheder ? Hvad ved IM
> værdsætter du mest, og hvilke ting kan andre menigheder/organisationer
lære
> af IM ? Hvordan blev du modtaget i IM, eller har du altid kommet i de
> cirkler ?
>
> Prøv at beskriv din bedste oplevelse i IM ?

Jeg tillader mig at tage opfordringen til mig, på trods af, at jeg ikke
hedder Thomas... Og nej, Thomas, det betyder ikke, at du slipper Sådan
som jeg ser det, er den største forskel på IM og karismatiske menigheder i
formen. Skal man sige det positivt, så er den mere stille og rolig. Den kan
næppe forarge nogen. (En mere negativ formulering kunne indebære ordet
kedelig...) På en måde finder jeg det meget trygt, at man ved, hvordan
tingene foregår, men jeg så dog gerne, at man engang imellem lod sig rykke
ud af de komfortable sæder, og turde vise lidt begejstring for Herren.

Der er også en del teologiske forskelle mellem IM og en del af de
karismatiske kirkesamfund, men da der er store forskelle de karismatiske
samfund imellem, er dette næppe relevant. Forskellene mellem IM og Oase er
således ikke overvældende store.

Det, jeg værdsætter mest ved IM er nok, at jeg føler, at jeg får en god,
solid forkyndelse i Guds ord. Det er nok på det teologiske plan, jeg ser, at
IM har mest at give. Som det nok kan ses ud af det skrevne, så ser jeg
bestemt også et behov for at åbne sig for, at andre også har noget at give
os... Noget, der er mere end almindeligt svært, når man tager IM's yderst
reserverede holdning til andre trossamfund i betragtning.

Jeg er aldrig kommet uden for de missionske folkekirkelige kredse (LMU, IMU
og KFS), så jeg er nok lettere indoktrineret Det er nok mest tradition,
og det, at jeg kendte nogen dér, der gjorde, at jeg, hvor jeg end har boet,
er kommet i de kredse.

Jeg har prøvet at starte som ny i både Vordingborg IMU, Varde IMU og Vorgod
LMU, og de to første steder faldt jeg rimelig hurtigt til.

I Vordingborg var vi kun 7, så der lærte vi rimelig hurtigt hinanden at
kende. Samtidig havde alle en plads, som gjorde, at man følte, at man vær
nødvendig for foreningens velbefindende. Dette gjorde, at jeg ret let faldt
til der og nød tiden der.

I Varde gik jeg sammen med nogle af mine efterskolekammerater fra et halvt
år forinden, og i starten havde jeg dem at holde mig til. Senere lærte jeg
dog også en del af de andre at kende.

Det sværeste sted at falde til synes jeg faktisk var i Vorgod LMU. Jeg
kendte næsten alle der, da jeg startede, men jeg havde ret svært ved at
vænne mig til omgangsformen der. Der var en ret speciel humor, som alle
praktiserede, og jeg syntes ganske enkelt ikke, den var sjov... Dette
gjorde, at jeg holdt mig sammen med to-tre andre der, der heller ikke var
meget for denne humor. Med tiden er foreningen fordoblet i størrelse, og det
har gjort, at der er kommet en del nye med, der har tilført nye ting, og den
gamle omgangsform er stort set væk. Dette synes jeg er meget befriende, for
det er ikke til at være sig selv, når ingen andre er det. Er man lidt grov
kan man nærmest sige, at et motto for foreningen kunne være "Kom som du er,
bliv som os andre." Sådan er det heldigvis ikke længere, og nu har jeg det
fint med at komme der.

Skal man konkludere på det, så synes jeg bestemt ikke, at IM, eller LM for
den sags skyld, er ideelle menigheder, men jeg tror ikke, jeg kunne finde
en, jeg ville føle mig bedre tilpas i. Som Cliff Richard engang har sagt, så
er det sidste sted, jeg ønsker at komme, den perfekte menighed, for tænk,
hvis jeg spolerede det. Jeg er dog ikke mere trofast mod IM end at jeg føler
mig hjemme, hvor som helst Guds ord bliver forkyndt uden omsvøb.

Guds fred

Mark Langdahl



Peter B. Juul (06-06-2001)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 06-06-01 23:02

"Thomas Schmidt" <dsl34626@vip.cybercity.dk> writes:

> Jeg er endnu en af disse sidelinielyttere som følger div. diskussioner i
> gruppen her. Men noget som der gentagne gange har undret mig, er det
> forholdsvist krigeriske indstilling overfor Indre Mission, ja at den
> ligestilles med Jehovas Vidner's "politik"!
> Så jeg kunne sådanset bare godt tænke mig at høre om jeres uforbeholdne
> meninger om IM og hvad der ligger til grund for disse?

Det er vigtigt, når man læser denne gruppe, at man husker, at hver
eneste deltager har sit eget tilhørsforhold (enkelte er dog undtaget),
sine egne antipatier og sin egen indstilling til samarbejde på tværs
af kirkeskel.

Således er der visse, der betragter IM som eksponent for en meget
regelfikseret "konservativ" kristendom (som ikke nødvendigvis stemmer
særlig godt overens med IM som sådan), og i dette ser noget, de ikke
bryder sig om.

Det betyder ikke, at alle er fjendtligt indstillet overfor IM, ligesom
det ikke er alle, der er fjendtligt stillet overfor barnedøbere,
gendøbere, mormoner, folkekirkemedlemmer, karismatikere,
fundamentalister, etc.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Welcome to Usenet. Please don't feed the trolls."
The RockBear. ((^))
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

Bodil Grove Christen~ (07-06-2001)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 07-06-01 17:59


"Peter B. Juul" <pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en meddelelse
> Det betyder ikke, at alle er fjendtligt indstillet overfor IM, ligesom
> det ikke er alle, der er fjendtligt stillet overfor barnedøbere,
> gendøbere, mormoner, folkekirkemedlemmer, karismatikere,
> fundamentalister, etc.

Gud velsigne dig for din venlige og liberale holdning.
Gid alle var lige så storsindede som dig.

Med venlig hilsen
Bodil.



Mr. D (08-06-2001)
Kommentar
Fra : Mr. D


Dato : 08-06-01 07:36


Bodil Grove Christensen <grovebgc@post.8.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9fobso$j9v$1@news.inet.tele.dk...
>
> Gud velsigne dig for din venlige og liberale holdning.
> Gid alle var lige så storsindede som dig.

Jeg synes det er noget pjat at overdænge Peter med sådanne lovprisende
ord, og jeg kan ikke se, hvad det skal til for. For det første bevirker
sådanne ord blot, at vi i nærmeste fremtid har ham helt op at køre alle
steder og i alle tråde, hvor han euforisk skal søge at bevise at du har
ret i dine udsagn.

For det andet er det en misforståelse, at Peter skulle være storsindet.
Storsind rækker til alle, men om han skulle have en sådan egenskab, er
denne da aldrig nået til mig. Han søger og leder til enhver tid efter
lejlighed og mulighed til at jorde mig. Skulle dette da være storsind?
At han har fredet dig i klasse A, Bodil, kan da blot skyldes et eller
andet skjult, fordækt egoistisk motiv, som vi slet ikke kender til.

Og så betyder liberal i Peters tilfælde ikke, at han er venlig og
forstående over for alle. Det betyder blot at han er ærkemodstander af
alle ikke-liberale og ligesindede.

Jeg mener at vi i gruppen skal passe på med at rose for meget. Det kan
der absolut ikke komme noget godt ud af, og specielt ikke med Peter, der
slet ikke har psyke til at tage imod sådanne positive ytringer, uden at
det slår klik et eller andet sted...

....men det er selvfølgelig bare min mening

Mr. D



Kjaer (08-06-2001)
Kommentar
Fra : Kjaer


Dato : 08-06-01 10:14


"Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9fpsqr$5vn$1@news.inet.tele.dk...
>
> Jeg synes det er noget pjat at overdænge Peter med sådanne lovprisende
> ord, og jeg kan ikke se, hvad det skal til for. For det første bevirker
> sådanne ord blot, at vi i nærmeste fremtid har ham helt op at køre alle
> steder og i alle tråde, hvor han euforisk skal søge at bevise at du har
> ret i dine udsagn.
>
> For det andet er det en misforståelse, at Peter skulle være storsindet.
> Storsind rækker til alle, men om han skulle have en sådan egenskab, er
> denne da aldrig nået til mig. Han søger og leder til enhver tid efter
> lejlighed og mulighed til at jorde mig. Skulle dette da være storsind?
> At han har fredet dig i klasse A, Bodil, kan da blot skyldes et eller
> andet skjult, fordækt egoistisk motiv, som vi slet ikke kender til.
>
Han skal nemlig ikke tro han er noget!!
Men prøv at se hvor meget han fortæller på 7 linier, samenlignet med de 50KB
indlæg, uden ide og tanke, der har været postet tidligere.
(hvorfor skal vi have en ide i vor knold!)



Peter B. Juul (08-06-2001)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 08-06-01 09:45

"Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk> writes:

> Jeg synes det er noget pjat at overdænge Peter med sådanne lovprisende
> ord, og jeg kan ikke se, hvad det skal til for. For det første bevirker
> sådanne ord blot, at vi i nærmeste fremtid har ham helt op at køre alle
> steder og i alle tråde, hvor han euforisk skal søge at bevise at du har
> ret i dine udsagn.

Jeg undlod venligt at kommentere Bodils indlæg, fordi det var så
venligt (selv om jeg ikke er helt sikker på at "liberal" er et pænt
ord herinde), men faktisk skrev jeg blot, at det ikke er alle, der
er fjendtligt indstillet overfor et antal grupper som jeg herefter
specificerede.

_Jeg_ er naturligvis som altid indædt modstander af enhver, der ikke
kan finde rundt i simpel dagligdags logik og derfor sætter lighedstegn
mellem enkelt- og dobbelt-implikationer, går direkte fra "der
eksisterer en X, for hvilken Y" til "for alle X gælder Y" og den
slags.

Og sådan gør alle I anabaptister jo, så jer kan jeg ikke lide. Puha
bad.

> For det andet er det en misforståelse, at Peter skulle være storsindet.
> Storsind rækker til alle, men om han skulle have en sådan egenskab, er
> denne da aldrig nået til mig. Han søger og leder til enhver tid efter
> lejlighed og mulighed til at jorde mig. Skulle dette da være storsind?

Jeg svarer på visse af dine skriverier på trods af dine ugudelige
anabaptisterier. Er det ikke storsind? Er det ikke langt, langt mere
end forlanges af mig i luk 9,3-5? Er der ikke støvet i Randers?

> At han har fredet dig i klasse A, Bodil, kan da blot skyldes et eller
> andet skjult, fordækt egoistisk motiv, som vi slet ikke kender til.

Måske min skumle tendens til at støtte de svage, så længe de svage
ikke træder på mig. Eller er anabaptister, naturligvis.

> ...men det er selvfølgelig bare min mening

Og med ironi skal sarkasme fordrives.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Welcome to Usenet. Please don't feed the trolls."
The RockBear. ((^))
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

Mr. D (08-06-2001)
Kommentar
Fra : Mr. D


Dato : 08-06-01 10:41


Peter B. Juul <pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:m3lmn32wde.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
> "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk> writes:
>
> _Jeg_ er naturligvis som altid indædt modstander af enhver, der ikke
> kan finde rundt i simpel dagligdags logik og derfor sætter lighedstegn
> mellem enkelt- og dobbelt-implikationer, går direkte fra "der
> eksisterer en X, for hvilken Y" til "for alle X gælder Y" og den
> slags.

Jojo, men der er jo forskel på logik og logik. Der er den liberale logik
og den fundamentalistiske logik, og forbrydelsen at fejlslutte Y ud fra
et givent X foretages vel oftere af den højere Bibelkritik end af
fundamentalister. Problemet er blot, at vurderingen af hvor og hvornår
sådanne slutningsovergreb finder sted, ikke gøres ud fra almen logik,
men ud fra liberal logik, der danner det hele grundlag for en sådan
vurdering.

> Og sådan gør alle I anabaptister jo, så jer kan jeg ikke lide. Puha
> bad.

Men som alle også ved, gør vi det jo kun én gang om dagen - lige efter
vi har spist børn

> Jeg svarer på visse af dine skriverier på trods af dine ugudelige
> anabaptisterier. Er det ikke storsind? Er det ikke langt, langt mere
> end forlanges af mig i luk 9,3-5? Er der ikke støvet i Randers?

Her må være noget jeg har misforstået. jeg har altid troet, at når du
endnu ikke har valfartet til Randers for at få en sand åbenbaring fra
Gud, så var det på grund af sløvhed, lunkenhed og ligegyldighed overfor
den sande Gudsåbenbarelse, forkyndt ud fra den ene sande menighed. Men
det har jeg altså fået galt fat i?

> Og med ironi skal sarkasme fordrives.



Mr. D

Simon Griis
www.amen.nu




Bodil Grove Christen~ (09-06-2001)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 09-06-01 09:28


"Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9fpsqr$5vn$1@news.inet.tele.dk...

> For det andet er det en misforståelse, at Peter skulle være storsindet.
> Storsind rækker til alle, men om han skulle have en sådan egenskab, er
> denne da aldrig nået til mig. Han søger og leder til enhver tid efter
> lejlighed og mulighed til at jorde mig. Skulle dette da være storsind?
> At han har fredet dig i klasse A, Bodil, kan da blot skyldes et eller
> andet skjult, fordækt egoistisk motiv, som vi slet ikke kender til.
>
> Og så betyder liberal i Peters tilfælde ikke, at han er venlig og
> forstående over for alle. Det betyder blot at han er ærkemodstander af
> alle ikke-liberale og ligesindede.
>
> Jeg mener at vi i gruppen skal passe på med at rose for meget. Det kan
> der absolut ikke komme noget godt ud af, og specielt ikke med Peter, der
> slet ikke har psyke til at tage imod sådanne positive ytringer, uden at
> det slår klik et eller andet sted...

Hej Simon.
Jeres personlige mellemværender er jeg ikke opmærksom på,
det synes jeg, I selv skal afklare.

Men helt generelt synes jeg, at det er langt at fortrække,
at vi lader alle selv finde deres egen, personlige tro,
og at vi lader dem udtrykke denne på hvad måde, de
måtte have lyst til - så længe de vel at mærke ikke overskrider
grænserne for andres frie vilje og ditto muligheder.

I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har vi 13 trosartikler,
som vores grundlægger, Joseph Smith har forfattet.
Nr. 11 siger således: "Vi kræver ret til at dyrke den almægtige Gud
i overensstemmelse med vore egen samvittigheds bud og indrømmer
alle mennesker den samme ret, lad dem tilbede hvorledes, hvor eller
hvad de vil."

Iøvrigt synes jeg, at man godt kan rose hinanden, der
er alt for meget mudderkastning og sure ord.
At opføre sig ordentligt er vel ikke gået af mode?

Med venlig hilsen
Bodil.



Peter B. Juul (09-06-2001)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 09-06-01 09:43

"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@post.8.tele.dk> writes:

> Jeres personlige mellemværender er jeg ikke opmærksom på,
> det synes jeg, I selv skal afklare.

Så lad mig da lige tilføje, at så vidt jeg ved har Simon og jeg ikke
noget personligt mellemværende. Vi har ført nogle udmærkede
diskussioner i email og er i det store hele enige om det meste. Simon
har til gengæld en tendens til at bruge ironi og sarkasme på en - for
andre - temmelig uigennemskuelig måde.

--
Peter B. Juul, o.-.o "I am a Bear of Very Little Brain,
The RockBear. ((^)) and long words Bother me."
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

Niels Steg (09-06-2001)
Kommentar
Fra : Niels Steg


Dato : 09-06-01 09:52

"Peter B. Juul" <pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en meddelelse
news:m37kym2gdk.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
> "Bodil Grove Christensen" <grovebgc@post.8.tele.dk> writes:
>
> > Jeres personlige mellemværender er jeg ikke opmærksom på,
> > det synes jeg, I selv skal afklare.
>
> Så lad mig da lige tilføje, at så vidt jeg ved har Simon og jeg ikke
> noget personligt mellemværende. Vi har ført nogle udmærkede
> diskussioner i email og er i det store hele enige om det meste. Simon
> har til gengæld en tendens til at bruge ironi og sarkasme på en - for
> andre - temmelig uigennemskuelig måde.

Ikke uigennemskulig - blomstrende vendinger er kendetegnet..

Niels



Mr. D (09-06-2001)
Kommentar
Fra : Mr. D


Dato : 09-06-01 15:53


Niels Steg <niels.steg@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:MfoU6.216$kX4.3849@news.get2net.dk...
> "Peter B. Juul" <pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en meddelelse
> news:m37kym2gdk.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
> > "Bodil Grove Christensen" <grovebgc@post.8.tele.dk> writes:
> >
> > Så lad mig da lige tilføje, at så vidt jeg ved har Simon og jeg ikke
> > noget personligt mellemværende. Vi har ført nogle udmærkede
> > diskussioner i email og er i det store hele enige om det meste.
Simon
> > har til gengæld en tendens til at bruge ironi og sarkasme på en -
for
> > andre - temmelig uigennemskuelig måde.
>
> Ikke uigennemskulig - blomstrende vendinger er kendetegnet..

Tak for de søde ord, Niels. Jeg synes du går foran med et godt eksempel
her. Man burde være mere opmærksom på at rose i denne gruppe. Det sker
alt alt for lidt.

Men det er selvfølgelig bare min mening

Mr. D



Niels Steg (09-06-2001)
Kommentar
Fra : Niels Steg


Dato : 09-06-01 18:46

"Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9ftdve$t7r$1@news.inet.tele.dk...
>

> > Ikke uigennemskulig - blomstrende vendinger er kendetegnet..
>
> Tak for de søde ord, Niels. Jeg synes du går foran med et godt
eksempel
> her. Man burde være mere opmærksom på at rose i denne gruppe. Det sker
> alt alt for lidt.

Tak gamle ven, fordi du på sædvanlig imødekommende og uovertrufne vis,
illustrerer mine ord.

>
> Men det er selvfølgelig bare min mening

Jeg er helt enig )

Niels



Live4Him (09-06-2001)
Kommentar
Fra : Live4Him


Dato : 09-06-01 20:46


"Niels Steg" <niels.steg@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:%LtU6.348$kX4.5967@news.get2net.dk...
> "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:9ftdve$t7r$1@news.inet.tele.dk...
> >
> > Tak for de søde ord, Niels. Jeg synes du går foran med et godt
> eksempel
> > her. Man burde være mere opmærksom på at rose i denne gruppe. Det sker
> > alt alt for lidt.
>
> Tak gamle ven, fordi du på sædvanlig imødekommende og uovertrufne vis,
> illustrerer mine ord.
~~~~~~~~~~~~~~
Gruppekram !
Jeg vil være med.
Knuuuuus.

jørgen.




Mr. D (09-06-2001)
Kommentar
Fra : Mr. D


Dato : 09-06-01 22:35


Live4Him <au_536@lite.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9ftuek$8cs$1@news.inet.tele.dk...
>
> Gruppekram !
> Jeg vil være med.
> Knuuuuus.


Du er med, Jørgen!

Dette begynder at minde om den første menighed i Apostlenes Gerninger...

....eller om Teletubbies

Mr. D



Niels Steg (10-06-2001)
Kommentar
Fra : Niels Steg


Dato : 10-06-01 00:36

"Live4Him" <au_536@lite.dk> skrev i en meddelelse
news:9ftuek$8cs$1@news.inet.tele.dk...
>
> Gruppekram !
> Jeg vil være med.
> Knuuuuus.

You are in


Niels



Kjaer (07-06-2001)
Kommentar
Fra : Kjaer


Dato : 07-06-01 00:39


"Thomas Schmidt" <dsl34626@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9flvud$2b04$1@news.cybercity.dk...
> Hej gruppe
>
> Jeg er endnu en af disse sidelinielyttere som følger div. diskussioner i
> gruppen her. Men noget som der gentagne gange har undret mig, er det
> forholdsvist krigeriske indstilling overfor Indre Mission, ja at den
> ligestilles med Jehovas Vidner's "politik"!
> Så jeg kunne sådanset bare godt tænke mig at høre om jeres uforbeholdne
> meninger om IM og hvad der ligger til grund for disse?
>
Er der nogen forskel? Jeg er vokset op med "indre mission", og har hadet
den form for menings-styring som de dyrker, lige siden jeg tog mod til at
bryde med dem. Det er nemlig slet ikke let at "komme ud". Tro på os eller du
er fortabt, det er jo tonen i alt hvad man hørte fra prædikanterne.
Tænk på hvad de har forårsaget af splittelse i små samfund, de missions
for sig og de andre for sig.
Når du kommer i indre mission, så prøv at lave en lille prøve. sig noget
som lederen ikke lige er forberedt på. Du vil få "næstekærligheden" at føle.
De unge der tager kristendom alvorlig og tænker lidt over tingene har intet
at gøre der.
Hvad du end finder på at sige, så er det ikke ydmyg kristensind du finder
i indre mission.



E.K. (07-06-2001)
Kommentar
Fra : E.K.


Dato : 07-06-01 08:17



www.ekris.net

www.prekestol.net
Kjaer <villykn@greennet.gl> skrev i
news:0kyT6.327$1q2.55801@news.get2net.dk...
>
> "Thomas Schmidt" <dsl34626@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:9flvud$2b04$1@news.cybercity.dk...
> > Hej gruppe
> >
> > Jeg er endnu en af disse sidelinielyttere som følger div. diskussioner i
> > gruppen her. Men noget som der gentagne gange har undret mig, er det
> > forholdsvist krigeriske indstilling overfor Indre Mission, ja at den
> > ligestilles med Jehovas Vidner's "politik"!
> > Så jeg kunne sådanset bare godt tænke mig at høre om jeres uforbeholdne
> > meninger om IM og hvad der ligger til grund for disse?
> >
> Er der nogen forskel? Jeg er vokset op med "indre mission", og har hadet
> den form for menings-styring som de dyrker, lige siden jeg tog mod til at
> bryde med dem. Det er nemlig slet ikke let at "komme ud". Tro på os eller
du
> er fortabt, det er jo tonen i alt hvad man hørte fra prædikanterne.
> Tænk på hvad de har forårsaget af splittelse i små samfund, de missions
> for sig og de andre for sig.
> Når du kommer i indre mission, så prøv at lave en lille prøve. sig noget
> som lederen ikke lige er forberedt på. Du vil få "næstekærligheden" at
føle.
> De unge der tager kristendom alvorlig og tænker lidt over tingene har
intet
> at gøre der.
> Hvad du end finder på at sige, så er det ikke ydmyg kristensind du
finder
> i indre mission.


Synes nå heller ikke ditt innlegg her vitner om ydmykt kristensinn.
Vi går snart i den snaren at vi fordømmer andre for hvordan de er. Da møter
vi snart oss selv i døren. En annen ting er å forsøke å peke på det som
eventuelt strider med Guds ord.

E.K.








Lyrik (07-06-2001)
Kommentar
Fra : Lyrik


Dato : 07-06-01 16:55


"Kjaer" <villykn@greennet.gl> wrote in message
news:0kyT6.327$1q2.55801@news.get2net.dk...


> Er der nogen forskel? Jeg er vokset op med "indre mission", og har hadet
> den form for menings-styring som de dyrker, lige siden jeg tog mod til at
> bryde med dem. Det er nemlig slet ikke let at "komme ud". Tro på os eller
du
> er fortabt, det er jo tonen i alt hvad man hørte fra prædikanterne.
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Ja! Nu de har fordømt så mange, så er det på tide at de selv havner i
"helvedets" flammer!

De kan ganske enkelt ikke få lov til at slippe afsted med det mere! De har
pint og plaget mennesker.
Det hører en forgangen tid til. Der er intet brændende helvede! Gud kan jo
ikke bryde sine egne principper og derefter pålægge os dem!
Han siger :"Elsk jeres fjender!"
Jeg vil se alle helvedesdocenternes religioner banlyst i det sorteste
helvede!

KH
Jens



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408885
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste