"Annemette Engell Hansen" <therealnaniaKATTE@BAKKEhotmail.com> wrote in
message news:431df5d1e8658@nerdgirl.dk...
-klip-
> Emner osv. kan jeg ikke sige noget om, dog kan jeg sige så meget, at der
> vil være katte indblandet;)
>
> Det er kun en ide som jeg gerne vil have ført ud i livet, men vil gerne
> se hvor mange der overhovedet har interesse i, at komme og høre om
> forskellige emner ang. katte/hjælpe til, før jeg gider "rode mig ud i
> det" :)
>
> Med venlig hilsen
> Annemette Engell Hansen
> - Tøm kattebakken ved privat svar
Hej Annemette.
Nu vil jeg ikke være en total killjoy, men jeg tror du vil få større
tilslutning, hvis du tager tingene i den rette rækkefølge.
Dette er absolut ment som en hjælp til dig, så du kan få din studiekreds op
at stå.
Som f.eks.:
1. Studiekreds - ideer, emner, formål.
Eksempler på emner:
Kattehold for begyndere - Kattens liv og adfærd - Kattetræning - Kattens
kropssprog og adfærd, kattesygdomme - planter og ting i hjemmet ved
kattehold - nyere forskning i kattesygdomme - osv. Vær konkret.
Eksempel på formål: At lære mere om emnet og få det gennemdebatteret.
2. Sted. Leje af lokaler - privat hjem?
Hvis privat, så hvor, hvornår, vær konkret.
Hvis offentligt lokale, hvad så med muligheder for tilskud? Leje? Gratis?
Undersøg mulighederne. Vær konkret.
3. Lærer/foredragsholder - hvad med betaling, minimumsantal tilmeldte?
Ved eget oplæg: Find og planlæg tingene, så du ikke står på bar bund når I
starter, og du får mulighed for at gelejde gruppen videre, hvis I kører
fast.
Vær konkret.
4. Praktiske ting, som tidsramme - hvor mange gange á hvor mange timer?
Hvad med tilmelding/tilsagn, kontakt ved tilmelding/afbud, oplysninger om
transportmuligheder (kørelejlighed/offentlige transportmidler), er der ting
der skal flyttes og arrangeres ved studiekredsens møder - stole, borde, hvem
laver kaffe og tager kage med, hvem rydder op og vasker op - igen:
Vær konkret.
5. Ved kuk i planerne:
Planlæg fra starten, hvad der skal gøres hvis og såfremt og ifald der går
ged i noget som helst i den ovennævnte liste.
På den måde signalerer du at du mener det absolut seriøst med din
studiekreds, og jeg vil tillade mig at mene at du på den måde vil få en
større tilslutning.
Venlig hilsen, og held og lykke herfra, jeg håber at du får ideen ført ud i
livet.
Aragorn_DK - planlægningsfreak.
--
=================
www.welles.dk
www.bmwmc.dk
www.furnituretiger.dk
=================