Kære Gruppe
Jeg skriver nu til denne gruppe i håb om at kunne få lidt opmuntring og
gode
råd.
Jeg er lige blevet mor for anden gang og har nu to dejlige små drenge. Ud
over disse drenge har jeg en dejlig mand og to dejlige misser på 11 og 5
år.
Vi bor i storbyen i en lejlighed og vores katte er derfor indekatte.
Mit problem er at tiden er gået for hurtigt og tingene ikke gået helt som
vi
havde troet. Da vi hentede vores ønske-katte for snat mange år siden var
det
med en forventning om at der ikke ville gå så forfærdelig mange år før vi
havde hus, have mm.
Men flere ting gjorde at mit studie trak ud og efterhånden begyndte
trangen
til at stifte familie at melde sig. Vi fik en søn og det var sådan set
også
fint med kattene og det hele. Der var mange der spurgte mig om jeg ikke
ville skille mig af med dyrene når der nu var kommet et barn i familien -
med tanke på allergier mm. Men jeg har altid været af den holdning at har
man taget ansvaret for et dyr, så har man ansvaret for det i lyst og nød.
Aflivning ville aldrig kunne komme på tale.
Desuden ville der jo ikke gå så lang tid før vores misser og os ville få
mere plads - troede jeg.
Nu tre år efter vi fik vores søn har vi fået endnu en lille dreng. Vi
sidder
stadig i vores lille lejlighed og sådan som udviklingen har været bliver
der
ikke noget hus og have til os de næste mange år. Boligpriserne er løbet
fra
os og vi har simpelthen ikke råd.
Jeg er begyndt at blive meget stresset og kan ikke længere overskue den
manglende plads, rengøring efter katte, børn mm. Med hænderne fuldt
optaget
af børn er der desværre ikke længere tid og overskud til at give kattene
den
omsorg de behøver. Dette har så givet vores yngste kat nogle
adfærdsproblemer. Han er begyndt at tisse på ting han finder på gulvet.
Det gør det bestemt ikke bedre for mig. Der går ikke en dag nu, hvor jeg
ikke græder og er deprimeret over hele situationen. Jeg er klar over at vi
selv er skyld i alt, men mellem bleskift, natlige amninger hver 3. time,
en
3-årig i trodsalderen som giver mig kamp til stregen, så kan jeg
simpelthen
ikke magte mere. Jeg føler mig så magtesløs og utilstrækkelig som mor og
husmor. Jeg er ved at gå til i kampen for at holde babytingene fri for
kattehår og gulvet rent og velduftende trods tis!
Jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige dette her, men jeg kan ikke
magte
at holde husdyr som situationen er lige nu. Det er synd for dem og for os.
De er her, men får kun et minimum af opmærksomhed, ikke hvad de fortjener.
Vi har snakket med nogle, der tidligere har tilbudt at gve kattene et hjem
hos dem, men de har ikke længere mulighed (har nu 3 andre katte).
Aflivning
kan aldrig komme på tale.
Jeg ville meget gerne finde mine katte et bedre hjem end jeg kan give dem,
men jeg har svært ved at tro at nogle vil have dem. Den lille har udover
sit
tisse-problem også et problem med opkastninger. Hans spiserør er
forsnævret
(siger dyrlægen - hvilket er normalt for den race, siger han også) så hvis
han spiser for meget og for hurtigt - hvilket han altid gør, så kaster han
op igen.
Alt dette er for meget for mig, lige nu i en lille lejlighed. Hele tiden
at
skulle passe på at der ikke er tis eller bræk nogen steder, som ungerne
kan
komme til.
Hvad skal jeg gøre? Jeg er klar over at jeg sikkert vil få en del negative
svar, men tro mig, jeg ved at jeg burde have overvejet dette før vi
anskaffede os kattene, men på det tidspunkt var vores arbejdssituation og
økonomi anderledes. Nu er situationen imidlertid som den er, og ingen
bebrejder mig dette mere end mig selv.
Jeg har haft kat de sidste 29 år af mit liv og havde aldrig troet at det
skulle blive en belastning for mig, men det er det nu.
Håber nogen derude kan sætte sig ind i situationen og give mig et godt
råd.
Anne
--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 116 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her:
www.spamfighter.dk