---

Hejsa,

Ved I hvilke kriterier der skal opfyldes for at få en henvisning til en
diætist fra sn læge?

--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

Kristine Gazel skrev den 07-09-2005 19:55:
> Hejsa,
>
> Ved I hvilke kriterier der skal opfyldes for at få en henvisning til en
> diætist fra sn læge?
>

Hej Kristine

Jeg har fundet kriterierne for borgere i Frederiksberg kommune.

Man skal have Type 2 diabetes og/eller have et BMI større end 30.

Kilde:
http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_ARTIKEL_ID_=1000031112181622#



--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:
> Kristine Gazel skrev den 07-09-2005 19:55:
>
>> Hejsa,
>>
>> Ved I hvilke kriterier der skal opfyldes for at få en henvisning til
>> en diætist fra sn læge?
>>
>
> Hej Kristine
>
> Jeg har fundet kriterierne for borgere i Frederiksberg kommune.
>
> Man skal have Type 2 diabetes og/eller have et BMI større end 30.
>
> Kilde:
> http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_ARTIKEL_ID_=1000031112181622#
>
>
>


Mit lægehus har en diætist tilknyttet, så der kan jeg gå helt gratis og
jeg har ikke type 2 diabetes og mit BMI er 26. Har du undersøgt om noget
lignende gør sig gældende hvor du bor? (jeg bor i Holbæk).

Hilsen Inger

---

> Hejsa,
>
> Ved I hvilke kriterier der skal opfyldes for at få en henvisning til en
> diætist fra sn læge?
>

Jeg har før bedt min læge henvise mig til en diætist, men det kunne jeg ikke
da jeg BÅDE skulle have en BMI på over 30 OG diabetes. "Desværre" opfyldte
jeg kun førstnævnte. Så jeg kunne ikke blive henvist.

Mvh Helle

---

Helle wrote:

> Jeg har før bedt min læge henvise mig til en diætist, men det kunne
> jeg ikke da jeg BÅDE skulle have en BMI på over 30 OG diabetes.
> "Desværre" opfyldte jeg kun førstnævnte. Så jeg kunne ikke blive
> henvist.

Jeg opfylder også kun førstnævnte


Det er egentlig "sjovt" at det ikke kan lade sig gøre, når man selv kommer
og spørger, så er man vel motiveret, også til at komme i gang *før* man får
livsstilssygdommen.

Hvor bor du henne?
Jeg bor i København.

Mange hilsner, Kristine.


--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

>
> Det er egentlig "sjovt" at det ikke kan lade sig gøre, når man selv kommer
> og spørger, så er man vel motiveret, også til at komme i gang *før* man
> får livsstilssygdommen.
>
> Hvor bor du henne?
> Jeg bor i København.
>
> Mange hilsner, Kristine.

Ja det er så underligt, jeg blev også så irriteret så det fløj ud af mig til
lægen "nå, men så må jeg jo blive ved med at leve usundt så jeg kan få
diabetes2 og dermed kan blive henvist!" ups

Jeg bor på Sydfyn.

Mvh Helle

---

"Helle" <mail@hellenielsen.dk> skrev i en meddelelse
news:431ff520$0$217$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Ja det er så underligt, jeg blev også så irriteret så det fløj ud af mig
> til lægen "nå, men så må jeg jo blive ved med at leve usundt så jeg kan få
> diabetes2 og dermed kan blive henvist!" ups

Jeg betaler selv for alt det jeg gør for at forebygge sygdom, holde mig
slank, i form etc.
Jeg gør det blandt andet for at undgå en ellers livstruende sygdom.

Det jeg har valgt at gøre for at undgå at blive syg med ret til store
tilskud, koster mig langt mere, end det vil koste dig at gå til diætist for
egen regning.

Og kan/vil du ikke betale for en diætist eller andet, så snør traveskoene og
gå nogle lange ture - det vil være stort gratis for dig.

Mvh. Lisbeth

---

Helle skrev den 08-09-2005 10:23:

>
> Ja det er så underligt, jeg blev også så irriteret så det fløj ud af mig til
> lægen "nå, men så må jeg jo blive ved med at leve usundt så jeg kan få
> diabetes2 og dermed kan blive henvist!" ups

Hmmmm, hvad er det der gør, at netop diætisten skal være noget man bare
kan få?

Andre er med i motionsklubber for at holde sygdomme fra livet. Også uden
tilskud eller en henvisning fra en læge.


Hvad er det der gør, at du ikke selv kan sammensætte en sund kost ved at
følge et af de koncepter der allerede findes? Hvilken forskel vil en
diætist gøre?

Hvorfor ikke bare erkende, at du ikke har brug for, at blive syg før du
kan gøre noget ved egen hjælp?



I andre misbrugsformer taler man ofte om, at "ramme bunden" før
misbrugeren fatter hvilket skråplan vedkommende er ude i.
Kunne de tænkes, at du kan beslutte og derfra agere, at du har ramt
"bunden".



Tror du, at det er sjovt, at leve med diabetes2? Husk lige på, at det
ikke er noget som man slipper af med igen a la en brækket arm.



--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:
> Helle skrev den 08-09-2005 10:23:
>
>>
>> Ja det er så underligt, jeg blev også så irriteret så det fløj ud af
>> mig til lægen "nå, men så må jeg jo blive ved med at leve usundt så
>> jeg kan få diabetes2 og dermed kan blive henvist!" ups
>
>
> Hmmmm, hvad er det der gør, at netop diætisten skal være noget man bare
> kan få?

Jamen hov! Det skal jo ikke være noget man "bare" kan få. Men det er da
åndsvagt at man først kan få hjælp når man er kommet så langt ud at man
har diabetes 2 OG BMI på 30+. Især når man nu kommer inden det er gået
så galt og gerne vil have hjælp så det ikke kommer til at gå så galt.
Det svarer jo til at jeg først kan komme til hudlæge når jeg har eksem
på en hvis procentdel af min krop! Det er jo ikke tilfældet. Bare jeg
har en lille kløende plet kan jeg jo komme til hudlæge.

>
> Andre er med i motionsklubber for at holde sygdomme fra livet. Også uden
> tilskud eller en henvisning fra en læge.

Ja, men motion er altså ikke altid nok. Der skal jo også styr på kosten.

>
>
> Hvad er det der gør, at du ikke selv kan sammensætte en sund kost ved at
> følge et af de koncepter der allerede findes? Hvilken forskel vil en
> diætist gøre?


Jeg synes at diætisten kan besvare mange spørgsmål. Hun/han har jo en
årelang uddannelse i ernæring og har derfor en rigtig god viden omkring
det. Det er jo meget individuelt hvad der skal til hos det enkelte
menneske for at det kan tabe sig, og derfor kan du få lavet en personlig
kostplan hos en diætist. De koncepter der allerede findes kan sikkert
hjælpe mange, og det er rigtig godt. Men der findes (desværre) folk som
ikke kan bruge disse koncepter til noget. Og jeg er også sikker på at
mange af dem der til sidst søger diætist allerede har prøvet mange af
disse koncepter. Når det så ikke virker må man jo prøve noget andet. Jeg
var f.eks. ved at komme temmelig galt afsted da jeg prøvede at følge en
bestemt kur. Da jeg kom til diætist kunne hun straks se hvad mit problem
var og hjælpe mig igang med det rigtige. Men det kunne hun kun fordi jeg
havde været til diverse undersøgelser og efter en lang snak om mine
problemer og symptomer.

Mange af de steder du i dag kan få hjælp er det folk der selv har tabt
sig, taget et kursus og så kalder de sig kost- og ernærings vejledere.
Al respekt for det, men de kan bare ikke det samme som diætister!

Dertil kommer at der i dag findes så mange koncepter og muligheder til
folk der vil slanke sig at det er en ren jungle at finde rundt i. Og
"moden" skifter hele tiden. For et antal år siden var det noget bestemt
man skulle spise og ikke måtte spise. Nu har det ændret sig til noget
der nærmer sig det modsatte. Meget forvirrende for den der ikke har
overskud til at sætte sig ind i det hele. Og manglende overskud er
desværre noget der nærmest kendetegner mange af dem der har brug for
hjælp til at tabe sig.

Hilsen Inger

>
> Hvorfor ikke bare erkende, at du ikke har brug for, at blive syg før du
> kan gøre noget ved egen hjælp?
>
>
>
> I andre misbrugsformer taler man ofte om, at "ramme bunden" før
> misbrugeren fatter hvilket skråplan vedkommende er ude i.
> Kunne de tænkes, at du kan beslutte og derfra agere, at du har ramt
> "bunden".
>
>
>
> Tror du, at det er sjovt, at leve med diabetes2? Husk lige på, at det
> ikke er noget som man slipper af med igen a la en brækket arm.
>
>
>

---

Inger skrev den 08-09-2005 18:51:

>
> Jamen hov! Det skal jo ikke være noget man "bare" kan få. Men det er da
> åndsvagt at man først kan få hjælp når man er kommet så langt ud at man
> har diabetes 2 OG BMI på 30+. Især når man nu kommer inden det er gået
> så galt og gerne vil have hjælp så det ikke kommer til at gå så galt.
> Det svarer jo til at jeg først kan komme til hudlæge når jeg har eksem
> på en hvis procentdel af min krop! Det er jo ikke tilfældet.

Det kommer jo an på problemets omfang, karakter og årsag.

Kan lægen selv klare eksemen, så sender han dig jo ikke videre til
hudlæge vel.
Eller når du har været ved hudlæge én gang og dine symptomer igen dukker
op, så udskrives der vel bare en recept.

> Bare jeg
> har en lille kløende plet kan jeg jo komme til hudlæge.
>

Når den lille kløende plet er noget din egen læge kan klare, så sender
han dig vel ikke til hudlæge, vel?



>>
>> Andre er med i motionsklubber for at holde sygdomme fra livet. Også
>> uden tilskud eller en henvisning fra en læge.
>
>
> Ja, men motion er altså ikke altid nok. Der skal jo også styr på kosten.
>

Ja, det kræver en vis egen indsats

Husk lige på, at få styr på kosten ikke er hjernekirurgi eller atomfysik.

Ikke det er så nemt som at klø sig selv i skridtet.

Det kræver viden. Denne viden kan man snildt selv samle sammen.


>>
>>
>> Hvad er det der gør, at du ikke selv kan sammensætte en sund kost ved
>> at følge et af de koncepter der allerede findes? Hvilken forskel vil
>> en diætist gøre?
>
>
>
> Jeg synes at diætisten kan besvare mange spørgsmål. Hun/han har jo en
> årelang uddannelse i ernæring og har derfor en rigtig god viden omkring
> det.

Nemlig. Og den viden bliver bedst allokeret for dem der reelt har behov.


> Det er jo meget individuelt hvad der skal til hos det enkelte
> menneske for at det kan tabe sig, og derfor kan du få lavet en personlig
> kostplan hos en diætist. De koncepter der allerede findes kan sikkert
> hjælpe mange, og det er rigtig godt. Men der findes (desværre) folk som
> ikke kan bruge disse koncepter til noget.

Disse mennesker er der - vil jeg tro - meget få af.

> Og jeg er også sikker på at
> mange af dem der til sidst søger diætist allerede har prøvet mange af
> disse koncepter.

tja, diætisten er vel bare endnu et sådant koncept så.

Hvad med, at man tager det bedste fra alle de koncepter man har prøvet
og sætter den i en ramme som passer i ens dagligdag.
Jeg forklarer lige lidt senere hvad jeg mener


> Når det så ikke virker må man jo prøve noget andet. Jeg
> var f.eks. ved at komme temmelig galt afsted da jeg prøvede at følge en
> bestemt kur.

hvilken?


> Da jeg kom til diætist kunne hun straks se hvad mit problem
> var og hjælpe mig igang med det rigtige.

fortæl fortæl.

>
> Men det kunne hun kun fordi jeg
> havde været til diverse undersøgelser og efter en lang snak om mine
> problemer og symptomer.
>



Prøv at tænk, hvis hun skulle bruges hendes arbejdstid på at rådgive
nogen som kan og burde hjælpe sig selv? så var der ikke tid til dig og
din sygsom.


> Mange af de steder du i dag kan få hjælp er det folk der selv har tabt
> sig, taget et kursus og så kalder de sig kost- og ernærings vejledere.
> Al respekt for det, men de kan bare ikke det samme som diætister!
>




> Dertil kommer at der i dag findes så mange koncepter og muligheder til
> folk der vil slanke sig at det er en ren jungle at finde rundt i.

Hvad bliver der af: sund fornuft


Du får det til at lyde til, at folk bare skal slå hjernen fra.

> Og
> "moden" skifter hele tiden. For et antal år siden var det noget bestemt
> man skulle spise og ikke måtte spise. Nu har det ændret sig til noget
> der nærmer sig det modsatte. Meget forvirrende for den der ikke har
> overskud til at sætte sig ind i det hele.

Overskud?

Det handler om at prioritere.
Det kan godt være, at man droppe møderne i syklubben eller
tøseaftenen/fodboldaftenen eller hvad pokker man nu bruger sin fritid på
og så sætte sig ind i kostmysteriet (er det ikke morsomt, at
menneskeheden har overlevet indtil nu og først nu er er kommet et
overvægtsproblem. Kan det mon skyldes, at man hele tiden skal have råd
fra andre og ikke selv kan/skal/vil gøre noget, da der jo alligevel
altid kommer nogen og redder kastajnerne ud af ilden for en?).

Man kan jo starte med at finde fællesnævneren ved alle kure.
Fx er der nogen kure som anbefaler slik og sodavand? Nej vel. Så
fjerner man det fra sin kostplan. Alene på den konto fjerner man en pæn
mængde kalorier.
Næste faktor: er der nogen kure som anbefaler 3stjernet spegepølse og
tilsvarende fede pålæg? Nej vel, så fjerner man det fra sin kostplan.
Igen kalorier sparet.
Sådan bliver man ved indtil man har de madvarer tilbage som ikke bliver
frarådet.
Hvad har man så tilbage?

Hmmm, er der nogen koncepter som fraråder grønsager? - tilgiv min
uvidenhed - men så vidt jeg er orienteret, så er der ingen koncepter som
fraråder grøntsager. Der findes så koncepter som anbefaler man
reducerer mængden af bestemte grøntsager (dem med højt glykemisk index.
Hov det var et interessant ord... hvad mon man kan finde på google på
glykemisk index?)
Hvad med kødanbefalingerne i de forskellige koncepter? Nogen der
anbefaler fedtfattig kød (evt. tilberedt på en speciel måde). Ja, der
er mange forskellige kødanbefalinger. Tilgengæld vil der være fællestræk.

Det gælder på jævnt dansk om at skrue en kostplan sammen som følger
/sund fornuft/.
Hvis man ikke ved hvad /sund fornuft/ er, så må man finde ud af hvad det
vil sige at tænkte fornuftige sunde tanker og handle derfra.



> Og manglende overskud er
> desværre noget der nærmest kendetegner mange af dem der har brug for
> hjælp til at tabe sig.
>

Man bruger jo sin energi på et eller andet.
Når man giver udtryk for sin læge, at man vil til diætist så giver man
jo også udtryk for, at der er noget energi og ressourcer man vil lægge i
vægttabet.


Man må så prioritere sine kræfter.
Jeg vil faktisk mene, at jo mere overvægtig man er desto mere skal man
bruge sine kræfter på at lære at skrue en ordenlig kostplan sammen.
Det er ikke nemt eller let, men det er sandelig heller ikke
hjernekirurgi eller atomfysik.


Arbejdet med maden i det daglige skal man alligevel lave selv. Man taber
sig jo trods alt ikke ved at lave ordentlig mad op til eller lige efter
et diætist besøg, men ved at lave ordentligt mad hele tiden.


Og du skal ikke bilde mig ind, at der ikke findes nogen overvægtige som
ved, at sukkerholdige fødevarer ikke fremmer en slankeproces.
Ligeså understøtter fede middage i det daglige ej heller en slankeproces.




--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:
> Når den lille kløende plet er noget din egen læge kan klare, så sender
> han dig vel ikke til hudlæge, vel?
>

Nej. Men i samme øjeblik han ikke kan klare det, så ryger jeg
øjeblikkelig til hudlæge. Hvis jeg siger at jeg ikke vil behandle med
hormoncreme, så kommer jeg også til hudlæge uden videre. Især hvis
hormoncremen ikke har hjulpet første gang! Og når lægen ikke kan hjælpe
dig ud af dit madmisbrug, din overvægt osv. hvorfor skal han så ikke
sende dig videre i systemet, så du kan få den rette hjælp? Min læge aner
ikke halvdelen af hvad min diætist gør om mad og kost.

>
> Husk lige på, at få styr på kosten ikke er hjernekirurgi eller atomfysik.
>
> Ikke det er så nemt som at klø sig selv i skridtet.
>
> Det kræver viden. Denne viden kan man snildt selv samle sammen.

Synes du! Det er nemt at se at du har en stærk psyke (selvom duhar haft
modgang). Men folk med svagere psyke end din kan ikke "bare" samle denne
viden sammen. Jeg nævner endnu en gang psykisk overskud. Hvis du ikke
har haft en depression kan det måske være svært at sætte sig ind i. Men
jeg har haft en depression så slem at jeg skulle være lige ved at tisse
i bukserne førend jeg havde overskud til at rejse mig fra sofaen!
Mdlavning??? Sund kost??? Glem det! Inden jeg kom ud i køkkenet var det
midnat. Næ, en pizza, det er til at overskue, når man kan få det bragt.

>>>
>>> Hvad er det der gør, at du ikke selv kan sammensætte en sund kost ved
>>> at følge et af de koncepter der allerede findes? Hvilken forskel vil
>>> en diætist gøre?

Som tidligere nævnt: Den *personlige* kostplan. Med udgangspunkt i dig
og ikke i en kur hvor du ikke må eller skal spise bestemte ting. Folk
med spiseforstyrrelser (især overspisning) har meget meget svært ved at
holde disse "undladelseskure" (et hjemmelavet udtryk, men jeg synes det
er rammende). Derfor er den personlige kostplan der tager udgangspunkt i
mig og mit tilfælde og *ikke* i et koncpet en enorm forskel.

>
> Nemlig. Og den viden bliver bedst allokeret for dem der reelt har behov.

Og folk med spiseforstyrrelsen overspisning har ikke behov for at få
rettet op på deres kost? Hvis der er nogen der virkelig har et forskruet
forhold til mad er det da spiseforstyrrede. Både over- og undervægtige.
Man kan btw heller ikke få henvisning til psykolog med diagnosen
overspisning! Der skal virkelig noget selvdisiplin og selvdrivkraft til
for at komme op af sofaen. Og jeg må sige at de læger der gider/har tid
til vægt kontrol og opmuntring er meget få. Jeg har flyttet mellem 3-4
kommuner på 5-6 år og jeg har endnu ikke mødt nogen... Og kender heller
ikke personligt nogen der har mødt en der gad/havde tid.

>> Men der findes (desværre) folk som ikke kan bruge disse koncepter til noget.
>
>
> Disse mennesker er der - vil jeg tro - meget få af.

Jeg kender mange! Rigtig mange!

>
> tja, diætisten er vel bare endnu et sådant koncept så.

Nej, netop ikke. Igen: Det personlige mangler altså hos alle de andre
koncepter.

>> Når det så ikke virker må man jo prøve noget andet. Jeg var f.eks. ved
>> at komme temmelig galt afsted da jeg prøvede at følge en bestemt kur.
>
>
> hvilken?
>

Dr. Atkins.

>
>> Da jeg kom til diætist kunne hun straks se hvad mit problem var og
>> hjælpe mig igang med det rigtige.
>
>
> fortæl fortæl.

Gerne
Jeg har generelt meget lavt blodsukker. Men ikke lavt nok til at blive
medicineret. Da jeg prøvede at udelukke kulhydraterne i brød osv. i min
kost gik jeg konstant sukkerkold. Jeg var svimmel og utilpas ved den
mindste anstrengelse (og tæt på at besvime flere gange) og det går jo
ikke særligt godt i spænd med at dyrke motion.
Min diætist forklarede (kort fortalt og ikke så videnskabeligt som hun
gjorde det ) at for at holde blodsukkeret stabilt (hun havde sådan
en fin kurve som jeg vil forsøge at finde) henover dagen skulle jeg
spise netop brød som indeholder kulhydrater som kroppen kunne omdanne og
bruge til at holde mit blodsukker stabilt. Da jeg genindførte brød i min
kost holdt jeg meget hurtigt op med at gå sukkerkold og være svimmel. Og
hun har så istedet hjulpet mig med opskrifter på godt, groft brød som
ikke er så "slemt" som hvidt brød, uden det dog er rugbrød.

Og jeg taber mig langsomt men sikkert med hendes kostplan og motion. Og
min personlige kostplan ligner ikke rigtig nogle af de andre koncepters
(så vidt jeg kan bedømme). Den indeholder forskellige elementer af dem
alle sammen, det har du sikkert ret i, men sammensat så det passer på
lige netop mig.

>
> Prøv at tænk, hvis hun skulle bruges hendes arbejdstid på at rådgive
> nogen som kan og burde hjælpe sig selv? så var der ikke tid til dig og
> din sygsom.

Mit lave blodsukker er ikke en sygdom.
Hvis man kan hjælpe sig selv, så opsøger man jo ikke hjælp... Og for
nogle skal der måske kun to eller tre konsultationer til, så er de på
"rette spor" og skal blot kontrolvejes. Hvis det overhovedet er nødvendigt.

>
> Hvad bliver der af: sund fornuft
>
>
> Du får det til at lyde til, at folk bare skal slå hjernen fra.

jamen det var skam ikke min mening Men hvad der er sund fornuft for
dig ligger måske milevidt fra det jeg ved. Jeg er opvokset uden nogen
form for sund kost, så hvor skal min viden komme fra? Jeg synes stadig
at det med kost, kulhydrater og calorier er en jungle uden lige og jeg
fatter minus af særligt meget af det. Om det så gør mig fattesvag skal
jeg ikke kunne sige

>
>> Meget forvirrende for den der ikke har overskud til at sætte sig ind i det hele.
>
>
> Overskud?

Ja. Psykisk overskud! Det har været konstant manglende i mit liv de
sidste 15 år.

>
[snip]
> Det gælder på jævnt dansk om at skrue en kostplan sammen som følger
> /sund fornuft/.
> Hvis man ikke ved hvad /sund fornuft/ er, så må man finde ud af hvad det
> vil sige at tænkte fornuftige sunde tanker og handle derfra.

Hvordan finder man ud af det?

Al ovenstående forudsætter (desværre) overskud! Psykisk overskud vel at
mærke samt energi. Det er jo enorme mængder information man skal igennem
Og med depression og uvidenhed i bagagen er det altså temmelig
uoverskueligt. Jeg ville sådan ønske at jeg kunne forklare på en eller
anden måde hvad det vil sige ikke at have psykisk overskud, men jeg kan
ikke finde ordene. Det eksempel jeg kom med tidligere om at være ved at
tisse i bukserne inden man rejser sig fra sofaen er måske meget sigende...

>
>
>
> Man bruger jo sin energi på et eller andet.

Gør man det? Men hvad når man ikke *har* nogen energi?

> Når man giver udtryk for sin læge, at man vil til diætist så giver man
> jo også udtryk for, at der er noget energi og ressourcer man vil lægge i
> vægttabet.

Ikke nødvendigvis. Man giver udtryk for at man er kommet så langt at man
ved, at man ikke kan klare det selv. Og når man så får af vide at man
ikke kan få hjælp, ja så ryger mange måske lige direkte tilbage i sofaen
med chips posen... Trist, men desværre sandt.

>
>
> Man må så prioritere sine kræfter.
> Jeg vil faktisk mene, at jo mere overvægtig man er desto mere skal man
> bruge sine kræfter på at lære at skrue en ordenlig kostplan sammen.
> Det er ikke nemt eller let, men det er sandelig heller ikke
> hjernekirurgi eller atomfysik.
>

Nææ... Men det er altså heller ikke ligetil. Ikke for alle.

>
> Og du skal ikke bilde mig ind, at der ikke findes nogen overvægtige som
> ved, at sukkerholdige fødevarer ikke fremmer en slankeproces.
> Ligeså understøtter fede middage i det daglige ej heller en slankeproces.

Næ det vil ikke bilde dig ind Men jeg vil bilde dig ind, at der er
dem der ikke ved hvad de skal erstatte ovenstående med. Jeg havde f.eks.
aldrig nogen sinde set en gulerod eller agurk skåret i stave som snack
(i en alder af 28) førend min diætist viste mig et billede af dem!
Og så er der jo tvangs spiserne som godt ved det, men som ikke kan.

---

Inger skrev den 09-09-2005 20:46:

>
> Synes du! Det er nemt at se at du har en stærk psyke (selvom duhar haft
> modgang). Men folk med svagere psyke end din kan ikke "bare" samle denne
> viden sammen.

hvorfor ikke? kræver det stærk psyke at læse en bog?


> Jeg nævner endnu en gang psykisk overskud. Hvis du ikke
> har haft en depression kan det måske være svært at sætte sig ind i. Men
> jeg har haft en depression så slem at jeg skulle være lige ved at tisse
> i bukserne førend jeg havde overskud til at rejse mig fra sofaen!
> Mdlavning??? Sund kost??? Glem det! Inden jeg kom ud i køkkenet var det
> midnat. Næ, en pizza, det er til at overskue, når man kan få det bragt.
>

Når man har det så skidt, så skal man ikke snakke med en psykolog eller
diætist, men med en psykiater.

Så er det pizza'en kun en meget meget lille symptom på den
bagvedliggende depression.

Når man har fået behandlet sin depression, så vil man kunne tage fat på
næste problem. Hvis det næste problem så er maden, så tager man fat på
maden.
Hvis problemet er ,at man skal have bygget et liv op igen i form af
uddannelse, venner, genskabe familiære bånd, så gør man det.



>>>>
>>>> Hvad er det der gør, at du ikke selv kan sammensætte en sund kost
>>>> ved at følge et af de koncepter der allerede findes? Hvilken
>>>> forskel vil en diætist gøre?
>
>
> Som tidligere nævnt: Den *personlige* kostplan. Med udgangspunkt i dig
> og ikke i en kur hvor du ikke må eller skal spise bestemte ting. Folk
> med spiseforstyrrelser (især overspisning) har meget meget svært ved at
> holde disse "undladelseskure" (et hjemmelavet udtryk, men jeg synes det
> er rammende). Derfor er den personlige kostplan der tager udgangspunkt i
> mig og mit tilfælde og *ikke* i et koncpet en enorm forskel.
>

Folk med spiseforstyrrelser (overspisning, bulimi, anorexi mv.) kan
heller ikke få glæde af en diætist.
Den gruppe er mennesker har brug for at få behandlet det bagvedliggende
problem af en psykiater.




>>
>> Nemlig. Og den viden bliver bedst allokeret for dem der reelt har
>> behov.
>
>
> Og folk med spiseforstyrrelsen overspisning har ikke behov for at få
> rettet op på deres kost?

Jo, det har de. De har dog endnu mere behov for at lade være med at
springe en mellemregning over. Nemlig den mellemregning der hedder: årsag.

>>
>> Disse mennesker er der - vil jeg tro - meget få af.
>
>
> Jeg kender mange! Rigtig mange!
>
>

set i forhold til den totale population af overvægtige?


>> fortæl fortæl.
>
>
> Gerne
> Jeg har generelt meget lavt blodsukker.

Nu har jeg så ikke læst Dr. Atkins' bog. Tilgengæld vil jeg næsten æde
min gamle hat på, at der et eller andet sted i bogen står, at man bør
kontakte sin læge i tilfælde af, at man får ubehag i forbindelse med kosten.
Det er jo trods alt en amerikansk bog.



>
> Og jeg taber mig langsomt men sikkert med hendes kostplan og motion. Og
> min personlige kostplan ligner ikke rigtig nogle af de andre koncepters
> (så vidt jeg kan bedømme). Den indeholder forskellige elementer af dem
> alle sammen, det har du sikkert ret i, men sammensat så det passer på
> lige netop mig.
>

cool.

>>
>> Prøv at tænk, hvis hun skulle bruges hendes arbejdstid på at rådgive
>> nogen som kan og burde hjælpe sig selv? så var der ikke tid til dig og
>> din sygsom.
>
>
> Mit lave blodsukker er ikke en sygdom.

Tillad mig at citere dig: Ikke nok til medicinering.

Ja, det er ikke en sygdom, men det er sandelig tæt nok på.

> Hvis man kan hjælpe sig selv, så opsøger man jo ikke hjælp... Og for
> nogle skal der måske kun to eller tre konsultationer til, så er de på
> "rette spor" og skal blot kontrolvejes. Hvis det overhovedet er nødvendigt.
>

"det rette spor" kan være rigtig mange ting. Nogen gange kræver det
altså, at man afprøver mange spor. Før man finder rette spor.

>>
>> Hvad bliver der af: sund fornuft
>>
>>
>> Du får det til at lyde til, at folk bare skal slå hjernen fra.
>
>
> jamen det var skam ikke min mening Men hvad der er sund fornuft for
> dig ligger måske milevidt fra det jeg ved. Jeg er opvokset uden nogen
> form for sund kost, så hvor skal min viden komme fra? Jeg synes stadig
> at det med kost, kulhydrater og calorier er en jungle uden lige og jeg
> fatter minus af særligt meget af det. Om det så gør mig fattesvag skal
> jeg ikke kunne sige
>

Jamen det er vel derfor du bl.a. skriver herinde for at skaffe dig et
"landkort" over den jungle af calorier, kulhydrater, fedtstoffer og
proteiner.


>>
>>> Meget forvirrende for den der ikke har overskud til at sætte sig ind
>>> i det hele.
>>
>>
>>
>> Overskud?
>
>
> Ja. Psykisk overskud! Det har været konstant manglende i mit liv de
> sidste 15 år.
>

Var det smarteste så ikke først, at finde dette overskud før du går
igang med det operationelle: kosten.


Uden at have sit fundament på plads, så hjælper alverdens murere,
tømrere og tagdækkere ikke som skal bygge huset.
Har man problemer med sit fundament, så henvender man sig til en
struktør eller hva pokker de nu hedder.
(((jeg håber,at du forstår billedet)))




>>
> [snip]
>
>> Det gælder på jævnt dansk om at skrue en kostplan sammen som følger
>> /sund fornuft/.
>> Hvis man ikke ved hvad /sund fornuft/ er, så må man finde ud af hvad
>> det vil sige at tænkte fornuftige sunde tanker og handle derfra.
>
>
> Hvordan finder man ud af det?
>
> Al ovenstående forudsætter (desværre) overskud! Psykisk overskud vel at
> mærke samt energi. Det er jo enorme mængder information man skal igennem
> Og med depression og uvidenhed i bagagen er det altså temmelig
> uoverskueligt. Jeg ville sådan ønske at jeg kunne forklare på en eller
> anden måde hvad det vil sige ikke at have psykisk overskud, men jeg kan
> ikke finde ordene. Det eksempel jeg kom med tidligere om at være ved at
> tisse i bukserne inden man rejser sig fra sofaen er måske meget sigende...
>

Igen, når man har en psykisk sygdom eller tilstand der dræner en for
energi, så hjælpe det ikke at forsøge at ændre sin kost. Der skal lidt
andre boller på suppen før det rigtig batter.


Men lad os bare sige, at man har fået en nedtur eller et knæk, som man
har det lidt skidt med. Kunne det tænkes, at man stadig har lidt
energi til at opbygge en eller anden form for positivoplevelse.

En positiv oplevelse behøvedes ikke være noget stort. Det kan også bare
være, at man står op kl. 8 istedet for klokken 0900.
Eller hvad med, at man hjælper sin nabo med at handle ind og gør
vedkommende glad på den måde. Det smil naboen giver er meget værd.
Eller hvad med at ønske kassedamen i Fakta en god dag. Det kunne jo
være, at hun siger "takke lige måde". Tænk sig, der er et andet
mennesker som ønsker at man får en god dag.
Eller hjælper en vildfaren turist som ikke kan finde ud hvordan
vedkommende kommer fra A til B. Igen det med smilet.
Hvad med, at man står af bussen et stoppested før man skal og så gå
resten af vejen.

der er så mange måder at opnå en positiv oplevelse.


En positiv oplevelse vil - alt andet lige - give en smule mere energi.
En energi man kan bruge til at finde en ny positiv oplevelse.


Alt sammen et spørgsmål om at sætte sit succeskriterium på et opnåeligt
niveau. Ikke for lavt så det bliver banalt, men heller ikke uopnåelig så
man løber sur i det.



>>
>>
>>
>> Man bruger jo sin energi på et eller andet.
>
>
> Gør man det? Men hvad når man ikke *har* nogen energi?
>

Så har man et problem. Men så er kosten nok ikke det første man skal
have "behandlet".


>> Når man giver udtryk for sin læge, at man vil til diætist så giver man
>> jo også udtryk for, at der er noget energi og ressourcer man vil lægge
>> i vægttabet.
>
>
> Ikke nødvendigvis. Man giver udtryk for at man er kommet så langt at man
> ved, at man ikke kan klare det selv. Og når man så får af vide at man
> ikke kan få hjælp, ja så ryger mange måske lige direkte tilbage i sofaen
> med chips posen... Trist, men desværre sandt.
>
>>
>>
>> Man må så prioritere sine kræfter.
>> Jeg vil faktisk mene, at jo mere overvægtig man er desto mere skal man
>> bruge sine kræfter på at lære at skrue en ordenlig kostplan sammen.
>> Det er ikke nemt eller let, men det er sandelig heller ikke
>> hjernekirurgi eller atomfysik.
>>
>
> Nææ... Men det er altså heller ikke ligetil. Ikke for alle.
>
>>
>> Og du skal ikke bilde mig ind, at der ikke findes nogen overvægtige
>> som ved, at sukkerholdige fødevarer ikke fremmer en slankeproces.
>> Ligeså understøtter fede middage i det daglige ej heller en slankeproces.
>
>
> Næ det vil ikke bilde dig ind Men jeg vil bilde dig ind, at der er
> dem der ikke ved hvad de skal erstatte ovenstående med. Jeg havde f.eks.
> aldrig nogen sinde set en gulerod eller agurk skåret i stave som snack
> (i en alder af 28) førend min diætist viste mig et billede af dem!
> Og så er der jo tvangs spiserne som godt ved det, men som ikke kan.

Igen vil jeg mene, at tvangsspisere har større problemer end en forkert
kostplan.

De skal igang med helt andre værktøjer end dem en diætist kan hjælpe med.


Du bygger jo heller ikke en storebæltsbro med legoklodser.

--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:
>
> hvorfor ikke? kræver det stærk psyke at læse en bog?

Ikke at læse den. At forstå havd der står og udnytte det på den rigtige
måde.

>
> Så er det pizza'en kun en meget meget lille symptom på den
> bagvedliggende depression.
>

lige min pointe

> Når man har fået behandlet sin depression, så vil man kunne tage fat på
> næste problem. Hvis det næste problem så er maden, så tager man fat på
> maden.

Netop! Men hele dette her startede jo også med at jeg ikke kunne forstå
hvorfor det er så smaddersvært at få den rigtige hjælp. Man kan jo ikke
blive henvist til hverken psykolog eller diætist. Og jeg var da ikke
klar over at det var psyken der var årsag til min spiseforstyrrelse før
jeg havde haft mange samtaler med min psykolog.

>
> Folk med spiseforstyrrelser (overspisning, bulimi, anorexi mv.) kan
> heller ikke få glæde af en diætist.
> Den gruppe er mennesker har brug for at få behandlet det bagvedliggende
> problem af en psykiater.

Ja. OG en diætist. Problemerne løses bedst hvis disse to arbejder sammen
så man går hos dem begge samtidig. Altså i samme tidsrum. Når først
erkendelsen af, at du har brug for hjælp til at rette op på kosten er
kommet, at det ikke bare er fordi du er dum at du er overvægtig, er det
enormt vigtigt at denne hjælp ydes. Nu ved vi jo ikke om Kristine har
fået nogen psykisk hjælp eller ej, eller om hun overhovedet har brug for
den. Men hvis hun netop er nået til dette kritiske punkt af erkendelse
og selverkendelse er det simpelthen så ødelæggende for hele
helingsprocessen at hun bliver nægtet denne hjælp. Det er derfor det så
fantastisk vigtigt at folk får den hjælp. De bliver bremset i hele
processen og det er så ødelæggende.

>> Jeg kender mange! Rigtig mange!
>>
>>
>
> set i forhold til den totale population af overvægtige?


Jeg er ikke statistikker. Men når jeg ene kender mange... Så er der vel
en del...

>> Jeg har generelt meget lavt blodsukker.
>
>
> Nu har jeg så ikke læst Dr. Atkins' bog. Tilgengæld vil jeg næsten æde
> min gamle hat på, at der et eller andet sted i bogen står, at man bør
> kontakte sin læge i tilfælde af, at man får ubehag i forbindelse med
> kosten.
> Det er jo trods alt en amerikansk bog.
>

Det gør der muligvis. Men jeg anede faktisk ikke at mit "ubehag"
skyldtes kosten. Jeg lider af ganske mange ting, og da nogle af dem er
lavt blodtryk og ditto blodsukker er jeg vant til at rende til lægen. Og
nej! Jeg anede ikke at mit blodsukker hang sammen med kosten i den grad
det gør. Og jeg mener ikke jeg er dummere end gennemsnittet


>>
>> Mit lave blodsukker er ikke en sygdom.
>
>
> Tillad mig at citere dig: Ikke nok til medicinering.
>
> Ja, det er ikke en sygdom, men det er sandelig tæt nok på.

Point taken Jeg hader at tænke på mig selv som syg. Jeg har mange
skavanker, men jeg er ikke syg!

>
>> Hvis man kan hjælpe sig selv, så opsøger man jo ikke hjælp... Og for
>> nogle skal der måske kun to eller tre konsultationer til, så er de på
>> "rette spor" og skal blot kontrolvejes. Hvis det overhovedet er
>> nødvendigt.
>>
>
> "det rette spor" kan være rigtig mange ting. Nogen gange kræver det
> altså, at man afprøver mange spor. Før man finder rette spor.

Ja, og det har mange jo netop gjort inden de rammer diætisten! Du har jo
her muligheden for at fortælle hvem du er, hvad du har prøvet før og
hvordan du reagerer på diverse ting og madvarer osv. Ud fra dette får du
din kostplan. Og den skal sjældent rettes særligt meget til, hvis det er
en dygtig diætist. Voila; et par gange kan altså stadig være nok

>
> Jamen det er vel derfor du bl.a. skriver herinde for at skaffe dig et
> "landkort" over den jungle af calorier, kulhydrater, fedtstoffer og
> proteiner.

nej! Det er for at få gode råd som jeg kan forholde mig til. For at
stille spørgsmål og kunne blive ved med at spørge ind til problemet. Det
er skønt med den tålmodighed nogle lægger for dagen herinde! Den
tålmodighed har hverken diætist, læge eller psykolog for den sags skyld

>> Ja. Psykisk overskud! Det har været konstant manglende i mit liv de
>> sidste 15 år.
>>
>
> Var det smarteste så ikke først, at finde dette overskud før du går
> igang med det operationelle: kosten.

jeg burde have tilføjet: Indtil for et års tid siden Nu er jeg klar
til det operationelle; takket været min psykolog! Så jeg ved godt at
tingene skal gøres i den rigtige rækkefølge og det gør alle andre der
læser med så også nu Men igen det jo alt for svært at få den hjælp
til at starte med... Synes altså jeg. Et råb om hjælp der ikke bliver
hørt er ikke ligefrem med til at opmuntre processen. Og at man skal have
forsøgt selvmord før man får hjælp er lidt langt ude, ikke?

> Men lad os bare sige, at man har fået en nedtur eller et knæk, som man
> har det lidt skidt med. Kunne det tænkes, at man stadig har lidt
> energi til at opbygge en eller anden form for positivoplevelse.
>
> En positiv oplevelse behøvedes ikke være noget stort. Det kan også bare
> være, at man står op kl. 8 istedet for klokken 0900.
> Eller hvad med, at man hjælper sin nabo med at handle ind og gør
> vedkommende glad på den måde. Det smil naboen giver er meget værd.
> Eller hvad med at ønske kassedamen i Fakta en god dag. Det kunne jo
> være, at hun siger "takke lige måde". Tænk sig, der er et andet
> mennesker som ønsker at man får en god dag.
> Eller hjælper en vildfaren turist som ikke kan finde ud hvordan
> vedkommende kommer fra A til B. Igen det med smilet.
> Hvad med, at man står af bussen et stoppested før man skal og så gå
> resten af vejen.
>
> der er så mange måder at opnå en positiv oplevelse.
>
>
> En positiv oplevelse vil - alt andet lige - give en smule mere energi.
> En energi man kan bruge til at finde en ny positiv oplevelse.

Fede idéer. Du har helt ret i at små positive oplevelser er guld værd i
hverdagen. Her til morgen var der en ung gut der kiggede åbenlyst
beundrende efter mig i toget. Jeg har svævet hele dagen

>
>
> Alt sammen et spørgsmål om at sætte sit succeskriterium på et opnåeligt
> niveau. Ikke for lavt så det bliver banalt, men heller ikke uopnåelig så
> man løber sur i det.
>

En svær balance somme tider... men et godt mål at have.

>> Og så er der jo tvangs spiserne som godt ved det, men som ikke kan.
>
>
> Igen vil jeg mene, at tvangsspisere har større problemer end en forkert
> kostplan.

Igen enig

---

Inger skrev den 09-09-2005 23:45:
> Carsten Riis wrote:
>
>>
>> hvorfor ikke? kræver det stærk psyke at læse en bog?
>
>
> Ikke at læse den. At forstå havd der står og udnytte det på den rigtige
> måde.
>
Man kan også læse en bog to gange, når det man forstod første gang ikke
virkede og man alligevel syntes at det var rigtig hvad der stod.




Hvorfor tror du, at jeg læse De7nøgler-bogen for 2. gang?


>>
>> Så er det pizza'en kun en meget meget lille symptom på den
>> bagvedliggende depression.
>>
>
> lige min pointe
>

Ok, så er vi altså enige om, at en henvisning til en psykolog/diætist
ikke hjælper, når man reelt har brug for en psykiater?

Ville det så ikke være spild af diætisten/psykologens tid, når man
skulle have snakket med en psykiater?


>> Når man har fået behandlet sin depression, så vil man kunne tage fat
>> på næste problem. Hvis det næste problem så er maden, så tager man fat
>> på maden.
>
>
> Netop! Men hele dette her startede jo også med at jeg ikke kunne forstå
> hvorfor det er så smaddersvært at få den rigtige hjælp. Man kan jo ikke
> blive henvist til hverken psykolog eller diætist. Og jeg var da ikke
> klar over at det var psyken der var årsag til min spiseforstyrrelse før
> jeg havde haft mange samtaler med min psykolog.
>

Så skal du ikke være frustreret over, at du ikke blev henvist til
psykolog, men at du ikke blev henvist til en psykiater.



>
> Ja. OG en diætist. Problemerne løses bedst hvis disse to arbejder sammen
> så man går hos dem begge samtidig. Altså i samme tidsrum.

Det kommer sandelig an på omfanget af ens psykiske tilstand.

Når man er helt nede i kulkælderen. Ville det så være en god ide at
iværksætte mange foranstaltninger?

Eller ville det være mere hensigtsmæssig at opbygge små positive
oplevelser som man kan bygge videre på?

> Når først
> erkendelsen af, at du har brug for hjælp til at rette op på kosten er
> kommet, at det ikke bare er fordi du er dum at du er overvægtig, er det
> enormt vigtigt at denne hjælp ydes.

Så er vi jo tilbage til den med ressourcerne og hvem skal vi hjælpe?

Dem der er syge eller dem er ikke er syge (endnu?)?


> Nu ved vi jo ikke om Kristine har
> fået nogen psykisk hjælp eller ej, eller om hun overhovedet har brug for
> den. Men hvis hun netop er nået til dette kritiske punkt af erkendelse
> og selverkendelse er det simpelthen så ødelæggende for hele
> helingsprocessen at hun bliver nægtet denne hjælp. Det er derfor det så
> fantastisk vigtigt at folk får den hjælp. De bliver bremset i hele
> processen og det er så ødelæggende.
>

Nope det ved vi ikke.

Vi ved at Kristine er en intelligent kvinde, der har en uddannelse i
informationssøgning. Mon ikke, at man kan "nøjes" med at finde de
rigtige informationer og sætte dem i et system som passer ind i
Kristines dagligdag.



>>> Jeg kender mange! Rigtig mange!
>>>
>>>
>>
>> set i forhold til den totale population af overvægtige?
>
>
>
> Jeg er ikke statistikker. Men når jeg ene kender mange... Så er der vel
> en del...
>

hmmm, statistik er nu en sjov ting.

Lad os sige, at du alle dem du kender er alkoholikere.
Ville det være en korrekt konklusion at der kun findes alkoholikere?





>>> Jeg har generelt meget lavt blodsukker.
>>
>>
>>
>> Nu har jeg så ikke læst Dr. Atkins' bog. Tilgengæld vil jeg næsten æde
>> min gamle hat på, at der et eller andet sted i bogen står, at man bør
>> kontakte sin læge i tilfælde af, at man får ubehag i forbindelse med
>> kosten.
>> Det er jo trods alt en amerikansk bog.
>>
>
> Det gør der muligvis. Men jeg anede faktisk ikke at mit "ubehag"
> skyldtes kosten. Jeg lider af ganske mange ting, og da nogle af dem er
> lavt blodtryk og ditto blodsukker er jeg vant til at rende til lægen. Og
> nej! Jeg anede ikke at mit blodsukker hang sammen med kosten i den grad
> det gør. Og jeg mener ikke jeg er dummere end gennemsnittet
>

Så bør den læge som ikke har fortalt dig om sammenhængen aflevere sit
eksamensbevis igen. IMO!

Selv jeg som ikke-sundhedsperson ved den slags.

>
>>>
>>> Mit lave blodsukker er ikke en sygdom.
>>
>>
>>
>> Tillad mig at citere dig: Ikke nok til medicinering.
>>
>> Ja, det er ikke en sygdom, men det er sandelig tæt nok på.
>
>
> Point taken Jeg hader at tænke på mig selv som syg. Jeg har mange
> skavanker, men jeg er ikke syg!
>

Så lad os endelig holde det på det plan, at du ikke er syg.

Det er nemlig ikke sjovt!


>>
>>> Hvis man kan hjælpe sig selv, så opsøger man jo ikke hjælp... Og for
>>> nogle skal der måske kun to eller tre konsultationer til, så er de på
>>> "rette spor" og skal blot kontrolvejes. Hvis det overhovedet er
>>> nødvendigt.
>>>
>>
>> "det rette spor" kan være rigtig mange ting. Nogen gange kræver
>> det altså, at man afprøver mange spor. Før man finder rette spor.
>
>
> Ja, og det har mange jo netop gjort inden de rammer diætisten! Du har jo
> her muligheden for at fortælle hvem du er, hvad du har prøvet før og
> hvordan du reagerer på diverse ting og madvarer osv. Ud fra dette får du
> din kostplan. Og den skal sjældent rettes særligt meget til, hvis det er
> en dygtig diætist. Voila; et par gange kan altså stadig være nok
>

Hvad er det som gør det svært at stille sig selv de spørgsmål?


>
>
> nej! Det er for at få gode råd som jeg kan forholde mig til. For at
> stille spørgsmål og kunne blive ved med at spørge ind til problemet. Det
> er skønt med den tålmodighed nogle lægger for dagen herinde! Den
> tålmodighed har hverken diætist, læge eller psykolog for den sags skyld
>

Det kunne jo være, at man en anden dag har problemer og at man så håber
på, at man har strøet nok om sig af gode ideer, at der kommer noget
tilbage igen


>
> jeg burde have tilføjet: Indtil for et års tid siden Nu er jeg klar
> til det operationelle; takket været min psykolog! Så jeg ved godt at
> tingene skal gøres i den rigtige rækkefølge og det gør alle andre der
> læser med så også nu Men igen det jo alt for svært at få den hjælp
> til at starte med... Synes altså jeg. Et råb om hjælp der ikke bliver
> hørt er ikke ligefrem med til at opmuntre processen. Og at man skal have
> forsøgt selvmord før man får hjælp er lidt langt ude, ikke?
>

Desværre ja, men facts of life er nu engang, at vi ikke lever i et
samfund med nok ressourcer.



>> Men lad os bare sige, at man har fået en nedtur eller et knæk, som man
>> har det lidt skidt med. Kunne det tænkes, at man stadig har lidt
>> energi til at opbygge en eller anden form for positivoplevelse.
>>
>> En positiv oplevelse behøvedes ikke være noget stort. Det kan også
>> bare være, at man står op kl. 8 istedet for klokken 0900.
>> Eller hvad med, at man hjælper sin nabo med at handle ind og gør
>> vedkommende glad på den måde. Det smil naboen giver er meget værd.
>> Eller hvad med at ønske kassedamen i Fakta en god dag. Det kunne jo
>> være, at hun siger "takke lige måde". Tænk sig, der er et andet
>> mennesker som ønsker at man får en god dag.
>> Eller hjælper en vildfaren turist som ikke kan finde ud hvordan
>> vedkommende kommer fra A til B. Igen det med smilet.
>> Hvad med, at man står af bussen et stoppested før man skal og så gå
>> resten af vejen.
>>
>> der er så mange måder at opnå en positiv oplevelse.
>>
>>
>> En positiv oplevelse vil - alt andet lige - give en smule mere energi.
>> En energi man kan bruge til at finde en ny positiv oplevelse.
>
>
> Fede idéer. Du har helt ret i at små positive oplevelser er guld værd i
> hverdagen. Her til morgen var der en ung gut der kiggede åbenlyst
> beundrende efter mig i toget. Jeg har svævet hele dagen
>

Ser du, i tilfælde af at en ung gut kigger beundrende på mig. Det ville
jeg føle mig foruroliget over

>>
>>
>> Alt sammen et spørgsmål om at sætte sit succeskriterium på et
>> opnåeligt niveau. Ikke for lavt så det bliver banalt, men heller ikke
>> uopnåelig så man løber sur i det.
>>
>
> En svær balance somme tider... men et godt mål at have.
>
>>> Og så er der jo tvangs spiserne som godt ved det, men som ikke kan.
>>
>>
>>
>> Igen vil jeg mene, at tvangsspisere har større problemer end en
>> forkert kostplan.
>
>
> Igen enig


--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:
>
> Ok, så er vi altså enige om, at en henvisning til en psykolog/diætist
> ikke hjælper, når man reelt har brug for en psykiater?
>
> Ville det så ikke være spild af diætisten/psykologens tid, når man
> skulle have snakket med en psykiater?

HOV! Nu bliver jeg liiige forvirret omkring begrebet psykolog/psykiater.
Jeg har aldrig været hos sidstnævnte fordi min læge mente at det ikke
ville hjælpe mig en tøddel. At det jeg havde brug for var en psykolog.

Jeg skal ikke kunne afvise at jeg helt automatisk går ud fra at det
samme gør sig gældende for alle andre overvægtige med psykiske problemer...

Så det er da muligt at psykiateren kan bruges for mange andre... Men det
løser jo ikke at de så ikke kan komme til diætist når de nu er klar til
den del af processen. Hvornår de så end er det. Jeg tror at nogle har
det lige som jeg; stor gavn af diætisten når der er gået nogen tid med
psykolog/psykiater. Og jeg tror da også gerne at nogle vil have det
bedste med en ting af gangen.

> Så er vi jo tilbage til den med ressourcerne og hvem skal vi hjælpe?
>
> Dem der er syge eller dem er ikke er syge (endnu?)?

Begge grupper, hvis du spørger mig! Det synes jeg der burde være
resourser til i vores samfund. Det er der ikke, og det undrer mig. Vi
har så højt et skattetryk og alligevel skal der altid spares hver gang
jeg tænder for TV-avisen... Og når jeg så hører at skatteministeren
siger at det går rigtig godt og at der er penge tilovers. Ja så harmes
jeg over at der ikke er plads nok på den motorvej jeg kører på hver dag.
Den burde være blevet udvidet med et spor mere for flere år siden -
ifølge politikerne. Ligesom der burde være to togspor og ikke kun et på
den bane jeg benytter når jeg ikke sidder i kø på motorvejen. Jeg harmes
over at der ikke er overskud til at hjælpe en enlig far til et sted at
bo. Og jeg harmes over at man ikke kan få hjælp når man kommer og tigger
om den, men er henvist til selvhjælps bøger og surfing på Internettet
med den medfølgende usikkerhed på resultatet. Det er ikke særlig mange
år siden jeg var rigtig rigtig harm over at min veninde ikke kunne få
rygestop hjælp fordi hun ikke var gravid. Det kan hun i dag, så det er
jo et tegn på at tingene trods alt bedres.

Og jeg lever på håbet om at enten går mit skattetryk ned, eller også
bliver der taget bedre og bedre af mig og mine behov af samfundet, for
noget skal pengene da bruges til???

>
> Så bør den læge som ikke har fortalt dig om sammenhængen aflevere sit
> eksamensbevis igen. IMO!
>
> Selv jeg som ikke-sundhedsperson ved den slags.´

Han fortalte mig at jeg var svimmel osv., for mange år siden, fordi mit
blodsukker var for lavt. Da jeg spurgte hvad jeg kunne gøre ved det
svarede han (lettere irriteret med et blik på uret) at jeg bare skulle
spise noget oftere. Ikke et ord om hvad jeg skulle spise. Men jeg synes
ikke han skulle aflevere sit eksamens bevis. Jeg synes at han skulle
have mere tid til lille mig. Det har han ikke, for det er der ikke
resourser til!


> Hvad er det som gør det svært at stille sig selv de spørgsmål?
>

Jamen det er da ikke svært at stille sig selv spørgsmål. Det gør jeg
ustandseligt... Jeg kan bare ikke svare på dem!!!

> Desværre ja, men facts of life er nu engang, at vi ikke lever i et
> samfund med nok ressourcer.

Og jeg undres... Som det ses af smøren længer oppe

>>
>> Fede idéer. Du har helt ret i at små positive oplevelser er guld værd
>> i hverdagen. Her til morgen var der en ung gut der kiggede åbenlyst
>> beundrende efter mig i toget. Jeg har svævet hele dagen
>>
>
> Ser du, i tilfælde af at en ung gut kigger beundrende på mig. Det ville
> jeg føle mig foruroliget over

He he...

---

> har så højt et skattetryk og alligevel skal der altid spares hver gang jeg
> tænder for TV-avisen... Og når jeg så hører at skatteministeren siger at
> det går rigtig godt og at der er penge tilovers. Ja så harmes jeg over at
> der ikke er plads nok på den motorvej jeg kører på hver dag. Den burde
> være blevet udvidet med et spor mere for flere år siden - ifølge
> politikerne. Ligesom der burde være to togspor og ikke kun et på den bane
> jeg benytter når jeg ikke sidder i kø på motorvejen. Jeg harmes over at
> der ikke er overskud til at hjælpe en enlig far til et sted at bo. Og jeg
> harmes over at man ikke kan få hjælp når man kommer og tigger om den, men
> er henvist til selvhjælps bøger og surfing på Internettet med den
> medfølgende usikkerhed på resultatet. Det er ikke særlig mange år siden
> jeg var rigtig rigtig harm over at min veninde ikke kunne få rygestop
> hjælp fordi hun ikke var gravid. Det kan hun i dag, så det er jo et tegn
> på at tingene trods alt bedres.
>
> Og jeg lever på håbet om at enten går mit skattetryk ned, eller også
> bliver der taget bedre og bedre af mig og mine behov af samfundet, for
> noget skal pengene da bruges til???

Ja da. Det bruges bl.a til at rigtigt mange mennesker er på
overførselsindkomst, fordi de ikke kan klare sig selv. At unge skal have SU,
så de kan uddanne sig. At middelaldrende kan få efterløn efter 30-35 års
arbejde. At enlige kan få børnetilskud. At forældre kan få deres børn passet
mens de går på arbejde. At syge - og mindre syge - kan komme til lægen og på
hospitalet.

Vi er blevet et samfund, hvor alle har ret til hjælp - uanset
omkostningerne. Min husbond er tidligere falck-redder. De havde ofte kørsler
med udrykning til sygedomme og de har endda kørt en patient med en bulen
finger! Med den slags holdninger blandt almindelige mennesker, så er der
hverken tid eller råd til at hjælpe dem, der har rigtigt behov. Så jo mere
almindelige mennesker kræver ind, jo værre stiller vi dem, der har rigtigt
behov. Når en overvægtig med 15 -20 kg kræver ind, så går det altså ud over
ham med 50 kg overvægt. Når en jyde kræver motorvej, så venter vi 20
minutter mere om dagen på at komme igennem på Køge bugt. Når 10% af
patienterne hos lægen kommer unødigt, så er der ikke tid til den rigtig
syge.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen wrote:
>>Og jeg lever på håbet om at enten går mit skattetryk ned, eller også
>>bliver der taget bedre og bedre af mig og mine behov af samfundet, for
>>noget skal pengene da bruges til???
>
>
> Ja da. Det bruges bl.a til at rigtigt mange mennesker er på
> overførselsindkomst, fordi de ikke kan klare sig selv. At unge skal have SU,
> så de kan uddanne sig. At middelaldrende kan få efterløn efter 30-35 års
> arbejde. At enlige kan få børnetilskud. At forældre kan få deres børn passet
> mens de går på arbejde. At syge - og mindre syge - kan komme til lægen og på
> hospitalet.
>
> Vi er blevet et samfund, hvor alle har ret til hjælp - uanset
> omkostningerne. Min husbond er tidligere falck-redder. De havde ofte kørsler
> med udrykning til sygedomme og de har endda kørt en patient med en bulen
> finger! Med den slags holdninger blandt almindelige mennesker, så er der
> hverken tid eller råd til at hjælpe dem, der har rigtigt behov. Så jo mere
> almindelige mennesker kræver ind, jo værre stiller vi dem, der har rigtigt
> behov. Når en overvægtig med 15 -20 kg kræver ind, så går det altså ud over
> ham med 50 kg overvægt. Når en jyde kræver motorvej, så venter vi 20
> minutter mere om dagen på at komme igennem på Køge bugt. Når 10% af
> patienterne hos lægen kommer unødigt, så er der ikke tid til den rigtig
> syge.
>
> Mvh Maria

Jeg kan sagtens følge dig. Især den med motorvejen!!! Og jeg er bestemt
heller ikke tilhænger af at rende unødigt til lægen. Det er bl.a. derfor
jeg er ivrig bruger af dk.helbred

Alligevel synes jeg jo altså der bør være lidt mere overskud i
systemet.. Men sådan har vi jo så forskellige meninger

Venlig hilsen Inger

---

Inger wrote:

>> overvægt. Når en jyde kræver motorvej, så venter vi 20 minutter mere
>> om dagen på at komme igennem på Køge bugt.

Jamen jeg ville da også meget hellere have Statens museum for kunst,
Nationalmusæet, Rigshospitalet, Det kongelige Teater, Metro og Stogsnet,
myriader af statsarbejdspladser (af den velbetalte og skattedygtige slags)
og alt det andet, vi almindelige skatteydere er med til at financiere for de
gode københavnere.
Så må du godt få vores sølle motorvej. Har du forøvrigt set morgennyhedernes
motorvejskameraer. Hvor er der oftest kø?

Vildt OT, men jeg er ved at brække mig over dette klynkeri fra nogen, der
har fået i både pose og sæk!

vh
jan


--
Jan Bøgh
FZ: "God made three big mistakes. The first mistake was called MAN,
the second mistake was called WO-MAN,
and the third mistake was the invention of THE POODLE."

---

> Så må du godt få vores sølle motorvej. Har du forøvrigt set
> morgennyhedernes motorvejskameraer. Hvor er der oftest kø?
>
> Vildt OT, men jeg er ved at brække mig over dette klynkeri fra nogen, der
> har fået i både pose og sæk!

Du aner ikke hvad du taler om. Hvilken by har kø 35 km fra centrum? Hvilken
by giver 10-15 km kø hver eneste morgen? Hvilken bro har 20.000 daglige
passager? Hvilken by tager det 1 time at komme 45 km til?

Huspriser, som almindelig mennesker med almindelig jobs ikke har råd til at
bo i?

Vi klynker ikke. Vi undrer os over at man som jyde kan få en motorvej for
5000 biler i døgnet, men som sjællænder ikke kan få en motorvej til 20.000
biler i døgnet. Og at 70.000 biler ikke kan udløse et ekstra spor.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen wrote:
>>Så må du godt få vores sølle motorvej. Har du forøvrigt set
>>morgennyhedernes motorvejskameraer. Hvor er der oftest kø?
>>
>>Vildt OT, men jeg er ved at brække mig over dette klynkeri fra nogen, der
>>har fået i både pose og sæk!
>
>
> Du aner ikke hvad du taler om. Hvilken by har kø 35 km fra centrum? Hvilken
> by giver 10-15 km kø hver eneste morgen? Hvilken bro har 20.000 daglige
> passager? Hvilken by tager det 1 time at komme 45 km til?
>
> Huspriser, som almindelig mennesker med almindelig jobs ikke har råd til at
> bo i?
>
> Vi klynker ikke. Vi undrer os over at man som jyde kan få en motorvej for
> 5000 biler i døgnet, men som sjællænder ikke kan få en motorvej til 20.000
> biler i døgnet. Og at 70.000 biler ikke kan udløse et ekstra spor.
>
> Mvh Maria
>
>
Godt sagt!!! jeg forsøgte tidligere at få formuleret et svar, men det
lykkedes mig ikke... Fedt at du kunne og gjorde det!

Inger

---

Maria Frederiksen wrote:
>> Så må du godt få vores sølle motorvej. Har du forøvrigt set
>> morgennyhedernes motorvejskameraer. Hvor er der oftest kø?
>>
>> Vildt OT, men jeg er ved at brække mig over dette klynkeri fra
>> nogen, der har fået i både pose og sæk!
>
> Du aner ikke hvad du taler om. Hvilken by har kø 35 km fra centrum?
> Hvilken by giver 10-15 km kø hver eneste morgen? Hvilken bro har
> 20.000 daglige passager?

Jeg er da helt bekendt med at der er traffikproblemer i KBH. Det var heller
ikke det, jeg fornægtede.
Jeg anfægter det komplet enøjede syn man har på traffikmængden uden for
KBH-området.

> Hvilken by tager det 1 time at komme 45 km
> til?

Aalborg (om morgenen).

> Huspriser, som almindelig mennesker med almindelig jobs ikke har råd
> til at bo i?

Det er vel fordi disse såkaldt 'almindelige' mennesker med vold og magt vil
klumpe sig sammen i KBH. Det er vel frivilligt og dermed noget man har
valgt. I øvrigt må man vel antage at de voldsomt stigende huspriser medfører
en gevaldig formuevækst, som vel også lander i lommerne på 'ganske
almindelige mennesker'.

> Vi klynker ikke.

Jo, I gør. I tide og utide.
Og så hjælper det ikke at klynkeriet altid starter med en erklæring om at
man ikke klynker.

> Vi undrer os over at man som jyde kan få en motorvej
> for 5000 biler i døgnet, men som sjællænder ikke kan få en motorvej
> til 20.000 biler i døgnet. Og at 70.000 biler ikke kan udløse et
> ekstra spor.

Det er noget værre vrøvl. Motorveje i Jylland koster kun en brøkdel pr. km.
af hvad de koster i KBH. Det er vel en ret så relevant parameter at se hvad
en personkm. koster og ikke blot nogle absolutte tal.
Og man må vel antage, at det har været et ønske i KBH at prioritere
kollektiv traffik f.eks. Metro frem for motorvej i et forsøg på at minimere
traffiktrykket i byen.

Og så undrer jeg mig over at jeg skal medfinanciere et hav af tilbud om
bedre hospitalsbehandling, rasende billig og dækkende kollektiv traffik, et
bedre beredskab på mange områder, en - for en vedelbo at se - rent
overflødighedshorn af kulturelle tilbud, der er aldeles uden for min
rækkevidde! Og det er vel bl.a. på grund af alle disse faciliteter, at I
insisterer på at bo i storbyen med deraf følgende traffikale problemer.

Vil jeg høre opera i en rimelig kvalitet er jeg henvist til at køre omkring
200 km. - i min dyre bil vel at mærke, for man kan ikke komme videre nord på
fra Aalborg med andet end taxa - for at bevæge mig til Århus for at høre den
(fra staten voldsomt underfinancierede) Jyske Opera - men der findes ikke
offentlig transport til dette. Det kgl. Teater og Operahuset er jo stort set
en eksklusiv københavnerforetelse.
Jo, I har IMO masser af skatteyderfinancierede faciliteter - og det kan jeg
sagtens leve med uden at blive misundelig selvom jeg skal til kassen for at
deltage i financieringen af det - men jeg bliver harm over at danmarks mest
forkælede område i den grad har ondt i røven ligeså snart andre bare får en
smule af de fællesfinancierede goder.

Men alt dette er vildt OT her, så mon ikke vi af hensyn til de andre læsere
blot må konstatere at næppe nogenside bliver enige her. Og så vil jeg da
lige forsvare mig med at det ikke var mig, der inddrog jyske motorveje som
argument i en debat om kropsvægt.

vh

Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 5/9/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm

---

Jan Bøgh skrev den 15-09-2005 08:45:

snip: noget om motorveje i Jylland vs kbh



Fynboerne finder robinson





NB: Kan I ikke tage en tur i dk.politik.trafik eller dk.snak.snik



--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

> NB: Kan I ikke tage en tur i dk.politik.trafik eller dk.snak.snik

Øv, nu var det lige ved at blive sjovt
Nej, jeg gider ikke, når man ikke engang gider bekymre sig om fakta - skulle
jeg ikke gå ud og lave noget mad?

Mvh Maria

---

Carsten Riis wrote:

Hej Carsten

Nu snipper jeg for vildt

> hvorfor ikke? kræver det stærk psyke at læse en bog?

Nej. Men det kræver måske en stærk psyke at læse en eller flere bøger om
kost og sundhed, opsøge andre kilder på internet og andre steder og sætte
det alt sammen sammen til noget man er i stand til at handle på. Det er nok
det sidste der er det væsentligste.

Kan jeg forestille mig.

KH Kristine.

---

Kristine Gazel skrev den 10-09-2005 00:01:
> Carsten Riis wrote:
>
> Hej Carsten
>
> Nu snipper jeg for vildt
>
>> hvorfor ikke? kræver det stærk psyke at læse en bog?
>
>
> Nej. Men det kræver måske en stærk psyke at læse en eller flere bøger om
> kost og sundhed, opsøge andre kilder på internet og andre steder og
> sætte det alt sammen sammen til noget man er i stand til at handle på.
> Det er nok det sidste der er det væsentligste.
>
> Kan jeg forestille mig.


Jep, livet belønner handling.

Hvad handling så end er.....tja det kan være et læse en bog.


I må så selv gætte på, hvilken bog jeg vil foreslå



--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Kristine Gazel wrote:
> Carsten Riis wrote:
>
> Hej Carsten
>
> Nu snipper jeg for vildt
>
>> hvorfor ikke? kræver det stærk psyke at læse en bog?
>
>
> Nej. Men det kræver måske en stærk psyke at læse en eller flere bøger om
> kost og sundhed, opsøge andre kilder på internet og andre steder og
> sætte det alt sammen sammen til noget man er i stand til at handle på.
> Det er nok det sidste der er det væsentligste.
>
> Kan jeg forestille mig.
>
> KH Kristine.

Inger er helt enig og sidder og nikker! Det er lige præcis det jeg har
prøvet at få formuleret ud, men det er lykkedes mig...

---

>> hvorfor ikke? kræver det stærk psyke at læse en bog?
>
> Nej. Men det kræver måske en stærk psyke at læse en eller flere bøger om
> kost og sundhed, opsøge andre kilder på internet og andre steder og sætte
> det alt sammen sammen til noget man er i stand til at handle på. Det er
> nok det sidste der er det væsentligste.

Så må vi håbe at de personer ikke kommer ud for alvorligere ting for så
kommer de godt nok på den.
Hvad er der blevet af ansvar for eget liv?

Mvh Maria

---

"Inger" <no@emailToMe.org> skrev i en meddelelse
news:43206c42$0$18643$14726298@news.sunsite.dk...

> Det svarer jo til at jeg først kan komme til hudlæge når jeg har eksem på
> en hvis procentdel af min krop! Det er jo ikke tilfældet. Bare jeg har en
> lille kløende plet kan jeg jo komme til hudlæge.

Problemet er nok, at når det gælder fedme/overvægt, så er der uhyggeligt
mange, der har behov for hjælp - der er rigtig mange, der har "plamagen",
men uhyggeligt mange, der "kun" har den lille plet.

Jeg tror ganske enkelt ikke vi har råd til at yde den hjælp - udover at den
jo allerede ydes i form at offentligt betalte oplysningskampagner. Kig
eventuelt på "seks om dagen".

Mvh. Lisbeth

---

>> Det er egentlig "sjovt" at det ikke kan lade sig gøre, når man selv
>> kommer og spørger, så er man vel motiveret, også til at komme i gang
>> *før* man får livsstilssygdommen.

Ansvar for eget liv?

> Ja det er så underligt, jeg blev også så irriteret så det fløj ud af mig
> til lægen "nå, men så må jeg jo blive ved med at leve usundt så jeg kan få
> diabetes2 og dermed kan blive henvist!" ups

Du kunne jo også selv opsøge en diætist, hvis det er det, der hjælper dig.
Men du er måske ikke så motiveret at du selv vil betale for det?

Mvh Maria

---

> Hejsa,
>
> Ved I hvilke kriterier der skal opfyldes for at få en henvisning til en
> diætist fra sn læge?

Her i Århus kan man også kun blive henvist ved BMI>30 pg T2-Diabetes..

Jeg har BMI>30, men har T1-diabetes, derfor kan jeg fx ikke henvises, for
som T1er har jeg adgang til diætist via min behandler på sygehuset..

Men du kan jo altid undersøge det hos din egen læge, eller måske kan du
finde svaret via nettet?? Jeg ved ikke om Kbh Kommune har en god
hjemmeside..

Held og lykke
Louise

---

Kristine Gazel wrote:
> Hejsa,
>
> Ved I hvilke kriterier der skal opfyldes for at få en henvisning til
> en diætist fra sn læge?

jeg fik i sin tid en henvisning pga min specielle situation omkring kost,
for at se om der kunne komme lidt skub i mit vægttab.... min bmi var ikke
over 30 og jeg havde heller ikke diabetes.... prøv at snakke med din læge,
forklar situationen og se om der ikke er en eller anden undtagelse du kan
tages ind under ;)

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Kristine Gazel" <kgazel@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:45d30$431f298c$3e3d8e23$32309@news.arrownet.dk...

> Ved I hvilke kriterier der skal opfyldes for at få en henvisning til en
> diætist fra sn læge?

Hvis du IKKE kan få en henvisning fra en læge, er du forhåbentlig klar over,
at du ikke dermed er afskåret fra at kontakte en diætist? Det er ikke
dyrere, end at de fleste lønmodtagere kan finde råd til det.

Mvh. Lisbeth

---

Kristine Gazel wrote:

[snip]

Jeg vil bare sige, at jeg nu har fået tid hos min læge, både for at få
snakket med hende om den diætist, men også for at blive vejet, så jeg ved
hvor galt det er, så at sige.

Grunden til at det er blevet mere presserende er simpelthen at mit ene,
højre knæ og mine ankler, er begyndt at gøre ondt. Hertil kommer at jeg fik
et temmeligt hårdt skub af min mand i går aftes (forstået i overført
betydning, altså) - et wake up call, der gjorde ondt, men det var måske det
der skal til.

Det er jo ikke fordi jeg ikke har haft den samtale om min vægt før. Både med
min mand og med min læge. Fx så hun jo gerne at jeg tabte mig før min
graviditet - det skete bare ikke.

Det er fuldstændigt rigtigt at man dels kan betale for det selv. Jeg ved
ikke, hvad en diætist koster - men jeg vil undersøge det. Jeg kan oplyse at
jeg ikke er lønmodtager men på barselsdagpenge fra kommunen, hvilket betyder
at det kan blive svært selv at betale for en diætist på nuværende tidspunkt.

Jeg ved ikke hvad en diætist kan udover at lægge en kostplan, der passer til
personen og dennes målsætning om at tabe sig, men jeg håber at det måske
også kan indebære en vis moralsk opbakning - hvilket fx manglede da jeg gik
till ddv, hvor det kun var kvantitet, der blev talt om. Ikke den mentale
kamp bag det at tabe sig, ikke om hvorfor man egt. er tyk (her det nok
snarere en psykolog eller en coach, man skal have fat i, I know).

Og faktisk mener jeg stadig at det er underligt at man ikke hjælper folk når
de er motiverede, når de mener at hjælp fra en diætist er det, der skal til.
Samfundsmæssigt må det stadig være billigere, end når man har fået dårlige
led, sukkersyge etc.

Og ja - man kan gøre det selv, man kan lægge en kostplan, gå ture eller
starte en motionsklub eller selv betale for sin diætist. Det kan man - det
kan også godt være at man ikke kan overskue en eller flere af tingene af
mange forskellige årsager. Jeg siger ikke, at jeg ikke personligt kan mange
af disse ting - jeg vil fx gå en lang tur i eftermiddag med min barnevogn.
Men a pro pos tråden om motivation, som jeg har fulgt, må man jo konkludere,
at nogle gange er man ikke motiveret til at starte og til at holde ved.

--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

"Kristine Gazel" <kgazel@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:cdfb0$432004b7$3e3d8e23$28211@news.arrownet.dk...

> (her det nok snarere en psykolog eller en coach, man skal have fat i, I
> know).

Jeg kan måske sætte dig - og andre! - i forbindelse med en coach-studerende,
der kan hjælpe dig gratis! Gratis fordi vedkommende skal bruge klienter at
øve sig på!

Og der er vel at mærke tale om dygtige folk, der ikke er grønne og våde bag
ørerne. De fleste af dem har i forvejen uddannelser og erfaring med emnet
men er nu i gang med at lære og øve den særlige teknik, som coaching er.

Du og andre kan kontakte mig via mail, hvis det har interesse! Så formidler
jeg gerne kontakten!

> Og faktisk mener jeg stadig at det er underligt at man ikke hjælper folk
> når de er motiverede, når de mener at hjælp fra en diætist er det, der
> skal til.

Jeg synes personligt det et glimrende udganspunkt at vi hver især påtager os
ansvaret for at holde os raske - men får hjælp, når og hvis det går galt.

> Samfundsmæssigt må det stadig være billigere, end når man har fået dårlige
> led, sukkersyge etc.

Korrekt... men "argumentet" er så at sige altomfattende. For accepterer vi
at betale for at forbygge, hvad skal vi da IKKE betale for af forebyggende
tiltag?

Skal vi betale den enkelte tilskud for IKKE at blive overvægtig? Og hvornår
skal man i givet fald have ret til tilskuddet?

Skal vi betale alle overvægtige for at komme i behandling? Og hvornår er
folk i givet fald tykke nok til at de skal have betalt hjælp. I dag synes
grænsen at være eksemplvis BMI >30 og konstateret sygdom.

> Det kan man - det kan også godt være at man ikke kan overskue en eller
> flere af tingene af mange forskellige årsager.

Ja.

> Men a pro pos tråden om motivation, som jeg har fulgt, må man jo
> konkludere, at nogle gange er man ikke motiveret til at starte og til at
> holde ved.

Og hvis folk ikke er motiverede, skal man da TVINGE dem til at handle og
lade sig behandle? Hvad med eksempelvis gravide, der ryger. Skal de tvinges
til rygestop og behandling? Straffes for ikke at lægge smøgerne på hylden?

Eller skal vi kun lave en tag-selv-buffet, hvor folk får betalt uanset hvad
de vil forebygge af mulige skavanker - og lade dem være, der ikke vil og
bare lader stå til?

Måske vi skulle flytte penge fra dem, der er blevet syge fordi de har ladet
stå til .... og give pengene til dem, der af sig selv vil forebygge?

Aj... jeg synes vi skal hjælpe dem, der er blevet syge uanset det er
selvforskyldt eller ej. Til gengæld bør det være vores eget ansvar og udgift
indtil da fordi andet vil være for dyrt og for uoverskueligt.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

>> (her det nok snarere en psykolog eller en coach, man skal have fat
>> i, I know).

> Jeg kan måske sætte dig - og andre! - i forbindelse med en
> coach-studerende, der kan hjælpe dig gratis! Gratis fordi vedkommende
> skal bruge klienter at øve sig på!

[snip - snipper også i det følgende]

> Du og andre kan kontakte mig via mail, hvis det har interesse! Så
> formidler jeg gerne kontakten!

Jeg takker mange gange, men jeg har en veninde, der er nlp coach, som jeg
kan gå til, hvis det er.

> Jeg synes personligt det et glimrende udganspunkt at vi hver især
> påtager os ansvaret for at holde os raske - men får hjælp, når og
> hvis det går galt.

Principielt er jeg enig med dig. Men i netop dette eksempel (at man har et
for højt bmi tal, men (endnu) ingen følgesygdom) mener jeg at der er grund
til at tage udgangspunkt i personens motivation når den er der - ikke når
det er for sent.

> Skal vi betale alle overvægtige for at komme i behandling? Og hvornår
> er folk i givet fald tykke nok til at de skal have betalt hjælp. I
> dag synes grænsen at være eksemplvis BMI >30 og konstateret sygdom.

Nej, når folk er motiverede for det og er for tykke.

> Og hvis folk ikke er motiverede, skal man da TVINGE dem til at handle
> og lade sig behandle? Hvad med eksempelvis gravide, der ryger. Skal
> de tvinges til rygestop og behandling? Straffes for ikke at lægge
> smøgerne på hylden?

Nej. motivation og vilje til handling må være kodeordet. Når man står hos
lægen og beder om hjælp til at tage sig af sin overvægt eller sin rygning.

> Eller skal vi kun lave en tag-selv-buffet, hvor folk får betalt
> uanset hvad de vil forebygge af mulige skavanker - og lade dem være,
> der ikke vil og bare lader stå til?

Jeg kan pt ikke forholde mig til alle mulige andre skavanker. Jeg synes
bare - som skrevet - at jeg finder det mærkeligt at man - lige præcis i
tilfældet med overvægt - skal være blevet syg før man kan få hjælp, når
meget ellers ville være vundet hvis man griber fat inden det er gået helt
galt. Vel at mærke ved at den den implicerede person aktivt tager ansvar for
at følge behandlingen.

> Måske vi skulle flytte penge fra dem, der er blevet syge fordi de har
> ladet stå til .... og give pengene til dem, der af sig selv vil
> forebygge?

Naturligvis ikke, når folk er syge skal de have hjælp.

--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

"Kristine Gazel" <kgazel@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:2f877$43205986$3e3d8e23$10425@news.arrownet.dk...

> Jeg takker mange gange, men jeg har en veninde, der er nlp coach, som jeg
> kan gå til, hvis det er.

Kan kun anbefale dig at bruge hende! Eller tilsvarende!

> Principielt er jeg enig med dig. Men i netop dette eksempel (at man har et
> for højt bmi tal, men (endnu) ingen følgesygdom) mener jeg at der er grund
> til at tage udgangspunkt i personens motivation når den er der - ikke når
> det er for sent.

Jamen tag udgangspunkt i din motivation og agé derefter!

Du behøver ikke have betalt hjælp. Med din uddannelse er det da slet ikke
nødvendigt at skulle have hjælp til at skaffe sig den nødvendige viden!
hvorfor skaffer du dig ikke bare selv den viden? Som Carsten Riis
skriver.... så svært er det heller ikke at skaffe sig viden om sund mad. Og
lur mig, om ikke de fleste overvægtige udmærket ved, hvad der er sundt og
usundt - de lever bare ikke derefter.

> Nej, når folk er motiverede for det og er for tykke.

For dyrt, hvis vi skal hjælpe alle i den situation!

> Nej. motivation og vilje til handling må være kodeordet. Når man står hos
> lægen og beder om hjælp til at tage sig af sin overvægt eller sin rygning.

Der er mange, for hvem det synes at være blevet en livsstil at "bede
samfundet om hjælp" i stedet for at hjælpe sig selv. Og jeg synes det er
fint at vi har et samfund, der kan hjælpe!!! Men når raske, veluddannede
mennesker som du og jeg forventer betalt hjælp til overvægt, så står jeg
altså af. Så er vi ude i luksusproblemer.

Og hvorfor er det lige du tror, at overvægt bedst kureres ved at man får
hjælp? Hvor mange overvægtige kender du, der bare har manglet diætistens
viden om mad og vupti er de slanke for evigt?

> Jeg kan pt ikke forholde mig til alle mulige andre skavanker. Jeg synes
> bare - som skrevet - at jeg finder det mærkeligt at man - lige præcis i
> tilfældet med overvægt - skal være blevet syg før man kan få hjælp,

Det gælder for stort set alle skavanker!

Jeg kan - så vidt jeg ved - heller ikke få tilskud til en sportsfysiolog for
at blive rådgivet om, hvordan jeg træner bedst muligt. Og jeg har endog en
livstruende sygdom. Og jeg synes det er OK.

> når meget ellers ville være vundet hvis man griber fat inden det er gået
> helt galt.

Jamen grib fat!

> Vel at mærke ved at den den implicerede person aktivt tager ansvar for at
> følge behandlingen.

Problemet er vel blandt andet, at folk ikke selv tager ansvaret, men
forventer at ANDRE skal hjælpe - og endog betale for det tillige.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Og hvorfor er det lige du tror, at overvægt bedst kureres ved at man
> får hjælp? Hvor mange overvægtige kender du, der bare har manglet
> diætistens viden om mad og vupti er de slanke for evigt?

jeg tror at for dem der får diætistens hjælp, handler det i grunden ikke om
den konkrete viden diætisten kan supplere med, men mere den underliggende
motivation der ligger i at skulle stå til ansvar for en der har en konkret
uddannelse, og som virkelig tager udgangspunkt i ens personlige situation og
hjælper derfra...

diætisten bliver et redskab på nivau med kosten i sig selv.... et incitament
til at yde mere end man ville hvis man kun skulle stå til ansvar for sig
selv... for nogle kan det jo være fint nok, at skulle stå til ansvar for sig
selv, men andre har altså brug for den smule mere motivation....

i mit eget tilfælde var det et spørgsmål om at jeg, trods en masse tillært
viden og lægens hjælp, ikke kunne finde ud af hvad der gik galt i min
kost.... desværre kunne diætisten heller ikke og måtte opgive igen....
jeg har først opnået et vist vægttab efter jeg startede i job igen, men nu,
4 mdr efter, står det atter stille og jeg kæmper med de sidste 5 kg.....
skide frustrerende når man så oven i får problemer med et led så man ikke
kan dyrke den motion man plejer.....
jeg skal smide 5 kg inden d. 27/10..... træner(ja ikke lige nu pga hoften),
spiser sundt og varieret og helt efter bogen, men vægten rokker sig ikke...
hvad fanden gør man så?

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:432139f1$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> diætisten bliver et redskab på nivau med kosten i sig selv.... et
> incitament til at yde mere end man ville hvis man kun skulle stå til
> ansvar for sig selv... for nogle kan det jo være fint nok, at skulle stå
> til ansvar for sig selv, men andre har altså brug for den smule mere
> motivation....

Enig. Og den hjælp/støtte/motivation kan man få på mange måder. Det behøver
ikke være en dyr diætist eller psykolog.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
> news:432139f1$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
>> diætisten bliver et redskab på nivau med kosten i sig selv.... et
>> incitament til at yde mere end man ville hvis man kun skulle stå til
>> ansvar for sig selv... for nogle kan det jo være fint nok, at skulle
>> stå til ansvar for sig selv, men andre har altså brug for den smule
>> mere motivation....
>
> Enig. Og den hjælp/støtte/motivation kan man få på mange måder. Det
> behøver ikke være en dyr diætist eller psykolog.

der kan jo for nogle ikke være den mulighed.... for andre kan det bare være
det betyder lidt mere at det netop er en diætist eller psykolog.... vi
fungerer jo alle forskelligt...
nogle kan sagtens finde den støtte/hjælp i den nære kreds, eller måske en
anelse længere ude, mens andre slet ikke ville vide hvor de skulle
begynde...
for Kristines vedkommende er jeg overbevist om at hun ganske udemærket
kender principperne for at kunne tabe sig, ved jo hun har gjort det med DDV
engang, men som hun selv gør opmærksom på er det netop støtten og hjælpen
fra en proff hun savner/mangler....
sådan er vi jo så forskellige....

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:432143a8$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> der kan jo for nogle ikke være den mulighed.... for andre kan det bare
> være det betyder lidt mere at det netop er en diætist eller psykolog....
> vi fungerer jo alle forskelligt...

Det er jeg helt enig i *S*

Jeg er bare ikke enig i, at samfundet skal betale for, at folk med beskeden
overvægt skal til diætist/psykolog.

> nogle kan sagtens finde den støtte/hjælp i den nære kreds, eller måske en
> anelse længere ude, mens andre slet ikke ville vide hvor de skulle
> begynde...

Helt enig.

> for Kristines vedkommende er jeg overbevist om at hun ganske udemærket
> kender principperne for at kunne tabe sig, ved jo hun har gjort det med
> DDV engang, men som hun selv gør opmærksom på er det netop støtten og
> hjælpen fra en proff hun savner/mangler....
> sådan er vi jo så forskellige....

Jep... men Kristine er måske ikke interesseret i at få anden hjælp end at
blive henvist til en diætist.

Om det følgende gælder for Kristine aner jeg ikke og det er IKKE møntet på
Kristine!!!!

Det er ikke ukendt, at folk til tider hager sig fast i en umulig løsning,
fordi den er deres garanti for, at de ikke behøver gøre noget ved deres
problem. Lad mig komme med nogle eksempler, der i visse tilfælde er skåret
ud i firkantede og totalt unuancerede papbrikker for tydelighedens skyld.

* Jeg kan ikke få bevilget diætist - og kan derfor ikke tabe mig.
* Min kæreste vil ikke stoppe med at spise slik - og derfor kan jeg ikke
tabe mig.
* Jeg har fået en ledskade, og derfor kan jeg ikke motionere.
* Jeg har anstrengelsesudløst astma og derfor kan jeg ikke motionere.
* Jeg har to små børn og derfor kan jeg ikke dyrke motion.
* Jeg har prøvet ALLE kure uden held, så jeg kan bare ikke tabe mig.
* Diætisten kunne ikke hjælpe mig, og derfor kan jeg ikke tabe mig.
* Jeg har børn, mand, hus, hund og fuldtidsjob og har ikke tid til... ikke
råd til...
* Jeg kan ikke tåle XXX og XXX så jeg kan ikke.
* Jeg er studerende, så jeg har ikke råd.....


Sagt på en anden måde...... nogle gange er det faktisk en kæmpe befrielse
for folk at have en god forklaring på, hvad der bremser dem. Det vil de
dybest set hellere - være forhindrede og begrænsede. Og man skal ikke lade
nare af, at de klager over det, der forhindrer dem!

Tilbøjeligheden er let genkendelig. De taler primært og helst om det de HAR
prøvet og det, der IKKE virker. Det de IKKE kan. (de fokuserer meget lidt på
de muligheder der ER)

De spørger gerne andre om råd - men kan aldrig bruge de råd, de får.

Fortæller man den type, at man kender indtil en eller flere mulige løsninger
på deres problem, afviser de ofte løsningen før de kender den til bunds og
før de har hørt argumenterne. De betvivler løsningen fra start i stedet for
begejstret og optimistisk at spørge ind til muligheden.

Du kan se det på den debat jeg havde for nylig om anstrengelsesudløs astma.
Folk burde jo juble, hvis nogen forklarede, at man faktisk kan gøre noget
ved det - men i visse tilfælde er selv livstruende sygdom en bekvem og
magelig hindring, som folk dybest set ikke ønsker at blive fri for.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
> news:432143a8$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
>> der kan jo for nogle ikke være den mulighed.... for andre kan det
>> bare være det betyder lidt mere at det netop er en diætist eller
>> psykolog.... vi fungerer jo alle forskelligt...
>
> Det er jeg helt enig i *S*
>
> Jeg er bare ikke enig i, at samfundet skal betale for, at folk med
> beskeden overvægt skal til diætist/psykolog.

det er jo så et emne jeg vælger at blande mig udenom.... og dog...
som samfundet er bygget op i dag, bør man kunne få den hjælp der skal til,
til en rimelig pris.... jeg synes ikke det skal være helt så sort og hvidt
som det er pt....
det kunne være en eller anden form for procentscala, hvor man betaler "efter
evne" eller efter behov, dvs jo større behov (bmi over 30 eller diabetes
feks) jo mindre pris.....

>> for Kristines vedkommende er jeg overbevist om at hun ganske
>> udemærket kender principperne for at kunne tabe sig, ved jo hun har
>> gjort det med DDV engang, men som hun selv gør opmærksom på er det
>> netop støtten og hjælpen fra en proff hun savner/mangler....
>> sådan er vi jo så forskellige....
>
> Jep... men Kristine er måske ikke interesseret i at få anden hjælp
> end at blive henvist til en diætist.

måske ikke, det kan jo også være at en diætist måske er det hun lige er
blevet opmærksom på lige nu.....

(snip)
> Sagt på en anden måde...... nogle gange er det faktisk en kæmpe
> befrielse for folk at have en god forklaring på, hvad der bremser
> dem. Det vil de dybest set hellere - være forhindrede og begrænsede.
> Og man skal ikke lade nare af, at de klager over det, der forhindrer
> dem!

det er vi skam helt enige om.... og jeg skal da være den første til at
indrømme at jeg har været der engang..... jeg er dog blevet klogere og har
lært at finde alternativer, omend de ikke altid har virket efter hensigten
:( men det er så en helt anden side af sagen....

(snip)
> Fortæller man den type, at man kender indtil en eller flere mulige
> løsninger på deres problem, afviser de ofte løsningen før de kender
> den til bunds og før de har hørt argumenterne. De betvivler løsningen
> fra start i stedet for begejstret og optimistisk at spørge ind til
> muligheden.

enig.... og det kan være enormt svært at forsøge at trænge igennem.... her
er det så at motivationen kommer ind.....

> Du kan se det på den debat jeg havde for nylig om anstrengelsesudløs
> astma. Folk burde jo juble, hvis nogen forklarede, at man faktisk kan
> gøre noget ved det - men i visse tilfælde er selv livstruende sygdom
> en bekvem og magelig hindring, som folk dybest set ikke ønsker at
> blive fri for.

nu læste jeg ikke lige den pågældende debat, men har faktisk så sent som i
går læst en artikel i Helse om en dreng med en voldsom astma, som har
halveret hans medicin, samt siger selv han næsten ikke mærker det, blot ved
at begynde at cykle ture med sin far.....
kedeligt sagde han i starten, men tog dog alligevel udfordringen op ;)

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

Lisbeth Jacobsen skrev den 09-09-2005 11:04:


> Det er ikke ukendt, at folk til tider hager sig fast i en umulig løsning,
> fordi den er deres garanti for, at de ikke behøver gøre noget ved deres
> problem. Lad mig komme med nogle eksempler, der i visse tilfælde er skåret
> ud i firkantede og totalt unuancerede papbrikker for tydelighedens skyld.
>

Jeg er for engang skyld ikke uenig med dig.


Tilgengæld vil jeg gerne have lov til at supplere:



Eller to andre "grøfter" man kan falde i:

- At man påtager alverdens ulykker hvile på ens skuldre

- At skæbnen har spillet et puds og uanset hvad man laver af forsøg, så
er man bare uheldig.







Hvilken af "grøfterne" man sidder i kan man få svar på ved følgende 15
spørgsmål:

Hvert spørgsmål besvares med en skala fra 1-4, hvor

1 er Uenig
2 er Nærmest uenig
3 er nærmest enig
4 er Enig




1: Det er helt op til mig om jeg vil tage på, tabe mig eller holde min vægt.
2: Jeg vejer for meget pga. mine spisevaner.
3: Jeg vejer for meget fordi jeg ikke rører mig nok og ikke får nok motion.
4: Hvis jeg sætter mig realistiske mål, kan jeg tabe mig, uanset hvad.
5: At det mislykkes for mig at holde min vægt nede skyldes en ringe
indsats fra min side.


A1: Min familiebaggrund er den væsentligste årsag til min vægt og størrelse.
A2: Jeg er har brug for en struktureret, formel kostplan, ellers har jeg
svært ved at tabe mig.
A3: Jeg stoler på gode læger og diætister kan hjælpe mig med at tabe mig.
A4: Jeg har brug for slankepiller og andre hjælpemidler for at tabe mig.
A5: Jeg spiser for meget fordi der er så mange fristelser i mine omgivelser.

B1: Det er rent held at jeg har min idealvægt.
B2: Det er uheldigt at det ikke er lykkedes mig at tabe mig.
B3: Jeg holder op med min slankekur hvis jeg har en dårlig dag.
B4: Uanset om jeg tager på, taber mig eller bliver ved med at veje det
samme, sker det bare. Sådan er livet
B5: Jeg er meget heldig hvis jeg overholder mit motionsprogram




Hvad er mængden af "point"

Ved de første 5 spørgsmål
Ved de næste 5 spørgsmål
Ved de sidste 5 spørgsmål

Du vil utvivlsomt have flest point i en af de tre grupperinger.


Hvis du ser på spørgsmålene en gang til, så vil du opdage, at de første
5 spørgsmål er indadrettet, hvor du påtager dig selv alle de problemer
der er.
De næste 5 er rettet må ydre faktorer
Og de sidste 5 er rettet mod heldet og skæbnen i generelle perspektiver.

Hver gruppering har sine helt klare fordele, men sandelig også sine
faldgruber som, såfremt man ikke er opmærksom på dem, så vil man
ubevidst styre mod endnu en fiasko i forbindelse med sin vægttab.


Hvis det ønskes vil jeg gerne senere gennemgå fordele og faldgruber i de
forskellige grupperinger.


--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

> Det er ikke ukendt, at folk til tider hager sig fast i en umulig løsning,
> fordi den er deres garanti for, at de ikke behøver gøre noget ved deres
> problem.

> Sagt på en anden måde...... nogle gange er det faktisk en kæmpe befrielse
> for folk at have en god forklaring på, hvad der bremser dem.

Og dermed slippe for det evige pres "du skal tabe dig." Overvægtige er
blevet jaget vildt på samme måde som rygerne, og når man nu er ligeglad
eller bare ikke har lyst til at ændre sine madvaner, så er det altså nemmere
for nogle at finde på undskyldninger frem for at sige at man har det godt
som man har det.

Mvh maria

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:4321ae08$0$94425$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Og dermed slippe for det evige pres "du skal tabe dig." Overvægtige er
> blevet jaget vildt på samme måde som rygerne, og når man nu er ligeglad
> eller bare ikke har lyst til at ændre sine madvaner, så er det altså
> nemmere for nogle at finde på undskyldninger frem for at sige at man har
> det godt som man har det.

Er det din opfattelse, at brug af "bekvemme undskyldninger" forandrer andres
syn på overvægt til det bedre? Det er nemlig ikke min erfaring, at det er
sådan.

Mvh. Lisbeth

---

>> Og dermed slippe for det evige pres "du skal tabe dig." Overvægtige er
>> blevet jaget vildt på samme måde som rygerne, og når man nu er ligeglad
>> eller bare ikke har lyst til at ændre sine madvaner, så er det altså
>> nemmere for nogle at finde på undskyldninger frem for at sige at man har
>> det godt som man har det.
>
> Er det din opfattelse, at brug af "bekvemme undskyldninger" forandrer
> andres syn på overvægt til det bedre? Det er nemlig ikke min erfaring, at
> det er sådan.

Nej, heller ikke min. Det, jeg prøver at sige er, at hvis man er overvægtig,
så kan det være nemmere at have undskyldninger for ikke at tabe sig, i
stedet for at sige "jeg gider ikke tabe mig, det er ikke det værd."
Nogengange fordi man slet ikke er klar over at det er det, man mener.

Mvh Maria

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:43244e71$0$94363$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Nej, heller ikke min. Det, jeg prøver at sige er, at hvis man er
> overvægtig, så kan det være nemmere at have undskyldninger for ikke at
> tabe sig, i stedet for at sige "jeg gider ikke tabe mig, det er ikke det
> værd."

Så er vi enige. Og den forklaring - gider ikke/orker ikke - er jo sådan set
lige så legal som alle mulige andre. Det er jo dybest set ens eget valg, om
man vil tabe sig.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse

> Det er jeg helt enig i *S*
>
> Jeg er bare ikke enig i, at samfundet skal betale for, at folk med
> beskeden overvægt skal til diætist/psykolog.

Jeg taler jo stadig for at det ene kriterium er et bmi over 30, og så
motivationen.
Jeg synes ikke at det er en beskeden overvægt.

> Jep... men Kristine er måske ikke interesseret i at få anden hjælp
> end at blive henvist til en diætist.

Nej, for det kan jo netop være det skub, jeg har brug for for at gå i den
rigtige retning, helt af mig selv

> Om det følgende gælder for Kristine aner jeg ikke og det er IKKE
> møntet på Kristine!!!

Jeg tager det da heller ikke, slet ikke personligt

[snip]

> Sagt på en anden måde...... nogle gange er det faktisk en kæmpe
> befrielse for folk at have en god forklaring på, hvad der bremser
> dem. Det vil de dybest set hellere - være forhindrede og begrænsede.
> Og man skal ikke lade nare af, at de klager over det, der forhindrer
> dem!
> Tilbøjeligheden er let genkendelig. De taler primært og helst om det
> de HAR prøvet og det, der IKKE virker. Det de IKKE kan. (de fokuserer
> meget lidt på de muligheder der ER)

Jeg kan sagtens forstå at du har de forbehold.

Me jeg mener faktisk - for egen regning - at jeg optimistisk spørger ind til
muligheden - som du skriver. I dette tilfælde at få hjælp og vejledning fra
en diætist.

--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

> Jeg taler jo stadig for at det ene kriterium er et bmi over 30, og så
> motivationen.
> Jeg synes ikke at det er en beskeden overvægt.

For en person på 1,75 cm høj er forskellen på et BMI på 25 og på 30 15 kg.
For en person på 1,65 er forskellen på 14 kg.

Er 14-15 kg en beskeden overvægt? Efter min mening, ja.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen wrote:

> For en person på 1,75 cm høj er forskellen på et BMI på 25 og på 30
> 15 kg. For en person på 1,65 er forskellen på 14 kg.
>
> Er 14-15 kg en beskeden overvægt? Efter min mening, ja.

Et bmi over 30 vil jo så betyde en overvægt på mere end 14-15 kg.

--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

Kristine Gazel wrote:
> Maria Frederiksen wrote:
>
>> For en person på 1,75 cm høj er forskellen på et BMI på 25 og på 30
>> 15 kg. For en person på 1,65 er forskellen på 14 kg.
>>
>> Er 14-15 kg en beskeden overvægt? Efter min mening, ja.
>
> Et bmi over 30 vil jo så betyde en overvægt på mere end 14-15 kg.

med dine 163 cm vil en bmi på 30 give en vægt på ca 79 kg, hvilket vil
betyde at for at være normalvægtig (i den høje ende) skal du ned på ca 66
kg, hvilket giver en overvægt på "beskedne" 13 kg.....
det er en forholdsvis beskeden overvægt i det store billede....

over 30 er jo så en helt anden side af sagen, men skal du over en bmi på 30
skal du helt op på mere end 83 kg... over 30 bliver jo betragtet som "meget
overvægtig", men spænder jo over et vidt begreb fra, i dit tilfælde, 83 kg
og op.... er man først over 100 kg, så er det klart helt andre tal der er på
bordet, og så er de tikke længere en "beskeden" overvægt der er tale om....

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

Sabina H. wrote:

> med dine 163 cm vil en bmi på 30 give en vægt på ca 79 kg, hvilket vil
> betyde at for at være normalvægtig (i den høje ende) skal du ned på
> ca 66 kg, hvilket giver en overvægt på "beskedne" 13 kg.....
> det er en forholdsvis beskeden overvægt i det store billede....
>
> over 30 er jo så en helt anden side af sagen, men skal du over en bmi
> på 30 skal du helt op på mere end 83 kg... over 30 bliver jo
> betragtet som "meget overvægtig", men spænder jo over et vidt begreb
> fra, i dit tilfælde, 83 kg og op.... er man først over 100 kg, så er
> det klart helt andre tal der er på bordet, og så er de tikke længere
> en "beskeden" overvægt der er tale om....

Hej Sabina,
jeg har siddet og leget lidt på netdoktor.dk.
Jeg kan fortælle, at hvis jeg taster det ind jeg vejede sidst jeg blev
vejet, er mit bmi 35 (og så siger jeg ikke mere).
Hvis jeg går ud fra en idealvægt på 70 kg vil tallet blive 26.35 - så det er
det som jeg vil gå efter som mit mål.
Det betyder jo så også at min overvægt ikke er beskeden.
Gad vide om det så er i orden at spørge om hjælp til en diætist

KH Kristine.

--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

Kristine Gazel skrev den 12-09-2005 19:27:

>
> Hej Sabina,
> jeg har siddet og leget lidt på netdoktor.dk.
> Jeg kan fortælle, at hvis jeg taster det ind jeg vejede sidst jeg blev
> vejet, er mit bmi 35 (og så siger jeg ikke mere).

så er vi to.
Næsten da.

Beroliger det dig, at mit BMI var på godt 38 på et tidspunkt?



> Hvis jeg går ud fra en idealvægt på 70 kg vil tallet blive 26.35 - så
> det er det som jeg vil gå efter som mit mål.
> Det betyder jo så også at min overvægt ikke er beskeden.
> Gad vide om det så er i orden at spørge om hjælp til en diætist
>

husk lige, alle de kritikpunkter som BMI-tilhængere også møder.

BMI er jo ikke en universel eviggyldig sandhed.

Tilgengæld er BMI et udemærket "pejlesystem".

Specielt når vi går ud fra, at dit høje BMI ikke skyldes overdreven
Bodybuilding (muskelmasse), så er et BMI på 35 ALT for højt.


--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:

> så er vi to.
> Næsten da.
>
> Beroliger det dig, at mit BMI var på godt 38 på et tidspunkt?

Nej

>>> Hvis jeg går ud fra en idealvægt på 70 kg vil tallet blive 26.35 - så
>> det er det som jeg vil gå efter som mit mål.
>> Det betyder jo så også at min overvægt ikke er beskeden.
>> Gad vide om det så er i orden at spørge om hjælp til en diætist
>>
>
> husk lige, alle de kritikpunkter som BMI-tilhængere også møder.
>
> BMI er jo ikke en universel eviggyldig sandhed.
>
> Tilgengæld er BMI et udemærket "pejlesystem".

Det ved jeg godt, og det er også derfor at jeg ved med mig selv at målet
ikke er nå meget under 70 kg. Hvor jeg har været før og hvor jeg havde det
godt med mig selv, og mit spejlbillede.

> Specielt når vi går ud fra, at dit høje BMI ikke skyldes overdreven
> Bodybuilding (muskelmasse), så er et BMI på 35 ALT for højt.

Jeg ved det godt

--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

Kristine Gazel wrote:
> Hej Sabina,

hej igen ;)

> jeg har siddet og leget lidt på netdoktor.dk.
> Jeg kan fortælle, at hvis jeg taster det ind jeg vejede sidst jeg blev
> vejet, er mit bmi 35 (og så siger jeg ikke mere).

hehe vi har alle ret til vores små hemmeligheder.... det var måske bare værd
at overveje om det måske ikke ville virke mere motiverende bare at få tallet
ud i luften...... det er jo bare et tal...
sådan lidt "get real" agtig.... hvis man gemmer tallet fordi det er pinligt,
så gemmer man også lidt incitamentet til at virkelig gøre alvor af det ;)

ikke at jeg vil have du skal føle dig presset.... bare tænk over det ;)

det er lidt sværere at "glemme" et konkret tal, end bare at holde tanken til
"overvægt".....

> Hvis jeg går ud fra en idealvægt på 70 kg vil tallet blive 26.35 - så
> det er det som jeg vil gå efter som mit mål.
> Det betyder jo så også at min overvægt ikke er beskeden.

husk nu at sætte dig delmål undervejs....

> Gad vide om det så er i orden at spørge om hjælp til en diætist

sæfølig er det i orden at spørge efter hjælp.... det skal du slet ike
spekulere over......
--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

>> vejet, er mit bmi 35 (og så siger jeg ikke mere).
>
> hehe vi har alle ret til vores små hemmeligheder....

Der er nu ikke meget hemmeligt i det, når vi også har fået højden. Det er
blot et spørgsmål om nysgerrighed at bruge 1 minut på at regne det ud.

Hvorfor er vægt hemmelig? Jeg støder jævnligt på det, også blandt
normalvægtige, men kun blandt kvinder. Mænd er ligeglade med tallet og
fortæller det gerne.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen wrote:
>>> vejet, er mit bmi 35 (og så siger jeg ikke mere).
>>
>> hehe vi har alle ret til vores små hemmeligheder....
>
> Der er nu ikke meget hemmeligt i det, når vi også har fået højden.
> Det er blot et spørgsmål om nysgerrighed at bruge 1 minut på at regne
> det ud.

brmærk hun skriver "sidst hun blev vejet", hvilket jo indikerer at det ikke
lige var i går ;)

> Hvorfor er vægt hemmelig? Jeg støder jævnligt på det, også blandt
> normalvægtige, men kun blandt kvinder. Mænd er ligeglade med tallet og
> fortæller det gerne.

jeg er personligt også ligeglad.... føler jeg er NØDT til at forholde mig
til det, når tallet er på bordet....

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

Maria Frederiksen wrote:
>>> vejet, er mit bmi 35 (og så siger jeg ikke mere).
>>
>> hehe vi har alle ret til vores små hemmeligheder....
>
> Der er nu ikke meget hemmeligt i det, når vi også har fået højden.
> Det er blot et spørgsmål om nysgerrighed at bruge 1 minut på at regne
> det ud.

Ja.
Det er ikke for at være specielt krukket. Men mere fordi at jeg netop ikke
har det nøjagtige tal endnu.

--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

> Det er ikke for at være specielt krukket. Men mere fordi at jeg netop ikke
> har det nøjagtige tal endnu.


Og? Mænd vejer "sådan 82 kg - sidst jeg blev vejet for 3 måneder siden". De
er ikke nøjagtige, og de er ligeglade. Det er kvinder ikke, og det undrer
mig.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen skrev den 14-09-2005 20:21:
>>Det er ikke for at være specielt krukket. Men mere fordi at jeg netop ikke
>>har det nøjagtige tal endnu.
>
>
>
> Og? Mænd vejer "sådan 82 kg - sidst jeg blev vejet for 3 måneder siden". De
> er ikke nøjagtige, og de er ligeglade. Det er kvinder ikke, og det undrer
> mig.
>

Jeg kan genkende mønsteret.

Når man er overvægtig, så er det på et tidspunkt 100% lige meget hvor
meget man vejer for meget. For når for meget er for meget. Og man skal
lave noget så for meget bliver til meget bliver til lidt bliver til
acceptabelt.



--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Sabina H. wrote:

> hehe vi har alle ret til vores små hemmeligheder.... det var måske
> bare værd at overveje om det måske ikke ville virke mere motiverende
> bare at få tallet ud i luften...... det er jo bare et tal...
> sådan lidt "get real" agtig.... hvis man gemmer tallet fordi det er
> pinligt, så gemmer man også lidt incitamentet til at virkelig gøre
> alvor af det ;)
> ikke at jeg vil have du skal føle dig presset.... bare tænk over det
> ;)
> det er lidt sværere at "glemme" et konkret tal, end bare at holde
> tanken til "overvægt".....

Det ved jeg godt. Overvægt er mere diffust. Når tallet er der kan man netop
begynde at lave mål og delmål.
Grunden til at jeg ikke har skrevet tallet her er netop at jeg ikke kender
det nøjagtige tal endnu.

> husk nu at sætte dig delmål undervejs....

Det vil jeg gøre. Når jeg kommer hjem fra lægen på fredag har jeg tallet og
vil så lægge en plan ud fra det, hvor jeg vil sætte nogle datoer på for
delmål.

>> Gad vide om det så er i orden at spørge om hjælp til en diætist
>
> sæfølig er det i orden at spørge efter hjælp.... det skal du slet ike
> spekulere over......

Det var nu også mest ment for sjov

--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

Sabina H. skrev den 09-09-2005 09:29:

>
> jeg tror at for dem der får diætistens hjælp, handler det i grunden ikke om
> den konkrete viden diætisten kan supplere med, men mere den underliggende
> motivation der ligger i at skulle stå til ansvar for en der har en konkret
> uddannelse, og som virkelig tager udgangspunkt i ens personlige situation og
> hjælper derfra...
>

Hvis det er en ansvarsperson man mangler, så kan man finde en sådan
person i sin omgangskreds.
Måske bare lægen. Min læge var beredvillig til at lave en vægtkontrol
sammen med mig.

> diætisten bliver et redskab på nivau med kosten i sig selv.... et incitament
> til at yde mere end man ville hvis man kun skulle stå til ansvar for sig
> selv... for nogle kan det jo være fint nok, at skulle stå til ansvar for sig
> selv, men andre har altså brug for den smule mere motivation....
>

Det du taler om er, at man mangler en "ydre politibetjent" og
samtalepartner som man kan finde ud af noget sammen.

Min anbefaling er, at man finder ud af hvad denne "ydre politibetjent"
kan som man ikke selv kan. Analysere frem og tilbage for at udvikle en
fremgangsmåde som kommer til at stå i stedet for den ydre men bliver til
den "indre politibetjent".


> i mit eget tilfælde var det et spørgsmål om at jeg, trods en masse tillært
> viden og lægens hjælp, ikke kunne finde ud af hvad der gik galt i min
> kost.... desværre kunne diætisten heller ikke og måtte opgive igen....
> jeg har først opnået et vist vægttab efter jeg startede i job igen, men nu,
> 4 mdr efter, står det atter stille og jeg kæmper med de sidste 5 kg.....
> skide frustrerende når man så oven i får problemer med et led så man ikke
> kan dyrke den motion man plejer.....

Nu er du jo også lidt af et særtilfælde med din manglende tarm og at dit
fordøjelsessystem har slået mere end en kolbøtte for dig.

> jeg skal smide 5 kg inden d. 27/10..... træner(ja ikke lige nu pga hoften),
> spiser sundt og varieret og helt efter bogen, men vægten rokker sig ikke...
> hvad fanden gør man så?


har du forsøgt at fjerne alt fra den den høje ende i det glykemiske
index? Ikke kun i 2 dage, men i 2-3 uger.


--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:
> Sabina H. skrev den 09-09-2005 09:29:

> Hvis det er en ansvarsperson man mangler, så kan man finde en sådan
> person i sin omgangskreds.
> Måske bare lægen. Min læge var beredvillig til at lave en vægtkontrol
> sammen med mig.

for nogle er lægen nok, for andre ikke, man kan ikke bare sige at man "bare"
skal gøre sådan og sådan, så er det nemt.... det er det ike for nogle.....
personligt har jeg ikke selv brug for den ansvarsperson, det vil kun skade
mere end det gavner (blev heller ikke vejet andet end første gang hos
diætisten)..... for andre er den ansvars person enormt vigtig, og det er
ikke altid lægen er "nok".....

>> diætisten bliver et redskab på nivau med kosten i sig selv....
>
> Det du taler om er, at man mangler en "ydre politibetjent" og
> samtalepartner som man kan finde ud af noget sammen.

netop....

> Min anbefaling er, at man finder ud af hvad denne "ydre politibetjent"
> kan som man ikke selv kan. Analysere frem og tilbage for at udvikle
> en fremgangsmåde som kommer til at stå i stedet for den ydre men
> bliver til den "indre politibetjent".

nu har du jo haft stor glæde af din bog (du ved hvad jeg mener), men lad mig
lige lege djævlens advokat engang*G*
hvor meget er det blevet til indtil nu, og hvor godt opfylder du de 7 nøgler
pt?

>> jeg har først opnået et vist vægttab efter jeg startede i job igen,
>> men nu, 4 mdr efter, står det atter stille og jeg kæmper med de
>> sidste 5 kg..... skide frustrerende når man så oven i får problemer
>> med et led så man ikke kan dyrke den motion man plejer.....
>
> Nu er du jo også lidt af et særtilfælde med din manglende tarm og at
> dit fordøjelsessystem har slået mere end en kolbøtte for dig.

ja, desværre..... ingen kan helt give mig nogen grund til det*G* og får
altid at vide "jamen du gør jo helt det rigtige"..... frustrerende.....

>> jeg skal smide 5 kg inden d. 27/10..... træner(ja ikke lige nu pga
>> hoften), spiser sundt og varieret og helt efter bogen, men vægten
>> rokker sig ikke... hvad fanden gør man så?
>
> har du forsøgt at fjerne alt fra den den høje ende i det glykemiske
> index? Ikke kun i 2 dage, men i 2-3 uger.

det er du lige nødt til at uddybe lidt....

lige nu planlægger jeg at få min motionscykel hjem igen ( er lånt ud) og
begynde at træne dagligt i stedet for 3 gange om ugen som før.... jeg vil
bedre kunne overskue at skulle hoppe op på cyklen hjemme i stuen, end at
skulle ud og løbe hver aften efter arbejde (husk på at jeg står op og går
8-10 timer dagligt)...
derudover er det mindre belastende for mit hofteled, som, ifølge
fysioterapeuten, overbelastes af den pilates jeg laver :(

faktisk har jeg det fint nok med den vægt jeg har pt (ligger stabilt omkring
71 kg, men virker slankere, siger alle)... folk omkring mig kan ikke forstå
at jeg skal tabe mere, hvilket skyldes min kropsbygning.....
problemet er den dato.... den 27/10..... og plastikkirurgerne......
om min alder og sygdomshistorie, samt arret på min mave, får noget at skulle
have sagt den dag, ved jeg ikke, men for at være på den sikre side ville jeg
jo enormt gerne have tabt de kg jeg ved var problemet sidst.....
--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

Sabina H. skrev den 09-09-2005 11:02:
> Carsten Riis wrote:
>
>>Sabina H. skrev den 09-09-2005 09:29:
>
>
>>Hvis det er en ansvarsperson man mangler, så kan man finde en sådan
>>person i sin omgangskreds.
>>Måske bare lægen. Min læge var beredvillig til at lave en vægtkontrol
>>sammen med mig.
>
>
> for nogle er lægen nok, for andre ikke, man kan ikke bare sige at man "bare"
> skal gøre sådan og sådan, så er det nemt.... det er det ike for nogle.....
> personligt har jeg ikke selv brug for den ansvarsperson, det vil kun skade
> mere end det gavner (blev heller ikke vejet andet end første gang hos
> diætisten)..... for andre er den ansvars person enormt vigtig, og det er
> ikke altid lægen er "nok".....
>


>
>>>diætisten bliver et redskab på nivau med kosten i sig selv....
>>
>>Det du taler om er, at man mangler en "ydre politibetjent" og
>>samtalepartner som man kan finde ud af noget sammen.
>
>
> netop....
>



>
>>Min anbefaling er, at man finder ud af hvad denne "ydre politibetjent"
>>kan som man ikke selv kan. Analysere frem og tilbage for at udvikle
>>en fremgangsmåde som kommer til at stå i stedet for den ydre men
>> bliver til den "indre politibetjent".
>
>
> nu har du jo haft stor glæde af din bog (du ved hvad jeg mener), men lad mig
> lige lege djævlens advokat engang*G*

Det er bare helt i orden

> hvor meget er det blevet til indtil nu, og hvor godt opfylder du de 7 nøgler
> pt?
>
>

Jeg har brugt rigtig lang tid på Nøgle 1 og 2.
Jeg har været til psykolog-samtaler (og de er sandelig ikke slut endnu)
Selve samtalerne har ikke været om vægten, men om alle de andre
skeletter som jeg har i skabet.
Alene det at få sagt goddag til skeletterne stoppede min vægtøgning
(forår2003 -->> februar2005 100 til +130(endda så meget at min
badevægt sagde fra)


Pr. 1. august erstattede jeg Nøgle 5 (kostplanen) med SouthBeach.
Da vejede jeg +130 kilo (fik desværre ikke skrevet den nøjagtige vægt
ned, men over 130 var den).
Her til morgen (9. september): vejede jeg 122,2

Min plan er, at jeg 24. december 2005 vil veje 110 kg. Og når jeg bliver
34 år (13. juli 2006), så siger badevægten 90 kilo.


Jeg følger
Nøgle 1 100 %;
Nøgle 2 kan man ikke sætte procenter på, hvis du spørger mig; Men der er
kameler at sluge.
Nøgle 3 100% med undtagelse af 3 hændelser: Prøvesmagning af CCLight
efter en måneds afholdenhed (fy for pokker det er noget sødt stads); En
60 års fødselsdag her i lørdags og en anden fødselsdag tilbage i august.
Nøgle 4 giver sig selv, når man ikke har noget i huset som jeg har lyst
til at spise
Nøgle 5: Nope, men tilgengæld er det SouthBeach
Nøgle 6: Ej bevidst motion, men indarbejder så meget motion i min
dagligdag som overhovedet mulig fx betragter tøjvask med trappegang som
motion istedet for det nødvendige onde.
Nøgle 7: dk.helbred.slank* og slankerummet.dk. Samt min svigerinde.


*: Ja, tro det eller la' være men det at skrive herinde hjælper utrolig
meget. Det godt at blive udfordret og debattere forskellige argumenter.




>>>jeg har først opnået et vist vægttab efter jeg startede i job igen,
>>>men nu, 4 mdr efter, står det atter stille og jeg kæmper med de
>>>sidste 5 kg..... skide frustrerende når man så oven i får problemer
>>>med et led så man ikke kan dyrke den motion man plejer.....
>>
>>Nu er du jo også lidt af et særtilfælde med din manglende tarm og at
>>dit fordøjelsessystem har slået mere end en kolbøtte for dig.
>
>
> ja, desværre..... ingen kan helt give mig nogen grund til det*G* og får
> altid at vide "jamen du gør jo helt det rigtige"..... frustrerende.....
>
>
>>>jeg skal smide 5 kg inden d. 27/10..... træner(ja ikke lige nu pga
>>>hoften), spiser sundt og varieret og helt efter bogen, men vægten
>>>rokker sig ikke... hvad fanden gør man så?
>>
>>har du forsøgt at fjerne alt fra den den høje ende i det glykemiske
>>index? Ikke kun i 2 dage, men i 2-3 uger.
>
>
> det er du lige nødt til at uddybe lidt....
>

Her er en liste fra SouthBeachbogen, hvor jeg har sorteret efter, at
madvaren har et index-tal på over 60
(Beklager doppeltgængere, såfremt der er nogen. Der gik lidt guk i
indtastningen en overgang og jeg har ikke fundet alle indtastningsfejl)

Tallet til højre for ingrediensen angiver hvor højt madvaren ligger på
indexet.


Abrikoser i sukkerlage, dåse   91
Ananas   94
Ananasjuice (usødet)   66
Appelsin   62
Appelsinjuice (usødet)   74
Baked beans, dåse   69
Banan   76
Banankage   79
Biscotti   113
Boghvede   78
Bulgur   68
BurgerBoller   87
Capellini   64
Cheerios   106
Chokoladestang, 42g   70
Cocopops   110
Cornflakes   119
Couscous   93
Dadler, tørrede   146
Digestive   84
Flerkornsbrød   64
flødeis   87
Fransk baguette   136
Franskbrød   101
Frugtcocktail   79
Fuldkornshvedebrød   99
Fuldkornsrugbrød   92
Glukose   137
Gnocchi   95
Grahamskiks   106
Grapefrugtjuice (usødet)   69
Græskar   107
Gulerødder, kogte   70
Havregryn   70
Havregrød   87
Havrekager   79
havrekernebrød   93
Havreklid   78
Hirse   101
Honning   83
Hvedepita   82
is, fedtfattig   71
Kartoffelchips   77
Kartoffelmos   104
Kartofler, bagte   121
Kartofler, dampkogte   118
Kartofler, hvide, kogte   80
Kartofler, kogt i mikrobølgeovn   117
Kartofler, nye   81
kartofler, søde   67
Kidneybønner på dåse   74
Kiwi   75
Laktose   65
Linguine   65
Majschips   105
Majskerner (søde)   78
Majsklid   107
Majsmel   98
Makaroni   64
Maltose   150
Mango   86
Marmelade og syltetøj   70
Mars bar   91
Minut-ris   128
Muffin   88
Müsli   80
Müslibar   87
Pastinak   139
Pommes frites   107
Popcorn   79
Pumpernickel   71
Pærer på dåse   63
Rice Krispies   117
Ris brune   79
Ris parboiled   68
Ris, basmati-   83
Ris, hvide   84
Ris, vilde   81
Riskager   117
Rosiner   64
Rugkernebrød   71
Rugkiks med fibre   93
Rødbede    91
Sandkage   95
Sodavand (cc, fanta) (sukkerholdig)   97
Special K   77
Sukkerbrødskage   66
Sukrose   92
kartofler, søde   63
Table water, vandkiks   102
Tacosskaller   97
Tortelline med ost   71
Tærte   93
Valset byg   94
Vandmelon   103
Vanilievafler   110
Vindruer   62
Wienerbrød   84
Ærter, grønne, kogte   68


Hvis det ikke hjælper, så fjern også:

Hele hvedekerner   59
Abrikoser, friske   43
Abrikoser, tørrede   43
Blomme   55
Fersken   40
Ferskner på dåse   43
Fettucine   46
Gule Flækærter, kogte   45
Kakaomælk, sukkersødet   49
Kidneybønner, kogte   42
Kikærter   47
Linser, grønne kogte   42
M&M med jordnødder   46
mælk, soya   43
Pintobønner   55
Pære    47
Ravioli med kød   56
Rug   48
skummetmælk   46
Smørbønner, kogte   44
Snickers   57
Sortøjebønner   59
Spagetti, hvid   59
Spagetti,fuldkorns-   53
Vermicelli   50
Yoghurt, fedefattig, sukkersødet, med frugt   47
Æble   56
Æblejuice (usødet)   57



Når nu alt ovenstående er forbudt, så kan du tilgengæld have glæde af:
(har desværre ikke glykemisk index på alle af disse varer

Agurker   <20

artiskokker   
Asparges   <20
Aubergine   <20
Bladbede (sølvbede)   
Bladselleri   
Blomkål   <20
Bouillion   
Broccoli   <20
Bønner, friske (grønne)   
Bønner, friske (voksbønner)   
Bønner, tørrede (grønne linser)   
Bønner, tørrede (kidney)   
Bønner, tørrede (kikærter)   
Bønner, tørrede (røde linser)   
Bønner, tørrede (smør)   
Bønner, tørrede (sorte)   
Bønner, tørrede (sortøjebønner)   
Bønner, tørrede (soya)   
Champignoner   
Cheddar   
Courgetter   
Ekstrakter (vanilie, mandel mv)   
Feta   
Filet   
Fisk, Alle typer   
Fonder   
Friskoste (max 4,5g fedt)   
Grønkål   
Hakket kød   
Hvidkål   
Hytteost (max 4,5g fedt)   
Inderlår   
Jordnødder, 20 små   
Jordnøddesmør, 1 tsk   
kakao uden tilsat sukker   
Kalkunbacon   
Kalkunbryst   
Klump   
kogt skinke   
Kotelet   
Kvark   (Fromage Frais)
kyllingebryst   
kytteost   
Lucernespir   
Mager Bacon (røget mørbrad)   
Mandler, 15 stk   
Mozzarella   
Mørbrad   
Olivenolie   
Parmesan   
Peberrod   
Pecannødder, halve 15 stk   
Persille   
Pistacienødder, 30 stk   
Pousinner   
Provolone   
Rapsolie   
Ricotta   
Rosenkål   
rygeost (max 4.5g fedt)   
røget filet   
Salater (grønne)   
Savoykål   
Skæreoste (17g fedt)   
Smelteoste (10g fedt)   
sorbet, sukkefrit   
Spinat   
sukkerfrit slik,    
Sukkerærter   
Svampe   
Sødemidler, kunstige   
Tomater (1 stk alm pr. måltid)   23
Tomater (10 stk cherry pr måltid)   
Tufo, bløde og fedtfattige typer   
Tyggegummi, sukkerfrit   
Vandkastanjer   
Yderlår   
Æg, Ubegrænset   






> lige nu planlægger jeg at få min motionscykel hjem igen ( er lånt ud) og
> begynde at træne dagligt i stedet for 3 gange om ugen som før.... jeg vil
> bedre kunne overskue at skulle hoppe op på cyklen hjemme i stuen, end at
> skulle ud og løbe hver aften efter arbejde (husk på at jeg står op og går
> 8-10 timer dagligt)...

Naturligvis.






--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Sabina H. skrev den 09-09-2005 11:02:

>
> ja, desværre..... ingen kan helt give mig nogen grund til det*G* og får
> altid at vide "jamen du gør jo helt det rigtige"..... frustrerende.....
>

Hmmmm, jeg skal ikke kunne sige hvem der er der siger "du gør det
rigtige", men rent logisk så tager de jo fejl.


Hvis du gør det rigtige, så vil du også opnå resultat.
Siden du ikke opnår det resultat du vil opnå, så gør du heller ikke det
rigtige.


Og når ingen af dine tidligere handlingsmønstre har opnået det resultat
du vil opnå, så må du gøre noget som du ikke har prøvet før.





--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:
> Sabina H. skrev den 09-09-2005 11:02:
>>
>> ja, desværre..... ingen kan helt give mig nogen grund til det*G* og
>> får altid at vide "jamen du gør jo helt det rigtige".....
>> frustrerende.....
>
> Hmmmm, jeg skal ikke kunne sige hvem der er der siger "du gør det
> rigtige", men rent logisk så tager de jo fejl.

"de" er læger, diætister og motionsvejledere.... og ja, rent logiskt tager
de fejl.... men ingen kan åbenbart finde ud af HVOR fejlen ligger.... for
rent logiskt, ifølge deres viden og baggrund, BURDE jeg tabe mig ud fra det
jeg gør og har gjort.....

> Hvis du gør det rigtige, så vil du også opnå resultat.
> Siden du ikke opnår det resultat du vil opnå, så gør du heller ikke
> det rigtige.

næ, men når alle de "gængse" mennesker der ved noget om sådan noget her,
ikke kan finde ud af hvad jeg SÅ skal gøre, hvordan skal jeg så selv hitte
ud af det??....

> Og når ingen af dine tidligere handlingsmønstre har opnået det
> resultat du vil opnå, så må du gøre noget som du ikke har prøvet før.

jamen søde ven, det er jo netop det jeg har prøvet... jeg har ændret
kostvaner, uden held, jeg har prøvet pulverkure (på diætistens opfordring)
uden held, jeg har prøvet slankepiller, uden held, og jeg har for første
gang i mit liv, et stabilt motionsmønster i mit liv, uden held....

det eneste der har virket er mit job, og jeg er ked af at sige det*G* men 39
timer ugentligt er alt min krop kan klare*G*


--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:4321aecf$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> jamen søde ven, det er jo netop det jeg har prøvet... jeg har ændret
> kostvaner, uden held, jeg har prøvet pulverkure (på diætistens opfordring)
> uden held, jeg har prøvet slankepiller, uden held, og jeg har for første
> gang i mit liv, et stabilt motionsmønster i mit liv, uden held....

Hvad vil du så gøre nu?

Hvad er det du vil opnå? Så vidt jeg husker, er det fem kilo, du vil tabe?
Hvad forventer du, at det vil give dig?
Og hvilke muligheder har du for at nå målet?

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
> news:4321aecf$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
>> jamen søde ven, det er jo netop det jeg har prøvet... jeg har ændret
>> kostvaner, uden held, jeg har prøvet pulverkure (på diætistens
>> opfordring) uden held, jeg har prøvet slankepiller, uden held, og
>> jeg har for første gang i mit liv, et stabilt motionsmønster i mit
>> liv, uden held....
>
> Hvad vil du så gøre nu?

som tidligere nævnt vil jeg begynde at træne dagligt i stedet for de 3 gange
om ugen jeg gør nu.... samt lægge en ekstra træningsform ind i min
rutine.....
rent kostmæssigt er jeg lidt på herrens mark..... nogle forslag?

> Hvad er det du vil opnå? Så vidt jeg husker, er det fem kilo, du vil
> tabe? Hvad forventer du, at det vil give dig?

ja det er fem kg...
jeg vil opnå at nå under en bmi på 25, således at plastikkirurgerne ikke har
den undskyldning for at afvise mig denne gang...
rent personligt vil det næppe give mig noget, for jeg har (desværre*) det
faktisk fint med den facon jeg har opnået nu.....

[* desværre, fordi jeg kunne være lidt bange for at motivationen så ikke vil
fortsætte med at være som den er pt, fordi jeg rent visuelt har nået mit
mål]

jeg ved fra tidligere erfaringer at den tøj-størrelse jeg er nede i nu, er
en størrelse jeg vil ligge på selvom jeg kom 5 kg længere ned..... jeg skal
helt ned på 63 kg for at opnå en tøjstørrelse mindre.... og det mål er for
og urealistisk, og ikke ønskværdigt mere... min kropsbygning indbyder ikke
til den vægt, fordi jeg på det nivau bliver for knoglet og mager at se
på.... det er "problemet" ved at have fødedygtige hofter ;)

> Og hvilke muligheder har du for at nå målet?

ja, det er jo så spørgsmålet jeg sidder tilbage med.... rent logiskt burde
det jo være muligt..... når man forbrænder mere ind man indtager, BURDE man
jo tabe sig..... ikk??

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:4322964e$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...


> som tidligere nævnt vil jeg begynde at træne dagligt i stedet for de 3
> gange om ugen jeg gør nu.... samt lægge en ekstra træningsform ind i min
> rutine..... rent kostmæssigt er jeg lidt på herrens mark..... nogle
> forslag?

Nej. Jeg har ingen forslag. Jeg tror din motitvation og dine muligheder er
størst, hvis du SELV finder frem til, hvad du skal gøre.

> rent personligt vil det næppe give mig noget, for jeg har (desværre*) det
> faktisk fint med den facon jeg har opnået nu.....

Det kan være årsagen til, at du ikke kan tabe dig.

> ja, det er jo så spørgsmålet jeg sidder tilbage med.... rent logiskt burde
> det jo være muligt..... når man forbrænder mere ind man indtager, BURDE
> man jo tabe sig..... ikk??

Jo, det gør man også! Taber du dig ikke, kan du roligt gå ud fra, at du
forbrænder det du spiser.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
>> som tidligere nævnt vil jeg begynde at træne dagligt i stedet for de
>> 3 gange om ugen jeg gør nu.... samt lægge en ekstra træningsform ind
>> i min rutine..... rent kostmæssigt er jeg lidt på herrens mark.....
>> nogle forslag?
>
> Nej. Jeg har ingen forslag. Jeg tror din motitvation og dine
> muligheder er størst, hvis du SELV finder frem til, hvad du skal gøre.

derfor kan man jo stadig godt komme med forslag.... især til folk der selv
spørger efter det.....

>> rent personligt vil det næppe give mig noget, for jeg har
>> (desværre*) det faktisk fint med den facon jeg har opnået nu.....
>
> Det kan være årsagen til, at du ikke kan tabe dig.

ja, det er jeg klar over, hvilket jeg også pointerer.... problemet er jo så
bare at jeg rent logiskt burde tabe mig med det jeg gør pt....

>> ja, det er jo så spørgsmålet jeg sidder tilbage med.... rent logiskt
>> burde det jo være muligt..... når man forbrænder mere ind man
>> indtager, BURDE man jo tabe sig..... ikk??
>
> Jo, det gør man også! Taber du dig ikke, kan du roligt gå ud fra, at
> du forbrænder det du spiser.

så stemmer regnestykket ikke.... med et dagligt kalorieindtag på ca 12-1300
kcal, burde der jo ske et vægttab, i og med at jeg ifølge i form har brug
for mindst 2291 kcal dagligt bare på at leve.... med det job og fritidsliv
jeg har.......

hvis man kigger på iform
(
http://www.iform.dk/Crosslink.jsp?d=100&a=5806&submit.x=12&submit.y=4#result
)
siger de at jeg burde forbrænde 723 kcal om ugen på min løbetræning,
derudover træner jeg pilates som yderligere forbrænder ca 348 kcal om ugen,
udover den ekstra forbrænding der kommer nartuligt bare i det man træner....
hvis jeg lægger en daglig cykeltur på, giver det 1446 kcal ved 6
træningsdage om ugen... (træningspassene er sat til ca 25 minutter hver)

med et ugentligt forbrug på ca 17000 kcal pt(inden cyklingen er
introduceret) og et indtag på ca 9100, så er det jeg ikke kan forstå hvorfor
der ikke sker noget på vægten.....

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:43241f3b$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> derfor kan man jo stadig godt komme med forslag.... især til folk der selv
> spørger efter det.....

Det kan man bestemt! Men som jeg skrev har jeg ingen forslag til dig.

Mvh. Lisbeth

---

Sabina H. wrote:

Hej Sabina

> jeg tror at for dem der får diætistens hjælp, handler det i grunden
> ikke om den konkrete viden diætisten kan supplere med, men mere den
> underliggende motivation der ligger i at skulle stå til ansvar for en
> der har en konkret uddannelse, og som virkelig tager udgangspunkt i
> ens personlige situation og hjælper derfra...


Ja - det tror jeg også er nogenlunde det jeg forventer af at gå til en
diætist.

> diætisten bliver et redskab på nivau med kosten i sig selv.... et
> incitament til at yde mere end man ville hvis man kun skulle stå til
> ansvar for sig selv... for nogle kan det jo være fint nok, at skulle
> stå til ansvar for sig selv, men andre har altså brug for den smule
> mere motivation...

Netop. Jeg ser det netop ikke som at jeg fralægger mig ansvaret ved at få
hjælp. Men at jeg tager ansvaret og siger til min læge: Det her kan jeg ikke
selv magte, men hvis jeg kommer til en diætist, nu hvor jeg er motiveret og
får nogle råd og en plan, der tager udgangspunkt i mine behov og min
livssituation, så vil jeg være hjulpet et godt stykke på vej.

KH Kristine.

--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

Kristine Gazel wrote:
> Sabina H. wrote:
>
> Hej Sabina

hej Kristine ;)

> Netop. Jeg ser det netop ikke som at jeg fralægger mig ansvaret ved
> at få hjælp. Men at jeg tager ansvaret og siger til min læge: Det her
> kan jeg ikke selv magte, men hvis jeg kommer til en diætist, nu hvor
> jeg er motiveret og får nogle råd og en plan, der tager udgangspunkt
> i mine behov og min livssituation, så vil jeg være hjulpet et godt
> stykke på vej.

lige så vigtigt som det er at erkende hvad man IKKE kan gøre, er det at
erkende hvad man KAN gøre.... mere endda....
jeg har stadig alle mine papirer fra min tid ved diætisten liggende, og
bruger dem faktisk indimellem til at tjekke op på ting.... der er både
kalorieskemaer og kostplaner og ideer til sovs....
feks har jeg også en opskriftsbog der hedder "hurtig mad med mange
grøntsager" fra kræftens bekæmpelse....
når man bladrer den igennem, står der flere gange et tip til hvilken type
frossen grønt man kan erstatte de andre grøntsager i retten med, og det
synes jeg faktisk er en god ting.... så føler man sig ikke helt som "slave"
af opskriften....

rent logiskt VED man jo godt at man kan erstatte frisk grønt med frossent,
men derfra og så til a gøre det spontant er indimellem lidt langt*G*
--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Kan kun anbefale dig at bruge hende! Eller tilsvarende!

Jeg havde tankemylder i nat og lå og spekulerede på, hvad jeg vil tale med
hende om. Men jeg nåede allerede en del selv.

Fx startede jeg med spørgsmålet i min dagbog:

"Hvorfor kan jeg ikke tabe mig?"

Det blev til

"Hvorfor vil jeg ikke tabe mig?"

Der igen blev til

"Hvorfor vil jeg være tyk?" eller "Hvad får jeg ud af at være for tyk?

Ud fra devisen, at de gør et eller andet for mig de 20 kg eller hvor meget
det er.

Så skal jeg "bare" finde ud af, hvad det er

> Jamen tag udgangspunkt i din motivation og agé derefter!

Her synes jeg, at det er at tage udgangspunkt i min motivation og selv tage
ansvar at tale med lægen, som det første konkrete skridt. Og nu ved jeg jo
ikke om konklusionen på den samtale bliver, om hun sender mig til diætist
eller om hun synes at jeg skal gå til vægtkontrol hos hende eller hvad
resultatet bliver. Det er jeg sådan set ret åben over for.

> Du behøver ikke have betalt hjælp. Med din uddannelse er det da slet
> ikke nødvendigt at skulle have hjælp til at skaffe sig den nødvendige
> viden! hvorfor skaffer du dig ikke bare selv den viden? Som Carsten
> Riis skriver.... så svært er det heller ikke at skaffe sig viden om
> sund mad. Og lur mig, om ikke de fleste overvægtige udmærket ved,
> hvad der er sundt og usundt - de lever bare ikke derefter.

Lige præcis - jeg ved det jo godt. Jeg er veluddannet og ved alt om hvordan
jeg skaffer mig information, plus at jeg har de første tre kogebøger med
slankemad stående. Jeg ved også hvad der er sundt og usundt. Jeg agerer bare
ikke ud fra den viden.

Jeg tror, ikke at det virker for mig selv at skulle tænke Jeg ved godt
det lyder mærkeligt, men lad mig lige forklare. En af de ting der slog mig
ud ved ddv-konceptet (som objektivt set virker) var netop alt det man skulle
vide for at
følge kuren, måle og veje, og huske og købe ind etc etc. Jeg blev sindsyg af
hele tiden at skulle tænke på mad. Og det gjorde at jeg faldt fra - sammen
med andre ting.

Jeg vil gerne have lavet en individuel kostplan, der passer til mine behov
og som jeg kan følge uden at skulle tænke for meget over det, så jeg kan
tabe mig og bruge mine mentale ressourcer på andre ting. Fx at dyrke motion
og/eller søge job.

>> Nej, når folk er motiverede for det og er for tykke.
>
> For dyrt, hvis vi skal hjælpe alle i den situation!

Hvor mange mennesker er egt motiverede og står hos lægen og beder om det?
Ja, jeg ved det ikke, jeg tror bare at i forhold til hvor mange der reelt er
overvægtige, er der få der er motiverede og går til lægen med deres
motivation. Og når de gør de synes jeg, at der er grund til at hjælpe - som
sagt, inden det går galt.

> Der er mange, for hvem det synes at være blevet en livsstil at "bede
> samfundet om hjælp" i stedet for at hjælpe sig selv. Og jeg synes det
> er fint at vi har et samfund, der kan hjælpe!!! Men når raske,
> veluddannede mennesker som du og jeg forventer betalt hjælp til
> overvægt, så står jeg altså af. Så er vi ude i luksusproblemer.

Jeg kan godt se hvad du mener, principielt. Jeg er enig i at samfundet ikke
skal hjælpe alle med alt - bare sådan. Men ud fra devisen hjælp til
selvhjælp menr jeg at der ligger en god logik i, også samfundsøkonomisk, i
at hjælpe med overvægt.

> Og hvorfor er det lige du tror, at overvægt bedst kureres ved at man
> får hjælp? Hvor mange overvægtige kender du, der bare har manglet
> diætistens viden om mad og vupti er de slanke for evigt?

Jeg har ikke sagt, at jeg mener at det i sig selv er nok. Jeg tror jeg fik
sagt noget om medansvar og vilje til at handle tidligere. Ligesom alle mine
slankekogebøger og viden i sig selv ikke gør mig slank, gør et besøg hos
diætisten det jo heller ikke. Det jeg har brug for er diætistens viden til
at lægge en plan der dækker mine behov.

> Det gælder for stort set alle skavanker!

Men nu er det jo skavanker som følge af overvægt vi diskuterer her, selvom
jeg sagtens kan følge dig i det principielle.

> Jamen grib fat!

Jeg er faktisk i gang - allerede selvom det ikke var "planen" men Mark satte
mig så at sige i gang.

>> Vel at mærke ved at den den implicerede person aktivt tager ansvar
>> for at følge behandlingen.
>
> Problemet er vel blandt andet, at folk ikke selv tager ansvaret, men
> forventer at ANDRE skal hjælpe - og endog betale for det tillige.

Jeg tror ikke at man med overvægt kan forvente at andre skal hjælpe. Det gør
jeg ikke. Jeg vil overveje - i samråd med min læge, om en diætist er sagen
for mig for at få et skub i den rigtige retning. Det er jo ikke diætisten,
der skal spise min mad eller springe badut for at bruge flere kalorier eller
få mig til at overveje hvorfor jeg er tyk. Det er mit ansvar.

En konsultation hos diætisten er et skridt i den rigtige retning ud af
mange. Som nævnt er jeg ikke lønmodtager pt, og spurgte derfor efter
kriterierne for at blive henvist. Hvis jeg selv havde råd, ville jeg gå til
en diætist på egen regning. Og jeg tænker at mine chancer for at få en fast
stilling kan blive bedre af at tabe mig, hvilket igen vil spare samfundet
for penge. Så synes jeg ikke at de 1100 kr er dårligt givet ud til at starte
med, hvis det er det som skal til. Jeg har ikke noget i mod at debattere det
her, men jeg synes alligevel at det er sjovt at mit nøgterne spørgsmål
afførte denne debat. Som naturligvis er relevant fordi den får mig til at
tænke over tingene. Men ikke til at skifte mening, overordnet set.

--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

Kristine Gazel skrev den 09-09-2005 14:00:
> Lisbeth Jacobsen wrote:
>
>> Kan kun anbefale dig at bruge hende! Eller tilsvarende!
>
>
> Jeg havde tankemylder i nat og lå og spekulerede på, hvad jeg vil tale med
> hende om. Men jeg nåede allerede en del selv.
>

Stærkt!

> Fx startede jeg med spørgsmålet i min dagbog:
>
> "Hvorfor kan jeg ikke tabe mig?"
>
> Det blev til
>
> "Hvorfor vil jeg ikke tabe mig?"
>
> Der igen blev til
>
> "Hvorfor vil jeg være tyk?" eller "Hvad får jeg ud af at være for tyk?
>
> Ud fra devisen, at de gør et eller andet for mig de 20 kg eller hvor meget
> det er.
>

Nemlig. Der er en eller anden "instant gratification" ved den adfærd
man laver.
Der er et eller andet som gør, at du ubevidst ser fordele i et at gøre
som du gør.


> Så skal jeg "bare" finde ud af, hvad det er
>

Kan du svare på spørgsmålene også?


>> Jamen tag udgangspunkt i din motivation og agé derefter!
>
>
> Her synes jeg, at det er at tage udgangspunkt i min motivation og selv tage
> ansvar at tale med lægen, som det første konkrete skridt.

Nemlig!

> Og nu ved jeg jo
> ikke om konklusionen på den samtale bliver, om hun sender mig til diætist
> eller om hun synes at jeg skal gå til vægtkontrol hos hende eller hvad
> resultatet bliver. Det er jeg sådan set ret åben over for.
>

At have et åbent sind er en rigtig god ide, når man er lidt rådvild om
hvad man skal gøre.
hamrende godt.

>> Du behøver ikke have betalt hjælp. Med din uddannelse er det da slet
>> ikke nødvendigt at skulle have hjælp til at skaffe sig den nødvendige
>> viden! hvorfor skaffer du dig ikke bare selv den viden? Som Carsten
>> Riis skriver.... så svært er det heller ikke at skaffe sig viden om
>> sund mad. Og lur mig, om ikke de fleste overvægtige udmærket ved,
>> hvad der er sundt og usundt - de lever bare ikke derefter.
>
>
> Lige præcis - jeg ved det jo godt. Jeg er veluddannet og ved alt om hvordan
> jeg skaffer mig information, plus at jeg har de første tre kogebøger med
> slankemad stående. Jeg ved også hvad der er sundt og usundt. Jeg agerer
> bare
> ikke ud fra den viden.
>

Jeg kan forestille mig, at du er ligesom en håndværker der har fået alt
det værktøj og alle materialer, som skal bruges til at bygge et hus.
Det eneste du mangler er den tegning som du skal bygge huset efter.



> Jeg tror, ikke at det virker for mig selv at skulle tænke Jeg ved godt
> det lyder mærkeligt, men lad mig lige forklare. En af de ting der slog mig
> ud ved ddv-konceptet (som objektivt set virker) var netop alt det man
> skulle vide for at
> følge kuren, måle og veje, og huske og købe ind etc etc. Jeg blev
> sindsyg af
> hele tiden at skulle tænke på mad. Og det gjorde at jeg faldt fra - sammen
> med andre ting.
>


Jeg kan bare sige: Du er ikke alene!


> Jeg vil gerne have lavet en individuel kostplan, der passer til mine behov
> og som jeg kan følge uden at skulle tænke for meget over det, så jeg kan
> tabe mig og bruge mine mentale ressourcer på andre ting.

Hvad kunne du tænke dig, at den kostplan skal indeholde?
Du kan ikke skrue en ny kostplan sammen uden at skulle tænke over den?

Det kan simpelthen ikke lade sig gøre!

Du skal nemlig i starten være meget meget opmærksom på, hvad du putter i
indkøbskurven. Efter en rum tid så vil de nye varer være helt
naturlig at putte i kurven.

Der er nogen huskeregler man kan gøre brug af:

- Køb varer som er så lidt emballert som mulig.
- Undgå emballager som er i bangfarver (oftest er slikposer i meget i
øjnefaldende farver . Såfremt du køber varer i bangfarver, så sørg
for at det er naturens bangfarver (peberfrugt, appelsiner, bananer,
citroner osv osv osv osv)
- Køb varer som er så lidt forarbejdet som muligt.
- Køb ikke varer som består af "pulveriserede" kornprodukter.




> Fx at dyrke motion
> og/eller søge job.
>
>
> Jeg kan godt se hvad du mener, principielt. Jeg er enig i at samfundet ikke
> skal hjælpe alle med alt - bare sådan. Men ud fra devisen hjælp til
> selvhjælp menr jeg at der ligger en god logik i, også samfundsøkonomisk,
> i at hjælpe med overvægt.
>

Ja, derfor findes der en masse kampagner som rammer bredt.

- fx 6 om dagen.
- 30 minutter motion for voksne, 60 for børn.
-


>> Og hvorfor er det lige du tror, at overvægt bedst kureres ved at man
>> får hjælp? Hvor mange overvægtige kender du, der bare har manglet
>> diætistens viden om mad og vupti er de slanke for evigt?
>
>
> Jeg har ikke sagt, at jeg mener at det i sig selv er nok. Jeg tror jeg fik
> sagt noget om medansvar og vilje til at handle tidligere. Ligesom alle mine
> slankekogebøger og viden i sig selv ikke gør mig slank, gør et besøg hos
> diætisten det jo heller ikke. Det jeg har brug for er diætistens viden til
> at lægge en plan der dækker mine behov.
>

Kender du dine behov?


>> Det gælder for stort set alle skavanker!
>
>
> Men nu er det jo skavanker som følge af overvægt vi diskuterer her,
> selvom jeg sagtens kan følge dig i det principielle.
>
>> Jamen grib fat!
>
>
> Jeg er faktisk i gang - allerede selvom det ikke var "planen" men Mark
> satte mig så at sige i gang.
>

Det er nemlig det du er. Alene at du har startet tråden her viser, at
du er villig til at foretage nogen forandringer.

Selv den længste rejse starter med det første skridt.
(blev oprindelig sagt af en klog kineser)



>
> Jeg tror ikke at man med overvægt kan forvente at andre skal hjælpe. Det
> gør jeg ikke. Jeg vil overveje - i samråd med min læge, om en diætist
> er sagen for mig for at få et skub i den rigtige retning. Det er jo ikke
> diætisten, der skal spise min mad eller springe badut for at bruge flere
> kalorier eller få mig til at overveje hvorfor jeg er tyk. Det er mit
> ansvar.
>
> En konsultation hos diætisten er et skridt i den rigtige retning ud af
> mange. Som nævnt er jeg ikke lønmodtager pt, og spurgte derfor efter
> kriterierne for at blive henvist.

Og dem fik du vist også

> Hvis jeg selv havde råd, ville jeg gå
> til en diætist på egen regning. Og jeg tænker at mine chancer for at få
> en fast stilling kan blive bedre af at tabe mig,

hmmmmmm, forklar venligst?

Vil KristineMinus20kilo være mere velkvalificeret til et job?

Er du sikker på, at det er vægttabet som giver adgang til et job?




> hvilket igen vil spare
> samfundet for penge. Så synes jeg ikke at de 1100 kr er dårligt givet ud
> til at starte med, hvis det er det som skal til.

Det kan gøres billigere. Ikke diætist, men et vægttab.


> Jeg har ikke noget i
> mod at debattere det her, men jeg synes alligevel at det er sjovt at mit
> nøgterne spørgsmål afførte denne debat. Som naturligvis er relevant
> fordi den får mig til at tænke over tingene. Men ikke til at skifte
> mening, overordnet set.
>

Det er jo det der er sjovt med usenet. Man spørger om en ting, men der
er andre som ser andre perspektiver i spørgsmålet som man ikke selv lige
har tænkt på.


--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:

> Nemlig. Der er en eller anden "instant gratification" ved den
> adfærd man laver.
> Der er et eller andet som gør, at du ubevidst ser fordele i et at gøre
> som du gør.
>
> Kan du svare på spørgsmålene også?

Ja, det er så næste skridt på vejen
Alene det atstille spørgsmålet skulle jeg overvinde mig selv for. Det er en
indrømmelse af, at jeg har et problem, at jeg ikke har det så fedt og
uanfægtet med min overvægt, som jeg gerne ville bilde mig selv og andre ind.
Det er jo for at få stillet de rigtige spørgsmål, at jeg har brug for at
blive coachet.

> Nemlig!

> At have et åbent sind er en rigtig god ide, når man er lidt rådvild om
> hvad man skal gøre.
> hamrende godt.

Takker ,o)

> Jeg kan forestille mig, at du er ligesom en håndværker der har fået
> alt det værktøj og alle materialer, som skal bruges til at bygge et hus.
> Det eneste du mangler er den tegning som du skal bygge huset efter.

Ja, det er et godt billede. Jeg mangler den tegning, der gør at jeg kan få
det godt med at bo i det hus

> Jeg kan bare sige: Du er ikke alene!

Det ved jeg godt.

> Hvad kunne du tænke dig, at den kostplan skal indeholde?
> Du kan ikke skrue en ny kostplan sammen uden at skulle tænke over den?
>
> Det kan simpelthen ikke lade sig gøre!

Det ved jeg godt. Men det er her jeg gerne vil have den sparring en uddannet
diætist kan give mig.


> Der er nogen huskeregler man kan gøre brug af:

Tak skal du have. Igen ved jeg jo godt hvad der er sundt og ikke sundt. Det
er ikke der hunden ligger begravet.

> - Køb ikke varer som består af "pulveriserede" kornprodukter.

Fx?

> Ja, derfor findes der en masse kampagner som rammer bredt.

> - fx 6 om dagen.
> - 30 minutter motion for voksne, 60 for børn.

Ja, men jeg har det lidt sådan - ved folk ikke det, med deres fornuft,
ligesåvel som du og jeg gør?
Skal der ikke andre ting til, også?

> Kender du dine behov?

De ernæringsmæssige behov har jeg brug for at få kortlagt med en
professionel - hvor mange kalorier skal jeg have ift det jeg bruger, for at
tabe mig, og hvordan får jeg bedst de kalorier i hus fordelt på proteiner,
kulhydrater og fedt, samt vitaminer og mineraler.

> Det er nemlig det du er. Alene at du har startet tråden her viser,
> at du er villig til at foretage nogen forandringer.

> Selv den længste rejse starter med det første skridt.
> (blev oprindelig sagt af en klog kineser)

Jeg kommer til at tænke på Bilbo Baggins; det er noget med "Pas på med at
tage det første skridt - du ved aldrig hvor det bringer dig hen". *G* men
jeg kan ikke huske det nøjagtige citat.

>> Jeg tror ikke at man med overvægt kan forvente at andre skal hjælpe.
>> Det gør jeg ikke. Jeg vil overveje - i samråd med min læge, om en
>> diætist er sagen for mig for at få et skub i den rigtige retning. Det er
>> jo
>> ikke diætisten, der skal spise min mad eller springe badut for at
>> bruge flere kalorier eller få mig til at overveje hvorfor jeg er
>> tyk. Det er mit ansvar.

>> En konsultation hos diætisten er et skridt i den rigtige retning ud
>> af mange. Som nævnt er jeg ikke lønmodtager pt, og spurgte derfor
>> efter kriterierne for at blive henvist.
>
> Og dem fik du vist også

Ja om ikke andet ved min læge hvordan det er fat i Københavns Kommune

> Hvis jeg selv havde råd, ville jeg gå
>> til en diætist på egen regning. Og jeg tænker at mine chancer for at
>> få en fast stilling kan blive bedre af at tabe mig,
>
> hmmmmmm, forklar venligst?
>
> Vil KristineMinus20kilo være mere velkvalificeret til et job?
>
> Er du sikker på, at det er vægttabet som giver adgang til et job?

Ikke nødvendigvis vægttabet i sig selv, men måske de positive
følgevirkninger det kan få for mit selvværd/selvtillid, når jeg får arbejdet
med alt det her (hvad der ligger til grund for vægten etc). Mine faglige
kvalifikationer er de samme.

> Det kan gøres billigere. Ikke diætist, men et vægttab.

Sikkert, men målt i forhold til hvad det koster hvis jeg ikke går til
diætist, forudsat at det er løsningen for mig.


> Det er jo det der er sjovt med usenet. Man spørger om en ting, men
> der er andre som ser andre perspektiver i spørgsmålet som man ikke selv
> lige har tænkt på.

Yupper, men nu tror jeg at jeg vil sige over and out for denne gang.
Jeg skal nok følge op på min samtale med lægen.

KH Kristine

--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

Kristine Gazel wrote:
[snip]
> Jeg tror, ikke at det virker for mig selv at skulle tænke Jeg ved godt
> det lyder mærkeligt, men lad mig lige forklare. En af de ting der slog mig
> ud ved ddv-konceptet (som objektivt set virker) var netop alt det man
> skulle vide for at
> følge kuren, måle og veje, og huske og købe ind etc etc. Jeg blev
> sindsyg af
> hele tiden at skulle tænke på mad. Og det gjorde at jeg faldt fra - sammen
> med andre ting.
>

Lige præcis den med at skulle tænke på mad er et enormt problem hvis man
er overvvægtig som følge af spiseforstyrrelsen Binges eller
overspisning. HVis man skal komme "ud af" den spiseforstyrrelse skal man
normalisere sit forhold til mad. Men hvordan gør man lige det når man
hele tiden skal tænke på mad?

> Jeg vil gerne have lavet en individuel kostplan, der passer til mine behov
> og som jeg kan følge uden at skulle tænke for meget over det, så jeg kan
> tabe mig og bruge mine mentale ressourcer på andre ting. Fx at dyrke motion
> og/eller søge job.
>
>>> Nej, når folk er motiverede for det og er for tykke.
>>
>>
>> For dyrt, hvis vi skal hjælpe alle i den situation!
>
>
> Hvor mange mennesker er egt motiverede og står hos lægen og beder om det?
> Ja, jeg ved det ikke, jeg tror bare at i forhold til hvor mange der
> reelt er
> overvægtige, er der få der er motiverede og går til lægen med deres
> motivation. Og når de gør de synes jeg, at der er grund til at hjælpe - som
> sagt, inden det går galt.
>
>> Der er mange, for hvem det synes at være blevet en livsstil at "bede
>> samfundet om hjælp" i stedet for at hjælpe sig selv. Og jeg synes det
>> er fint at vi har et samfund, der kan hjælpe!!! Men når raske,
>> veluddannede mennesker som du og jeg forventer betalt hjælp til
>> overvægt, så står jeg altså af. Så er vi ude i luksusproblemer.
>
>
> Jeg kan godt se hvad du mener, principielt. Jeg er enig i at samfundet ikke
> skal hjælpe alle med alt - bare sådan. Men ud fra devisen hjælp til
> selvhjælp menr jeg at der ligger en god logik i, også samfundsøkonomisk,
> i at hjælpe med overvægt.
>
>> Og hvorfor er det lige du tror, at overvægt bedst kureres ved at man
>> får hjælp? Hvor mange overvægtige kender du, der bare har manglet
>> diætistens viden om mad og vupti er de slanke for evigt?
>
>
> Jeg har ikke sagt, at jeg mener at det i sig selv er nok. Jeg tror jeg fik
> sagt noget om medansvar og vilje til at handle tidligere. Ligesom alle mine
> slankekogebøger og viden i sig selv ikke gør mig slank, gør et besøg hos
> diætisten det jo heller ikke. Det jeg har brug for er diætistens viden til
> at lægge en plan der dækker mine behov.
>
>> Det gælder for stort set alle skavanker!
>
>
> Men nu er det jo skavanker som følge af overvægt vi diskuterer her,
> selvom jeg sagtens kan følge dig i det principielle.
>
>> Jamen grib fat!
>
>
> Jeg er faktisk i gang - allerede selvom det ikke var "planen" men Mark
> satte mig så at sige i gang.
>
>>> Vel at mærke ved at den den implicerede person aktivt tager ansvar
>>> for at følge behandlingen.
>>
>>
>> Problemet er vel blandt andet, at folk ikke selv tager ansvaret, men
>> forventer at ANDRE skal hjælpe - og endog betale for det tillige.
>
>
> Jeg tror ikke at man med overvægt kan forvente at andre skal hjælpe. Det
> gør jeg ikke. Jeg vil overveje - i samråd med min læge, om en diætist
> er sagen for mig for at få et skub i den rigtige retning. Det er jo ikke
> diætisten, der skal spise min mad eller springe badut for at bruge flere
> kalorier eller få mig til at overveje hvorfor jeg er tyk. Det er mit
> ansvar.
>
> En konsultation hos diætisten er et skridt i den rigtige retning ud af
> mange. Som nævnt er jeg ikke lønmodtager pt, og spurgte derfor efter
> kriterierne for at blive henvist. Hvis jeg selv havde råd, ville jeg gå
> til en diætist på egen regning. Og jeg tænker at mine chancer for at få
> en fast stilling kan blive bedre af at tabe mig, hvilket igen vil spare
> samfundet for penge. Så synes jeg ikke at de 1100 kr er dårligt givet ud
> til at starte med, hvis det er det som skal til. Jeg har ikke noget i
> mod at debattere det her, men jeg synes alligevel at det er sjovt at mit
> nøgterne spørgsmål afførte denne debat. Som naturligvis er relevant
> fordi den får mig til at tænke over tingene. Men ikke til at skifte
> mening, overordnet set.
>
> --
> Med venlig hilsen
>
> Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
> Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
> "He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
> of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.
>

---

"Kristine Gazel" <kgazel@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:a13c6$4321795d$3e3d8e23$30746@news.arrownet.dk...

> Fx startede jeg med spørgsmålet i min dagbog:
> "Hvorfor kan jeg ikke tabe mig?"
> Det blev til
> "Hvorfor vil jeg ikke tabe mig?"
> Der igen blev til
> "Hvorfor vil jeg være tyk?" eller "Hvad får jeg ud af at være for tyk?

prøv at vende alle de spørgmål om til noget positivt og muligt - i stedet
for at fokusere på det du ikke vil og ikke kan *S*

> Her synes jeg, at det er at tage udgangspunkt i min motivation og selv
> tage
> ansvar at tale med lægen, som det første konkrete skridt.

Hvad er dit motiv? Hvad vil du opnå med vægttabet?

> Lige præcis - jeg ved det jo godt. Jeg er veluddannet og ved alt om
> hvordan
> jeg skaffer mig information, plus at jeg har de første tre kogebøger med
> slankemad stående. Jeg ved også hvad der er sundt og usundt. Jeg agerer
> bare
> ikke ud fra den viden.

Hvad vil kunne få dig til at agere ud fra den viden du har? Hvad skal der
til?

> Jeg tror, ikke at det virker for mig selv at skulle tænke Jeg ved godt
> det lyder mærkeligt, men lad mig lige forklare. En af de ting der slog mig
> ud ved ddv-konceptet (som objektivt set virker) var netop alt det man
> skulle vide for at følge kuren, måle og veje, og huske og købe ind etc
> etc. Jeg blev sindsyg af
> hele tiden at skulle tænke på mad. Og det gjorde at jeg faldt fra - sammen
> med andre ting.

Diætistens kommer med sådanne vejledninger. Det er dét, der diætistens fag.

> Hvor mange mennesker er egt motiverede og står hos lægen og beder om det?

Aner det ikke. Jeg har eksempelvis aldrig henvendt mig til lægen med min
overvægt. Tror ikke læger er særligt nyttige til lige dét.

> Jeg kan godt se hvad du mener, principielt. Jeg er enig i at samfundet
> ikke
> skal hjælpe alle med alt - bare sådan. Men ud fra devisen hjælp til
> selvhjælp menr jeg at der ligger en god logik i, også samfundsøkonomisk, i
> at hjælpe med overvægt.

Der er i min verden mere logik og bedre samfundsøkonomi i at tage vare på
sig selv i det omfang man overhovedet kan.

> Det jeg har brug for er diætistens viden til
> at lægge en plan der dækker mine behov.

Jeg vil altså vove den påstand, at man sagtens kan tabe sig UDEN diætist.
Det kan med garanti være en god hjælp - men ingen diætist er ikke lig med,
at man så ikke kan tabe sig.

> En konsultation hos diætisten er et skridt i den rigtige retning ud af
> mange.

Ganske givet!

> Hvis jeg selv havde råd, ville jeg gå til en diætist på egen regning.

Det er ret dyrt at spise sig for tyk! Og der kan spares ret mange penge på
at spise sundt og enkelt.

> Og jeg tænker at mine chancer for at få en fast stilling kan blive bedre
> af at tabe mig, hvilket igen vil spare samfundet for penge.

Frygter du, at din overvægt hindrer dig i at få et job? HVOR overvægtig er
du da?

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

>> Der igen blev til
>> "Hvorfor vil jeg være tyk?" eller "Hvad får jeg ud af at være for
>> tyk?

> prøv at vende alle de spørgmål om til noget positivt og muligt - i
> stedet for at fokusere på det du ikke vil og ikke kan *S*

Det sidste var et forsøg på at vænne det til noget "positivt", men mest for
at provokere mig selv.
Det rigtige spørgsmål vil naturligvis lyde som noget jeg vil hen i mod.

"Hvad vil der ske, når jeg bliver slank?" eller noget i den retning.
Den reelle udformning af de spørgsmål, er det jeg har brug for en coach til,
og til at holde mig fast på at komme med nogle rigtige svar.

> Hvad er dit motiv? Hvad vil du opnå med vægttabet?

* Større velvære og selvtillid, fysisk og psykisk.
* Sundhed; knæ der ikke gør ondt.
* Større energi og ressourcer.

> Hvad vil kunne få dig til at agere ud fra den viden du har? Hvad skal
> der til?

Et los i røven - det har jeg fået.
Mark og jeg starter med kostomlægning på mandag. Han er ikke tyk, men er
måske ved at få lidt mave efter at han holdt op med at ryge, og så har vi
aftalt at han skal være solidarisk med mig.

> Diætistens kommer med sådanne vejledninger. Det er dét, der
> diætistens fag.

Ja - det ved jeg godt. Men jeg er ret sikker på, at det ikke sker på samme
måde som under ddv princippet.

>> Hvor mange mennesker er egt motiverede og står hos lægen og beder om
>> det?
>
> Aner det ikke. Jeg har eksempelvis aldrig henvendt mig til lægen med
> min overvægt. Tror ikke læger er særligt nyttige til lige dét.

Jeg har snakket med min læge om det flere gange. Den læge jeg havde som
teenager satte mig på kur, der da virkede i den udstrækning jeg fulgte den.
Jeg holdt sikkert op md at følge den, fordi den ikke var eget valg, men et
påbud fra ham, uanset de fordele der viste sig.

Min pointe er, at de læger jeg har haft, har været positive overfor hjælp
til at komme af med overvægt.

> Der er i min verden mere logik og bedre samfundsøkonomi i at tage
> vare på sig selv i det omfang man overhovedet kan.

Jeg tror ikke at vi bliver helt enige på det punkt her, Lisbeth

> Jeg vil altså vove den påstand, at man sagtens kan tabe sig UDEN
> diætist. Det kan med garanti være en god hjælp - men ingen diætist er
> ikke lig med, at man så ikke kan tabe sig.

Nej bestemt ikke. Dert har jeg heller aldrig sagt. Se nedenfor:

>> En konsultation hos diætisten er et skridt i den rigtige retning ud
>> af mange.
>
> Ganske givet!

>> Hvis jeg selv havde råd, ville jeg gå til en diætist på egen regning.
>
> Det er ret dyrt at spise sig for tyk! Og der kan spares ret mange
> penge på at spise sundt og enkelt.

Det ved jeg godt.

>> Og jeg tænker at mine chancer for at få en fast stilling kan blive
>> bedre af at tabe mig, hvilket igen vil spare samfundet for penge.
>
> Frygter du, at din overvægt hindrer dig i at få et job? HVOR
> overvægtig er du da?

Det er et godt spørgsmål. Jeg vejer mig ikke regelmæssigt. Så jeg ved ikke
hvad jeg vejer nu. Det finder jeg ud af på fredag. Jeg vil mene at jeg vejer
20-25 kg for meget i forhold til det som er min krops naturlige vægt, 70 kg,
hvor jeg fungerer bedst. Og det vil så blive mit mål.

I forhold til hvad BMI mener, er det snarere plus 30 kg. Men BMI siger at
jeg skal veje 56 ift min højde på 163 cm - og det vil aldrig fungere for
mig; jeg vil aldrig kunne komme derned, og jeg vil ligne en skygge af mig
selv hvis jeg kom til det.

Og som jeg skriver til Carsten med hensyn til det at få et job, er det nok
snarere de mentale og psykiske konsekvenser af min overvægt der hindrer mig
end selve overvægten. Eller for at vænne det om, den energi og ressourcer,
jeg håber at "få frigivet" ved at tabe mig, kan måske være det der skal til
for at få et job.

Jeg havde et job da jeg gravid, og det var ikke et problem for mig fysisk
set, selvom man går meget som bibliotekar. Det er ikke et stillesiddende
job, skulle jeg hilse og sige

Men igen Over and out fra mig.

--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

> I forhold til hvad BMI mener, er det snarere plus 30 kg. Men BMI siger at
> jeg skal veje 56 ift min højde på 163 cm - og det vil aldrig fungere for
> mig; jeg vil aldrig kunne komme derned, og jeg vil ligne en skygge af mig
> selv hvis jeg kom til det.

I følge BMI skal en person på 1,63 veje minimum 55 kg, og max 66 kg for at
holde sige inden for et BMI mellem 20 og 25.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen wrote:


> I følge BMI skal en person på 1,63 veje minimum 55 kg, og max 66 kg
> for at holde sige inden for et BMI mellem 20 og 25.

Ja netop.
Men de 56 var vist bare noget min læge slyngede ud. jeg ved bare at 70 kg er
det rigtige for mg fra tidligere.

Mvh Kristine.

---

Kristine Gazel wrote:

> Men de 56 var vist bare noget min læge slyngede ud

Altså ud fra BMI.

Mvh Kristine.

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:43200cef$0$11674$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "Kristine Gazel" <kgazel@sol.dk> skrev i en meddelelse
> news:cdfb0$432004b7$3e3d8e23$28211@news.arrownet.dk...
>
> > (her det nok snarere en psykolog eller en coach, man skal have fat i, I
> > know).
>
> Jeg kan måske sætte dig - og andre! - i forbindelse med en
coach-studerende,
> der kan hjælpe dig gratis! Gratis fordi vedkommende skal bruge klienter at
> øve sig på!

Hvad er og gør sådan en? Vil da evt. gerne øves på.

Hilsen Mille