| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Magiske øjeblikke Fra : Liz B. | 
  Dato :  21-08-05 12:07 |  
  |   
            Hej alle sammen,
 
 Jeg oplevet noget helt specielt i går som jeg vil gerne dele med alle.
 
 Jeg gik ude for at sige godmorgen til hestene og give dem deres morgen 
 vitamin og mineral "piller".  Dejlig morgen, vindstille, solskin og varmt. 
 Jeg stod på toppen af bakken, kaldte og hestene kom løbende som sædvanlig. 
 De fik deres pille og blev ved med at står stille og søvnig omkring mig, 
 lidt kløe hist og her, alt var godt i verden.
 
 Så pludselig lå den yngste ned ved siden af mig, og så den næste yngste ved 
 siden af.  Hoppen stod og holdt vagt over dem (og mig) og nummer fire 
 (faderen) gik lige så stille og græssede i nærheden.  Jeg sad i mellem de to 
 på jorden, begge deres hoveder i mine hænder - de snork boblede - og hoppen 
 sov mens hun holdt vagt!  Efter nogle minutter lå begge helt flade ud på 
 jorden, som døde, benene strakte helt ude, maven som store bjerge og så sov 
 de.
 
 Den ene drømte - i hvertfald kom der nogle mærkelig lyd fra munden og benene 
 spjættede som hunden går når den drømmer.  Jeg sad ved hestene i mindst en 
 halv time og nydt deres tillidsfuldt selskab samt "viewen" over marker og 
 skov, lige indtil min mand synes at noget må være galt, eftersom jeg ikke 
 var kommet ind til morgenmad endnu!  Så rejste hestene sig og den magiske 
 øjeblik var forbi.
 
 Oplever I andre noget så smukke?  Jeg har haft heste i mange, mange år, men 
 dette er første gang at jeg har oplevet noget lignende. Derfor jeg er også 
 nødt til at fortælle om det.
 
 Hilsen Liz (som kan leve længe på sådan oplevelser) 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           john (21-08-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : john | 
  Dato :  21-08-05 20:42 |  
  |   
            WAUUUW
 
 Det er til at blive høj af!!!
 
 Jeg kommer sommetider ud på marken, hvor hestene ligger ned, og bare det at 
 kunne gå hen til hesten mens den ligge rned, og sætte sig på jorden og nusse 
 den mens den nærmest snorker er en fantastisk oplevelse. Men det du der 
 opledvede det er bare fantastisk.
 
 heldige dig
 
 hilsen John 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Liz B. (23-08-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Liz B. | 
  Dato :  23-08-05 21:25 |  
  |   
            
 "john" <john_lundsgaard@familie.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse 
 news:4308d925$0$85009$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
 > WAUUUW
 >
 > Det er til at blive høj af!!!
 >
 > Jeg kommer sommetider ud på marken, hvor hestene ligger ned, og bare det 
 > at kunne gå hen til hesten mens den ligge rned, og sætte sig på jorden og 
 > nusse den mens den nærmest snorker er en fantastisk oplevelse
 
 Ja, det har jeg altid betragtet som noget af det bedste.  Ligesådan at de 
 bliver liggende om aftenen eller om morgenen når man kommer ind i stalden, 
 således at man kan "nusse" dem på gulvet.  Men efter forleden, bliver det 
 kun det næste bedste!  Gud vide om det nogensinde sker igen.
 
 Hilsen Liz 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Malene P (21-08-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Malene P | 
  Dato :  21-08-05 23:59 |  
  |   
            
"Liz B." <lizb@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
 news:egZNe.65412$Fe7.209396@news000.worldonline.dk...
 > Hej alle sammen,
 >
 > Jeg oplevet noget helt specielt i går som jeg vil gerne dele med alle.
 Jeg tror nok, at min stærkeste oplevelse kom, da min dejlige ishingst gik
 hen og lagde hovedet på skulderen af min kæreste. Vi havde sammen våget over
 ham, da han efter et grimt uheld lå i stalden og var tæt på aflivning. Og et
 par dage efter at han var kommet på benene igen, gik denne kroniske
 mandehader af sig selv hen til ham og ville nusses. Måske skelede han lige
 ned for at kigge, om der skulle ligge et par gulerødder gemt i baglommen
  . Nej, det var vist tillid -akkurat som i dit tilfælde.
 mvh
 Malene P
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Liz B. (23-08-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Liz B. | 
  Dato :  23-08-05 21:27 |  
  |   
            
"Malene P" <malenekors[NOSPAM]@hotmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:4309078c$0$82762$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
 > Jeg tror nok, at min stærkeste oplevelse kom, da min dejlige ishingst gik
 > hen og lagde hovedet på skulderen af min kæreste. Vi havde sammen våget 
 > over
 > ham, da han efter et grimt uheld lå i stalden og var tæt på aflivning. Og 
 > et
 > par dage efter at han var kommet på benene igen, gik denne kroniske
 > mandehader af sig selv hen til ham og ville nusses. Måske skelede han lige
 > ned for at kigge, om der skulle ligge et par gulerødder gemt i baglommen
 >   . Nej, det var vist tillid -akkurat som i dit tilfælde.
  Man lever længe på de oplevelser, ikke?  Det gøre alt besværet med syge 
 heste til noget værd.
 Hilsen Liz 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Anita Rasmussen (23-08-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anita Rasmussen | 
  Dato :  23-08-05 16:13 |  
  |   
            
 
 "Liz B." <lizb@tiscali.dk> skrev i en meddelelse 
 news:egZNe.65412$Fe7.209396@news000.worldonline.dk...
 > Hej alle sammen,
 >
 > Jeg oplevet noget helt specielt i går som jeg vil gerne dele med alle.
 >
 
 Hold da op, det må da virkelig være lækkert med sådan en oplevelse.
 
 -- 
 
 Venlig hilsen
 
 Anita 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Liz B. (23-08-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Liz B. | 
  Dato :  23-08-05 21:31 |  
  |   
            >
 > Hold da op, det må da virkelig være lækkert med sådan en oplevelse.
 
 Det var det også. Jeg ville ønske at alle kunne opleve noget lignende. Og 
 desværre var der ingen kamera til at fastholde øjeblikket.  Men måske vil 
 det ikke være sket hvis kameraet havde været til sted! Hvem ved?
 Jeg vil også gerne høre andres gode oplevelser med deres heste, oplevelser 
 med tillid bl.a.
 
 Hilsen Liz 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Pernille Impey (26-08-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Pernille Impey | 
  Dato :  26-08-05 23:15 |  
  |   
            
 "Liz B." <lizb@tiscali.dk> wrote in message 
 news:bILOe.65757$Fe7.210579@news000.worldonline.dk...
 > >
 >> Hold da op, det må da virkelig være lækkert med sådan en oplevelse.
 >
 > Det var det også. Jeg ville ønske at alle kunne opleve noget lignende. Og 
 > desværre var der ingen kamera til at fastholde øjeblikket.  Men måske vil 
 > det ikke være sket hvis kameraet havde været til sted! Hvem ved?
 > Jeg vil også gerne høre andres gode oplevelser med deres heste, oplevelser 
 > med tillid bl.a.
 >
 > Hilsen Liz
 Den er svær at "slå"!
 Vær ikke ked at manglen på kamera. Det fastholder alligevel aldrig følelsen 
 af øjeblikket. Nogle gange kan et foto nærmere gøre oplevelsen lidt "flad" i 
 errindringen.
 
 Mit "gyldne" øjeblik er knap så flot, men det er sådan et af de øjeblikke 
 som jeg aldrig glemmer;
 Jeg havde bogstaveligt kæmpet viljekampe med en islænder-hoppe i to-tre 
 måneder. Hun var virkelig stærk i viljen og meget egenrådig. Mere erfarne og 
 dygtigere tæmmere end mig havde opgivet hende.
 Den træning hun fik af mig var sidste chance inden slagteren fik hende.
 Min kæreste havde i frustration over hendes "stald-klæben" givet hende et 
 mega rap i bagenden med en longepisk, så ham havde hun ikke respekt for, men 
 hun var skide bange for ham.
 
 Efter de her to-tre måneder indgik vi et kompromis: Jeg tvang hende ikke til 
 at varme op på ridebanen som hun hadede som pesten, men til gengæld klæbede 
 hun ikke til stalden og vi kunne endelig ride ud på tur. Jeg fandt ud af 
 hvad hun elskede mest at lave under rytter: tordne ud af smalle stier mellem 
 lave-aske klumper og at samle fårene. Fart på og mange vendinger...gerne 
 kombineret med den mentale udfordring der er i at jage får, -det fik hende 
 til at stråle som en sol.
 Så vi var næsten på venskabelig fod da vi en dag kom hjem. Hun gik aldrig 
 rundt om hushjørner uden at kikke rundt om dem først for at checke at min 
 kæreste ikke var der.
 Men en dag "snød" han hende. Jeg havde lige sadlet af da han uventet hoppede 
 ud af stalddøren ved siden af os.
 Hoppen kikkede nervøst på ham, -han var jo lidt farlig...og så luskede hun 
 ellers om bag ved mig som for at gemme sig lidt. Men hun følte sig tryg nok 
 til at stikke hovedet ud under min arm for at se om han nu også var helt så 
 slem som hun huskede ham...som når et føl titter gennem sin mors hale. -Den 
 vilde, sure og stædige hoppe som ellers ingen respekt eller tiltro havde til 
 mennesker brugte mig som skjold mod en ond verden! Hun regnede klart med at 
 hvis han blev for fræk skulle jeg nok ordne ham og indtil da kunne hun lige 
 se ham an fra en stensikker possition bag mig. Det øjeblik var de mange 
 timers arbejde værd og mere til.
 
 Normalt har jeg ikke været knyttet ret meget til de heste jeg havde i 
 træning, men da lige denne her hoppe blev solgt var det en sorgens dag.
 
 Pernille Impey 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |