|
| børns spisevaner - OT? Fra : Ralph |
Dato : 14-08-05 17:13 |
|
Nu har der været emner oppe om egne livretter/haderetter, så jeg mener at
jeg overholder fundatsen her - ellers ret mig venligst
Jeg har netop sendt min datter på efterskole og i den forbindelse er jeg i
tvivl om vores "madopdragelse".
Hun HADER fedt og tomater, fedt kan skæres fra, men salat hvor tomaterne
allerede HAR været i kan ikke spises.
Det betyder så at der har været dage hvor hun har levet af morgenmad og
middagsmad, det dør man ikke af - hun har tabt et enkelt kilo (jubii)
Min ældste søn kan ikke lide æg (blødkogt, hårdkogt og spejlet - æggekage er
OK)
Den yngste sorterer løg, peber, champignon fra, men spiser troligt resten.
JEG er blevet opdraget til at spise hvad der stod på bordet, men DET vil jeg
ikke byde mine børn, derfor har vi altid alternativer:
- pitabrød serveres altid med mulighed for at putte i hvad man nu synes
(tun, skinke, ost, grøntsager en masse)
- Spareribs (Jensen-typen) kan kun spises af ældste søn og jeg, derfor
serveres andet kød sammen med, gerne fra Weber.
- salat er delt op i små krukker så man kan vælge hvad man har lyst til
- ovnretter f.eks. med kartofler og hakket kød har kun tomat på halvdelen så
man kan vælge.
- knorr-saucer kan næsten kun spises af mig, derfor er der alternativer.
- jeg laver altid min. 3 forskellige pizzaer (gerne 4) for at tilfredsstille
alle ganer.
er det at pylre for meget? Jeg mener, JEG ville IKKE spise gule ærter med
kogt flæsk, min svigermor vil IKKE have noget med timian i, min svigerfar
vil ikke have for meget hvidløg og chilli i og der tages også hensyn til de
voksne
- jeg er ikke meget for risengrød, derfor får resten af familien ALTID det
når jeg er ude at rejse
- jeg kan ikke lide andesteg, derfor laver jeg altid andet kød sammen med,
f.eks. juleaften
, så................
--
venligst
Ralph
| |
Repzak (14-08-2005)
| Kommentar Fra : Repzak |
Dato : 14-08-05 20:12 |
|
snip.. en masse...
> , så................
Jeg er også blevet opdraget med alternativer, der har været at man selv
kunne gå hen og smøre et stykke brød og selv rydde op.... jeg har da lært at
spise ca det meste.. ved ikke om det er pga af dovenskab...
Kasper
| |
Anders Houmark (14-08-2005)
| Kommentar Fra : Anders Houmark |
Dato : 14-08-05 20:45 |
|
Ralph wrote:
> Nu har der været emner oppe om egne livretter/haderetter, så jeg
> mener at jeg overholder fundatsen her - ellers ret mig venligst
>
> Jeg har netop sendt min datter på efterskole og i den forbindelse er
> jeg i tvivl om vores "madopdragelse".
> Hun HADER fedt og tomater, fedt kan skæres fra, men salat hvor
> tomaterne allerede HAR været i kan ikke spises.
> Det betyder så at der har været dage hvor hun har levet af morgenmad
> og middagsmad, det dør man ikke af - hun har tabt et enkelt kilo
> (jubii)
> Min ældste søn kan ikke lide æg (blødkogt, hårdkogt og spejlet -
> æggekage er OK)
> Den yngste sorterer løg, peber, champignon fra, men spiser troligt
> resten.
Så er de da ikke super kræsne. Jeg synes ikke det lyder slemt. Så længe de
har mod på at smage nye ting, og ikke blot siger "nej, det /kan/ jeg ikke
lide!" inden de har smagt det, så er det da helt i orden, at ikke kunne lide
enkelte ting.
> JEG er blevet opdraget til at spise hvad der stod på bordet, men DET
> vil jeg ikke byde mine børn, derfor har vi altid alternativer:
Nej det lyder ikke særlig rart.
Jeg er opdraget til, at hvis jeg ikke kunne lide hvad der blev serveret, så
kunne jeg smøre mig en rugbrødsmad. Har forældrene på forhånd vist, at jeg
f.eks. ikke kunne lide stuvet hvidkål, så har de lavet en anden ret til mig.
> - pitabrød serveres altid med mulighed for at putte i hvad man nu
> synes (tun, skinke, ost, grøntsager en masse)
Sådan er der også herhjemme. Dog ikke fordi at nogle er kræsne, men det er
bare den bedste måde at lave pitabrød på.
> er det at pylre for meget? Jeg mener, JEG ville IKKE spise gule ærter
> med kogt flæsk, min svigermor vil IKKE have noget med timian i, min
> svigerfar vil ikke have for meget hvidløg og chilli i og der tages
> også hensyn til de voksne
For mig er det en selvfølge, at der bliver taget hensyn til hvad folk kan/må
spise. Min farfar må pga. kræft stadig ikke spise enkelte ting, som f.eks.
skrællen på agurker, til trods for at det er mange år siden han blev
behandlet og kureret.
> - jeg er ikke meget for risengrød, derfor får resten af familien
> ALTID det når jeg er ude at rejse
Her er det stærk mad, en person har problemer med at stærk mad og maven.. Så
når hun er væk, så bliver der lavet chili con carne eller lign.
Min bror bryder sig ikke om ris ala mande, så juleaften får han risengrød i
stedet for. Han har dog ikke chance for at få mandlen :)
> - jeg kan ikke lide andesteg, derfor laver jeg altid andet kød sammen
> med, f.eks. juleaften
Det har jeg svært ved at forstå? Andested er da lækkert.. Er det fordi kødet
er for fedt i det, eller har du ondt af de små ænder?
--
Anders Houmark
www.AndersH.dk
www.chipsguiden.dk
| |
Jørn Ibsen (14-08-2005)
| Kommentar Fra : Jørn Ibsen |
Dato : 14-08-05 23:17 |
|
Anders Houmark <anders@andersh.fjerndette.dk> skrev:
>Det har jeg svært ved at forstå?
>Andested er da lækkert..
Andested? Der har jeg godt nok aldrig været...!!
Lyder spændende.
Vh. JIB
| |
Anders Houmark (15-08-2005)
| Kommentar Fra : Anders Houmark |
Dato : 15-08-05 18:37 |
|
Jørn Ibsen (slet 38HEA) wrote:
> Anders Houmark <anders@andersh.fjerndette.dk> skrev:
>
>> Det har jeg svært ved at forstå?
>> Andested er da lækkert..
>
> Andested? Der har jeg godt nok aldrig været...!!
>
> Lyder spændende.
blahblahblah..... jeg mente selvfølgelig......... Andeby.... ;)
--
Anders Houmark
www.AndersH.dk
www.chipsguiden.dk
| |
Leo (15-08-2005)
| Kommentar Fra : Leo |
Dato : 15-08-05 08:01 |
|
Der skal være en balance.
På den ene side er det i orden, at der er ting man ikke bryder sig om, på
den anden side er det jo ikke en a la carte restaurant, hvor forældrene er
tjenende ånder, der gerne bruger nogle timer på at servicere forskellige
smagsluner.
Jeg har aldrig tvunget mine børn til at spise noget, de ikke ville have.
De skal smage på nye ting, men kan gerne sige fra, hvis der er fødevarer, de
ikke bryder sig om. Ikke at vi andre nødvendigvis undgår dem, men med visse
hensyn kan man klare sig igennem.
Jeg har selv et par ting, jeg ikke spiser - ost fx - desuden er der ting,
jeg kan spise, men absolut ikke bryder mig om - sennep fx.
Af og til må man finde andre veje - mine børn, alle tre, kan ikke tage
konsistensen af kogte champignons. Så når jeg laver "sammenkogte" retter med
dem - eksempelvis lasagne - bliver de lige kørt en tur i hakkeren - smagen
er der, men de forsvinder som noget, der selvstændigt skal tygges. De kan
altså godt lide smagen.
Jeg har af og til nogle officielle pligtmiddage, hvor der bliver serveret
lidt af hvert. Det er spændende, fordi man støder på interessante
smagsoplevelser. Derfor er det man må gøre op med sig selv, om der er ting
man ikke kan fordrage, men godt kan spise - og andre ting, man vil sætte sin
værdighed ind på.
Rådden islandsk haj og 'den sorte død' er en modbydelig oplevelse, men det
kan jeg gøre. Til gengæld kan jeg ikke synke et stykke pizza med ost.
"jamen det smager ikke af noget" - det kan godt være, hvorfor f.... skal det
så være der? Jeg ville kunne spise en mild ost - bevares - jeg ville sidde
med blodskudte øjne, svedende med en elevator i spiserøret - men når der så
absolut skal serveres en pilrådden gorgonzola, eller der med stor
højtidelighed udvælges fordærvede klumper af overgemt gedemælk, så er det
med at finde sin diplomatiske evner frem.
Vi har den regel her i huset, at man spiser det, der serveres. Kan man ikke
lide det, må man klare sig selv. Der laves kun en hovedret. Jeg vil ikke stå
og forberede to-tre forskellige retter mad for at tilfredsstille forskellige
behov. Men jeg vil godt tage det hensyn, at maden fremstilles, så alle kan
spise den. Hvis folk ikke kan lide stegte løg, er der ingen grund til at
lægge dem oven på bøffen - så kan de ligge ved siden af. Kan man ikke lide
oliven, kan de stå som tilbehør ved siden af salaten. Og kan man ikke lide
ost på sin pizza, så må man lave en uden ost - selv - eller undvære sin
aftensmad.
Og i mit barndomshjem? Der spiste man, hvad der var - eller sultede.
Som barn brød jeg mig ikke om selleri - men vi fik boller i selleri - så sad
jeg og spiste tre fire tørre kartofler. Jeg ville nok vælge det hensyn at
lade værre med at komme bollerne op i sovsen, i hvert fald nogle stykker til
den, der ikke ville have selleri. Men sådan var det ikke dengang. En ret er
en ret.
Det samme når vi fik suppe og oksekød - så var der hældt peberrodssovs over
kødet. Det ville jeg ikke have - så jeg måtte undvære kød.
Jeg husker en gang, jeg var på en sommerlejr. Der var smurt en tallerken med
rugbrødsmadder til hver - 3 halve, hvoraf den ene var en ostemad.
Kunne man ikke spise disse tre halve, var der ikke mere til frokost. Man var
jo ikke sulten, hvis man ikke kunne spise dem. Så når man var vant til 6
halve hver frokost, var det lidt af en indskrænkning i kosten - og nej, vi
måtte ikke bytte. Ost var jo både sundt og godt!
Vi skulle sidde med ret ryg og venstre hånd på ryggen - og i øvrigt holde
kæft. Havde vi forbrudt os mod en eller anden regel kunne vi komme ud og stå
ret ved flagstangen foran spisesalen og se ind på de andre, mens de spiste.
Selv måtte man sulte.
En underlig ide, at måltidet skulle bruges til straf.
| |
Peo (15-08-2005)
| Kommentar Fra : Peo |
Dato : 15-08-05 11:55 |
|
[sniiiiip]
> En underlig ide, at måltidet skulle bruges til straf.
[snip]
Det lyder både uhyggeligt og så absolut mere end underligt... direkte
tåbeligt.
Tak for et fyldigt indlæg - jeg blev mæt.
Peo
| |
Lisbeth Jacobsen (15-08-2005)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 15-08-05 11:21 |
|
"Ralph" <rwr@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:42ff951c$1$23728$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> JEG er blevet opdraget til at spise hvad der stod på bordet, men DET vil
> jeg ikke byde mine børn, derfor har vi altid alternativer:
Det skal man hverken byde sig selv eller andre *S*
> er det at pylre for meget?
Jeg synes der er forskel på at være "kræsen" og på "ikke at kunne lide". Og
forskel på, om man pylrer eller tager hensyn. Synes det lyder som om I tager
hensyn *S*
Men kræsen eller ej...-
Det kan handle om smagsløg, der ikke kan lide stærkt, surt, salt.... Og det
må man respektere.
Men det kan også handle om uvaner og "hysteri".
Min datter er vokset op med at have smagt 117 forskellige ting, og der er
ikke meget, hun ikke kan lide.
En af hendes jævnaldrende venner er derimod vokset op med, at de samme 7-8
retter stod på bordet på faste ugedage. Frikadeller om mandagen, bøf om
tirsdagen, medister om onsdagen, fiskfilet om torsdagen osv. HAN vil ikke
spise noget, han ikke kender og ikke har smagt - slet ikke, hvis han ikke i
detaljer ved, hvad der er i og hvordan det er lavet. Og det skal være lavet
præcis som hans mor laver det. HAN er kræsen - og den form for kræsenhed
gider jeg ikke indrette min madlavning efter.
Jeg har i øvrigt arbejdet som madmor i en vuggestue og ved fra den tid, at
børns kræsenhed oftest er tillært. Jeg har adskillige gange oplevet børn,
der sidder og spiser bestemt fødevarer/rettet indtil forældrene dukker op og
reagerer med: "Dét der kan du da ellers ikke lide." Nej... spøjst nok kan de
så lige pludselig ikke lide dit og dat. Men når forældrene IKKE er i
nærheden, kan de godt lide det.
Min datter er vokset op med en jævnaldrende dreng, som - hvis man spurgte
hans mor - havde problemer med al slags mad. Han spiste kun, hvis man
pressede ham, mente hun. Ikke desto mindre behøvede jeg bare sætte en
tallerken mad foran ham, lade være med at blande mig og så spiste han op og
bad om mere. Men når hans mor sad med ved spisebordet, kom der ganske
rigtigt en hæslig kamp ud af at spise.
Jeg har altid været af den overbevisning, at kræsne børn er opdraget (af
deres forældre) til at være kræsne. Og jeg har endnu ikke oplevet noget
eller set noget, der har kunnet overbevise mig om, at min teori ikke holder.
Mvh. Lisbeth
| |
Aksel.pe (19-08-2005)
| Kommentar Fra : Aksel.pe |
Dato : 19-08-05 15:04 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Ralph" <rwr@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:42ff951c$1$23728$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>>JEG er blevet opdraget til at spise hvad der stod på bordet, men DET vil
>>jeg ikke byde mine børn, derfor har vi altid alternativer:
>
> Det skal man hverken byde sig selv eller andre *S*
>
>
>>er det at pylre for meget?
Ja, i allerhøjeste grad. Føj!
>Jeg har altid været af den overbevisning, at kræsne børn er opdraget (af
> deres forældre) til at være kræsne. Og jeg har endnu ikke oplevet noget
> eller set noget, der har kunnet overbevise mig om, at min teori ikke holder.
>
> Mvh. Lisbeth
Din teori er aldeles rigtig.
i øvrigt er det forfærdelig læsning, der står i de fleste af indlæggene.
Der vises med al ønskelig tydelighed, hvor forkælet man er i dag. At man
alvorligt mener at have overskud til at beklage sig over den mad, man
får serveret.
Børn lærer ikke i dag respekt for mad. Samtidig med, at man rynker på
næsen af alm. god og sund borgerlig mad, dør mange børn i ulande af
sult. Hvor er det forfærdeligt.
Aksel
| |
Christian (24-08-2005)
| Kommentar Fra : Christian |
Dato : 24-08-05 14:59 |
|
Akja Verden er af lave.
De skulle tage og spise deres kål og sul - så ju' de lære det ku' de!
Lad børnene spise det de selv kan lide, hvis det iøvrigt indeholder de
næringsstoffer de har brug for og ikke for mange af dem de ikke har særlig
meget brug for.
Jeg tror det er den eneste måde man kan formidle sin egen madglæde på - og
de skal nok komme efter det når de bliver ældre.
-Christian
> i øvrigt er det forfærdelig læsning, der står i de fleste af indlæggene.
>
> Der vises med al ønskelig tydelighed, hvor forkælet man er i dag. At man
> alvorligt mener at have overskud til at beklage sig over den mad, man får
> serveret.
> Børn lærer ikke i dag respekt for mad. Samtidig med, at man rynker på
> næsen af alm. god og sund borgerlig mad, dør mange børn i ulande af sult.
> Hvor er det forfærdeligt.
>
> Aksel
>
>
>
>
>
| |
|
|