Forsalget til Gudenåkonkurrencen 2005 er begyndt
Den årlige Gudenåkonkurrence afvikles lørdag den 17. september, og forsalget
er nu i gang. Deltagerbeviserne koster som hidtil 100,- kr for seniorer
(fyldt 18 år) og 40 kr. for juniorer. Og som sidste år kan det lade sig gøre
at få et godt tilbud med i købet, idet Grejbiksen og Scierra vedlægger en
fleecetrøje til billetten for en merpris på 200,- kr. Trøjen betales sammen
med deltagerbeviset, og udleveres under indvejningen.
Deltagerbeviserne sælges i forsalg her:
Grejbiksen i Trige og Silkeborg
Langå Camping
Bamsebo Camping v. Ulstrup
Q8 i Bjerringbro
Randers Jagt & Fiskeri
På selve dagen sælges deltagerbeviser i tidsrummet kl. 5.00 - 7.00 ved
Sønderbro i Bjerringbro samt ved Amtmand Hoppes Bro i Langå.
Der kan fiskes i perioden kl. 5.00 - 16.00, og fra kl. 13.00 - 16.30 er der
indvejning på Sportspladsen ved Gudenåvej i Bjerringbro. På pladsen vil der
desuden være forskellige aktiviteter, bl.a. kastedemonstration.
Som altid er der gode præmier på højkant - den samlede præmiesum er over
40.000 kr.
Gudenåens Ørredfond er arrangør, og overskuddet går ubeskåret til fondens
arbejde med ørredbestandene i tilløbene til Randers Fjord - selvfølgelig
ikke mindst Gudenåen.
Fiskeriet foregår på de stykker af Gudenåen og Lilleåen, som foreningerne i
Gudenåens Ørredfond - Bjerringbro, Langå, Randers, Hadsten og
Støvring-Mellerup - råder over. Ialt mere end 50 km af landets bedste
havørred- og laksefiskeri.
Med venlig hilsen
Steen Lindkvist Nielsen
Hadsten Lystfiskeriforening
http://www.lilleaaen.dk