/ Forside / Interesser / Helbred / Handicap / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Handicap
#NavnPoint
bauchmann 799
pallebhan.. 573
mango 540
hawaii7 500
kenwood 500
Sunowich 500
Olesen-50 420
Angelica 400
Nordsted1 330
10  valde. 300
§ 84
Fra : Birger Møller


Dato : 04-08-05 11:13

Hej Gruppe.:
Er der nogle af jer i gruppen der har erfaring med <subj>.

Jeg synes at jeg har problemer med min kommune (Rudkøbing) i denne
anledning.
Jeg søgte tilskud i foråret, begrundet i forøgede udgifter til diabetes kost
og transport til behandling samt medicinudgifter.
Den første reaktion fra kommunen var at udbede sig alle oplysninger om mine
økonomiske forhold, det fik de så.

Nu har de så udbedt sig en samtale og har fremsendt et "samtaleskema" på 12
sider med spørgsmål gående på min funktionsevne. De sidste to sider er så en
sammenfatning på min funktionsevne.

Det skal nævnes at samme kommune lavede en funktionsvurdering sidste sommer,
da jeg søgte førtidspension, begrundet i Diabetes - Hjertesvigt og Gigt. En
pension jeg fik tilkendt sidste efterår.

Er det normal praksis jeg er udsat for. ?

mvh.
Birger



 
 
Onix (04-08-2005)
Kommentar
Fra : Onix


Dato : 04-08-05 14:38

Hej Birger

Når du har diabetes, type 1 går jeg udfra, så synes jeg ikke du behøver
medvirke i form af at udfylde et samtale skema. Tilbud om samtale skema er
en del af bekendtgørelsen til servicelovens § 84 men ved afgørelser om
diabetes, som jo nu er omfattet jf. Ankestyrelsens nye praksisudmeldelser på
området i form af foreløbig 3 SM'ere, så skønnes samtale skema
(funktionsevnevurderingen) ikke for strengt nødvendigt.

Derfor sig til din kommune at du ikke ønsker denne del og henvis til
Ankestyrelsens SM'ere på området og blandt andet SM C-37-05, som du kan se
på denne link http://www.ast.dk/Afgoerelser/smb.asp?mode=vis&ID=4046

Der står følgende om funktionsevnevurdering i forhold til Diabetes type 1:

"Ankestyrelsen fandt i øvrigt, at funktionsevnevurderingen skulle anvendes,
idet dette var et krav efter § 2 i bekendtgørelse om metode for god
sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for
tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser.

Kommunen kunne dog beslutte ikke at anvende ovennævnte bekendtgørelse i de
sager, hvor borgerens funktionsnedsættelse umiddelbart vurderedes at være
ubetydelig, såfremt borgeren ikke havde udtrykt ønske herom."

Det som din kommune med rimelig kan forlange er at du afleverer en engeri
tabel fra din kliniske diætist hvoraf dit energi niveau og vejl. kost omk.
fremgår samt selvfølgelig forlange CTR saldo fra dit apotek så de kan se
hvor meget du har i egen betaling til diabetes medicin, som følge af din
nedsatte funktionsevne.

I øvrigt forstår jeg ikke diabetikere skulle have ekstra kost udgifter i
forhold til de almindelige sunde næringsstof anbefalinger som gælder for
hele befolkningen! Men lad det nu ligge, jeg ved at Socialministeriet
arbejder på sagen da jeg udfra lidt "insider viden" ved at Ankestyrelsen
angiveligt har været lidt tøvende overfor at turde stille spørgsmålstegn ved
diabetes foreningen pga. det er en stræk interesseorganistation, derfor også
den særdeles vage vurdering i deres SM afgørelser om diabetes "
Ankestyrelsen fandt imidlertid fortsat ikke, at det var påvist, at der ikke
var merudgifter forbundet med diætkost til diabetikere." I forhold til bla.
Nordiske Næringsstofanbefalinger mv. synes jeg det er vagt formuleret af
Ankestyrelsen, og synes det er lidt små kujonagtigt at henvise til Soc.
min., men ok, jeg vil ikke gå i yderliger detaljer for så går der "politik"
i det og det er jo ikke hvad gruppen skal anvendes til.

Håber det var svar nok på fagligt niveau.

Onix










"Birger Møller" <bb-m@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:42f1ea39$0$63728$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej Gruppe.:
> Er der nogle af jer i gruppen der har erfaring med <subj>.
>
> Jeg synes at jeg har problemer med min kommune (Rudkøbing) i denne
> anledning.
> Jeg søgte tilskud i foråret, begrundet i forøgede udgifter til diabetes
> kost og transport til behandling samt medicinudgifter.
> Den første reaktion fra kommunen var at udbede sig alle oplysninger om
> mine økonomiske forhold, det fik de så.
>
> Nu har de så udbedt sig en samtale og har fremsendt et "samtaleskema" på
> 12 sider med spørgsmål gående på min funktionsevne. De sidste to sider er
> så en sammenfatning på min funktionsevne.
>
> Det skal nævnes at samme kommune lavede en funktionsvurdering sidste
> sommer, da jeg søgte førtidspension, begrundet i Diabetes - Hjertesvigt og
> Gigt. En pension jeg fik tilkendt sidste efterår.
>
> Er det normal praksis jeg er udsat for. ?
>
> mvh.
> Birger
>
>



PJ (04-08-2005)
Kommentar
Fra : PJ


Dato : 04-08-05 15:05

Vil lige tilslutte mig Onix oplysninger, som er præcise og gode, men
betragtninger om diabeteskost er jeg uenig med Onix om - men lad det også
ligge . Se iøvrtigt det nye Diabetes blad for denne måned der omhandler 2
sider om denne sag - hvis ikke du har bladet - så bliv medlem af denne
"stærke" organisation - som nix kalder den ...

Det skal lige siges at tilskuddet IKKE er trangs-bestemt - så hvorfor de
skulle have økonomiske oplysninger er for mig uforståeligt. Jeg fik min
praragraf 84 tilskud igennem for 5 mdr. siden (1500 kr skattefri) og jeg har
en indtægt på 450.000 kr årligt samt god formue - men husk det er heldigvis
ikke et trangsspørgsmål. Du skal sandsynliggøre at have udgifter månedlig
foir over 500 kr. for at få de 1500 kr skattefrit.

Kørsel til behandling tæller ikke med - men medicin - diabetesforeningens
kostskema er godkendt (normalt 3-400 kr. månedligt og håndsrækninger
(betaling til venner for hjælp af alt muligt, hækklipning, slå græs,
støvsuge, pudse vinduer og meget mere). Hvis du når over 15.000 kr årligt -
gives der ekstra tilskud.

Til slut - så er kommunerne mestre i at trække sagen i langdrag - så der
skal du gøre dem opmærksom på Servicelovens regller og love - der siger
sagerne skal behandles hurtigts muligt og de skal give dig en tidsfrist, som
du evt. kan anke til den sociale ankestyrelse.

Et langt svar og jeg selv blev trukket rundt ved næsen i laqng tid inden jeg
ankede - så kom der gabg i den og bleb afsluttet på 14 dage.

Held og lykke - og husk det er DIN RET at få disse penge hvis du tilhører
paragraf 84 gruppen og kan sandsynliggøre (ikke dokumentere) udgifter over
500 kr. pr måned.

PJ

--



Onix (04-08-2005)
Kommentar
Fra : Onix


Dato : 04-08-05 15:10


"> Kørsel til behandling tæller ikke med - men medicin - diabetesforeningens
> kostskema er godkendt (normalt 3-400 kr. månedligt og håndsrækninger
> (betaling til venner for hjælp af alt muligt, hækklipning, slå græs,
> støvsuge, pudse vinduer og meget mere). Hvis du når over 15.000 kr
> årligt - gives der ekstra tilskud.

det er altså over 21.000 årligt, inen næste trin over basis beløbet
overstiges.........

onix



Klaus Bach (04-08-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Bach


Dato : 04-08-05 18:01


"PJ" <pj29999@msn.com> skrev i en meddelelse
news:42f22066$0$7385$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> Kørsel til behandling tæller ikke med - men medicin - diabetesforeningens

Hej gruppe!

Befordring til blandt andet behandling tæller også med, se nedenstående
citat.

Venlig hilsen
Klaus Bach, Århus
bnaa0007980FJERN@bolignet-aarhus.dk


Citat fra
Vejledning om ændring af vejledning om sociale tilbud til voks­ne med
handicap.

(Dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse)



I vejledning nr. 58 af 10. marts 1998 om sociale tilbud til voksne med
handicap affattes kapitel 10 således:



1.1.1 Befordring generelt
Der kan ydes tilskud til merudgifter til befordring til og fra uddannelse,
arbejde, behandling og fritid (familiebesøg, fritidsinteresser etc.).
Befordringsydelser efter merudgiftsbestemmelsen er subsidiære i forhold til
befordringsydelser efter andre bestemmelser, herunder eventuelt støtte, der
kan ydes efter § 103 i serviceloven til personer, der på grund af varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med
individuelle befordringsmidler.



Tilskud til nødvendige merudgifter til befordring kan ydes, uanset
befordringsform. Dette gælder således også uanset om den bil som pågældende
bliver befordret i, er ejet af den pågældende, lånt, lejet eller anskaffet
med støtte efter servicelovens § 99. Når en person er berettiget til hjælp,
kan tilskuddet fx udregnes på baggrund af statens regler for godtgørelse for
brug af egen bil efter laveste takst. Dette gælder, hvad enten bilen er
ejet, lånt eller lejet.



Hjælp til anskaffelse af bil til befordring af en person med nedsat
funktionsevne kan ikke ydes efter servicelovens § 84. Den kan eventuelt ydes
efter servicelovens § 99, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om støtte
til køb af bil efter servicelovens § 99, hvori der udtømmende er gjort op
med mulighederne for støtte til anskaffelse af bil til personer med varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der kan således heller ikke efter
servicelovens § 84 ydes hjælp til betaling af afdrag på en bil.



I ganske særlige situationer kan der efter en konkret vurdering ydes hjælp
til betaling af andre driftsudgifter i forbindelse med befordring i egen
bil. Det vil fx gælde, hvis det kan sandsynliggøres, at den pågældende ikke
ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af
den pågældendes nedsatte funktionsevne. Det vil endvidere være tilfældet,
hvis den pågældende har en ekstraordinær stor og driftsmæssig kostbar bil fx
en kassebil/MPV-bil som følge af den pågældendes nedsatte funktionsevne.



I disse situationer kan der ydes tilskud til betaling af fx forsikringer,
benzin, reparationer m.v., når merudgiften må anses at være en nødvendig
merudgift ved den daglige livsførelse.



1.1.2 Befordring i fritid
Hvis en person på grund af nedsat funktionsevne ikke er i stand til at
benytte offentlige befordringsmidler, kan der ydes tilskud til nødvendige
merudgifter til befordring i egen bil i fritiden. Det vil også kunne være
tilfældet i de situationer, hvor en forælder med nedsat funktionsevne skal
ledsage sit barn til dagtilbud, skole, behandling eller fritidstilbud, og
hvor dette ikke kan lade sig gøre med offentlige befordringsmidler. Der er
ikke bestemte grænser for, hvor meget der kan ydes i den situation. Det
beror på en konkret vurdering af fx hjemmets afstand til
fritidsforanstaltninger, venners hjem, mulighederne for almindelig
fritidsbeskæftigelse osv.



1.1.3 Befordring til og fra arbejde
Der kan ydes hjælp til betaling af de nødvendige merudgifter, der er
forbundet med befordring til og fra et arbejde. Der vil være tale om
merudgifter ud over det særlige skattefradrag, som kan benyttes ved
befordring til og fra arbejde, jf. ligningslovens § 9 D. Se også Skatten
2002, hvori det nævnes, at »Har en skatteyder som følge af invaliditet eller
kronisk sygdom udgifter ud over det normale til befordring mellem hjem og
arbejdsplads, skal de almindelige regler om fradrag for befordring mellem
hjem og arbejdssted ikke anvendes, men i stedet bestemmelsen i ligningsloven
§ 9 D.«



Merudgifter til og fra arbejde vil gælde for de udgifter, der ligger udover,
hvad den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget
særlige problemer i forbindelse med den pågældendes nedsatte funktionsevne.



Merudgifter til og fra arbejde kan fx være udgifter i forbindelse med
færgeoverfart, hvor størrelsen på bilen udløser en ekstra betaling,
taxakørsel i forbindelse med at den særligt indrettede bil er til
reparation, taxakørsel i ventetiden indtil bevilling af støtte til køb af
bil efter servicelovens § 99 foreligger eller indtil bilen leveres.



1.1.4 Befordring til og fra uddannelse
Der vil kunne ydes hjælp til betaling af de nødvendige merudgifter, der er
forbundet med befordring til og fra en uddannelse. Dette vil være i de
tilfælde, hvor den pågældende i videre omfang end normalt og som en direkte
følge af nedsat funktionsevne skal befordres til eller fra skole eller andet
uddannelsessted.



Det sker dog kun i det omfang merudgifterne hertil ikke dækkes efter andre
bestemmelser, herunder Beskæftigelsesministeriets revalideringsbestemmelser
i lov om aktiv socialpolitik, eller ved andre ordninger, jf.
Undervisningsministeriets regler om befordring af voksne med nedsat
funktionsevne.



1.1.5 Befordring til og fra behandling
Der kan ydes hjælp til betaling af befordringsudgifter o.lign., som er
nødvendige, for at en voksen kan komme til behandling som følge af nedsat
funktionsevne. Hvis der er behov for, at personen har en ledsager, kan hjælp
til betaling i sådanne tilfælde ydes såvel til befordring for personen selv
som til ledsagerens befordring. Merudgifterne dækkes i det omfang, de ikke
dækkes efter andre bestemmelser eller ved andre ordninger.



Hjælp til dækning af befordringsudgifter m.v. i forbindelse med behandling i
udlandet kan kun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har godkendt, at behandlingen
skal foregå i udlandet, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets
bekendtgørelse nr. 299 af 13. maj 2002 om ret til sygehusbehandling og
fødselshjælp. I sådanne tilfælde ydes hjælpen kun, hvis den ikke dækkes
fuldt ud efter § 36 i overnævnte bekendtgørelse. Her dækker bopælskommunen
udgifterne til befordring af patienter til og fra behandling i udlandet med
det efter omstændighederne billigste, forsvarlige befordringsmiddel.



1.1.6 Handicaprettede kurser
Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter som følge af den pågældendes
og eventuelle børns eller pårørendes nødvendige deltagelse i kurser, som
tager sigte på at sætte de pågældende i stand til at leve et liv som andre
ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.



Det klassiske eksempel er deltagelse i kurser i kommunikation
(tegnsprogsundervisning m.v.) for pårørende til personer med vidtgående
hørehandicap. Dernæst kurser som omhandler forskellige aspekter af temaet
"at leve med handicap", herunder forholdet til partneren, børn m.v. De
pårørende omfatter også familiens børn.



De udgifter, der kan være tale om, er fx rejseudgifter, merudgifter ved
måltider og ophold, kursusudgifter, kursusmaterialer, pasning af barn/børn,
som ikke skal med på kurset.





Birger Møller (04-08-2005)
Kommentar
Fra : Birger Møller


Dato : 04-08-05 19:14

Hej Gruppe.:
I skal foreløbig ha' tak for de gode besvarelser.
1. Jeg er selvfølgelig medlem af diabetes foreningen.
2. Jeg har type 2 diabetes men er blevet "truet" med at skulle på insulin.
mvh.
Birger
"Klaus Bach" <bnaa0007980FJERN@bolignet-aarhus.dk> skrev i en meddelelse
news:42f249b8$0$18644$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "PJ" <pj29999@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:42f22066$0$7385$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>>
>> Kørsel til behandling tæller ikke med - men medicin - diabetesforeningens
>
> Hej gruppe!
>
> Befordring til blandt andet behandling tæller også med, se nedenstående
> citat.
>
> Venlig hilsen
> Klaus Bach, Århus
> bnaa0007980FJERN@bolignet-aarhus.dk
>
>
> Citat fra
> Vejledning om ændring af vejledning om sociale tilbud til voks­ne med
> handicap.
>
> (Dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse)
>
>
>
> I vejledning nr. 58 af 10. marts 1998 om sociale tilbud til voksne med
> handicap affattes kapitel 10 således:
>
>
>
> 1.1.1 Befordring generelt
> Der kan ydes tilskud til merudgifter til befordring til og fra uddannelse,
> arbejde, behandling og fritid (familiebesøg, fritidsinteresser etc.).
> Befordringsydelser efter merudgiftsbestemmelsen er subsidiære i forhold
> til
> befordringsydelser efter andre bestemmelser, herunder eventuelt støtte,
> der
> kan ydes efter § 103 i serviceloven til personer, der på grund af varigt
> nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med
> individuelle befordringsmidler.
>
>
>
> Tilskud til nødvendige merudgifter til befordring kan ydes, uanset
> befordringsform. Dette gælder således også uanset om den bil som
> pågældende
> bliver befordret i, er ejet af den pågældende, lånt, lejet eller anskaffet
> med støtte efter servicelovens § 99. Når en person er berettiget til
> hjælp,
> kan tilskuddet fx udregnes på baggrund af statens regler for godtgørelse
> for
> brug af egen bil efter laveste takst. Dette gælder, hvad enten bilen er
> ejet, lånt eller lejet.
>
>
>
> Hjælp til anskaffelse af bil til befordring af en person med nedsat
> funktionsevne kan ikke ydes efter servicelovens § 84. Den kan eventuelt
> ydes
> efter servicelovens § 99, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om støtte
> til køb af bil efter servicelovens § 99, hvori der udtømmende er gjort op
> med mulighederne for støtte til anskaffelse af bil til personer med varigt
> nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der kan således heller ikke
> efter
> servicelovens § 84 ydes hjælp til betaling af afdrag på en bil.
>
>
>
> I ganske særlige situationer kan der efter en konkret vurdering ydes hjælp
> til betaling af andre driftsudgifter i forbindelse med befordring i egen
> bil. Det vil fx gælde, hvis det kan sandsynliggøres, at den pågældende
> ikke
> ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge
> af
> den pågældendes nedsatte funktionsevne. Det vil endvidere være tilfældet,
> hvis den pågældende har en ekstraordinær stor og driftsmæssig kostbar bil
> fx
> en kassebil/MPV-bil som følge af den pågældendes nedsatte funktionsevne.
>
>
>
> I disse situationer kan der ydes tilskud til betaling af fx forsikringer,
> benzin, reparationer m.v., når merudgiften må anses at være en nødvendig
> merudgift ved den daglige livsførelse.
>
>
>
> 1.1.2 Befordring i fritid
> Hvis en person på grund af nedsat funktionsevne ikke er i stand til at
> benytte offentlige befordringsmidler, kan der ydes tilskud til nødvendige
> merudgifter til befordring i egen bil i fritiden. Det vil også kunne være
> tilfældet i de situationer, hvor en forælder med nedsat funktionsevne skal
> ledsage sit barn til dagtilbud, skole, behandling eller fritidstilbud, og
> hvor dette ikke kan lade sig gøre med offentlige befordringsmidler. Der er
> ikke bestemte grænser for, hvor meget der kan ydes i den situation. Det
> beror på en konkret vurdering af fx hjemmets afstand til
> fritidsforanstaltninger, venners hjem, mulighederne for almindelig
> fritidsbeskæftigelse osv.
>
>
>
> 1.1.3 Befordring til og fra arbejde
> Der kan ydes hjælp til betaling af de nødvendige merudgifter, der er
> forbundet med befordring til og fra et arbejde. Der vil være tale om
> merudgifter ud over det særlige skattefradrag, som kan benyttes ved
> befordring til og fra arbejde, jf. ligningslovens § 9 D. Se også Skatten
> 2002, hvori det nævnes, at »Har en skatteyder som følge af invaliditet
> eller
> kronisk sygdom udgifter ud over det normale til befordring mellem hjem og
> arbejdsplads, skal de almindelige regler om fradrag for befordring mellem
> hjem og arbejdssted ikke anvendes, men i stedet bestemmelsen i
> ligningsloven
> § 9 D.«
>
>
>
> Merudgifter til og fra arbejde vil gælde for de udgifter, der ligger
> udover,
> hvad den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde
> foreligget
> særlige problemer i forbindelse med den pågældendes nedsatte
> funktionsevne.
>
>
>
> Merudgifter til og fra arbejde kan fx være udgifter i forbindelse med
> færgeoverfart, hvor størrelsen på bilen udløser en ekstra betaling,
> taxakørsel i forbindelse med at den særligt indrettede bil er til
> reparation, taxakørsel i ventetiden indtil bevilling af støtte til køb af
> bil efter servicelovens § 99 foreligger eller indtil bilen leveres.
>
>
>
> 1.1.4 Befordring til og fra uddannelse
> Der vil kunne ydes hjælp til betaling af de nødvendige merudgifter, der er
> forbundet med befordring til og fra en uddannelse. Dette vil være i de
> tilfælde, hvor den pågældende i videre omfang end normalt og som en
> direkte
> følge af nedsat funktionsevne skal befordres til eller fra skole eller
> andet
> uddannelsessted.
>
>
>
> Det sker dog kun i det omfang merudgifterne hertil ikke dækkes efter andre
> bestemmelser, herunder Beskæftigelsesministeriets
> revalideringsbestemmelser
> i lov om aktiv socialpolitik, eller ved andre ordninger, jf.
> Undervisningsministeriets regler om befordring af voksne med nedsat
> funktionsevne.
>
>
>
> 1.1.5 Befordring til og fra behandling
> Der kan ydes hjælp til betaling af befordringsudgifter o.lign., som er
> nødvendige, for at en voksen kan komme til behandling som følge af nedsat
> funktionsevne. Hvis der er behov for, at personen har en ledsager, kan
> hjælp
> til betaling i sådanne tilfælde ydes såvel til befordring for personen
> selv
> som til ledsagerens befordring. Merudgifterne dækkes i det omfang, de ikke
> dækkes efter andre bestemmelser eller ved andre ordninger.
>
>
>
> Hjælp til dækning af befordringsudgifter m.v. i forbindelse med behandling
> i
> udlandet kan kun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har godkendt, at
> behandlingen
> skal foregå i udlandet, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets
> bekendtgørelse nr. 299 af 13. maj 2002 om ret til sygehusbehandling og
> fødselshjælp. I sådanne tilfælde ydes hjælpen kun, hvis den ikke dækkes
> fuldt ud efter § 36 i overnævnte bekendtgørelse. Her dækker bopælskommunen
> udgifterne til befordring af patienter til og fra behandling i udlandet
> med
> det efter omstændighederne billigste, forsvarlige befordringsmiddel.
>
>
>
> 1.1.6 Handicaprettede kurser
> Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter som følge af den pågældendes
> og eventuelle børns eller pårørendes nødvendige deltagelse i kurser, som
> tager sigte på at sætte de pågældende i stand til at leve et liv som andre
> ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.
>
>
>
> Det klassiske eksempel er deltagelse i kurser i kommunikation
> (tegnsprogsundervisning m.v.) for pårørende til personer med vidtgående
> hørehandicap. Dernæst kurser som omhandler forskellige aspekter af temaet
> "at leve med handicap", herunder forholdet til partneren, børn m.v. De
> pårørende omfatter også familiens børn.
>
>
>
> De udgifter, der kan være tale om, er fx rejseudgifter, merudgifter ved
> måltider og ophold, kursusudgifter, kursusmaterialer, pasning af
> barn/børn,
> som ikke skal med på kurset.
>
>
>
>



PJ (05-08-2005)
Kommentar
Fra : PJ


Dato : 05-08-05 14:47

Troede tråden handlede om paragraf 84.


Beklager! Vil ikke trættes om det, men det tæller ikke med under paragraf
84 - har selv anket dette og blevet henvist til paragraf 99 der omfatter
mange kørselsordninger der gives støtte til - så kære ven det tæller IKKE
med i paragraf 84 - men du kan jo selv læse dit eget indlæg.

Vil ikke yderligere kommentere dette - da jeg har både søgt, anket og fået
afslag, men fået via paragraf 99 istedet for. - kørsel er en hel anden
afdeling. Men måske din kommune er uvidende og fejlagtigt komme til at give
dig det under paragraf 84 - SLUT -

MVH
PJ




Ukendt (05-08-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 05-08-05 16:17


"PJ" <pj29999@msn.com> skrev i en meddelelse
news:42f36d7a$0$7380$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Troede tråden handlede om paragraf 84.
>
>
> Beklager! Vil ikke trættes om det, men det tæller ikke med under paragraf
> 84 - har selv anket dette og blevet henvist til paragraf 99 der omfatter
> mange kørselsordninger der gives støtte til - så kære ven det tæller IKKE
> med i paragraf 84 - men du kan jo selv læse dit eget indlæg.
>
> Vil ikke yderligere kommentere dette - da jeg har både søgt, anket og fået
> afslag, men fået via paragraf 99 istedet for. - kørsel er en hel anden
> afdeling. Men måske din kommune er uvidende og fejlagtigt komme til at
> give dig det under paragraf 84 - SLUT -
>
> MVH
> PJ

Kørsel tæller med, til din _diabetesbehandling_, ikke kørsel generelt.

Kørsel til og fra ambulatore, laboratorie, diætist mm er en udgift som følge
af min diabetes, derfor går det under §84

Louise
- der selv netop har søgt §84 pga diabetes
26 år og type1



Klaus Bach (05-08-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Bach


Dato : 05-08-05 16:24


"Louise" <louise.krarupSNABELAprivat.dk> skrev i en meddelelse
news:42f382d9$0$197$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Kørsel tæller med, til din _diabetesbehandling_, ikke kørsel generelt.
>
> Kørsel til og fra ambulatore, laboratorie, diætist mm er en udgift som
følge
> af min diabetes, derfor går det under §84
>
> Louise
> - der selv netop har søgt §84 pga diabetes
> 26 år og type1
>
>
Tak for dine oplysninger, Louise. Jeg mente da nok, at jeg havde forstået
det rigtigt.

Venlig hilsen
Klaus Bach, Århus
bnaa0007980FJERN@bolignet-aarhus.dk



Ukendt (05-08-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 05-08-05 16:24


<snip>
> Kørsel til behandling tæller ikke med - men medicin -
diabetesforeningens
> kostskema er godkendt (normalt 3-400 kr. månedligt og håndsrækninger
> (betaling til venner for hjælp af alt muligt, hækklipning, slå græs,
> støvsuge, pudse vinduer og meget mere). Hvis du når over 15.000 kr
> årligt - gives der ekstra tilskud.

Håndsrækninger for praktisk hjælp?
Den fatter jeg ikke???
Ja, du har øgede udgifter til bl.a. kost, medicin o.a. men betaling for at
få folk til at gøre rent??
Det må da være noget der hører ind under det private budget, for er man
ikke
i stand til det selv, kan man få hjælp fra kommunen???

<snip>

Louise


--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 4 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste