Jeg er personligt meget enige i det specielt det nedenstående fra Alan
Klæbels kronik i JP
Citat
-"Hvis vi giver efter ved, at befolkningen traumatiseres og politikken
omlægges,, så har terroren vundet en sejr og bekæmpelsen af terror lidt et
nederlag
For det første, hvis man ændrer sin politik under indtrykket af terror, så
opgiver man en politisk linje, man alt andet lige ellers ville have ført, og
som man mente var den rigtige.
For det andet så demonstrerer man overfor omverden (inklusive eksisterende
og fremtidige terrorister), at man i samfundet ikke har rygrad til at modstå
et illegitimt politisk pres, og at man derfor villig til at lade sig
afpresse under truslen om terror."
Citat slut.
Uddrag af kronikken: Er krigen i krise?
Af Alan Klæbel, ph.d.-stipendiat i international politik ved Københavns
Universitet
Politikerne har gjort sig selv en bjørnetjeneste ved at snakke om en "krig"
imod terror. Krig er en "krisemetafor" - den sætter samfundet i en mental
undtagelsestilstand, hvor særlige ofre må gøres. Dette accepteres ofte af
befolkningen på kort og mellemlang sigt, netop fordi "krigen" som sagt lover
"freden", når vi kommer igennem konflikten. Men hvis nu terrorbekæmpelse er
en permanent tilstand, så fortsætter krisen jo også uendeligt. Dette er en
uholdbar situation at holde samfundet i, og til sidst vil dette komme til
udtryk i frustration og modreaktion.
Frustrationen vil oftest rette sig imod de befolkningsgrupper, som
identificeres som værende "af den samme slags" som terroristerne - altså de
muslimske mindretal i de vestlige lande.
Modreaktionen vil komme i form af forkastelse af den hårde linje, der ligger
bag krigen imod terror. Rundt omkring, også i den hjemlige debat, ser man
allerede denne skepsis brede sig, og indenrigspolitisk kan denne stemning
med tiden blive mobiliseret under en tilbagetrækningsagenda.
Men trods min kritik af metaforen "krigen imod terror", så vil jeg advare på
det kraftigste imod den afviklingsideologi, der ligger i modreaktionen.
For det første, hvis man ændrer sin politik under indtrykket af terror, så
opgiver man en politisk linje, man alt andet lige ellers ville have ført, og
som man mente var den rigtige.
For det andet så demonstrerer man overfor omverden (inklusive eksisterende
og fremtidige terrorister), at man i samfundet ikke har rygrad til at modstå
et illegitimt politisk pres, og at man derfor er villig til at lade sig
afpresse under truslen om terror.
Hvis vi giver efter ved, at befolkningen traumatiseres og politikken
omlægges, som i tilfældet Spanien efter 11. marts 2004, så har terroren
vundet en sejr og bekæmpelsen af terror lidt et nederlag. Uanset hvad vi gør
for at forhindre det, så vil terroristerne være i stand til at slå folk
ihjel med jævne mellemrum. Men lad os være lidt realistiske. I skrivende
stund regner man med imellem 50-60 døde efter terroraktionen i London. Det
er, hvad der dør i trafikken i Storbritannien i løbet af få dage. Samfundet
ændrer ikke trafikpolitik på denne baggrund og befolkningen bliver ikke
opskræmt. Tværtimod - livet går videre.
Vi må bare ikke give køb på den politik og de i værdier, vi mener, er
rigtige - terroristerne har i hvert fald ikke til sinds at gå på kompromis.
Hele kronikkeni fuld længde:
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3166862
--
Torben Østrup
_____________________
e-mail : eastrup_news@hotmail.com
"Når man respekterer religionen,
skal man også holde den ude
fra så mange ting som muligt."
Sean O' Casey