---

Jeg har købt et hus fra 1974, hvor der under stuen er en dobbelt
garage.

Gulvet mellem stuen og garagen består af et betondæk, som står i en
bue nedad. Der er ca. 2 cm i forskel målt ude ved væggen i forhold til
midt på dækket. Dækket spænder 5,25 m. og hviler kun på ydervæggene
uden understøttelser midt på.

Derudover vibrere dækket også en del når man går på det oppe i stuen.
Der er desuden en del puds øverst på de bærende vægge i garagen (hvor
dækket ligger på væggen) der er faldet af pga. dækket har givet sig.

Hvad kan man gøre ved det? Bør jeg understøtte det med "pæle" fra gulv
til loft nede i garagen? eller kan man sætte en jernbjælke op hele
vejen over under loftet i garagen? eller kan jeg regne med at dækket
nok ikke giver sig mere (2 cm på 30 år) og understøttelse er
unødvendig?

Er der nogen der har haft samme problem?

---

"Lisbeth" <lisbethvuc@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:d786c62e.0507200855.4a64e6d4@posting.google.com...
> Jeg har købt et hus fra 1974, hvor der under stuen er en dobbelt
> garage.
>
> Gulvet mellem stuen og garagen består af et betondæk, som står i en
> bue nedad. Der er ca. 2 cm i forskel målt ude ved væggen i forhold til
> midt på dækket. Dækket spænder 5,25 m. og hviler kun på ydervæggene
> uden understøttelser midt på.
>
> Derudover vibrere dækket også en del når man går på det oppe i stuen.
> Der er desuden en del puds øverst på de bærende vægge i garagen (hvor
> dækket ligger på væggen) der er faldet af pga. dækket har givet sig.
>
> Hvad kan man gøre ved det? Bør jeg understøtte det med "pæle" fra gulv
> til loft nede i garagen? eller kan man sætte en jernbjælke op hele
> vejen over under loftet i garagen? eller kan jeg regne med at dækket
> nok ikke giver sig mere (2 cm på 30 år) og understøttelse er
> unødvendig?
>
> Er der nogen der har haft samme problem?

Hvis du understøtter må du ikke prøve at løfte det op, så det ligger vandret
igen. Dækket er temmelig sikkert konstrueret så det kun tåler belastning fra
oven. Ved at løfte det op fra neden risikerer du at det revner. Jeg vil
bestemt tro at det ikke synker mere hvis det har ligget i 30 år. En
undtagelse herfor er, hvis armeringen inde i betonen ruster. Men det gør den
næppe hvis ikke der kommer vand ind i dækket.
Hilsen Matthias

---

"Matthias H Matthiessen" <matthiessenSLET@dioder.dk> skrev i en meddelelse
news:42de85c3$0$22911$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Lisbeth" <lisbethvuc@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:d786c62e.0507200855.4a64e6d4@posting.google.com...
>> Jeg har købt et hus fra 1974, hvor der under stuen er en dobbelt
>> garage.
>>
>> Gulvet mellem stuen og garagen består af et betondæk, som står i en
>> bue nedad. Der er ca. 2 cm i forskel målt ude ved væggen i forhold til
>> midt på dækket. Dækket spænder 5,25 m. og hviler kun på ydervæggene
>> uden understøttelser midt på.
>>
>> Derudover vibrere dækket også en del når man går på det oppe i stuen.
>> Der er desuden en del puds øverst på de bærende vægge i garagen (hvor
>> dækket ligger på væggen) der er faldet af pga. dækket har givet sig.
>>
>> Hvad kan man gøre ved det? Bør jeg understøtte det med "pæle" fra gulv
>> til loft nede i garagen? eller kan man sætte en jernbjælke op hele
>> vejen over under loftet i garagen? eller kan jeg regne med at dækket
>> nok ikke giver sig mere (2 cm på 30 år) og understøttelse er
>> unødvendig?
>>
>> Er der nogen der har haft samme problem?
>
> Hvis du understøtter må du ikke prøve at løfte det op, så det ligger
> vandret igen. Dækket er temmelig sikkert konstrueret så det kun tåler
> belastning fra oven. Ved at løfte det op fra neden risikerer du at det
> revner. Jeg vil bestemt tro at det ikke synker mere hvis det har ligget i
> 30 år. En undtagelse herfor er, hvis armeringen inde i betonen ruster. Men
> det gør den næppe hvis ikke der kommer vand ind i dækket.
> Hilsen Matthias
>
Håber du har en ejerskifteforsikring, vores genbo har haft samme problem det
viste sig at dækelementerne ikke var armeret som de skulle være. Efter 2 års
kamp lykkedes det at få ejerskifteforsikringen til at dække. Hele huset blev
ryddet indvendig alle væge el vand og kloak instalationer og selvfølgelig
dækket blev fjernet så der kun var ydermur og tag tilbage herefter blev det
bygget op igen.
Hvis jeg var dig ville jeg kontakte forsikringsselvskabet og få sagen sat
igang.
mvh FC

---

Dækket er under dimensionering! Nedbøjning må normal ikke være mere end
1/400 af spændvidde med fuld belastning...Fortærkning af dækket er dyr, men
det kan lade sig gøre.

Tom

"Lisbeth" <lisbethvuc@hotmail.com> wrote in message
news:d786c62e.0507200855.4a64e6d4@posting.google.com...
> Jeg har købt et hus fra 1974, hvor der under stuen er en dobbelt
> garage.
>
> Gulvet mellem stuen og garagen består af et betondæk, som står i en
> bue nedad. Der er ca. 2 cm i forskel målt ude ved væggen i forhold til
> midt på dækket. Dækket spænder 5,25 m. og hviler kun på ydervæggene
> uden understøttelser midt på.
>
> Derudover vibrere dækket også en del når man går på det oppe i stuen.
> Der er desuden en del puds øverst på de bærende vægge i garagen (hvor
> dækket ligger på væggen) der er faldet af pga. dækket har givet sig.
>
> Hvad kan man gøre ved det? Bør jeg understøtte det med "pæle" fra gulv
> til loft nede i garagen? eller kan man sætte en jernbjælke op hele
> vejen over under loftet i garagen? eller kan jeg regne med at dækket
> nok ikke giver sig mere (2 cm på 30 år) og understøttelse er
> unødvendig?
>
> Er der nogen der har haft samme problem?

---

hvordan vil du forstærke det? det eneste der kan gøres et vil at brække
skidtet ned og støbe nyt eller at mellemunderstøtte dækket?!

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

Dækket kan forstærkes med kulfiber, som skal pålimes i undersiden.



"fisherprice" <fisherprice.news@kandu.dk> wrote in message
news:42e1e877$0$171$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> hvordan vil du forstærke det? det eneste der kan gøres et vil at brække
> skidtet ned og støbe nyt eller at mellemunderstøtte dækket?!
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>

---

Syntes du skulle kontakte en rådgiver, altså en med god forstand på
betondæk. Det kunne f.eks. være en ingeniør.
Jeg syntes det lyder skummelt, og personligt ville jeg ikke selv være helt
tryg ved situationen.

Allan

---

"Allan" <allanski9530@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42e126fc$0$64260$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Syntes du skulle kontakte en rådgiver, altså en med god forstand på
> betondæk. Det kunne f.eks. være en ingeniør.
> Jeg syntes det lyder skummelt, og personligt ville jeg ikke selv være helt
> tryg ved situationen.
>
> Allan
>
I den periode hvor dette hus blev bygget forekom der meget byggesjusk.
Som min genbo erfarede viste det sig at dækelementerne kun indeholdt
halvdelen af den armering som var vist på tegningen. Det kan være det samme
som er tilfældet her så få gang i den forsikringssag hurtigst muligt
mvhFC

---

som jeg skrev til dig i byggeri.dk, å mener jeg at,

"Dækket er underdimensioneret - lyder det til....

Der er vel umiddelbart ikke så meget andet at gøre end at understøtte
dækket - om muligt. F.eks. med en bjælke.
Bemærk at dækket formentlig ikke er overside armeret og derfor vil få en
revne i overside hvis den understøttes f.eks. midt på. Men hvis der er
tæpper el.lign. over beton er dette lige meget idet revnen ikke er
farlig (ihf. ikke så længe midterunderstøtningen er der.

Understøtningen kunne laves af en stålbjælke."

Dækket er formentlig in-situstøbt (obbeltspændende) betondæk. - men det
er jo selvfølgelig ikke sikkert..

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"fisherprice" <fisherprice.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:42e1e876$0$171$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> som jeg skrev til dig i byggeri.dk, å mener jeg at,
>
> "Dækket er underdimensioneret - lyder det til....
>
> Der er vel umiddelbart ikke så meget andet at gøre end at understøtte
> dækket - om muligt. F.eks. med en bjælke.
> Bemærk at dækket formentlig ikke er overside armeret og derfor vil få en
> revne i overside hvis den understøttes f.eks. midt på. Men hvis der er
> tæpper el.lign. over beton er dette lige meget idet revnen ikke er
> farlig (ihf. ikke så længe midterunderstøtningen er der.
>
> Understøtningen kunne laves af en stålbjælke."
>
> Dækket er formentlig in-situstøbt (obbeltspændende) betondæk. - men det
> er jo selvfølgelig ikke sikkert..
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>
Dækket er sandsynligvis ikke insitustøbt for insitu betyder støbt på stedet
og det tror jeg ikke på. Jeg tror det er elementer. Og de er helt sikkert
kun armeret i undersiden, derfor er det ikke klogt at forsøge at udligne
nedbøjningen, for så knækker elementerne.
Få gang i forsikringssagen og det kan ikke gå hurtigt nok.
Det vil nok være klogt at have en sagkyndig som højre hånd når du får besøg
af taksatoren.
Men det behøver ikke at være en ingeniør, det vil faktisk være bedre med en
murer, tømrer
eller allerbedst en bygningsstuktør.
De har erfaringen med at se det fra den praktiske side. Det er der ikke
mange ingeniører som har de er mest teoretikere,
mvh Kloakmesteren FC

---

> Dækket er sandsynligvis ikke insitustøbt for insitu betyder støbt på
stedet
> og det tror jeg ikke på. Jeg tror det er elementer. Og de er helt
sikkert
> kun armeret i undersiden, derfor er det ikke klogt at forsøge at
udligne
> nedbøjningen, for så knækker elementerne.
> Få gang i forsikringssagen og det kan ikke gå hurtigt nok.
> Det vil nok være klogt at have en sagkyndig som højre hånd når du får
besøg
> af taksatoren.
> Men det behøver ikke at være en ingeniør, det vil faktisk være bedre
med en
> murer, tømrer
> eller allerbedst en bygningsstuktør.
> De har erfaringen med at se det fra den praktiske side. Det er der
ikke
> mange ingeniører som har de er mest teoretikere,
> mvh Kloakmesteren FC

Fornemmer man en anelse fordom fra kloakmesteren?! Er selv
konstruktionsingeniør og vil mene at en murerer eller en tømrer er lidt
ved siden af - en bygningskonstruktør kunne måske gå.... En ingeniør vil
være helt i top! (uden fordomme!!)

Hvorfor er du så sikker på at der er tale om betonelementer?!


Det er korrekt at man kan opnå større bæreevne ved ekstra armering (det
må så også gøre sig gældende ved kulfibre) men jeg tror ikke umiddelbart
at det hjælper på nedbøjningen - medmindre fibrene selvfølgelig flytter
nyttehøjden og dermed fåes et højere profil. Jeg kender desværre ikke
ret meget til "kulfiber"-metoden og kan derfor ikke udtale mig herom.

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

fisherprice wrote:

>> Dækket er sandsynligvis ikke insitustøbt for insitu betyder støbt på
>> stedet og det tror jeg ikke på. Jeg tror det er elementer. Og de er
>> helt sikkert kun armeret i undersiden, derfor er det ikke klogt at
>> forsøge at udligne nedbøjningen, for så knækker elementerne.
>> Få gang i forsikringssagen og det kan ikke gå hurtigt nok.
>
> Det er korrekt at man kan opnå større bæreevne ved ekstra armering
> (det må så også gøre sig gældende ved kulfibre) men jeg tror ikke
> umiddelbart at det hjælper på nedbøjningen - medmindre fibrene
> selvfølgelig flytter nyttehøjden og dermed fåes et højere profil. Jeg
> kender desværre ikke ret meget til "kulfiber"-metoden og kan derfor
> ikke udtale mig herom.

Ekstra armering i træksiden vil kunne hjælpe fordi betonen selv har
ringe trækstyrke, men det kræver en god binding til den eksisterende
konstruktion. Det kan på gammel beton ikke opnås uden at hugge det
yderste lag af.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

"Erik Olsen" <modelbaneteknik@hotmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:2d64b$42e4d0db$3e3d8433$19409@news.arrownet.dk...
> fisherprice wrote:
>
>>> Dækket er sandsynligvis ikke insitustøbt for insitu betyder støbt på
>>> stedet og det tror jeg ikke på. Jeg tror det er elementer. Og de er
>>> helt sikkert kun armeret i undersiden, derfor er det ikke klogt at
>>> forsøge at udligne nedbøjningen, for så knækker elementerne.
>>> Få gang i forsikringssagen og det kan ikke gå hurtigt nok.
>>
>> Det er korrekt at man kan opnå større bæreevne ved ekstra armering
>> (det må så også gøre sig gældende ved kulfibre) men jeg tror ikke
>> umiddelbart at det hjælper på nedbøjningen - medmindre fibrene
>> selvfølgelig flytter nyttehøjden og dermed fåes et højere profil. Jeg
>> kender desværre ikke ret meget til "kulfiber"-metoden og kan derfor
>> ikke udtale mig herom.
>
> Ekstra armering i træksiden vil kunne hjælpe fordi betonen selv har ringe
> trækstyrke, men det kræver en god binding til den eksisterende
> konstruktion. Det kan på gammel beton ikke opnås uden at hugge det yderste
> lag af.
>
> --
> Venlig hilsen
> Erik Olsen
> http://www.modelbaneteknik.dk/
>
I de dækelementer der bliver støbt i dag ligger der nogle wirer. I bunden af
elementet ligger disse kun ganske få cm. oppe i elementet. Hvis de gamle er
støbt på samme måde, må det absolut ikke hugges ud i bunden af elementet, da
det derved er meget stor risiko risiko for at det bryder sammen.
Hilsen Matthias

---

Helt enig med dig, en konstruktionsingeniør vil være helt i top!

Forspænding af kulfiber inden pålimning kan rette op på nedbøjningen!
Metoden er ikke billig, men billigere end at støbe et nyt dæk! Husk, at
dækket indgår i bygnings stabilitet og man kan bare ikke fjerne det uden
afstivning af bygningen.



"fisherprice" <fisherprice.news@kandu.dk> wrote in message
news:42e4c94d$0$181$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>> Dækket er sandsynligvis ikke insitustøbt for insitu betyder støbt på
> stedet
>> og det tror jeg ikke på. Jeg tror det er elementer. Og de er helt
> sikkert
>> kun armeret i undersiden, derfor er det ikke klogt at forsøge at
> udligne
>> nedbøjningen, for så knækker elementerne.
>> Få gang i forsikringssagen og det kan ikke gå hurtigt nok.
>> Det vil nok være klogt at have en sagkyndig som højre hånd når du får
> besøg
>> af taksatoren.
>> Men det behøver ikke at være en ingeniør, det vil faktisk være bedre
> med en
>> murer, tømrer
>> eller allerbedst en bygningsstuktør.
>> De har erfaringen med at se det fra den praktiske side. Det er der
> ikke
>> mange ingeniører som har de er mest teoretikere,
>> mvh Kloakmesteren FC
>
> Fornemmer man en anelse fordom fra kloakmesteren?! Er selv
> konstruktionsingeniør og vil mene at en murerer eller en tømrer er lidt
> ved siden af - en bygningskonstruktør kunne måske gå.... En ingeniør vil
> være helt i top! (uden fordomme!!)
>
> Hvorfor er du så sikker på at der er tale om betonelementer?!
>
>
> Det er korrekt at man kan opnå større bæreevne ved ekstra armering (det
> må så også gøre sig gældende ved kulfibre) men jeg tror ikke umiddelbart
> at det hjælper på nedbøjningen - medmindre fibrene selvfølgelig flytter
> nyttehøjden og dermed fåes et højere profil. Jeg kender desværre ikke
> ret meget til "kulfiber"-metoden og kan derfor ikke udtale mig herom.
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>

---

">
>
>
> "fisherprice" <fisherprice.news@kandu.dk> wrote in message
> news:42e4c94d$0$181$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
Jeg er gift med en ingeniør og ved at de har et speciale Så jeg vil medgive
at en ingeniør med speciale i bærende konstruktioner vil være et godt valg.
Og jeg ved også at min kone ikke vil kunne løfte opgaven.
mvh Kloakmestern FC

---

Finn Christiansen wrote:
>
> Jeg er gift med en ingeniør og ved at de har et speciale Så jeg vil
> medgive at en ingeniør med speciale i bærende konstruktioner vil være
> et godt valg. Og jeg ved også at min kone ikke vil kunne løfte
> opgaven. mvh Kloakmestern FC

Stakkels hende. Det må være svært at skulle leve med så megen foragt fra
sin ægtefælle.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Mange tak for alle jeres indlæg

Vi har heldigvis tegnet en ejerskifteforsikring med den laveste
selvrisiko der kunne købes, vi tager nu kontakt til den.

Jeg bliver ked af at høre at vi evt. risikerer at hele dækket evt
skal laves om, hvis der er noget at komme efter ved forsikringen. Det
lyder så voldsomt at pille så stor en del af huset ned og bygge det
op igen, men selvfølgelig er det da klart den bedste løsning.

I selve tilstandsrapporten står der ikke andet om dækket end at der
er konstateret sprækker imellem dæk-pladerne men de vurderes kun til
at være en K1'er. Altså en ikke alvorlig fejl, som ikke skulle have
indflydelse på selve dækket eller på bygningen som sådan. Der står
ikke noget om at dækket buer. Men dæk-pladerne skal vel være skubbet
tæt sammen hvis det er rigtigt, skal de ikke?


Lisbeth

---

<lisbethvuc@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1122122988.303560.110020@g14g2000cwa.googlegroups.com...
Mange tak for alle jeres indlæg

Vi har heldigvis tegnet en ejerskifteforsikring med den laveste
selvrisiko der kunne købes, vi tager nu kontakt til den.

Jeg bliver ked af at høre at vi evt. risikerer at hele dækket evt
skal laves om, hvis der er noget at komme efter ved forsikringen. Det
lyder så voldsomt at pille så stor en del af huset ned og bygge det
op igen, men selvfølgelig er det da klart den bedste løsning.

I selve tilstandsrapporten står der ikke andet om dækket end at der
er konstateret sprækker imellem dæk-pladerne men de vurderes kun til
at være en K1'er. Altså en ikke alvorlig fejl, som ikke skulle have
indflydelse på selve dækket eller på bygningen som sådan. Der står
ikke noget om at dækket buer. Men dæk-pladerne skal vel være skubbet
tæt sammen hvis det er rigtigt, skal de ikke?

Lisbeth


Hvordan der er lavet før i tiden ved jeg ikke, men idag skubbes
dækelementerne helt tæt sammen og derefter udlægges et lag beton ovenover,
som så fylder revnerne mellem elementerne op.
Hilsen Matthias

---

> <lisbethvuc@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:1122122988.303560.110020@g14g2000cwa.googlegroups.com...
>snip
>
> I selve tilstandsrapporten står der ikke andet om dækket end at der
> er konstateret sprækker imellem dæk-pladerne men de vurderes kun til
> at være en K1'er. Altså en ikke alvorlig fejl, som ikke skulle have
> indflydelse på selve dækket eller på bygningen som sådan. Der står
> ikke noget om at dækket buer. Men dæk-pladerne skal vel være skubbet
> tæt sammen hvis det er rigtigt, skal de ikke?
>snip


For at hælde lidt vand på Kloakmesteren FC's mølle :
Den byggesagkyndige der udformer en tilstandsrapport er oftest en tidligere
håndværker, der dog har måttet erkende at han var så dårlig til sit håndværk
at han ikke har kunnet leve af det og derfor er blevet nødt til at læse til
noget andet
Men heldigvis for det, for hvis de så alle fejlene når de lavede en
tilstandsrapport var der jo ingen chance for at få noget som helst dækket af
ejerskifte forsikringen

Henrik