Der var et meget langt indlæg på "Orientering" i dag om "integration" i
Danmark og Sverige. Det er jo interessant at begge lande har næsten præcis
samme fiasko på området, selv om Sverige har gjort alle de rigtige ting i
årevis, og har udnævnt sig selv til multikulturelt samfund og svenskerne til
en "minoritet" blandt andre - ganske vist en stor en.
Mærkelig nok talte man ikke om, at det jo så måtte se lidt håbløst ud for
"integrationen", når selv verdensmestrene fra Sverige ikke kan vise bedre
resultater end bundholdet fra Danmark.
Nu sker der så noget i både DK og Sverige, og man har konkluderet diametralt
modsatte ting, som grund til at den så omtalte integrationsfugl aldrig viser
sig i virkelighedens verden. Danmark har valgt at sige at det hovedsagelig
er indvandrernes egen skyld, mens svenskerne - som man kunne forvente - har
lagt alt ansvaret på sig selv.
I Sverige nedsatte man en statsligt udredningsgruppe bemandet med
indvandrere, og de fandt frem til at grunden til fiaskoen er den iboende
racisme i det svenske samfund. En af medlemmerne i gruppen blev sur på
lederen, og så fik han lov at nedsætte sin egen gruppe, med sig selv som
formand - det manglede bare - også han fandt frem til at den manglende
integration skyldes svenskernes racisme.
Nu skal man så se om man kan banke svenskerne mere på plads, og i DK se om
man kan banke indvandrerne mere på plads, og så ser vi hvem der vinder
konkurrencen om ti år, - eller - om det går som hidtil at der ingen vindere
er, man kan tage hatten op eller lade den ligge, resultatet bliver åbenbart
det samme.
Mange svenskere mener nok, at det først vil komme til at gå fint, når de
bliver en rigtig minoritet i landet, - og det er da også muligt.
Hør udsendelsen, den er virkelig god, og er med lederen af
integrationsforskningsafdelingen på Århus Universitet.
NB. Han nævnte ikke den med, at det var tale om TO grupper udredere, den har
jeg fra de trykte medier.
|