"Martin [5220]" <nospamSNABELAgalnet.dk> wrote in message
news:5db50$42f65b29$55da95eb$6403@nf4.news-service.com...
> Buhl" <buhlspostkasseREMOVE@hotmail.com> skrev
>> Jeg spørger, da der er nogle fifs vedr. kontakt og opdragelse der er
>> vigtige at benytte fra starten, hvis du vil anvende hunden til
>> traditionel stødende jagt.
>
> Kan du præcisere det nærmere?
> ............
> /Martin
>
> People say i'm bad, but I sure feel good !!
> ...............................................................
Ja, det kan jeg godt - men det bliver nok ikke kort og præcist.....
Med "traditionel" stødende jagt, hentyder jeg til den engelske "rough
shooting", hvor en eller flere skyder over en hund der søger meget tæt på
skytterne, ofte indenfor 10-15 meter - således at alt vilt hunden letter kan
skydes af skytterne.
Ofte vil man på selskabsjagter ikke have så meget imod at hunden letter
fasaner på 50 meter eller mere, af hensyn til de skytter der er placeret et
givent sted - således at hundeførene ikke skyder alt vildtet - såfremt de er
bevæbnede. Det jeg vil frem til er kontakten mellem hund og fører - hvis
man gerne vil træne sin hund til at gå et ultrakort søg foran sig, og,
såfremt man går i urfremkommelig vegetation, selv tage kontakt til
hundeføreren, er det en fordel at sørge for at hundeføreren bliver centrum i
hundens verden, samt give den det indtryk at alt det sjove sker i nærheden
af føreren.
Eks. hunden løber hundt alene i en stor åben have, grønt område, o.a. og
jagter solsorte og andre småfugle på må og få - dette er oplagt at undgå,
man vil ikke lære den at den kan have det sjovt alene uden føreren.
Jeg er også, når jeg går tur med min FT. i den nærliggende park, blevet
opfordret af de mange "hundefolk" der findes her, til at "socialisere" min
hund med deres, ved at lade dem løbe rundt på en fordboldbane og lege. Dette
bør man også undgå, af samme grund som ovenfor - hunden må kun have det
sjovt sammen med føreren. Dette letter samtidigt dressuren.
En anden god ting er at lære hunden at den ikke må foretage sig noget uden
først at "spørge om lov" ved at sidde ned og kigge føreren i øjnene og vente
på "værsgo" eller hvad man nu siger. På denne måde bliver det også lettere
for hunden at acceptere at den ikke må apportere før den får lov, hvis den
da overhovedet skal apportere. Mine oplevelser på selskabsjagter er at 90 %
af hundene knaldapporterer - hvilket er diskvalifikationsårsag på en
markprøve for FT spaniels. Men jeg ved omvendt også godt at hundene på de
jagter jeg har været inviteret med på mange har haft meget tilbage at ønske,
dressurmæssigt.
En anden sjov ting er det at lære hunden at være alene, og sidde alene -
nogle jagtdressurkurser praktiserer at sætte hunden af, hvorefter føreren
går om bag en skærm, således at hunden ikke kan se en - men hvorfor vil lære
hunden selvstændighed, når man samtidigt vil have den til at knytte sig mest
muligt til en jfn. den tætte kontakt under søget og jagten ? En hund der
bliver nervøs når føreren er ude af syne løber ikke langt væk, og holder
dermed et tæt søg - omvendt kan den blive en pestillens at efterlade i eks.
en bil
Jo mere tid man tilbringer sammen med húnden i det første stykke tid, jo
mere knytter man sig til den, og jo lettere bliver dressur og det at opnå et
tæt søg.
Men, vil man "blot" anvende sin spaniel til at støvsuge en given såt for
vildt, prelle på det vildt den støder, og knaldapportere(selvfølgelig lidt
groft sagt
- så skal man bare lade hunden gøre det den har lyst til,
for appportering, søg og jagtiver har alle dem jeg har mødt i meget stor
grad.
Grunden til at jeg gør opmærksom på min opfattede forskal mellem
"dressurstandarden" på FT spaniels og så det man kan tillade sig at kalde
"almindelig" dansk selslabsbrug til jagt.
Der er sikkert mange flere fifs end det jeg nævner. Mine kommer fra
opdrættere, trænere, markprøvefolk, og det materiale FT spaniel-klubben
sender med en nykøbt hvalp - men der er sikkert mange flere. Spanielsdressur
ER anderledes end for andre jagthunderacer - og meget "god latin" indenfor
den "traditionelle" jagthundedressur er problematisk, eller direkte forkert
når man træner spaniels på denne races tratitionelle facon.
Mvh.
Hans