---

Salmonella kræver dødsoffer - skriver Politiken dd, men igår kunne
andetsteds læses at det var en meget syg person, der alligevel var ved at dø

Idag prales af myndighedernes aktivitet mht at finde smittekilder og det
påstås at grill og mandekokke er særlig fare

"Han skal huske at den tallerken, som kødet bæres ud på, ikke kan bruges til
at lægge det færdige på igen"

Ja, hvis uheldigt kød har stået længe og afgivet meget saft, og der går
lang tid hvor evt smitstof kan opformeres lunt, så vil der komme noget
tilbage på det færdige kød, der ellers var steriliseret pr
grillgennemstegning.
..
Men at det er nok til at infektion nogensinde er opstået på den måde, er der
ikke skygge af indicie på

Og disse infektioner er ikke et spørgsmål om nogle få mikrober, der skal
milliarder ind i munden for at nogen slipper gennem mavesyren

Måske al madinfektion rammer folk hvis underbevidsthed er ulykkesfuglagtigt
tændt på at få lidt diarre og dermed drama og opmærksomhed - evt slippe ud
af et alligevel afsluttende liv. Psykosomatik er vigtig. Det er ikke svært
at passe på at holde smittefare nede - men man skal ikke være hysterisk, for
smitstof er ikke grundEN, men en dråbe der får bægeret til at flyde over.

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
> Måske al madinfektion rammer folk hvis underbevidsthed er
> ulykkesfuglagtigt tændt på at få lidt diarre og dermed drama og
> opmærksomhed - evt slippe ud af et alligevel afsluttende liv.
> Psykosomatik er vigtig. Det er ikke svært at passe på at holde smittefare
> nede - men man skal ikke være hysterisk, for smitstof er ikke grundEN, men
> en dråbe der får bægeret til at flyde over.

Hvordan finder man ud af, om man bliver påvirket psykosomatisk, og dermed er
i infektion-risikogruppen?

Er det ikke bedst at advare alle, nu der reelt er en risiko, om den er
psykosomatisk eller ej?

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> wrote in message
news:42c561a1$0$18643$14726298@news.sunsite.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
>> Måske al madinfektion rammer folk hvis underbevidsthed er
>> ulykkesfuglagtigt tændt på at få lidt diarre og dermed drama og
>> opmærksomhed - evt slippe ud af et alligevel afsluttende liv.
>> Psykosomatik er vigtig. Det er ikke svært at passe på at holde smittefare
>> nede - men man skal ikke være hysterisk, for smitstof er ikke grundEN,
>> men en dråbe der får bægeret til at flyde over.
>
> Hvordan finder man ud af, om man bliver påvirket psykosomatisk, og dermed
> er i infektion-risikogruppen?
>
> Er det ikke bedst at advare alle, nu der reelt er en risiko, om den er
> psykosomatisk eller ej?

"For hver sygdom, lægerne helbreder med medicin, fremkalder de ti hos raske
mennesker ved at indpode dem med den virus, som er tusind gange mere farlig
end nogen mikrobe: ideen at man er syg Marcel Proust, 1871-1922



Blås på skrivebordsteori og eksperter. Spis drig og vær glad - og hav diarre
en sjælden gang, hvis du er til det. Dødelig madforgiftning er vist kun hvad
rammer personer der allerede har det ene ben i graven.

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
>>> Måske al madinfektion rammer folk hvis underbevidsthed er
>>> ulykkesfuglagtigt tændt på at få lidt diarre og dermed drama og
>>> opmærksomhed - evt slippe ud af et alligevel afsluttende liv.
>>> Psykosomatik er vigtig. Det er ikke svært at passe på at holde
>>> smittefare nede - men man skal ikke være hysterisk, for smitstof er ikke
>>> grundEN, men en dråbe der får bægeret til at flyde over.
>>
>> Hvordan finder man ud af, om man bliver påvirket psykosomatisk, og dermed
>> er i infektion-risikogruppen?
>>
>> Er det ikke bedst at advare alle, nu der reelt er en risiko, om den er
>> psykosomatisk eller ej?
>
> "For hver sygdom, lægerne helbreder med medicin, fremkalder de ti hos
> raske mennesker ved at indpode dem med den virus, som er tusind gange mere
> farlig end nogen mikrobe: ideen at man er syg Marcel Proust, 1871-1922

Citater er generaliseringer og så mangler nuancerne.

> Blås på skrivebordsteori og eksperter. Spis drig og vær glad - og hav
> diarre en sjælden gang, hvis du er til det. Dødelig madforgiftning er vist
> kun hvad rammer personer der allerede har det ene ben i graven.

Du får det til at lyde som i 70'erne, hvor man mente at 90% af alle sygdomme
er psykosomatiske.
Der er sket lidt siden, og i dag er 50% psykosomatisk.

Sygdom er ikke én ting, der er 9 ting, hvor den 10. ting (f.eks bakterier)
er dråben.
Ligesom med flyulykker, hvor 9 ting kan gå galt uden ulykke, men sker der en
10. fejl, så går det galt.

Så har man f.eks haft influenza, er lidt psykisk ude af balance, så rammer
en maveinfektion hårdere.

Alle mennesker er lidt ude af psykisk balance en gang i mellem, sådan er det
for alle.
Alle kan få influenza.
Alle kan få en maveinfektion.

Så er det i øvrigt agurketid og aviserne skal have noget at skrive om og
mange elsker at høre om andres sygdomme.

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> wrote in message
news:42c68db5$0$18636$14726298@news.sunsite.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
>>>> Måske al madinfektion rammer folk hvis underbevidsthed er
>>>> ulykkesfuglagtigt tændt på at få lidt diarre og dermed drama og
>>>> opmærksomhed - evt slippe ud af et alligevel afsluttende liv.
>>>> Psykosomatik er vigtig. Det er ikke svært at passe på at holde
>>>> smittefare nede - men man skal ikke være hysterisk, for smitstof er
>>>> ikke grundEN, men en dråbe der får bægeret til at flyde over.
>>>
>>> Hvordan finder man ud af, om man bliver påvirket psykosomatisk, og
>>> dermed er i infektion-risikogruppen?
>>>
>>> Er det ikke bedst at advare alle, nu der reelt er en risiko, om den er
>>> psykosomatisk eller ej?
>>
>> "For hver sygdom, lægerne helbreder med medicin, fremkalder de ti hos
>> raske mennesker ved at indpode dem med den virus, som er tusind gange
>> mere farlig end nogen mikrobe: ideen at man er syg Marcel Proust,
>> 1871-1922
>
> Citater er generaliseringer og så mangler nuancerne.

Citater , som det jeg bringer fra Nietzsche-disciplen Proust, er
velformuleret logik med stor sandhedsværdi - men at sætte %er på hvor meget
der er psykosomatik er uvidenskabeligt.

> Du får det til at lyde som i 70'erne, hvor man mente at 90% af alle
> sygdomme er psykosomatiske.
> Der er sket lidt siden, og i dag er 50% psykosomatisk.
>
> Sygdom er ikke én ting, der er 9 ting, hvor den 10. ting (f.eks bakterier)
> er dråben.
> Ligesom med flyulykker, hvor 9 ting kan gå galt uden ulykke, men sker der
> en 10. fejl, så går det galt.

Er solbrændthed 90% et spørgsmål om solbadning og 10% om DNA for hurtig
dannelse af brunt farvestof i huden?
Det kan ikke siges - lissom højde af tårn og brag er inkommensurable.
Jeg mener at hvis du eller statensøger godt helbred for dine børn , og de
er gennemsnitsdanskere, så bør 90% af resourcerne lægges på at forebygge
hvad forringer selvtillid og dermed immunforsvar.
At gå op i hygiejne og medicin er pjat - det har måske 1% betydning, i snit.


Japanernes ti år længere levealder skyldes nok især at lavt skattetryk og
mindre lovjungle betyder flere udfordringer dvs sjovere liv

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
>>>>> Måske al madinfektion rammer folk hvis underbevidsthed er
>>>>> ulykkesfuglagtigt tændt på at få lidt diarre og dermed drama og
>>>>> opmærksomhed - evt slippe ud af et alligevel afsluttende liv.
>>>>> Psykosomatik er vigtig. Det er ikke svært at passe på at holde
>>>>> smittefare nede - men man skal ikke være hysterisk, for smitstof er
>>>>> ikke grundEN, men en dråbe der får bægeret til at flyde over.
>>>>
>>>> Hvordan finder man ud af, om man bliver påvirket psykosomatisk, og
>>>> dermed er i infektion-risikogruppen?
>>>>
>>>> Er det ikke bedst at advare alle, nu der reelt er en risiko, om den er
>>>> psykosomatisk eller ej?
>>>
>>> "For hver sygdom, lægerne helbreder med medicin, fremkalder de ti hos
>>> raske mennesker ved at indpode dem med den virus, som er tusind gange
>>> mere farlig end nogen mikrobe: ideen at man er syg Marcel Proust,
>>> 1871-1922
>>
>> Citater er generaliseringer og så mangler nuancerne.
>
> Citater , som det jeg bringer fra Nietzsche-disciplen Proust, er
> velformuleret logik med stor sandhedsværdi

Citater er taget ud af en sammenhæng, så naturligvis mangler nuancerne.
Der kan være stor sandhedsværdi i citater, men de kan også bruges i en
forkert sammenhæng, og så kan man finde mange citater der understøtter det
værste sludder - som med analogier.

> - men at sætte %er på hvor meget der er psykosomatik er uvidenskabeligt.

Denne debat er uvidenskabelig.

>> Du får det til at lyde som i 70'erne, hvor man mente at 90% af alle
>> sygdomme er psykosomatiske.
>> Der er sket lidt siden, og i dag er 50% psykosomatisk.
>>
>> Sygdom er ikke én ting, der er 9 ting, hvor den 10. ting (f.eks
>> bakterier) er dråben.
>> Ligesom med flyulykker, hvor 9 ting kan gå galt uden ulykke, men sker der
>> en 10. fejl, så går det galt.
>
> Er solbrændthed 90% et spørgsmål om solbadning og 10% om DNA for hurtig
> dannelse af brunt farvestof i huden?

Taler vi om sorte mennesker, så er det et spørgsmål om 90% DNA og 10%
solbadning.
Asiatere er nok 50/50.

> Det kan ikke siges - lissom højde af tårn og brag er inkommensurable.
> Jeg mener at hvis du eller statensøger godt helbred for dine børn , og de
> er gennemsnitsdanskere, så bør 90% af resourcerne lægges på at forebygge
> hvad forringer selvtillid og dermed immunforsvar.

Det er her du mangler nuancer.
Der findes svage mennesker (f.eks gamle, syge, psykisk svage), der har
nedsat imunforsvar, og som vil få maveinfektion, hvis de spiser af samme
tallerken som det rå kød har været båret ud til grillen på.
Døden skal have en årsag, så nogle kan bruge salmonella som undskyldning for
ikke at gide leve mere.

Men der er ikke én årsag som du lægger op til, der er mange. Sikkert lige så
mange som maveinfektioner.

Du mener at 90% af resourcerne bør lægges på at forebygge hvad der forringer
selvtillig og dermed imunforsvar. Men hvordan Bo? Du går ind for
minimalstat, dvs. at staten ikke skal blande sig i noget, så det betyder at
staten heller ikke skal blande sig i psykisk sundhed. Hvad ville du gøre for
at højne det psykiske sundhed blandt danskere?

> At gå op i hygiejne og medicin er pjat - det har måske 1% betydning, i
> snit.

Lad os sige det forholder sig sådan. Det er så over 50.000 danskeres sundhed
vi taler om.

> Japanernes ti år længere levealder skyldes nok især at lavt skattetryk og
> mindre lovjungle betyder flere udfordringer dvs sjovere liv

De lever ikke 10 år længere i japan.
Danmark:
total population: 77.62 years
male: 75.34 years
female: 80.03 years (2005 est.)

Japan:
total population: 81.15 years
male: 77.86 years
female: 84.61 years (2005 est.)

Og så har de flere selvmord - over 30.000 om året.
Er det psykisk stærke mennesker der begår så mange selvmord?

Du tror ikke det *kan* have noget med deres fiskespisning at gøre, at de
lever længere?

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> wrote in message
news:42c7c2da$0$18649$14726298@news.sunsite.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
>>>>>> Måske al madinfektion rammer folk hvis underbevidsthed er
>>>>>> ulykkesfuglagtigt tændt på at få lidt diarre og dermed drama og
>>>>>> opmærksomhed - evt slippe ud af et alligevel afsluttende liv.
>>>>>> Psykosomatik er vigtig. Det er ikke svært at passe på at holde
>>>>>> smittefare nede - men man skal ikke være hysterisk, for smitstof er
>>>>>> ikke grundEN, men en dråbe der får bægeret til at flyde over.
>>>>>
>>>>> Hvordan finder man ud af, om man bliver påvirket psykosomatisk, og
>>>>> dermed er i infektion-risikogruppen?
>>>>>
>>>>> Er det ikke bedst at advare alle, nu der reelt er en risiko, om den er
>>>>> psykosomatisk eller ej?
>>>>
>>>> "For hver sygdom, lægerne helbreder med medicin, fremkalder de ti hos
>>>> raske mennesker ved at indpode dem med den virus, som er tusind gange
>>>> mere farlig end nogen mikrobe: ideen at man er syg Marcel Proust,
>>>> 1871-1922
>>>
>>> Citater er generaliseringer og så mangler nuancerne.
>>
>> Citater , som det jeg bringer fra Nietzsche-disciplen Proust, er
>> velformuleret logik med stor sandhedsværdi
>
> Citater er taget ud af en sammenhæng, så naturligvis mangler nuancerne.
> Der kan være stor sandhedsværdi i citater, men de kan også bruges i en
> forkert sammenhæng, og så kan man finde mange citater der understøtter det
> værste sludder - som med analogier.
>
>> - men at sætte %er på hvor meget der er psykosomatik er uvidenskabeligt.
>
> Denne debat er uvidenskabelig.
>
>>> Du får det til at lyde som i 70'erne, hvor man mente at 90% af alle
>>> sygdomme er psykosomatiske.
>>> Der er sket lidt siden, og i dag er 50% psykosomatisk.
>>>
>>> Sygdom er ikke én ting, der er 9 ting, hvor den 10. ting (f.eks
>>> bakterier) er dråben.
>>> Ligesom med flyulykker, hvor 9 ting kan gå galt uden ulykke, men sker
>>> der en 10. fejl, så går det galt.
>>
>> Er solbrændthed 90% et spørgsmål om solbadning og 10% om DNA for hurtig
>> dannelse af brunt farvestof i huden?
>
> Taler vi om sorte mennesker, så er det et spørgsmål om 90% DNA og 10%
> solbadning.
> Asiatere er nok 50/50.
>
>> Det kan ikke siges - lissom højde af tårn og brag er inkommensurable.
>> Jeg mener at hvis du eller statensøger godt helbred for dine børn , og
>> de er gennemsnitsdanskere, så bør 90% af resourcerne lægges på at
>> forebygge hvad forringer selvtillid og dermed immunforsvar.
>
> Det er her du mangler nuancer.
> Der findes svage mennesker (f.eks gamle, syge, psykisk svage), der har
> nedsat imunforsvar, og som vil få maveinfektion, hvis de spiser af samme
> tallerken som det rå kød har været båret ud til grillen på.
> Døden skal have en årsag, så nogle kan bruge salmonella som undskyldning
> for ikke at gide leve mere.
>
> Men der er ikke én årsag som du lægger op til, der er mange. Sikkert lige
> så mange som maveinfektioner.
>
> Du mener at 90% af resourcerne bør lægges på at forebygge hvad der
> forringer selvtillig og dermed imunforsvar. Men hvordan Bo? Du går ind for
> minimalstat, dvs. at staten ikke skal blande sig i noget, så det betyder
> at staten heller ikke skal blande sig i psykisk sundhed. Hvad ville du
> gøre for at højne det psykiske sundhed blandt danskere?
>
>> At gå op i hygiejne og medicin er pjat - det har måske 1% betydning, i
>> snit.
>
> Lad os sige det forholder sig sådan. Det er så over 50.000 danskeres
> sundhed vi taler om.
>
>> Japanernes ti år længere levealder skyldes nok især at lavt skattetryk og
>> mindre lovjungle betyder flere udfordringer dvs sjovere liv
>
> De lever ikke 10 år længere i japan.
> Danmark:
> total population: 77.62 years
> male: 75.34 years
> female: 80.03 years (2005 est.)
>
> Japan:
> total population: 81.15 years
> male: 77.86 years
> female: 84.61 years (2005 est.)
>
> Og så har de flere selvmord - over 30.000 om året.
> Er det psykisk stærke mennesker der begår så mange selvmord?
>
> Du tror ikke det *kan* have noget med deres fiskespisning at gøre, at de
> lever længere?

Fiskespisning er en latterlig uunderbygget teori og selvmord
underrapporteres nok mere i Danmark end i Japan. Kristne kulturer føler mere
skam ved at et familiemedlem har fravalgt dem og livet.
Visse statitikker viser ti års længere levetid og ens selvmord-% hvad angår
Japan ctr Tyskland-Danmark
Måske dine tal er mere up to date, men da japanerne har 1/3 af vort
skattetryk, tyder de ikke på, at vi har gavn af statens ekspertvælde vedr
sundhed.

Jo færre love og skatter, jo lettere er det at få indhold i livet - og det
er det eneste, der forebygger sygdom, psykose, kriminalitet, druk, narkomani
osv. Vaccination kom da sygdomene var på vej ud af andre grunde.

Ungdomsselvmord er særlig stigende i Danmark - vi har ikke brug for de unge
til noget. At visse japanske forældre har overdrevne ambitioner, så
samuraiånd får den der dumper til eksamen til at forlade livet, er et
aftagende fænomen - og ikke værre end at vi smalltalker kærlighed til de
unge, men intet har vi behøver dem til.

Hvad får dig til at tro at læger har bidraget til de fald i sygelighed, der
skete i 1900-tallets start? Mon hygiejne bidrog? Mon ikke industriforbedring
gav mad og optimisme og det blev mode med få børn, som man passede bedre på
?

At japanerne altid har haft langt omhyggeligere hygiejne end vi, har næppe
influeret på de epidemiske sygdommes udryddelse samtidig med at det skete
hos os.

Vi har haft fald i gennemsnitslevealder - det har japanerne ikke(krig excl),
selvom de er til burgers nu og spiser mindre fisk end før
Igen og igen har Vesten spået at de ville få storbykriminalitet som os og
økonomien ville bryde sammen - men det går godt, selvom krigsnederlag
tvinger dem til at låne penge til USA, der måske aldrig betaler igen

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> wrote in message
news:42c7c2da$0$18649$14726298@news.sunsite.dk...

> Og så har de flere selvmord - over 30.000 om året.
> Er det psykisk stærke mennesker der begår så mange selvmord?

En ven har netop påpeget for mig din demagogi.
Du skal dividere de 30000 med det antal gange JAPANS BEFOLKNING ER STØRRE
END DEN DANSKE BEFOLKNING dvs ca 27

Så er selvmordsprocenten ikke væsentlig forskellig fra den danske

For tyve år siden var selvmord som hos os, og levealder ti år længere og
voldskriminalitet og tyveri var 1% af USAs , ca 10% af vor.
Hvis nogen har hørt om at det skulle have ændret sig væsentligt, er jeg
nysgerrig.

---

> Der er sket lidt siden, og i dag er 50% psykosomatisk.

Kom med beviserne.

Lasse

---

Jeg har været IT-konsulent i en pæn del år, og jeg kan sjovt nok genkende
nogle træk i problemstillingen om psykosomatisk sygdom.

Der sker af og til, at der er fejl i det udviklede produkt (en hjemmeside,
et program, database eller lign.). Langt de fleste fejl kan reproduceres,
identificeres og rettes.

En sjælden gang imellem, med lange mellemrum, dukker der en lille periodisk
fejl op hos brugeren, som brugeren ind til vidre kun har oplevet en enkelt
gang (alle de andre gange virker det fint), og som jeg/vi ikke kan
reproducere eller lokalisere. Uanset hvor meget vi kikker i den
bagvedliggende kildekode, og uanset hvor meget vi forsøger at udføre den
pågældende handling i programmet på alverdens forskellige måder, opstår
fejlen ikke.

Hvis det samtidig er godt vejr udenfor og man overhovedet ikke har lyst til
at arbejde, så er det meget nærlæggende at tænke noget i stil med:

"Måske findes fejlen slet ikke. Brugeren har nok set eller husket forkert,
eller benyttet programmet forkert i et øjeblik uden at vide det. Derfor
opstår fejlen sikkert aldrig mere. Og hvis brugeren virkelig HAR oplevet en
en reel fejl, så skyldes det nok en tilfældigt fluktation eller indblanding
fra Windows, som nok heller aldrig sker fremover."

Det kan derfor være fristende at lukke munden på brugeren ved at sige, at
man mener at have rettet fejlen selvom man ikke har. Man stoler altså ikke
på brugeren og tillæger vel i virkeligheden brugeren en (meget mild) form
for psykosomatisk sygdom...

Det er naturligvis pinligt overfor en selv den dag, man opdager fejlen. Med
årene og sin erfaring begynder man at tage brugerne alvorligt. Det er der
desværre mange, der endnu ikke har lært, heriblandt åbenbart en del læger og
forskere.

Man kunne passende opfinde et nyt begreb: Omvendt psykosomatisk sygdom.

Mvh

Lasse

---

"LR" <sda@dasda.dsd> wrote in message
news:42c6b5bd$0$6728$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg har været IT-konsulent i en pæn del år, og jeg kan sjovt nok genkende
> nogle træk i problemstillingen om psykosomatisk sygdom.

Din analogi lyder troværdig - og det er helt sikkert at nogle patienter har
ret, når de kritiserer en læge der fejer alt væk som hypokondri- og der er
en enkel maskinfejl, som burde være fundet.

Men stort set er legemet langt mere kompliceret end IT, og medicin er
symptombehandling

"Tilfredshed beskytter én mod forkølelse. Er en kvinde, som ved, at hun er
velklædt, nogensinde blevet forkølet?" Nietzsche
"Der findes intet, kroppen kan lide af, som sjælen ikke kan have nytte af.
George Meredith

" Fra Livets Krigsskole. Hvad der ikke dræber mig, gør mig stærkere
Nietzsche

"I have learned much from disease, which life could have never taught me
anywhere else.Goethe (1749-1832)German Poet, Dramatist, Novelist, and
Scientist