Min hunkat Popsie har et fast ritual hver aften når jeg er kommet i
seng. Så skal der kæles og nusses, og ikke mindst spindes og savles
ned i hovedet på mor. Lækkert! :-/
Nå, men man afviser jo ikke en kælen og kærlig kat. Heller ikke selv
om hun i bar kælenskab lige skal tygge godt og grundigt i mine fingre.
Denne kæleomgang kan vare fra 5 min til en halv time, og så gider hun
ikke mere og finder et sted at lægge sig til at sove, og så lægger
"mor" sig da osse til at sove.
Så langt så godt.
I går aftes havde hun dog ikke helt fået nok i første omgang, og "mor"
havde lagt sig til at sove (men var ikke faldet i søvn endnu). Popsie
spinder højlydt og trasker rundt om hovedet på mig og håber på at få
lidt mere nus og leder efter en ledig hånd som hun så kan gnubbe sig
op af. Da dette ikke lykkedes stiller hun sig op lige ud for mit
ansigt (jeg kan ikke se hende, for der er bælgmørkt i vores
soveværelse) og så siger hun en besynderlig lyd, hvorefter hun så
fortrækker. Jeg tænder lyset for at se om der er noget galt, og lige
ved siden af min hovedpude ligger så aftenens ration af tørfoder, som
lige har været en gang ned at vende. YIKES!
Sådan en kat _må_ man da bare elske, ikk'?
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
En forening for den brede del af befolkningen
Vi holder åbningsfest d. 3. september 2005
Skal du med?