---

Når avl er tabt slag, så snyd

Følgende tyske borgerfilosofi er upassende idag med velfærdsstatens
nydelses-mentalitet:

"Det som bør være resultatet af veludført arbejde, gør vi som *fest*, og
bedrager os til at tro, at lykken kan opnåes ved sådant snyderi".Goethe
(1749-1832)



Tolstoi byggede sin "Kreuzer-sonaten" på extrem foragt for "fornøjelsessex"
= DEN FALSKE FEST

og forgudelse af "formeringssex" som det eneste, der giver ægte trivsel her
i livet.



Så firkantet tænker ikke mange idag - og erotik er blevet opreklameret, som
en leg, der overgår næsten alt andet. I dyreverdenen findes "bestigning"
der ikke sker i brunstperiode og har befrugtningsformål - som kun handler om
at markere rang - at symbolisere status. Den abe(m/k), der har
magt/lederskab/respekt i flokken, vil andre vende røv til for at blive
besteget (evt kort og symbolsk, og begge køn) - ligesom den vil få sin pels
soigneret af de underordnede, og begge parter vil i denne "grooming-seance"
få høj koncentration af endorphiner i blodet, altså det naturlige
lykke-morfin.



Hvis man ser avls-sex som hanners ideal - flest mulig samlejer med flest
mulig lækrest mulig hunner og deraf følgende flest mulig potentielt-vindende
børn - så bliver andre slags sex til "andenrangs".

Men det bedste er det godes værste fjende.

Det er om at få det bedst mulige ud af de vilkår, man har - og så er
spørgsmålet, om der er grund til at se ned på købesex, homosex og onani som
alternativ til hetero-partnersex, når det altsammen nok er en slags
surrogater for den formeringssex, som kun få virkelige social-vindere opnår
nogle få gange i løbet af livet. Er det ikke ren mode at se en nydelsesform
som finere end en andenÅ
- folk ved. hvad der er godt for dem selv, og hvad de har håb om. Intet
bør kaldes høj-rang og lav-rang, sundt eller sindsygt. Enhver fugl pipper
med sit næb.

Lad det fri markeds udbud og efterspørgsel afgøre hvem bliver rig og får
denne status-fordel - det kan måles og vejes i § og yen -

- men smagsdommeri om. hvad er atrraktivt og påskønnelsesværdigt,
bør staten holde sig langt væk fra - ligesom moral er en privatsag, nu da
ingen tror på gudegiven ens-for-alle-moral.

Vi er i stigende grad blevet moral-relativister, takket være Luther,
oplysningstiden, Brandes, Nietzsche, Wilde, Glistrup og andre der har
sparket udviklingen ud af religionens intolerante sump.