"fam. Ager" <dsl134977NOSPAM@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:42b2845a$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Anita Andersen" <Great-dane@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:42b27cef$0$288$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Jeg ser at nogle referer til den test som blev lavet af Tænk & Test
>>
http://www.taenk.dk/tt/2004/tt41/hund/skema/
>> Jeg syntes at denne artikkel her begraver Tænk & Test's Test af
>> hundefoder.
>>
http://fuhlendorf.dk/dansk/temasider/tenk-test.htm
>>
>> mvh
>> Søren
>>--------------------------
>
> det er nemlig det!, tænk og test kan ikke bruges til en hujende fis!
> og det er vist også blevet diskuteret herinde til hudløshed...
>
> mvh. marie
>
Henrik Teglgard Lund, Tænk + Test, 10-3-2004-03-12
Oplæg til svar på Knud Steensborgs kritik i DR P4-Panelet
Henrik Teglgaard Lund, Testkoordinator, Tænk + Test (e-mail htl@fbr.dk)
Det er ikke første gang vi som forbrugerblad kommer i clinch med producenter
og forhandlere. Det
kan vi leve med, fordi vores opgave netop er at varetage forbrugernes, og i
dette tilfælde
hundeejernes interesser.
Jeg vil indlede med at rette nogle misforståelser, som var i Steensborgs
indlæg. Han sammenlignede
vores kemiske analyse af hundefoderprodukter med et norsk forskningsprojekt,
hvor hundefoder er
blevet testet på nogle mink. De to projekter har intet med hinanden at gøre.
Vi nævner ganske
rigtigt det norske projekt i vores artikel, fordi resultaterne af
forskningsprojektet kom samtidig med,
at vi var ved at bearbejde resultaterne af vores fodertest, og vi synes jo
selvfølgelig, at det er
interessant, at det forskningsprojekt peger i samme retning som vores
resultater. Men de to projekter
har altså intet med hinanden at gøre.
Steensborg siger også, at vi har sammensat et panel af dyrlæger, hvoraf en
af dem repræsenterer en
dansk producent af billige fodertyper. Det er fuldstændig forkert. Vi lavede
vores kemiske analyse i
samarbejde med nogle uafhængige specialister på det her område. Efter vi
havde lavet vores
analyse, og vi havde lavet vores egne konklusioner, så bad vi om kommentarer
fra forskellige
personer i branchen. En af dem var denne foderproducent, VPG, som fik lov
til at kommentere på
vores resultater. Vi spurgte også dyrlægernes egen formand, som også er
citeret i vores artikel. Vi
spurgte såmænd også den anden store danske producent af hunde- og
kattefoder. Der fik vi nej til at
komme på besøg. De ville ikke snakke med os.
Vi bliver kritiseret for, at kildematerialet er for dårligt. At vi har lavet
et øjebliksbillede. Men det er
sådan vi arbejder, og vi mener, det er en god måde at gøre det på. Når vi
laver sammenlignende test
af produkter, så gør vi en dyd ud af, at vi går ud og henter produkterne fra
hylderne selv. Vi har i
det her tilfælde været rundt i supermarkeder, dyreklinikker og dyrehandler
og købt foder, præcis
som hundeejere selv gør. Så har vi taget sækkene med hundefoder med på
laboratoriet. Vi har brugt
mange penge på at få lavet de kemiske analyser af foderet. Det er selve
metoden i at lave
sammenlignende test. Vi kan så selvfølgelig ikke sige, om produktionen
ændrer sig - dvs. hvis vi
købte en sæk foder en måned efter, så ville den måske være anderledes. Men
vi har købt en sæk
foder, som lige så godt kunne være købt af en hundeejer, så vi synes, det er
en god måde at lave en
stikprøvekontrol på.
Vi bliver kritiseret for, at den kemiske analyse er meningsløs i sig selv.
Det mener vi ikke er rigtigt.
Vi mener, at man med en kemisk analyse kan sige nogle meget vigtige ting
omkring indholdet af
stoffer i hundefoder. Dyrefoderbranchen selv har opstillet normer for, hvad
der skal være af stoffer,
proteiner og fedtsyrer osv. Dvs. hvad der skal være i hundefoderet, for at
det giver en basal god
dækning af hundens behov. Det er præcis det, vi har testet de her produkter
op imod.
Der er i denne forbindelse interessant at det tyske magasin "Öko-Test" i
deres marts-nummer
offentliggør en test af hundefoder, hvor de ligesom os benytter sig af en
kemisk analyse af
foderprodukterne. Denne test er gennemført under ledelse af en professor fra
Wiens veterinære
universitet med speciale i ernæring. Han udtaler blandt andet at den kemiske
analyse ikke kan
fortælle alt, fx- om råvarernes kvalitet, men analysen kan alligevel
fortælle en række vigtige
aspekter om foderet.
Henrik Teglgard Lund, Tænk + Test, 10-3-2004-03-12
Steensborg siger, at uden egentlige fordøjelighedsforsøg, hvor man tester
hundefoderet på hunde i
en længere periode, kan analysen slet ikke bruges til noget som helst. Det
mener vi ikke er rigtigt,
men vi mener selvfølgelig også, at det er en god idé at få lavet den slags
forsøg.
Steensborg henviser til, at foderproducenterne laver deres egne
fordøjelighedsforsøg af deres egne
produkter, og det er da fint, men det er meget vanskeligt for os og for
uafhængige forskere at få fat i
de resultater, så vi vil opfordre til en større åbenhed fra producenternes
side. Spil med! Hvis jeres
foder er af så god kvalitet, som I siger, så må det være interessant for jer
at få synliggjort, at det
faktisk er så meget bedre.
En af de ting, som har været debatteret meget i den her sammenhæng, det er,
hvad det koster at
fodre med det her hundefoder pr. dag, og hvor vi fandt frem til, at det
dyreste var ca. 5 gange så dyrt
som det billigste. Vi blev kritiseret i den forbindelse for, at vi havde
baseret os på estimerede
energimængder i foderet. Men jeg har lige været inde og regne på det igen,
hvor jeg har taget
udgangspunkt i de deklarerede fodermængder, dvs. at vi har set på, hvor
meget foder en 20 kg hund
skal have ifølge deklarationen og så regnet på, hvad det koster. Der er
stadigvæk en kæmpestor
forskel fra de billigste til de dyreste. De billigste koster 1 krone og 70,
og de dyreste koster 8 kroner
og 50 øre pr. dag at fodre hundene med. Så der er altså stadigvæk en
kæmpestor forskel, også selv
om man baserer sig på foderproducenternes egne oplysninger om, hvor meget
foder hunden skal
have.
I dag bliver hundeejere kraftigt opfordret til at spørge deres dyrlæger om,
hvilke fodertyper de skal
bruge til deres hund, og det kan da også være udmærket i mange tilfælde, men
forestil jer et øjeblik,
at situationen var sådan her for mennesker: At alle danskere skulle på besøg
hos en klinisk diætist
for at få opstillet en kostplan, og at denne kliniske diætist tilfældigvis
samtidig sælger mad og lige
præcis de fødevarer, som passer til denne her patients behov. Det ville jo
være en helt urimelig
sammenblanding af interesser.
Der er visse elementer af det inden for hundefoder, og det er med til, at vi
synes, det er meget
vigtigt, at der kommer uafhængige spillere på banen. At vi kan lave test,
som helt uden økonomiske
interesser - udelukkende med ønsket om at skabe et overblik for
forbrugerne - går ind og laver
sammenlignende test af produkter. Det vil vi også gøre fremover. Vi vil
selvfølgelig hele tiden blive
klogere. Bliver der et bedre grundlag at lave de her test på, bedre
fordøjelighedsforsøg osv., så vil vi
naturligvis bygge på de tal og dermed, hver gang vi laver en test af fx
hundefoder, kunne give et
endnu bedre overblik over produkterne på markedet.
Forbrugerbladet Tænk+Test har i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse undersøgt
indholdet af 21
tørfoderprodukter til hunde.
Undersøgelsen har ramt lige ned midt i en meget følelsesladet debat om foder
til hunde. Desværre
er Tænk+Test undervejs også blevet fejlciteret og taget til indtægt for
udsagn fra en række af de
personer, bladet har interviewet. Vi skal her i kort form søge at rette op
på nogle af
misforståelserne.
Tænk+Test har undersøgt om 21 produkter lever op til de internationale
normer som den
europæiske sammenslutning af kæledyrs-foderproducenter (Fediaf) og den
amerikanske
sammenslutning (AAFCO) - altså industrien selv - har fastlagt.
Produkterne er analyseret for indholdet af en lang række stoffer, som er
væsentlige for hunde.
Undersøgelsen, som er gennemført i samarbejde med dyrlæger fra
Landbohøjskolen i København,
viser, at alle de undersøgte produkter lever op til disse ernæringsmæssige
krav.
Til gengæld er der stor forskel på prisen. For at belyse hvorfor, har bladet
interviewet en række
dyrlæger og branchefolk, bl.a. formanden for de praktiserende dyrlæger
Johannes Hecht-Nielsen.
Han forklarer i bladet, at dyrlæger anbefaler dyrere foder, fordi de mener,
at hundene lever længere
og trives bedre med disse produkter. En anden interviewet, producent Kim
Hesvang, der producerer
både billigt og dyrt hundefoder, erkender dog, at kvalitetsforskellen ifølge
ham er langt mindre end
prisforskellen.
I undersøgelsen har Tænk+Test lagt vægt på, at der er tale om raske, voksne
hunde. Og
konklusionen er, at en rask hund kan få dækket sine behov og leve fint på
billigt foder. Men - som
det understreges i bladet - det er vigtigt at holde øje med sin hund og se,
om hunden trives med det
foder, den får.
Af Tænk+Test prisundersøgelse fremgår det, at prisforskellen på hundefoder
er høj, og vores
analyse af indholdsstofferne tyder på, at den er urimelig høj i forhold til,
hvad der er nødvendigt for
at ernære almindelige sunde og raske hunde. En norsk undersøgelse som for
nylig er offentliggjort
peger i samme retning.
For at belyse problemstillingen til bunds, er vi helt enige i, at det vil
være interessant med et stort
sammenlignede fodringsforsøg. Et sådan forsøg koster millioner af kroner,
men der står uvildige
forskere parat til at løfte opgaven. Vi kan kun opfordre den branche, som
hvert år omsætter for
mange millioner, til at støtte et sådan tiltag. Og det vil helt sikkert også
være af stor interesse for de
dyrlæger, som anbefaler og sælger det dyrere foder.
I mellemtiden er Tænk+Test undersøgelse tilgængelig for alle på
http://www.taenk.dk/tt/2004/tt41/hund/
Produkterne er bl.a. analyseret for indholdet af råprotein, råfedt,
kulhydrat, træstof, aske, calcium,
fosfor, indholdet af aminosyrer samt fedtsyrefordelingen. Mineraler,
aminosyrer mv. udgør i alt 28
forskellige stoffer. Fedtsyrefordelingen er opgjort på i alt 53 forskellige
fedtssyrer. Alt i alt er der
gennemført flere tusinde analyser af foderet.