---

Ja så blev det Luna´s tur til at komme en tur under dyrlægen behandling.
Noget vi havde glædet os meget til, da hun var meget "larmende" og tydeligt
frustreret.....

Men ak.....puha hvor er hun dog et sørgeligt syn Da jeg har haft to
hunkatte tidligere, var jeg godt klar over at det ville være en hård omgang
at få hende igennem....men præcist hvor hårdt (specielt for hendes mor
havde jeg lykkeligt glemt....
Vi fik hende hjem i går eftermiddags...hun vaklede selvfølgelig en del rundt
(hvilket jo er helt normalt). Men hun kunne næsten ikke holde øjnene
åbne.....hun besøgte rimeligt hurtigt bakken....og da hun havde gjort hvad
hun skulle (en micro tissetår) faldt hun i søvn derinde føj et ynkeligt
syn....jeg hentede min dyne, tog hende med ind på sofaen, lagde hende på min
brystkasse.....der lå hun så og sov, mens jeg nussede og roste hende i 4
stive timer......
Hende som ellers "snakker" meget, har ikke sagt et kvidder endnu......
Emil er imidlertid, stik mod mine forventninger til den laban, MEGET sød ved
hende...hun bliver nusset og slikket....måske han prøver at opmuntre hende,
hvem ved...
Hendes ører (hun er selvfølgelig blevet øremærket i samme moment) er også
til gene for hende...og hvis jeg så meget som snitter dem, så undviger hun
med det samme....og hende som ellers eeelsker at få nulret ører....suuuk,
pylre, pylre....puha det er altså hårdt for hendes mor
Og nej hvor er hun blevet TYND!! Hun var en spinkel lille dame i forvejen,
men nu er hun helt indsunken......er der nogen der har nogle gode råd til at
kræse ekstra for hende?? gerne noget der feder, da hun jo kun er 5½ md
gammel.....
Nå men jeg bløder ihvertifald...og håber på at hun kommer sig hurtigt
......kald mig bare en pylremor, men det er jo mig der er "skyld" i hendes
tilstand

Det var lige et laaangt indlæg..SORRY, men min pylren skulle lige deles

/Trine....og en meget øm Luna der nu ligger og sover, efter at have spist en
micro bid mad

---

leverpostejg? Jeg mener nogen anbefalede det til en hunkat med killinger...så
måske det også ville være kræs for en lille hunmis der bare skal nusses om? Mine
to eeeelsker det...vi har bare den omvendte bekymring, nemlig at vægten nødigt
må stige (de er bare lige tilpas nu).
Puha, narkose er altså bare ikke sjovt. Laban bider det ikke hårdt på, men
jeg var oprigtigt nervøs for Freja efter deres tandrens. Hendes tunge (hvor der
mangler et stykke...formentlig fra et gammelt uheld) stak konstant ud mellem
fortænderne som et stykke tørt filt, hun kunne ikke rigtig bruge bagkroppen og
pludselig blev hun helt hvid på snude, trædepuder osv. Jeg sad også i flere
timer med hende pakket ind i sveatre, hvor hun blev nusset og masseret, fordi
jeg havde på fornemmelsen at hun ikke rigtig selv kunne holde sig varm....og
telefonen og dyrlægens nummer lå lige ved siden af.
Laban, der som navnet antyder er en laban, var hurtigt ovenpå igen, og han
kom også regelmæssigt hen til hende og vaskede hendes ører eller gned kort snude
med hende....han var så mild. Så måske de her ellers barske misser bare ved,
hvornår der er behov for omsorg? De er virkelig bare sociale dyr...slet ikke så
meget enspændere som jeg altid førhen havde troet.
Føler med dig og Luna...man føler sig godt nok lidt styg, selvom man ved at det
er det rigtige man har gjort.
- Gitte

---

"Trine" <musen@kirstein.dk> skrev i en meddelelse news:9fa2ad$131$1@news.cybercity.dk...
> Og nej hvor er hun blevet TYND!! Hun var en spinkel lille dame i forvejen,
> men nu er hun helt indsunken......er der nogen der har nogle gode råd til at
> kræse ekstra for hende?? gerne noget der feder, da hun jo kun er 5½ md
> gammel.....

Hej Trine

Du skal tænke på, at der trods alt bliver fjernet
nogle ting indeni hende, så de vil altid se slankere
ud bagefter. Det har en tendens til at blive erstattet
af fedt henad vejen Desuden vil hun de første
par dage suge meven ind, fordi det gør ondt på
hende, og så kan de altså se dramatisk tynde ud.
Jeg synes bare, at du skal fortsætte med at give
hende et godt killingefoder. Du skal se, hun skal
nok få lidt mere sul på kroppen hen ad vejen. Hun
er jo i voksealderen og det er ikke unormalt, at de
er lidt ranglede at se på.

Held og lykke med patienten - og nej, det er ikke
sjovt, men nogen gange tror jeg det er værre for
os andre

--
Hilsen Helle
If man could be crossed with a cat, it would
improve man, but it would deteriorate the cat.
- Mark Twain

---

d. 02/06/01 8:56 skrev Trine på musen@kirstein.dk i artiklen
9fa2ad$131$1@news.cybercity.dk:

> føj et ynkeligt
> syn....jeg hentede min dyne, tog hende med ind på sofaen, lagde hende på min
> brystkasse.....der lå hun så og sov, mens jeg nussede og roste hende i 4
> stive timer....

Hej Trine og Luna (og Emil)

Åh ja - jeg husker det som det var i går - væmmeligt!
2 halvbevidstløse ynkelige misser, der ravede rundt i ren
selvopholdelsesdrift for at få lidt varme i kroppen. De var så kolde, så
kolde. Jeg gjorde næsten det samme som du, en ulden trøje på, ned på sofaen,
2 forkomne kolde misser på maven og endnu en uldtrøje pakket ovenpå. Og så
da de fik varmen gik lyset bare ud for dem...
Så var vi til gengæld bange for, at de var ved at gå i coma - især Donna var
stort set bevidstløs i flere timer - dyrlægen havde ingen forklaring på, at
hun blev _så_ medtaget
Men næste morgen kom hun ind i sengen til mig på næsten stabile små poter -
og æltede med både for og bagpoter (her aldrig set det fænomen hverken før
eller siden) - hun var måske lettet over at føle sig som "sig selv" igen
Jeg håber Luna snart kommer til hægterne.
Medfølende genbohilsen fra Donna, Ditte og Ann

---

Hej igen

I dag går det meget bedre Lige nu er damen ikke hjemme, hun er ude på
trappen og lege med Emil som synes det er dejligt at "lillesøs" er på
banen igen....
Han har godt nok været meget underholdende......
Han har cirka hver halve time været henne ved hende for at se om hun nu gad
at lege...mmrraa, mmrraa, mmrraa (det er Emil´s sprog det er yderst
sjældent at han miaver, men han mmmrraa´er stort set hele tiden, hvilket
hans mor er stor fan...sikke nogle laaange konversationer vi har haft

Luna er nu blevet helt sikker på benene igen....men hun trasker dog stadig
rundt i et adstadigt tempo...ikke noget med at løbe....

Hun har spist som hun plejer, så der er håb for vægten forude
Hun har stadig ikke sagt et kvidder, men jeg er fuld af fortrøstning...det
skal nok komme....Ellers har vi jo vores Emil...der gerne bidrager med et
par mmmrraa´er ekstra

I har fuldstændig ret....det har nok været værst for mig
Tak for jeres hilsner ...det varmer når man er en pylremor

/Trine, Emil og lille Luna...som snart er grøn over det hele af at vaske
sine nymalede ører....


"Ann Rudbeck" <ann_rudbeck@c.dk> skrev i en meddelelse
news:B73F3F5B.483F%ann_rudbeck@c.dk...
> d. 02/06/01 8:56 skrev Trine på musen@kirstein.dk i artiklen
> 9fa2ad$131$1@news.cybercity.dk:
>
> > føj et ynkeligt
> > syn....jeg hentede min dyne, tog hende med ind på sofaen, lagde hende på
min
> > brystkasse.....der lå hun så og sov, mens jeg nussede og roste hende i 4
> > stive timer....
>
> Hej Trine og Luna (og Emil)
>
> Åh ja - jeg husker det som det var i går - væmmeligt!
> 2 halvbevidstløse ynkelige misser, der ravede rundt i ren
> selvopholdelsesdrift for at få lidt varme i kroppen. De var så kolde, så
> kolde. Jeg gjorde næsten det samme som du, en ulden trøje på, ned på
sofaen,
> 2 forkomne kolde misser på maven og endnu en uldtrøje pakket ovenpå. Og så
> da de fik varmen gik lyset bare ud for dem...
> Så var vi til gengæld bange for, at de var ved at gå i coma - især Donna
var
> stort set bevidstløs i flere timer - dyrlægen havde ingen forklaring på,
at
> hun blev _så_ medtaget
> Men næste morgen kom hun ind i sengen til mig på næsten stabile små
poter -
> og æltede med både for og bagpoter (her aldrig set det fænomen hverken før
> eller siden) - hun var måske lettet over at føle sig som "sig selv" igen

> Jeg håber Luna snart kommer til hægterne.
> Medfølende genbohilsen fra Donna, Ditte og Ann
>