Hejsa.
Ja, jeg ved godt at spm er lettere tåbeligt, men vi er altså ved at være
lettere bekymrede for Sif....
Sif er ca 7 ½ år (født i august), lab-x og steriliseret sidste sommer...
uddannet som redningshund ved beredskabet... har altid levet et aktivt liv,
hvor hendes fysiske/psykiske ressourcer og evner er blevet brugt til det
yderste...
Bortset fra en tiltagende psykisk ubalance i forbindelse med løbetiderne
(derfor steriliseret - med succes!) har hun altid været en glad, aktiv og
legesyg vovse...
I september sidste år fik vi så Dise, og Sif havde nærmest en opblomstring,
hvor hun pjankede og legede, som om det var _hende_ der var en lille hvalp
Men så....
I slut oktober blev hun pludselig direkte skudræd... der havde ganske vist
været tegn på nervøsitet hos hende gennem hele år 2000 efter nytårsaften,
men ikke i sådan en grad, at vi egentlig mente at der var et problem...
Trods ihærdig træning, har Sif stadig problemer med skud :(
Siden oktober har Sif også været oppe at slås tre gange (med den samme
tæve!)... Idag har hun alvorlige problemer med at være i nærheden af alt for
mange fremmede hunde (han såvel som tæve) så længe hun er i line.. :( På os
virker det nærmest, som om hun, efter det sidste overfald, tænker, at _hun_
hellere må bide først!
Terroristen Dise afvises ikke længere så kraftigt... Det virker som om Sif
ikke længere er i stand til at hævde sin førsteposition... Fx får Dise lov
til at bide så hårdt i Sifs løse halshud at Sif nogen gange ømmer sig - og
det sker vel at mærke uden at Dise efterfølgende får en lektion i ordentlig
opførsel...
Af og til virker Sif direkte trist og ked... modløs og uden lyst til at
ændre på sin situation... Ting som hun ellers altid har kunnet/villet er
pludselig blevet uinteressante... Undtagelsen er hendes fascination af mad,
og hun har da også taget lidt på...
Gennem de sidste par uger har vi så lagt mærke til at Sif blev "fjern i
blikket", og da hun så sidste mandag morgen nødigt ville rejse sig op fra
sofaen, var det fluks til dyrlæge... og en foreløbig diagnose der lød på en
lettere forvridning af ryg og hofte. Hjem til hvile, massage og kun
lufteture, dvs ingen træning... Da dette ikke har hjulpet godt nok, er der
nu mistanke om evt gigt, og derfor bestilt tid til røntgen og yderligere
undersøgelser i næste uge...
Ved første dyrlægebesøg blev syn og hørelse også tjekket, dog uden at der
kunne findes nævneværdige problemer/aldersforandringer... Blodprøver for
både det ene og det andet var også fine...
Men helt ærligt... her står vi med en hund som aldrig tidligere har fejlet
det mindste (undtagen kennelhoste for 5 år siden) - og som nu i løbet af
relativ kort tid har forandret sig utroligt meget... og vi spekulerer vildt
over _hvad_ årsagen mon kan være???
Et bud kan være alderdom... men kan det virkelig passe??? Går
aldersforandringer så hurtigt???
Jeg kunne sagtens komme med mange flere indikationer og ex på Sifs
forandring, men det her må du' til en begyndelse...
Håber at nogen kan forstå dette lidt forvirrede indlæg...
Mvh Ann