Kommunisten og talsmanden for "Komiteen for et Frit Irak" Carsten Koefod
taler i BT lige ud af posen om Saddam og lyder præcis som når hans
meningsfæller forsvarer Lenin, Stalin, Mao og andre kommunisters
ugerninger i fortiden. Melodien lyder sådan her: X lavede godt nok nogle
fejl(fejlene nævnes ikke, hvis de gør så kun overfladisk eller fejlene
skyldes USA og andre imperialisters handlinger, som har tvunget X til at
bruge ubehagelige midler), men X gjorde jo meget godt og så opridses en
del eksempler(som om disse eksempler hvis de overhovedet holder, kan stå
helt alene). Et eksempel kunne være: Der var ingen arbejdsløshed i X´s
tid. Man glemmer så bare at arbejdsløshed er jo ikke det samme som at
befolkningen har det godt, for hvad nu hvis denne arbejdsløshed skyldes
tvangsarbejde til en ussel løn. Nå men læs selv:
Han mener heller ikke, at Saddams tyranniske Baath-parti var så slemt,
som det blev fremstillet i medierne. Faktisk er Saddam slet ikke den
massemorder, som han blev gjort til. Den virkelige massemorder er Bush.
»Man kan ikke bare sige, at Saddam stod op om morgenen og tænkte på,
»hvordan han kunne dræbe flest muligt. Det er ikke seriøst. Saddam
»Hussein har begået fejltagelser, men vi kender ikke hele historien om
»ham. Jeg er sikker på, at det billede, der er blevet tegnet af det
»tidligere styre, er forkert,« mener Carsten Kofoed.
For at sætte kronen på værket og grinagtiggøre endnu flere irakere, der
lå under for eks-tyrannens rædselsstyre, karakteriserer han Saddams
parti som noget, der kan sammenlignes med de danske socialdemokrater.
»De irakere, der findes i Danmark, er flygtet fra Baath-partiet, ja. Man
»kan være imod partiet, men hvis du forsimpler beskrivelsen til, at
»Baath var et diktatur, der ville slå ihjel, er det ikke seriøst. Tænk
»på at Baath-partiet i 70erne lavede en velfærdsstat, der kan
»sammenlignes med Danmark,« siger han.
Desuden havde kvinderne en dejlig tilværelse i Irak, mener Carsten
Kofoed:
»Baath-partiet har haft en stor opbakning blandt befolkningen. De har
»haft millioner af støtter. Det kan man ikke se bort fra. Kvinderne var
»på arbejdsmarkedet, man havde et kanon uddannelsessystem og lav
»arbejdsløshed. Man skal huske alle disse ting,« forklarer han.
BT [
http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=366962/]
Når folk siger til dig at nutidens mennesker er så fandens meget klogere
end fortidens mennesker, så glem aldrig ovenstående.
--
Med venlig hilsen
GB