/ Forside / Interesser / Fritid / Foto / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Hurtig test af Kenko Teleplus 300 2*TC
Fra : Jan Bøgh


Dato : 03-06-05 17:14

Jeg har længe ønsket en kraftigere 'kiggert' end min 300 mm F2.8 (der ellers
er et vidunderligt objektiv - bortset fra at det er tungt som bare pokker).
En oplagt løsning er en telekonverter og den eneste mulighed, hvis jeg ville
bevare AF på ikke AF-Sobjektiver, var Kenko teleplus 300 2*TC.
Jeg har ved flere lejligheder spurgt her i gruppen, men tilsyneladende er
der ikke rigtigt nogen, der har gjort sig nogle erfaringer ud over 'har på
fornemmelsen'.
Jeg har derfor begået en lille test af kombinationen, og konklusionen er
(desværre) nedslående. Men se selv, hvis det interesserer dig:

http://jan.boegh.net/Album/Teknik/Skabelon_foto.htm

Og det var så mit bidrag til udstyrsdiskussionen i dag.

vh
Jan

--
Fotoamatør af Guds nåde.
PS: Nye (opdateret 23/5/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm



 
 
Hans Kruse (03-06-2005)
Kommentar
Fra : Hans Kruse


Dato : 03-06-05 18:59

> Jeg har ved flere lejligheder spurgt her i gruppen, men tilsyneladende er
> der ikke rigtigt nogen, der har gjort sig nogle erfaringer ud over 'har på
> fornemmelsen'.

Måske ikke med din kombination, men ellers er flere der har gjort erfaringer
med en 2x TC. Jeg har postet billeder i flere omgang.

> Jeg har derfor begået en lille test af kombinationen, og konklusionen er
> (desværre) nedslående. Men se selv, hvis det interesserer dig:
>
> http://jan.boegh.net/Album/Teknik/Skabelon_foto.htm

Tak for det. Jeg har selv haft en plan om en lignende test med min Sigma
300mm og den nys indkøbte Sigma 2x TC. Jeg har dog ikke haft tiden og
lejligheden til det endnu. Umiddelbart virker min kombination ganske godt ud
fra de billeder jeg har taget.

--
Kind Regards,
Hans Kruse
http://www.pbase.com/hkruse




Jan Bøgh (04-06-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 04-06-05 09:15

Hans Kruse wrote:
>> Jeg har ved flere lejligheder spurgt her i gruppen, men
>> tilsyneladende er der ikke rigtigt nogen, der har gjort sig nogle
>> erfaringer ud over 'har på fornemmelsen'.
>
> Måske ikke med din kombination, men ellers er flere der har gjort
> erfaringer med en 2x TC. Jeg har postet billeder i flere omgang.

Problemet er blot at de billeder, bl.a. du har offentliggjort, på ingen måde
svarer på mit spørgsmål: Kan mann lige så godt droppe TC'en og så benytte en
cropning i stedet.

> tiden og lejligheden til det endnu. Umiddelbart virker min
> kombination ganske godt ud fra de billeder jeg har taget.

Nøjagtigt det samme er jeg kommet frem til. Det relevante spørgsmål er blot
om det, når man vil have et bestemt udsnit skudt på en given afstand er
/bedre/ at benytte TC'en. Ellers er der IMO ingen grund til at slæbe rundt
på dyret.

vh
Jan

--
Fotoamatør af Guds nåde.
PS: Nye (opdateret 23/5/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm



Hans Kruse (04-06-2005)
Kommentar
Fra : Hans Kruse


Dato : 04-06-05 10:02

> Problemet er blot at de billeder, bl.a. du har offentliggjort, på ingen
måde
> svarer på mit spørgsmål: Kan mann lige så godt droppe TC'en og så benytte
en
> cropning i stedet.

Måske ikke, men når du ser på et billede, som det her
http://www.pbase.com/hkruse/image/44188070/original i 1:1 forhold og ser
hvor skarpt og detaljeret det er, så er det min erfaring at en upsampling på
ingen måde kan lave et sådant billede. Men det udelukker da ikke en mere
systematisk test tilsvarende, som du lavede med fast opstilling på stativ og
forskellige blændeværdier og ens lys og samme efterbehandling. Det vil jeg
lave ved lejlighed.

> Nøjagtigt det samme er jeg kommet frem til. Det relevante spørgsmål er
blot
> om det, når man vil have et bestemt udsnit skudt på en given afstand er
> /bedre/ at benytte TC'en. Ellers er der IMO ingen grund til at slæbe rundt
> på dyret.

Ja, min påstand indtil nu er at det er bedre at bruge TC'en. Men det er
selvfølgelig en påstand indtil det er bevist ved systematiske tests.

--
Kind Regards,
Hans Kruse
http://www.pbase.com/hkruse




KNL DtP (03-06-2005)
Kommentar
Fra : KNL DtP


Dato : 03-06-05 19:37

"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:42a081d0$0$73182$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Jeg har derfor begået en lille test af kombinationen, og konklusionen er
> (desværre) nedslående.

"I'm not sure I agree with you a hundred percent on your police work, there,
Lou" - Fargo (1996).


Jeg har lige læst din mini-test igennem, og jeg er ikke helt enig i din
konklusion (derfor citatet). Synes dit initiativ er rigtigt godt, så mit indlæg
skal ikke ses som et personligt angreb (der ellers er så populære for tiden),
men blot som en anden vurdering...

Først er der lige et par småting ved testen, som jeg synes, kan gøre en
sammenligning uklar: Dels er nogle af billederne taget i solskin, mens andre er
taget ved overskyet belysning (se hvordan skyggen under murstenene ændrer sig).
Dette betyder meget for kontrasten i billedet. Dernæst er der ikke anvendt
stativ, hvilket kan have påvirket resultatet (flere af billederne er skæve og
ikke-parallelle med muren).

Du nævner intet om, hvordan du har behandlet billederne efterfølgende. Er de
taget i JPEG eller RAW? Hvilke indstillinger har du brugt? Har du tilføjet
skarphed bagefter? Er det 100% crops vi ser, er den uden TC upsamplet eller den
med TC nedsamplet, så udsnittene er de samme? Da billederne er taget med
forskellige brændevidder (300 mm og 600 mm) på forskellige afstande, kan jeg
gætte mig til, at du har gjort et eller andet ved dem, således at tapen sådan
cirka fylder lige meget på hvert billede. Dette gør det desværre umuligt at
bruge din test til noget.


For at kunne lave en sådan test og få et brugbart resultat, er det nødvendigt at
opstille en form for tese, som beskriver dit formål og de omstændigheder, som du
prøver at efterligne.

Brugen af en teleconverter skal ses som en brøk:

Detaljer vundet pga. ekstra brændevidde
-------------------------------------------------------
Tab af detaljer pga. lavere kontrast og skarphed

Vinder man flere detaljer grundet en større forstørrelsesgrad (motivet fylder
mere i søgeren og optager flere MegaPixels i det færdige billede), end man taber
(som følge af teleconverterens nedsættelse af kontrast og skarphed), er brugen
af teleconverteren et hit (resultatet giver over 1). Taber man mere end man
vinder, er den et flop, fordi den endelige billedkvalitet forringes (resultatet
giver under 1). Giver resultatet 1 er det hip som hap, hvad man gør - derfor kan
man ligeså godt spare pengene på teleconverteren.

Alt efter hvilke variabler, der er med i ligningen, ændrer resultatet sig.
Objektivets og telecoverterens optiske kvalitet, afstand til motivet,
blændeåbning samt slutmedie. Især den sidste faktor er afgørende, for alt efter
om billedet skal vises på et webgalleri i 1.000 pixels bredde eller det skal
udskrives i 20 x 30 cm, vil det have indflydelse. Hvis det blot skal vises på en
skærm, kan man i langt de fleste tilfælde blot beskære billedet tættere, da det
alligevel skal nedsamples til omkring 1.000 pixels i bredden.

Et testscenariet kunne være fotograferingen af en fugl siddende på en pæl 10
meter væk. Første billede med 300 mm fylder fuglen kun halvdelen af søgeren,
mens den vha. teleconverteren og de 600 mm fylder det hele. Ønsket er at vise
flest mulige detaljer på fuglen, og ikke baggrunden, så 300 mm-billedet skal
beskæres, så det viser det samme som 600 mm'eren. Det koster i opløsning, som
går fra 6 til 3 MegaPixels. Når billedet udskrives har det med teleconverteren
en outputopløsning på 260 PPI, mens den andet er reduceret til 180 PPI.
Spørgsmålet er nu, hvilket har flest detaljer?

Teleconverteren vinder detaljer, ved at have alle 6 MP til rådighed ved selve
optagelsen, men taber kontrast og skarphed. Billedet taget alene med objektivet
har en masse detaljer og super skarphed, men da halvdelen af billedet skæres
væk, da det kun er centrum, der er interessant, sker der en forringelse, da
færre pixels skal dække samme areal på papir.

En sådan test ser jeg værende mere interessant og sigende, end billederne af
dine mursten, da fuglen afspejler en situation, som man som fotograf typisk vil
stå i.

For mit eget vedkommende har jeg bemærket, at jeg vinder flere detaljer end jeg
taber, og får dermed en højere opløsning, når jeg anvender min Tamron 1,4x
teleconverter sammen med mit Sigma EX 100-300 mm f/4 objektiv. Står objektiver
på 200 mm eller derunder, får jeg en ringere billedkvalitet med teleconverteren,
da jeg vil kunne nå denne brændevidde med objektivet alene (de 300 mm). Dermed
ved jeg, at såfremt jeg skal bruge størst mulig forstørrelsesgrad, og ikke har
mulighed for at gå tættere på rent fysisk, så er det med at få Tamron'en frem af
posen. Tabet i kontrast og skarphed kan der rimelig let kompenseres for ved
fremkaldningen af RAW-filen.

En lille bemærkning, inden dette svar bliver alt for langt, er at du måske
skulle prøve med en 1,4x teleconverter (såfremt du kan opstøve en til dit
objektiv). Forringelsen af kontrast og skarphed ved en 2,0x'er er ofte så stor,
at den førnævnte brøk ender med en værdi under 1. Med 1,4x'eren tror jeg, at du
vil kommer et stykke over 1.

Nu må vi se, om du så er enig i mit synspunkt. Jeg har desværre ikke mulighed
for selv at lave testen i øjeblikket, men jeg synes absolut det kunne være
spændende. Det kan være, at der skal afsættes en sommerferie-dag til
testarbejder :)

MVH

Kristian
www.knl-dtp.dk



Thomas (03-06-2005)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 03-06-05 22:38

"KNL DtP" <knl_dtp@hotmail.com> wrote in message
news:42a0a344$0$78285$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

KLIP... en hel masse væsenligt.

Jeg er meget enig i din kritik af testen. En test af denne type SKAL ske
under ensartet lysforhold og med objektiver i den længde er (solidt) stativ
en absolut nødvendighed for et retvisende resultat.

Når det så er sagt, så er jeg faktisk meget enig i testens konklusioner. Jeg
har også prøvet en KenkoPro 300 teleconverter 2x... og det giver en mærkbar
forringelse af billedkvaliteten. Jeg testede på en Nikon 300 mm f/4, der i
sig selv er et fremragende objektiv.

I stedet for 2x converteren har jeg nu anskaffet mig en 1,4x (også fra
Kenko), og det giver langt bedre resultater... uden dog at være i nærheden
af objektivet uden converter.

Hvorvidt converteren rent faktisk give et bedre billede end objektivet med
en tættere klipning - har jeg vanskeligt ved at bestemme mig for.

Thomas



Peter Michael Nielse~ (03-06-2005)
Kommentar
Fra : Peter Michael Nielse~


Dato : 03-06-05 23:01

> Hvorvidt converteren rent faktisk give et bedre billede end objektivet med
> en tættere klipning - har jeg vanskeligt ved at bestemme mig for.
>
> Thomas
>

Med baggrund i testens konklusion og Hans Kruse's tidligere viste billeder
kunne det være interresent at se en sammenlignende test af de forskellig
konvertere på samme objektiv. Jeg syntes at Hans's billeder taler for at med
et lysfølsomt objektiv kan der opnåes gode billeder med TC. Det er jo ikke
hvad denne test kommer fremtil. Så er der ikke nogle som har det nødvendige
udstyr som kunne gå sammen og lave en test, således vi kan få belyst
forskellen i kvaliteten på de forskellige TC'ere ?


--
Med venlig hilsen

Peter Michael Nielsen



Jan Bøgh (04-06-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 04-06-05 09:43

Peter Michael Nielsen wrote:

> Med baggrund i testens konklusion og Hans Kruse's tidligere viste
> billeder kunne det være interresent at se en sammenlignende test af
> de forskellig konvertere på samme objektiv. Jeg syntes at Hans's
> billeder taler for at med et lysfølsomt objektiv kan der opnåes gode
> billeder med TC. Det er jo ikke hvad denne test kommer fremtil. Så er

Så læser du ikke, hvad jeg skriver. Jeg forholder mig alene til om jeg rent
praktisk opnår /bedre/ billeder af samme udsnit på samme afstand.
Ved almindelige fotos i godt lys er det min umiddelbare betragtning at
resultatet med TC og med beskæring uden TC giver nogenlunde samme resultat.
Det er logik for perlehøns, at der med TC'en er 4 gange så mange pixels at
gøre godt med, ligesom der er dybdeskarphedsforskelle, der kan være en
fordel/ulempe alt efter situationen.

> der ikke nogle som har det nødvendige udstyr som kunne gå sammen og
> lave en test, således vi kan få belyst forskellen i kvaliteten på de
> forskellige TC'ere ?

Det ville være interessant.

vh
Jan

--
Fotoamatør af Guds nåde.
PS: Nye (opdateret 23/5/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm



KNL DtP (03-06-2005)
Kommentar
Fra : KNL DtP


Dato : 03-06-05 23:00

"Thomas" <tsFJERN@tschmidt.dk> skrev i en meddelelse
news:354oe.52456$Fe7.148496@news000.worldonline.dk...

> Når det så er sagt, så er jeg faktisk meget enig i testens konklusioner. Jeg
> har også prøvet en KenkoPro 300 teleconverter 2x... og det giver en mærkbar
> forringelse af billedkvaliteten.

Jeg tror det gælder for de fleste 2,0x teleconvertere. Den kraftige forstørrelse
æder så meget i opløsning, at de ekstra mm ikke kan bruges til noget alligevel.


> I stedet for 2x converteren har jeg nu anskaffet mig en 1,4x (også fra
> Kenko), og det giver langt bedre resultater

Ja, 1,4x giver et bedre trade off.


> ... uden dog at være i nærheden
> af objektivet uden converter.

Naturligvis vil billedkvaliteten ikke være den samme som uden teleconverter,
hvis du sammenligner to forkskellige motiver for opløsning.


> Hvorvidt converteren rent faktisk give et bedre billede end objektivet med
> en tættere klipning - har jeg vanskeligt ved at bestemme mig for.

Som jeg skrev i indlæget, så tror jeg, at det afhænger utrolig meget af hvilken
situation man er i, og hvilket slutmedie billedet skal bruges til. Hvis man vil
tage et billede af en flot fuldmåne, så behøver man jo ikke nogen supertele,
hvis billedet blot skal vises på en skærm. Man beskærer blot billedet og viser
det i 100%. Skal det printes har man dog alt for få pixels at gøre godt med.

Hvis optik og teleconverter er i orden (og spiller sammen), blænder en trin ned,
laver omhyggelig fokus, bruger hurtig lukkertid og solid støtte fra monopod
eller IS, så tror jeg, at gevinsten ved den ekstra brændevidde slår evt.
interpolering ved udprintning. Det skal næsten testest, for jeg tror det
afhænger meget af udstyr og motiv.

MVH

Kristian
www.knl-dtp.dk



Jan Bøgh (04-06-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 04-06-05 09:37

KNL DtP wrote:

> Først er der lige et par småting ved testen, som jeg synes, kan gøre
> en sammenligning uklar: Dels er nogle af billederne taget i solskin,
> mens andre er taget ved overskyet belysning (se hvordan skyggen under
> murstenene ændrer sig). Dette betyder meget for kontrasten i
> billedet.

For det første ville det være fedt, hvis man gjorde sig den ulejlighed at
læse, hvad jeg indleder med. Nemlig: 'Min metode har været simpel'.
Jeg postulerer ikke at testen er omfattende og med videnskabelig dybde,
hvorfor jeg mener at den skal læses med det udgangspunkt.

De vigtigste billeder - overfor hinanden er taget i nogenlunde samme
belysning, men pga. af vejrsituationen har det ikke været muligt.

> Dernæst er der ikke anvendt stativ, hvilket kan have
> påvirket resultatet (flere af billederne er skæve og ikke-parallelle
> med muren).

Jo, der har været anvendt stativ og jo, der er tale om at man står vinkelret
på muren og mht. sammenligningen to og to: Der er tale om at objektivet har
stået fastspændt, og TC'en er af- og påmonteret ved at vride
huset/konverteren af det fastspændte objektiv.

> Du nævner intet om, hvordan du har behandlet billederne
> efterfølgende.

Næh, det er vel i virkeligheden heller ikke afgørende, blot de er behandlet
ens. Men al den stund, at billederne uden TC er forstørret dobbelt så meget
(eller formindsket halvt så meget) burde dette faktisk være til fordel for
TCkombinationen, da TC-udsnittene alt andet lige er lavet ud fra 4 gange så
mange pixels.
Men billederne er taget i RAW, konverteret i PS CS (af hensyn til kontrol
over cropning og ens konvertering til jpg).
Mine egne konklusioner er draget på baggrund af de oprindelige RAWbilleder
vist i Nikonview og for non-TCerne i 100% på min skærm og for
TC-kombinationerne i 50%.
Er de taget i JPEG eller RAW? Hvilke indstillinger har

> du brugt? Har du tilføjet skarphed bagefter?

Nej.

> Er det 100% crops vi
> ser, er den uden TC upsamplet eller den med TC nedsamplet, så
> udsnittene er de samme?

Begge er samplet selvom nedsamplingen har været forslkellig - netop for at
kunne sammenligne bedst muligt.

> Da billederne er taget med forskellige
> brændevidder (300 mm og 600 mm) på forskellige afstande, kan jeg
> gætte mig til, at du har gjort et eller andet ved dem, således at
> tapen sådan cirka fylder lige meget på hvert billede. Dette gør det
> desværre umuligt at bruge din test til noget.

Vrøvl - det gør det muligt at besvare det spørgsmål, jeg stiller. Og /jeg/
postulerer jo ikke at det er en videnskabelig funderet test.

> For at kunne lave en sådan test og få et brugbart resultat, er det
> nødvendigt at opstille en form for tese, som beskriver dit formål og
> de omstændigheder, som du prøver at efterligne.

Undskyld udtrykket - men pis og papir. For at bruge testen til noget helt
andet end det, mine præmisser angiver, har du ret. Men jeg postulerer jo
netop ikke at have lavet et empirisk stærkt arbejde.

[cut en laaaang beskrivelse af en metodik, der intet har med min hurtige
test at gøre]

Men jeg må da nok sige at din nedsabling nok gør at jeg i fremtiden ikke vil
ofre energi på at offentliggøre tilsvarende.


vh
jan

--
Fotoamatør af Guds nåde.
PS: Nye (opdateret 23/5/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm



KNL DtP (04-06-2005)
Kommentar
Fra : KNL DtP


Dato : 04-06-05 10:37

"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:42a16848$0$73284$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Jo, der har været anvendt stativ og jo, der er tale om at man står vinkelret
> på muren

Så undrer det mig blot, at jo længere testen skrider frem, desto mere skæve
bliver billederne.


> Og /jeg/
> postulerer jo ikke at det er en videnskabelig funderet test.

Du har ret - du har ikke skrevet, at det var nogen videnskabelig test. Jeg kan
se, at du på siden har tilføjet testens præmisser.


> Undskyld udtrykket - men pis og papir. For at bruge testen til noget helt
> andet end det, mine præmisser angiver, har du ret. Men jeg postulerer jo
> netop ikke at have lavet et empirisk stærkt arbejde.

Fair nok - du er ikke enig i mit synpunkt. Jeg synes blot, at såfremt man
udfører og offentligt fremviser en test - videnskabelig eller ej - og ud fra
denne drager en konklusion, så må det vel være tilladt at komme med en saglig
kritik.

Var det blot en test for at vise andre i gruppen hvordan en teleconverter kunne
fordobble brændevidden, så ville din test være ganske glimrende - men du udfører
testen for at se, om der er nogen fidus ved at anskaffe sig en teleconverter vs.
at bruge objektivet alene.

Da det er et frit land vi lever i, har du naturligvis ret til at udføre testen
på de præmisser du opstiller, men jeg synes også blot, at du må være åben over
for lidt kritik.


> Men jeg må da nok sige at din nedsabling nok gør at jeg i fremtiden ikke vil
> ofre energi på at offentliggøre tilsvarende.

Hmmm - jeg var netop bange for, at det ville blive taget som et angreb og
nedsabling, og derfor forsøgte jeg også at holde min kritik ret saglig.

Jeg synes på alle måder, at det er et spændende emne, du har taget op, men for
at det kan danne baggrund for egentlige konklusioner, så skulle du måske have
brugt lidt ekstra tid på at udtænke testen. Det er så min mening, og jeg håber
så sandelig ikke, at den vil afskrække dig eller andre, for den sags skyld, i at
udføre små tests. Det er altid spændende at se, hvad folk går og laver.

Jeg håber derfor, at du ikke har taget kritikken af din test alt for ilde op -
det var på ingen måde meningen.

MVH

Kristian
www.knl-dtp.dk



Jan Bøgh (04-06-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 04-06-05 15:23

KNL DtP wrote:
> "Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
> news:42a16848$0$73284$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>> Jo, der har været anvendt stativ og jo, der er tale om at man står
>> vinkelret på muren
>
> Så undrer det mig blot, at jo længere testen skrider frem, desto mere
> skæve bliver billederne.

Se dog ordentligt efter. De biller der er taget på 4 m. er alle ens. Men det
er vel temmeligt indlysende at enten muren eller kameraet skulle flyttes,
når afstanden skulle være 12 m. Jeg valgte at flytte kameraet, hvorfor det
har drejet sig lidt i ophænget, da jeg flyttede det sammen med stativet.

>> postulerer jo ikke at det er en videnskabelig funderet test.
>
> Du har ret - du har ikke skrevet, at det var nogen videnskabelig
> test. Jeg kan se, at du på siden har tilføjet testens præmisser.

Hold dig venligst fra at påstå at jeg skulle snyde. Mine præmisser var også
nævnt, da du så siden første gang.

>> Undskyld udtrykket - men pis og papir. For at bruge testen til noget
>> helt andet end det, mine præmisser angiver, har du ret. Men jeg
>> postulerer jo netop ikke at have lavet et empirisk stærkt arbejde.
>
> Fair nok - du er ikke enig i mit synpunkt. Jeg synes blot, at såfremt
> man udfører og offentligt fremviser en test - videnskabelig eller ej
> - og ud fra denne drager en konklusion, så må det vel være tilladt at
> komme med en saglig kritik.

Ja, men kunne du ikke lide testens præmisser, så hold dig til kritik af den.
Men at hive min meget intermistiske og hurtige test ignennem en gang
empiristisk flueknepperi, det er helt uden for enhver proportion. Jeg
postulerer ikke at være dpreview eller en anden autoritativ kilde - jeg
havde bare for min egen skyld brugt en halv times tid på at undersøge nogen
ting, og dem ville jeg så stille til rådighed for andre, der var i samme
situation. Men det skulle jeg åbenbart ikke have gjort!

> Var det blot en test for at vise andre i gruppen hvordan en
> teleconverter kunne fordobble brændevidden, så ville din test være
> ganske glimrende - men du udfører testen for at se, om der er nogen
> fidus ved at anskaffe sig en teleconverter vs. at bruge objektivet
> alene.

Nej, jeg lavede testen for at se om /jeg/ ville have fornøjelse af at slæpe
rundt på en TC. Jeg har ikke udtalt mig det allermindste om jeres kære
egendele, jeg har alene købt en TC, fundet den skuffende, og står til at
droppe den. Men jeg har ved flere lejligheder forsøgt at få afklaret det
spørgsmål, jeg havde - bl.a. her igruppen - og ingen har kunne anvise et
sted, hvor jeg blot kunne få indikationer af hvad svaret ville være.
Hvis en eller anden gider udføre testen, som du i din visdom anviser det,
ville jeg have været fri for at undersøge det selv - nu er der bare intet,
der ligner - i hvert fald intet, jeg kunne finde. Og i al min naivitet
troede jeg, at resultatet måske kunne have være til fornøjelse for andre.
Jeg er blevet klogere.

> Jeg synes på alle måder, at det er et spændende emne, du har taget
> op, men for at det kan danne baggrund for egentlige konklusioner, så
> skulle du måske have brugt lidt ekstra tid på at udtænke testen. Det

Jeg synes testningen er uendelig kedelig, og har derfor ikke bestræbt mig på
at skabe validitet udover, hvad jeg selv havde brug for, men din holdning er
åbenbart alt-eller-intet.

> er så min mening, og jeg håber så sandelig ikke, at den vil afskrække
> dig eller andre, for den sags skyld, i at udføre små tests.

Det har det ganske effektivt.


vh
Jan

--
Fotoamatør af Guds nåde.
PS: Nye (opdateret 23/5/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm



Ole Larsen (04-06-2005)
Kommentar
Fra : Ole Larsen


Dato : 04-06-05 15:32

Jan Bøgh wrote:

> Det har det ganske effektivt.
>
>
> vh
> Jan
>
Hva ba ?? en gammel kriger som dig strække våben.....den tror jeg ikke


--
Med venlig hilsen, Ole Larsen.
Nyt (11.maj.2005) design og nye billeder på:
http://home.tiscali.dk/muggler

Jan Bøgh (04-06-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 04-06-05 16:13

Ole Larsen wrote:

> Hva ba ?? en gammel kriger som dig strække våben.....den tror jeg ikke
> på

Nej, det holder nok heller ikke i længden.
Men I Guder, hvor jeg kan blive træt af denne gruppe, der ind i mellem mest
ser ud til være et forum for selvpromovering og total ulyst til at lytte til
andre og disses erfaringer. Hvis man da ikke lige ryger ind i en
apparatelsker, der føler sig kaldet til at bekrige enhver, der sætter
spørgsmålstegn ved det elskede udstyr.
I dette tilfælde fik jeg en spand lort fra et menneske, der åbenbart mener
sig berettiget at hælde en lang belærende smøre om metodik ned over en banal
afprøvning af noget halvbilligt legetøj. Jeg /har/ haft videnskabsteori og
de obligaturiske kurser i videnskabelig metode. Denne gruppe er altså ikke
videnskab. Og manden bidrager ikke en kæft med oplysning om substansen, men
kun med en gevaldig gang belæring om hvad jeg efter hans mening /burde/ have
gjort. Og lige i dag var åbenbart dagen, hvor mit glas løb over.
Det kan være at jeg i går eller i morgen blot ville have ignoreret
indlægget - hvad jeg helt klart burde, men det var altså ikke lige
stemningen i dag.
Men det står fast at jeg ikke gider bruge krudt på at offentliggøre noget
lignende en anden gang - jeg forsøgte at hjælpe andre, der måtte være i
samme situation som mig selv og havde ingen intentioner om at fremsætte
falsk videnskab.


vh
Jan

--
Fotoamatør af Guds nåde.
PS: Nye (opdateret 23/5/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm



.J.S... (04-06-2005)
Kommentar
Fra : .J.S...


Dato : 04-06-05 16:41


"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:42a1c4f1$0$73210$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Ole Larsen wrote:
>
>> Hva ba ?? en gammel kriger som dig strække våben.....den tror jeg ikke
>> på
>
> Nej, det holder nok heller ikke i længden.
> Men I Guder, hvor jeg kan blive træt af denne gruppe, der ind i mellem
> mest
> ser ud til være et forum for selvpromovering og total ulyst til at lytte
> til
> andre og disses erfaringer. Hvis man da ikke lige ryger ind i en
> apparatelsker, der føler sig kaldet til at bekrige enhver, der sætter
> spørgsmålstegn ved det elskede udstyr.
> I dette tilfælde fik jeg en spand lort fra et menneske, der åbenbart mener
> sig berettiget at hælde en lang belærende smøre om metodik ned over en
> banal
> afprøvning af noget halvbilligt legetøj. Jeg /har/ haft videnskabsteori og
> de obligaturiske kurser i videnskabelig metode. Denne gruppe er altså ikke
> videnskab. Og manden bidrager ikke en kæft med oplysning om substansen,
> men
> kun med en gevaldig gang belæring om hvad jeg efter hans mening /burde/
> have
> gjort. Og lige i dag var åbenbart dagen, hvor mit glas løb over.
> Det kan være at jeg i går eller i morgen blot ville have ignoreret
> indlægget - hvad jeg helt klart burde, men det var altså ikke lige
> stemningen i dag.
> Men det står fast at jeg ikke gider bruge krudt på at offentliggøre noget
> lignende en anden gang - jeg forsøgte at hjælpe andre, der måtte være i
> samme situation som mig selv og havde ingen intentioner om at fremsætte
> falsk videnskab.
>
Rolig nu, du har forbrudt dig mod regel no1 i brug af newsgroups, aldrig
hidse sig op over irriterende svar/indlæg !

Hver gang der een som kommer med et irriterende svar er der sikkert 10 andre
som har haft glæde af at læse din test, uden at skrive noget svar.

Jeg har fatte målet med din test men alligevel :
Så er det vel ikke kun sådan at man enten kører med TC eller uden TC og så
cropper en del af billedet ud.
Man kan vel også køre med TC og samtidigt croppe en del af billedet ud.
Klart det vil så afsløre evt uskarphed ekstra meget, men der er vel nogle
situationer som bare ikke kunne tages på anden vis.

Rent perspektiv mæssigt f.eks hvis man vil ha solen til at se enorm ud så er
lang brændvidde vel det eneste som duer ?




mvh/JS




Jan Bøgh (04-06-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 04-06-05 20:03

..J.S... wrote:

> Rolig nu, du har forbrudt dig mod regel no1 i brug af newsgroups,
> aldrig hidse sig op over irriterende svar/indlæg !

Du har fuldstændigt ret.

vh
Jan
--
Fotoamatør af Guds nåde.
PS: Nye (opdateret 23/5/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm



Ukendt (04-06-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 04-06-05 20:18


"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:42a1faf1$0$73245$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> .J.S... wrote:
>
>> Rolig nu, du har forbrudt dig mod regel no1 i brug af newsgroups,
>> aldrig hidse sig op over irriterende svar/indlæg !
>
> Du har fuldstændigt ret.
>
> vh
> Jan
> --
> Fotoamatør af Guds nåde.
> PS: Nye (opdateret 23/5/2005) knipserier kan findes på
> http://jan.boegh.net/foto.htm
>
>
Jeg synes at det er ganske udmærket med din test. Jeg blev lige grebet af
Hans Kruses test forleden, og så er det rart nok, at du lige kan få mine
fødder tilbage på jorden. Jeg er fuldt ud klar over, at det ikke er en
klinisk korrekt metode, du har brugt - men det er min virkelighed, hvor den
evt. skulle anvendes, jo heller ikke. Godt med lidt modvægt.

Mvh. Claus Petersen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408881
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste