Hej alle
Vil lige gøre opmærksom på tre spændende arrangementer i Århus området her i
juni.
Den 5. juni er der stort DKK agilitystævne i Hammel. Ved stævnet er der
bl.a. udtagelse til DM og landsholdet.
25. juni afholder DKK kreds 6 sommerskue og officielle lydighedsprøver på
Tangkrogen. Her vil der være mulighed for at se mange forskellige hunderacer
i aktion - både i udstillingsringene og på lydighedsbanerne. Der vil også
være mulighed for at blive vejledt i valg af hunderace, da der vil være "før
du køber hund" instruktører til stede på pladsen. Så har du forelsket dig i
en af de søde hunde i ringene, kan du straks finde ud af, om det skulle være
en race for dig.
Også den 25. juni er der åbent hus på Århus Brandskole, hvor man kan se
redningshundene i aktion. Det er også muligt at se udrykningskøretøjer o.l.
Desuden har "civile" hunde denne dag adgang til området og man har mulighed
for at prøve sin hunds søgeevner i ruinerne.
- Travl juni for vores vedkommende
Håber at se masser af hundeinteresserede til alle tre arrangementer.
-Trine