/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Friturestegte bananer.
Fra : coppi


Dato : 01-06-01 10:55

Hej

Sidste år var vi på ferie i Gambia.
Vi fik de lækreste friturestegte bananer,det var ligesom om de var dyppet i
et eller andet sukkerværk.Således at det yderste havde en karamelagtig
,eller kransekageagtig smag.
Det var bare så lækkert med vanilie is til.
Og , dum som jeg var glemte jeg at spørge om opskriften.
Er der nogen her der kender en opskrift ?

Venlig hilsen coppi



 
 
Klaus Alexander Seis~ (01-06-2001)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 01-06-01 12:01

Coppi skrev:

> Sidste år var vi på ferie i Gambia.
> Vi fik de lækreste friturestegte bananer,

Mon det var "normale" bananer, dvs. bananer som vi kender dem fra
grønthandlere og supermarkeder herhjemme, eller kogebananer?

Fra det ugandiske køkken kender jeg to slags madbananer: matooke og
gonja. Fælles for dem er at de skal tilberedes over varme førend de
kan spises.

Matooke er en lille buttet, grøn banan der, når den er dampet, kan
sammenlignes - i smag og konsistens - med de lækreste, fine asparges-
kartofler.

Gonja er en *stor* banan, der ser stødt og overmoden ud når den er
moden. En af mine venner fra Uganda kom engang til at læse "konge-
banan" i stedet for "kogebanan", da han så den omtalt i en dansk
tekst, og siden har vi kaldt den "kongebanan", hvilket passer godt
til størrelsen. Gonja skal dampes med skal på i ca. 30 minutter,
førend den er blød nok til at spise, og da smager den overraskende
nok af abrikos-gulerods-marmelade. I Uganda spises den ofte kold
(sammen med sød te) til morgenmad, men den passer helt sikkert til
is - varm eller kold. Den er gul-orange når den er kogt.

Jeg kender ikke de bananer du har smagt i Gambia, men jeg vil tro
at man kan få en meget lækker dessert ud af det hvis man damper
gonja i lad os sige et kvarters tid, hvorefter man forsigtigt piller
skallen af og frituresteger bananen til den er "færdig". Jeg har
ikke prøvet det, men jeg forestiller mig at det naturlige sukker-
indhold i bananerne gør at overfladen karamelliserer hvis man
friterer gonja.

Mellem Panuminstituttet og Fredens Bro (?) på {Nørre,Øster}bro i
København ligger der en stribe småbutikker ejet af nigerianere.
I de af butikkerne der ikke er frisørsaloner, kan man købe både
matooke og gonja. Sørg for at gonjaerne er modne når du køber dem;
de må ikke være grønne, men skal være gule med brune pletter (som
*meget* modne "normale" bananer).

Meld gerne tilbage hvis du forøger dig med gonja. Vi er nemlig
nogle venner som for nylig har snakket om at gonja vil være god
til is, men ingen af os har prøvet det endnu.


// Klaus

--
><>°    vandag, môre, altyd saam

coppi (01-06-2001)
Kommentar
Fra : coppi


Dato : 01-06-01 14:58

Hej Klaus.
Tusind tak.

Men nu bor jeg milevidt ude på landet og meget langt væk fra københavn.
Men heg tror det var almindelige bananer.
De var , nu jeg husker efter rimelige syrlige.
Og det var det der gjorde at det smagte så fantastisk sammen med det der
karamel eller kransekageagtige.
coppi



Ghita Cecilie Jallow (01-06-2001)
Kommentar
Fra : Ghita Cecilie Jallow


Dato : 01-06-01 14:32


"coppi" <annie321@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:bEJR6.11656$dS3.654226@news010.worldonline.dk...
> Hej
> Er der nogen her der kender en opskrift ?

Hvis du giver mig en dag eller 2 skal jeg finde den frem til dig.
Ghita Cecilie


Peter W. Bosse (02-06-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 02-06-01 07:27

"coppi" <annie321@worldonline.dk> skrev i meddelandet...
> Vi fik de lækreste friturestegte bananer,det var ligesom om de var
> dyppet i et eller andet sukkerværk.Således at det yderste havde en
> karamelagtig, eller kransekageagtig smag.
>
> Er der nogen her der kender en opskrift ?

Kan det mon være noget lig med denne her...

Bananer med sesamfrø:
4 pers.

4 bananer
2 spsk hvedemel
2 æggehvider
2 spsk maizenamel

Karamel:
1¼ dl (100 g) sukker
1 spsk smør
1 spsk vand
2 spsk sesamfrø

Desuden:
olie til friture

Skær bananerne i meget store tykke skiver.
Pisk æggehviderne let sammen med maizenamelet.
Vend først bananerne i hvedemel og derefter i æggehvide.
Varm olien i en gryde og kog bananstykkerne, til de er gyldne. Tag dem
op og læg dem på fedtsugende papir.
Brun smør og sukker på en pande. Det skal være som karamel. Tilsæt vand
og sesamfrø. Læg forsigtigt bananerne i og vend dem en enkelt gang.
Anret dem i en skål, der først er smurt med lidt smør.


--
Mvh.
Peter W. Bosse

FROKOST BRAGT TIL DØREN!
Er der dømt overarbejde, eller har du et møde, der kræver frokost,
så klik ind på Panicshop og bestil sandwich, sushi eller en salat.
Senest 1 time efter er der serveret.
Se hele udvalget på http://www.panicshop.com



Anders Kondrup Risag~ (04-06-2001)
Kommentar
Fra : Anders Kondrup Risag~


Dato : 04-06-01 16:42

> Hej
>
> Sidste år var vi på ferie i Gambia.
> Vi fik de lækreste friturestegte bananer,det var ligesom om de var dyppet
i
> et eller andet sukkerværk.Således at det yderste havde en karamelagtig
> ,eller kransekageagtig smag.
> Det var bare så lækkert med vanilie is til.
> Og , dum som jeg var glemte jeg at spørge om opskriften.
> Er der nogen her der kender en opskrift ?
>
> Venlig hilsen coppi

Hejsa

Du skal dyppe bananen i ehn orly dej:

Du blander
4 dele øl
2 dele vand
1 del olie
røres sammen med mel ( lidt mere sejt end pandekagedej)

Derefter vendes stiftpiskede æggehvider + sukker i.


Dyp bananerne i dejen og steg i friture

Samme dej kan anvendes til grøntsager, dog - sukker + salt.

Anders









Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408881
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste