Ja, der er ting, dyr eller hvad man skal kalde det, som er så mærkelige,
at der kan gå 30 år mellem at man ser det. for over 30 år siden havde
mine forældre sådan en klassisk urtehave med den ene pæne bed ved siden
af det andet. Nydeligt tlsåede og bagefter klappet flade på overfladen.
Nå men en dag råbte min mor på mig: Skynd dig at komme op i urtehaven,
du har aldrig set noget lignende. Du skal sætte dig på hug for at se
dem, sagde hun.
Det hun ville vise mig var også svært at få øje på. Det var som et lille
stykke tynd lys sytråd, der "stod" for enden af et bed og viftede. Der
var ingen vind. Den/det bevægede sig selv frem og tilbage og i små
cirkler. Der er også een i det bed ved siden af, sagde min mor. Og det
var ligesom _beviset _ på at det virkelig _var_ noget. For enden af
bedet ved siden af, var der een magen til. De rakte sig op i luften og
svingede med den øverste del af deres tynde sytråde-krop, som om de
signalerede til hinanden eller søgte efter hinanden.
Lige nu kan jeg for første gang i så mange år se det samme fænomen igen.
Endda siddende her ved skrivebordet. Jeg har udsyn til et blomsterbed,
hvor der for enden er store hvide margueritter, som er på vej op. Endnu
er de kun grønne planter, men i toppen af to af dem, kan jeg se, sådan
to sytråde, der svinger og bevæger sig i nogle karakteristiske
bevægelser.
Hvad i alverden er det? Hvorfor har jeg aldrig nogen sinde set eller
hørt nogen tale om, at de også har set sådan nogen? Hvor er de ellers,
når man ikke ser dem?
Venlig hilsen Ruth
--
|