/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
Spotlight er smart, og så alligevel...
Fra : Hans Hüttel


Dato : 30-05-05 10:21

I tirsdags dukkede teknikerne op på mit kontor på universitetet med en
kasse med min nye iMac, og det tog få minutter at pakke computeren ud og
sætte den op. Flot så (og ser) den ud, selv med det triste brændemærke
som alt statsligt udstyr skal forsynes med fortil.

Jeg tog min G4 Powerbook og gav mig til at bruge Overførselsassistenten
til at kopiere dens indhold - små 40 GB - til min nye iMac. Klokken var
10, da jeg begyndte. Da jeg tog hjem kl. 16.00 var der 30 timer tilbage,
meddelte Finder. Det kom ikke til at holde stik; da jeg tog hjem om
torsdagen, var overførslen stadig ikke slut. Og mit hjemmekatalog hedder
det samme på begge maskiner, og en omdåb var ikke mulig. Øv.

Efter en weekend, hvor jeg havde ligget underdrejet med 40 i feber og
ikke savnet min Powerbook, er jeg i dag frisk nok til at få overført
udvalgte dele af mit hjemmekatalog. Med lidt held kan jeg måske være
færdig med kopiering ved 16-tiden. Jeg kunne godt tænke mig at komme til
at bruge min gode gamle Powerbook som bærbar computer igen.

Alt sammen fordi Spotlight tilsyneladende skal indeksere alting.

Er jeg den eneste, der

- har flere Mac'er med Tiger og har oplevet det her?
- synes at det her er træls?

Min begejstring for Spotlight er faldet til et faretruende lavt niveau.

Løsningsforslag kunne være:

- At man kunne vælge, hvilke kataloger Spotlight overhovedet skal
indeksere.

- At indeksering kan udskydes til et fastsat tidspunkt som man kunne
helt tilbage i Mac OS 9.1 (hvis jeg ikke husker galt)

- At Spotlight benytter sig af locate-databasen (det ser det ikke ud som
om den gør - men jeg kan selvfølgelig tage fejl her...)

- Et design af Spotlight-databasen, så det bliver nemt/nemmere at flette
mindre databaser; det vil kunne lette kopiering.

Kommentarer?

Hans

 
 
Ukendt (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 30-05-05 11:08

Hej Hans,

Tillykke med den nye iMac!

> Alt sammen fordi Spotlight tilsyneladende skal indeksere alting.

Spotlight burde ikke indeksere noget som helst før kopieringen er
overstået.

Hvilken måde har du valgt at overføre de gamle informationer på?
(firewire target disk mode eller?)

Det lykkedes mig at migrere ca. 70 GB fra Panther til Tiger på ca. 3
timers tid.

> - At man kunne vælge, hvilke kataloger Spotlight overhovedet skal
> indeksere.

I System Preferences -> Spotlight kan man vælge kataloger fra, således
at de ikke indekseres af Spotlight. Med mdimport fra en kommandoprompt
kan du tilføje nye kataloger til Spotlight.

> - At indeksering kan udskydes til et fastsat tidspunkt som man kunne
> helt tilbage i Mac OS 9.1 (hvis jeg ikke husker galt)

Du kan evt. dræbe mdimport processen og starte den igen senere, eller
blot renice den.

--
Jens Kristian Søgaard, Mermaid Consulting ApS,
jens@mermaidconsulting.dk,
http://www.mermaidconsulting.com/


Hans Hüttel (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Hans Hüttel


Dato : 30-05-05 11:39

Hej Jens

Du skrev:

> Spotlight burde ikke indeksere noget som helst før kopieringen er
> overstået.
>
> Hvilken måde har du valgt at overføre de gamle informationer på?
> (firewire target disk mode eller?)

Firewire target disk mode. Det burde gå hurtigt, men nej.

> Det lykkedes mig at migrere ca. 70 GB fra Panther til Tiger på ca. 3
> timers tid.
>
> > - At man kunne vælge, hvilke kataloger Spotlight overhovedet skal
> > indeksere.
>
> I System Preferences -> Spotlight kan man vælge kataloger fra, således
> at de ikke indekseres af Spotlight. Med mdimport fra en kommandoprompt
> kan du tilføje nye kataloger til Spotlight.

Men det gælder kun for eksisterende kataloger, ikke for dem, jeg
importerer.

> > - At indeksering kan udskydes til et fastsat tidspunkt som man kunne
> >
> > helt tilbage i Mac OS 9.1 (hvis jeg ikke husker galt)
>
> Du kan evt. dræbe mdimport processen og starte den igen senere, eller
> blot renice den.

Ja, det kunne jeg godt have gjort. Men det burde kunne gøres meget
enklere.

Hans

Ukendt (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 30-05-05 11:52

Hej Hans,

> Firewire target disk mode. Det burde gå hurtigt, men nej.

Hmm, det er muligvis det, der er forskellen. Jeg brugte ikke target disk
mode. Dvs. at når du så får din firewire disk ind som volume, så
begynder den automatisk at indeksere den med det samme?

> Men det gælder kun for eksisterende kataloger, ikke for dem, jeg
> importerer.

Du kan evt. bruge:

mdutil -i off <volume>

Det burde slå Spotlight fra på den volume.

--
Jens Kristian Søgaard, Mermaid Consulting ApS,
jens@mermaidconsulting.dk,
http://www.mermaidconsulting.com/

Karl Antz (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Karl Antz


Dato : 30-05-05 12:04

Jens Kristian Søgaard <jens@mermaidconsulting.dk> wrote:

> Hmm, det er muligvis det, der er forskellen. Jeg brugte ikke target disk
> mode. Dvs. at når du så får din firewire disk ind som volume, så
> begynder den automatisk at indeksere den med det samme?

forsåvidt ja - men hvis du _omgående_ slår indekseringe for denne disk
fra så stopper den.
--
Karl Antz
Albaniensgade 4,1th
2300 København S

Karl Antz (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Karl Antz


Dato : 30-05-05 11:09

Hans Hüttel <hans@SLETDETHERcs.aau.dk> wrote:

> <snip langt klip> Er jeg den eneste, der
>
> - har flere Mac'er med Tiger og har oplevet det her?
> - synes at det her er træls?

Jeg har via assistenten installeret begge mine maskiner - i begge
tilfælde gik der ikke mere end ca 1 time fra installeringen startede til
den var afsluttet. Så et eller andet er rivende galt.

> Min begejstring for Spotlight er faldet til et faretruende lavt niveau.
>
> Løsningsforslag kunne være:
>
> - At man kunne vælge, hvilke kataloger Spotlight overhovedet skal
> indeksere.

No problem: vælg Systemindstillinger/Spotlight/Privat og angiv de mapper
og diske som ikke skal indekseres.

> - At indeksering kan udskydes til et fastsat tidspunkt som man kunne
> helt tilbage i Mac OS 9.1 (hvis jeg ikke husker galt)

Når den første indeksering er afsluttet, bliver alt automatisk
indekseret ved enhver gemning af en fil på harddisken - ergo ingen
videre indekseringstid.

De øvrige spørgsmål har jeg ingen kommentarer til.

Hilsen ka'l

--
Karl Antz
Albaniensgade 4,1th
2300 København S

Hans Hüttel (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Hans Hüttel


Dato : 30-05-05 11:43

In article <1gxdirk.1hxfeai2eayxsN%karl@antz.dk>,
karl@antz.dk (Karl Antz) wrote:

> Hans Hüttel <hans@SLETDETHERcs.aau.dk> wrote:
>
> > <snip langt klip> Er jeg den eneste, der
> >
> > - har flere Mac'er med Tiger og har oplevet det her?
> > - synes at det her er træls?
>
> Jeg har via assistenten installeret begge mine maskiner - i begge
> tilfælde gik der ikke mere end ca 1 time fra installeringen startede til
> den var afsluttet. Så et eller andet er rivende galt.

Installeringen af Tiger tog ingen tid. Det er migreringen af øvrige
filer fra min gamle Powerbook, der har været problemet, Jeg beklager,
hvis det ikke fremgik klart nok.

> > Min begejstring for Spotlight er faldet til et faretruende lavt niveau.
> >
> > Løsningsforslag kunne være:
> >
> > - At man kunne vælge, hvilke kataloger Spotlight overhovedet skal
> > indeksere.
>
> No problem: vælg Systemindstillinger/Spotlight/Privat og angiv de mapper
> og diske som ikke skal indekseres.

Det virker desværre kun på kataloger, der allerede findes.

> > - At indeksering kan udskydes til et fastsat tidspunkt som man kunne
> > helt tilbage i Mac OS 9.1 (hvis jeg ikke husker galt)
>
> Når den første indeksering er afsluttet, bliver alt automatisk
> indekseret ved enhver gemning af en fil på harddisken - ergo ingen
> videre indekseringstid.

Jeg tænker på en situation, hvor jeg vil overføre en stor datamængde fra
min Powerbook, f.eks. 2 GB. Så kan jeg ikke afmontere min Powerbook før
alt er indekseret på min iMac. Det ville være rart at kunne gøre dette
asynkront.

Hans

Karl Antz (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Karl Antz


Dato : 30-05-05 12:04

Hans Hüttel <hans@SLETDETHERcs.aau.dk> wrote:

> Installeringen af Tiger tog ingen tid. Det er migreringen af øvrige
> filer fra min gamle Powerbook, der har været problemet, Jeg beklager,
> hvis det ikke fremgik klart nok.

Det havde jeg forstået - begge mine 'putere var arbejdsklare efter en
time, incl. overførsel af filer, uden at jeg blev hindret af nogen
spotlight-indeksering.

> Jeg tænker på en situation, hvor jeg vil overføre en stor datamængde fra
> min Powerbook, f.eks. 2 GB. Så kan jeg ikke afmontere min Powerbook før
> alt er indekseret på min iMac. Det ville være rart at kunne gøre dette
> asynkront.

Tilslut Powerbooken, åbn Indstillinger/Spotlight/Privat _inden du gør
noed andet_, slå både imac og PB fra indekseringen, overfør, disconnect
pb, slå indeksering til på imac

indekseringsdatabasen bliver bevaret også selv om du midlertifigt slår
indekseringen fra for en disk.
--
Karl Antz
Albaniensgade 4,1th
2300 København S

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408898
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste