Tine skrev i en meddelelse...
> > Er der nogen der har en ide om hun kan og evt. hvordan hun kan komme
> over det?
>
For mig lyder det som om, der er sket et eller andet i jeres
lejlighed/opgangen, der har skræmt hende i en sådan grad at hun ikke føler
sig sikker længere. Jeg har samme "problem" med den ene af mine katte, bare
omvendt. Hun var syg sidste sommer og kom til dyrlæge med store smerter. Den
tur har gjort at hun nu er fuldstændig panikslagen når hun skal til dyrlæge
eller lignende, hun tør kun gå tur i sele med mig når det er blevet mørkt og
vi er de eneste der er ude, og fremmede lyde skræmmer hende. Det eneste sted
hun har sikker base er inde i lejligheden, her er hun til gengæld også den
dejligste lille pige.
Kan du huske om der er sket noget - næsten hvad som helst - omkring det
tidspunkt hvor jeres kat er begyndt at blive bange? Har der været fest eller
flytning i opgangen med deraf følgende høje lyde? Har I lavet noget om inde
i lejligheden - møblement, malet, flyttet om? Har I haft nogle gæster
omkring det tidspunkt som katten aldrig har mødt før og måske har haft en
negativ reaktion på?
Det lyder til at hun er bange for at der skal komme indtrængende på hendes
territorie/i jeres lejlighed, og at hun ikke helt ved hvordan hun skal gribe
det an. Hvis I finder ud af hvad der har startet problemet, er det lettere
at forsøge at løse det. Og det allerbedste er at løse det hurtigt, ellers
kan adfærden komme til at sidde fast.
Mvh Tina
--
www.1001kat.dk
www.gizzemissen.dk
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257