Lene Hansen wrote:
> Hej.
>
> Min nabo har en dejlig main coon, der er nødt til at være dødssyg.
> Hun siger den er undersøgt af flere dyrlæger og der er taget en masse
> prøver uden at der er fundet noget galt. Katten er så tynd at I tror
> det er løgn. Den er virkelig ikke andet end skind og knogler. Hun er
> væk hele dagen og der bliver den lukket ud og den er vist også ude
> hele natten, for den sidder altid ved mine køkkenvinduer når jeg står
> tidligt op (klokken 6) og der sidder den og miaver for at få mad, og
> ja, jeg giver den også mad, men det er ikke meget den spiser af
> gangen. Den sidder der mange gange i løbet af dagen, og jeg har bare
> så ondt af den kat. Den skal hoppe op og ned af en lidt høj kant for
> at komme ned på min grund, og et kniber med den har kræfter til at
> tage det spring og holde fast, men det går lige. Jeg aner ikke hvad
> jeg skal gøre. Hvis katten virkelig er undersøgt så meget, så undre
> det mig at der ikke er fundet spor af bare et eller andet. Helt
> ærlig, var det min kat og der ikke var en løsning så katten blev
> rask, så var den blevet aflivet. Dette har stået på siden i vinter,
> og jeg HAR talt med hende. Men hun er åbenbart af den mening at
> katten har det meget godt. Jeg lider med den, men jeg kan jo ikke
> bringe den til en dyrlæge på hendes vegne. Jeg fatter ikke at hun
> ikke får gjort en ende på kattens lidelser. Hun lukker den bare ud og
> den fryser tydeligt fordi den er så udmagret.
> Jeg tror ikke I kan hjælpe meget, for jeg kan jo ikke tvinge hende
> til at gøre noget og jeg kan jo heller ikke selv, da katten er mærket
> og det er jo heller ikke en god løsning. Men jeg har det så skidt
> fordi jeg ser denne kat flere gange hver dag og sidde og miave foran
> mine vinduer. Jeg vil ikke tage den ind, hvis nu den skulle fejle
> noget smitsomt... Trængte bare lige til at dele dette uløselige med
> andre.
>
> Hilsen
>
> Lene Hansen
Hvis du mener den ikke har det godt, ville jeg godt nok springe op og falde
ned på hvad hun mente. Ring til Kattens Værn og sig, som du har skrevet
herinde. Spørg hvad de synes du skal gøre og hvis du ikke får noget
konstruktivt så spørg Inges Kattehjem eller din dyrlæge, hvad han ville sige
til, hvis du tog naboens kat med for check. En kat skal da ikke gå og have
det dårligt, fordi folk ikke kan passe den ordentligt.
Afhængig af hvad KV siger, kan du måske spørge hende om I sammen skal køre
ud til din dyrlæge og få checket den, fordi er er altså noget galt, og det
kan godt være hendes dyrlæge ikke kan finde ud af det, men det kan din
måske. Det kan måske endda være, at hun bare mangler en til at give hende et
skub i den rigtige retning.
Hvis hun ikke synes om det, ville jeg tage den med til dyrlægen selv uden
hendes vidende. Så checker de den og vil vel sende regningen til hende hvis
den er syg.
Men ring til Kattens Værn og få ideer.
Selvfølgelig får du det dårligt, så i stedet for at trække det ud, skal du
gøre noget nu, jeg mener da man skal handle, hvis man ser dyr der ikke har
det godt. Det ville jeg da, og så ville jeg være totalt ligeglad med
naboskabet.
--
Hilsen Denise
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=232