---

Hej
Inspireret af emnet "ny her" - så vil jeg bryde min tavshed og fortælle lidt
om, hvorfor jeg læser med her.

Min hjerne er ved at drive mig "til vanvid."
Jeg bekymrer mig om _alt_.

Min mave føles hver dag som en "knude", der ikke kan løses op. Det gør ondt
omkring solar plexus, akkurat som nervøsitet ved eksamen.
Men jeg skal ikke til eksamen. Jeg bekymerer mig åbenbart bare for meget om
alt.
Jeg kan endda vågne flere gange om natten og ligge og vende og dreje mig,
mens jeg spekulerer.

Og hvad spekulerer jeg så over?
Ja, oftest noget, som andre mennesker ville tage med et skuldertræk og tænke
"og hvad så".

Lige nu har vi en nabosag omkring en skellinie kørende, som jeg så kan
spekulere over. Min ægtefælle tager det helt roligt og afventer blot de
professionelles mening, men jeg spekulerer. Jeg har forsøgt, men jeg kan
ikke slappe af. Det kører rundt i hovedet lige meget hvor meget jeg forsøger
at slippe af med de dumme tanker.

Ellers kan det være en (dum) bemærkning fra en kollega/familiemedlem/ven
osv., som jeg kan bruge flere dage på at tænke på og spekulere over, hvad
vedkommende egentlig mente med det. Jeg er frygteligt nærtagende, jeg ved
det er et fy-ord og nærtagende mennesker bliver betragtet med en vis
skepsis. Men jeg _er_ nærtagende, jeg tager alting så nært, og det plager
mig.
Hvorfor kan jeg ikke bare trække på skulderen som alle andre gør og sige
"nå, og hvad så"?
Hvordan lærer man at være mindre nærtagende?

En gang om året skal vi til medarbejdersamtaler på arbejdet, og selvom jeg
egentlig godt ved, at jeg ikke har noget at være nervøs for, så spekulerer
jeg alligevel i 14 dage i forvejen. Hver gang viser det sig, at mine
spekulationer var uden grund, men lærer jeg af det(?) Nej.

Så kan jeg være bange for at dø fra mine børn, før de er blevet voksne.
Bange for at være en dårlig forælder. Bange for at det offentlige kommer og
tager mine børn fra mig. Bange for at mine børn dør. Min ægtefælle dør.
Mine forældre dør. Bange for at blive levende begravet.
Det har de fleste nok spekuleret over på et eller andet sted i løbet af
livet, jeg kan bare "køre" den helt ud i ekstremerne.

Så kan det være økonomi... Der er _intet_ i vejen med vores økonomi, men jeg
spekulerer alligevel.

Mit eget helbred, min ægtefælles helbred. Mine forældres helbred.

Min stilling bliver nedlagt, så jeg bliver snart arbejdsløs, hvis jeg ikke
finder et andet sted at arbejde. Vores økonomi kan sagtens klare at jeg
bliver arbejdsløs, men så er der jobsamtaler. Nye mennesker. Nye opgaver.
Spekulationer, spekulationer, spekulationer.

Jeg har nogle gange set udsendelser med Dr. Phil, kender i ham?
Hans påstand er, at hvis man vil "lege" legen "hvad-nu-hvis" med sig selv,
så skal man "lege" den til ende.
Jeg har prøvet adskillige gange, og det hjælper et øjeblik, derefter er
mavepinen tilbage.

Jeg føler, at min hjerne driver mig til vanvid på grund af alle mine
spekulationer. Det er nået dertil, hvor jeg tænker at livet er en "test."
Kan du klare de ting, som livet byder dig(?)

Er der nogen andre, der kender til unyttige spekulationer?
Hvad kan jeg gøre for at slippe af med alle mine dårlige tanker og
spekulationer?

Takker på forhånd.

---

Havedyrkeren skrev den 20-05-2005 19:01:
> Hej
> Inspireret af emnet "ny her" - så vil jeg bryde min tavshed og fortælle lidt
> om, hvorfor jeg læser med her.
>
> Min hjerne er ved at drive mig "til vanvid."
> Jeg bekymrer mig om _alt_.
>

Det er ellers ikke så lidt, at bekymre sig om.

Lad os lige se på det du nævner i dit indlæg:

- helbred
- job
- familie
- økonomi
- andre menneskers tanker
- om man "slår til" (ikke voldeligt forstår sig).

Er det virkelig _alt_?
Jeg kunne komme mange mange mange andre ting som man kunne bekymre sig
om: Universets opståen, busplaner, butikernes åbningstider, vasketøj,
terrorisme, fodboldklubben, biografpriser, Irakkrigen,
socialdemokratiets interne slåskamp...uha det er mange ting. Der vil
slet ikke være plads til at skrive alle de ting man kan bekymre sig om i
et usenetindlæg (og der er altså masser af plads i et usenetindlæg).

Men tilbage til dine bekymringer


4 af de ting er helt naturlige ting at bekymre sig om.

HELBRED:
Det er helt tilrådeligt, at man tænker på sit helbred. De kloge hoveder
i forskellige sygdomsforeninger tilråder endda at man fx tager til lægen
mindst engang om året for at få tjekket sit blodtryk, blodsukkeret og et
par andre detaljer (tænk på din krop som du gør på din bil..Bilen sender
du jo også til service nogen gange).

JOB:
Det er faktisk slet ikke så tosset, at man tænker på sin employability
dvs. evnen til at (for)blive ansat i en virksomhed.

FAMILIE:
Det er sundt og godt for familien at man holder af hinanden på den måde,
at man faktisk er bange for at miste dem man holder af.
Man bør omsætte denne bangefølelse i handlinger der viser, at man holder
dem, mens man har dem. Det gør det faktisk nemmere den dag, hvor krisen
kradser (og det gør den før eller siden).
Ingen mennesker her i livet kan klare sig uden at komme ud for en eller
anden krise.


ØKONOMI:
Det er utrolig godt, at man tænker på sin økonomi. Det gør jo, at man
har et øje på, hvordan den økonomiske "kistebund" har det.
Uforudsete udgifter kommer før eller siden. Det har det uforudsete jo
ligesom indbygget. Så hvorfor ikke have en lille kistebund af likvider
til at tage sig af de uforudsete udgifter.
Det er faktisk de mennesker som ikke bekymrer sig om deres økonomi, så
har sandsynlighed for, at økonomien går dårlig før eller siden.


Du kan nok se, at du har nogle ret sunde/gode bekymringer.


Der hvor dine bekymringer har taget overhånd for dig er ved de sidste to
- andre menneskers tanker
- om man "slår til" (ikke voldeligt forstår sig).


Jeg vil ikke fundere over disse to udtryk særlig meget.

Det klassiske er dog, at disse to former for bekymringer bunder i, at
man ikke har verdens største selvværd.

At opbygge selvværd er - syntes jeg. Du og andre er velkommen til at
være uenig med mig - meget svær at opbygge.
Hvad den mindre selvværd skyldes eller om det i hele taget er dårlig
selvværd du har, tja det må du hellere tale med en psykolog eller
tilsvarende professionel rådgiver om.

Du bør skelne mellem selvtillid og selvværd.
Selvtillid er faktisk ret nemt at træne fx på en overlevelsestur, hvor
man får afprøvet nogen grænser fx rapelling eller bare overnatte i en
sovepose og en bivuak i november måned. Man viser sig selv, at man kan
nogen ting man ikke havde regnet med man kunne.



Selvværd tilgengæld er en meget dybere følelse omkring sig selv.
Selvværd er drejer sig om, at man rejser sig om uanset hvor mange slag
får tildelt af livet.
Har man ringe eller ingen selvværd, så vil man sandsynligvis slet ikke
tage med på overlevelsesturen. Man skal nok finde på en overspringshandling.


> Min mave føles hver dag som en "knude", der ikke kan løses op. Det gør ondt
> omkring solar plexus, akkurat som nervøsitet ved eksamen.
> Men jeg skal ikke til eksamen. Jeg bekymerer mig åbenbart bare for meget om
> alt.
> Jeg kan endda vågne flere gange om natten og ligge og vende og dreje mig,
> mens jeg spekulerer.
>

Et lille tip: Når du vågner om natten og begynder at tænke, så vænner
du dig stille og rolig til, at din seng er til andet end at sove i (sex
med _ægtefællen_/sin faste partner, tja sengen er da ok til det også).
At du så vælger at spekulere i sengen vil så have en forstærkende effekt
på, at du ikke kan sove.

Hvis du vågner og begynder at spekulere, så gå i stuen og tænk færdig
der. Undlad at tænde lys. Det vil du vågne endnu mere af.
Når du vender tilbage til sengen, så er du klar til at sove igen.
(ovenstående er et tip i en de Dr.Phil shows jeg har set).



> Og hvad spekulerer jeg så over?
> Ja, oftest noget, som andre mennesker ville tage med et skuldertræk og tænke
> "og hvad så".
>

Du må gøre dig lidt mere vigtig end det du gør nu.

Dine problemer er reelle nok for dig. At andre så vil nedvurdere dem
eller mener at der større problemer man bør bruge sin ressourcer på, tja
det siger mere om dem end om dig. De mangler indlevelsesevne.

Du bør se på de problemer med det perspektiv: Ja, der er sultne børn i
afrika, men jeg har altså problemer med fx naboen om hvor skellet skal
gå. Det at der findes større problemer (sult) ændrer er altså ikke noget
ved, at min nabo og jeg skændes om et par kvadratmeter jord.


> Lige nu har vi en nabosag omkring en skellinie kørende, som jeg så kan
> spekulere over. Min ægtefælle tager det helt roligt og afventer blot de
> professionelles mening, men jeg spekulerer. Jeg har forsøgt, men jeg kan
> ikke slappe af. Det kører rundt i hovedet lige meget hvor meget jeg forsøger
> at slippe af med de dumme tanker.
>

Har din nabo virkelig så meget magt over dig?


> Ellers kan det være en (dum) bemærkning fra en kollega/familiemedlem/ven
> osv., som jeg kan bruge flere dage på at tænke på og spekulere over, hvad
> vedkommende egentlig mente med det. Jeg er frygteligt nærtagende, jeg ved
> det er et fy-ord og nærtagende mennesker bliver betragtet med en vis
> skepsis. Men jeg _er_ nærtagende, jeg tager alting så nært, og det plager
> mig.

Den gode doktor Phil sagde engang, at 90% af en sætnings budskab ligger
efter Men'et.
At du så bruger hele 2 sætninger på budskabet.... Wauw sikke nærtagende
du må være.


> Hvorfor kan jeg ikke bare trække på skulderen som alle andre gør og sige
> "nå, og hvad så"?

Fordi sådan er du ikke.



> Hvordan lærer man at være mindre nærtagende?
>

Ved at øve sig i at være ligeglad.

Prøv at lave en øvelse hvor du er hamrende ligeglad.
Fx Ta' en liter ArlaEkspressSkummetmælk og hæld den ud igennem
håndvasken. Gør det gerne, mens din kone laver mad. Gør det på et
tidspunkt, hvor hun kan se hvad du laver og det for hende ser
fuldstændig umotiveret ud. Så snart du har hældt den ud, så går du bare
igen ind og ser tv-avis (Eller hvad du nu gjorde).

Du skal være hamrende ligeglad med, at du har brugt kræfter på at købe
mælken, du skal være hamrende ligeglad med de 6,15 kroner du gav for
den. Du skal være hamrende ligeglad med hendes reaktion. Du skal være
hamrende ligeglad med om I har mere mælk til imorgen.


Øvelsen skal ikke gøre dig til kyniker, men alene vise dig, at du
faktisk kan være ligeglad.
I det daglige kan du måske tage elementer af de tanker du har mens du
gennemførte øvelsen.

Jeg håber, at det giver mening.
Og hvis ikke, så prøv alligevel. Det kan være, at det giver mening efter
du har prøvet det. Tænk på ordsproget: Man skal ikke græde over spildt
mælk.
Nej, du græder ikke over tingene, men du bekymrer dig. Tårerne er jo
udtryk for bekymring, når man græder over den spildte mælk.


> En gang om året skal vi til medarbejdersamtaler på arbejdet, og selvom jeg
> egentlig godt ved, at jeg ikke har noget at være nervøs for, så spekulerer
> jeg alligevel i 14 dage i forvejen. Hver gang viser det sig, at mine
> spekulationer var uden grund, men lærer jeg af det(?) Nej.
>
Den lader vi ligge om et øjeblik


> Så kan jeg være bange for at dø fra mine børn, før de er blevet voksne.
> Bange for at være en dårlig forælder. Bange for at det offentlige kommer og
> tager mine børn fra mig. Bange for at mine børn dør. Min ægtefælle dør.
> Mine forældre dør. Bange for at blive levende begravet.
> Det har de fleste nok spekuleret over på et eller andet sted i løbet af
> livet, jeg kan bare "køre" den helt ud i ekstremerne.
>
> Så kan det være økonomi... Der er _intet_ i vejen med vores økonomi, men jeg
> spekulerer alligevel.
>
Den lader vi ligge til om et øjeblik!


> Mit eget helbred, min ægtefælles helbred. Mine forældres helbred.
>
Tja, der er kun en måde at finde ud af, hvordan dit heldbred har det:
Læge-tjek.
Før du tager til lægen, så skriver du alle dine bekymringer ned omkring
dit eget heldbred, så kan du og lægen gennemgå listen over problemerne
og udelukke dem én for én (forhåbentlig).

Hvordan du grejer den med din ægtefælle og dine forældre,,,, tja der har
jeg faktisk ikke nogen ideer.


> Min stilling bliver nedlagt, så jeg bliver snart arbejdsløs, hvis jeg ikke
> finder et andet sted at arbejde. Vores økonomi kan sagtens klare at jeg
> bliver arbejdsløs, men så er der jobsamtaler. Nye mennesker. Nye opgaver.
> Spekulationer, spekulationer, spekulationer.
>
Og et øjeblik senere: Bliver du reelt arbejdsløs eller er det bare en
af dine tanker/bekymringer?

Hvis du reelt bliver arbejdsløs, så giver dine bekymringer omkring din
økonomi mening.
Hvis du bare bekymrer dig om


> Jeg har nogle gange set udsendelser med Dr. Phil, kender i ham?
> Hans påstand er, at hvis man vil "lege" legen "hvad-nu-hvis" med sig selv,
> så skal man "lege" den til ende.
> Jeg har prøvet adskillige gange, og det hjælper et øjeblik, derefter er
> mavepinen tilbage.
>

jo, Dr Phil... jo ham kender jeg godt.

Følger i øjeblikket hans 7 Nøgler til varigt vægttab. Arbejder pt.
intenst med nøgle 1 og 2.
(Har tabt mig fra +130 til 126,7 (målt igår). Alene på at tænke rigtig
og arbejde med mine følelser. Det syntes jeg er lidt sejt.


Nå tilbage
Han siger jo blandt andet også, at man altså ikke kan tage alt på sine
skuldre. Nogle problemer vil være der uanset om man bekymrer sig om dem
eller ej. Og ens bekymring ændrer ikke et klap.

Jeg ved godt, at du ikke formentlig ikke er overvægtig (du skriver det
ihvert fald ikke, at du er), men tilgengæld har du et reaktionsmæssigt
mønster som "vi overvægtige" behandler med mad og du med tanker.
I Nøgle 2 er der et "5 skridts"-værktøj som du måske kunne få glæde af:

Overskrifterne er:

1. skridt: Vedkend dig dine reaktioner
2. skridt: Løs livets problemer frem for at reagere på dem
3. skridt: Sæt tankernes tempo ned
4. skridt: Du skal udfordre og omstrukturere dine automatiske tanker.
5. skridt: Sæt et følelsesmæssigt punktum.

Overskrifterne lyder temmelig lette. Men det er indholdet altså ikke.

Jeg kan kun anbefale dig, at læse bogen (også selv om du ikke er
overvægtig) og omstrukturere løsningsforslagene til dit problem.
Du vil formentlig få mest glæde af nøgle 1 og 2, da resten er ret
vægtrelateret.


> Jeg føler, at min hjerne driver mig til vanvid på grund af alle mine
> spekulationer.

Har du overvejet at skrive dem ned?
Fx i Word.

Da jeg var studerende lærte jeg følgende øvelse:
Ta' et stykke papir (A4 linjeret er at foretrække) og en fungerende kuglepen
Brug 10 minutter på at skrive dine tanker ned omkring et specifik tema.
Tænk ikke om det giver mening eller om det er en tåbelig tanke. Bare skriv.
Efter de 10 minutter. Læg kuglepennen fra dig og giv dig en pause på fx
10 minutter. Se ikke på det skrevne i mellemtiden.
Ta' det skrevne ark og strukturer det skrevne i gode tanker og mindre
gode tanker.


På den måde får man styr på sine flyvske tanker, samt får dem nedfældet,
så de ikke længere rumstrerer i hovedet.

> Det er nået dertil, hvor jeg tænker at livet er en "test."

Tja, livet er en seksuel* overført tilstand, som med 100% sandsynlighed
ender med døden.

Derudover gælder det om at nyde hvert eneste øjeblik af denne tilstand,
samt håndtere de udfordringer man møder på de forskellige tidspunkter i
denne tilstand.



*: der ses bort fra kunstig befrugtning

> Kan du klare de ting, som livet byder dig(?)
>

Ja, ellers ville du jo dø af disse ting!

> Er der nogen andre, der kender til unyttige spekulationer?

Ja.

> Hvad kan jeg gøre for at slippe af med alle mine dårlige tanker og
> spekulationer?
>

Jeg har forsøgt, at give dig nogle ideer til hvordan du kan håndtere de
forskellige tanker og spekulationer.

Med venlig hilsen


Carsten Riis

---

Hej Carsten
Mange tak for et meget uddybende og langt svar.

> Er det virkelig _alt_?
Nej, (selvfølgelig) er det ikke _alt_, jeg kan virkeligt bekymre mig om
meget meget andet, det var blot eksempler...
Men det vil jeg ikke spekulere mere på nu, og derfor heller ikke skrive mere
om her, nu vil jeg vendt mine tanker.

> 4 af de ting er helt naturlige ting at bekymre sig om.
> Du kan nok se, at du har nogle ret sunde/gode bekymringer.
Ja, det har du egentlig ret i.
Men omvendt så tror jeg ikke at det er sundt at gå og spekulere _så_ meget
over det, som jeg gør.

> Det klassiske er dog, at disse to former for bekymringer bunder i, at man
> ikke har verdens største selvværd.
Det har du sikkert ret i, for mit selvværd ligger bestemt ikke på
højdepunktet. Selvtilliden kunne også være bedre. Det er noget, jeg må
arbejde med.

> Et lille tip: Når du vågner om natten og begynder at tænke, så vænner du
> dig stille og rolig til, at din seng er til andet end at sove i (sex med
> _ægtefællen_/sin faste partner, tja sengen er da ok til det også).
> At du så vælger at spekulere i sengen vil så have en forstærkende effekt
> på, at du ikke kan sove.
Ja, lige akkurat.

> Hvis du vågner og begynder at spekulere, så gå i stuen og tænk færdig der.
> Undlad at tænde lys. Det vil du vågne endnu mere af.
> Når du vender tilbage til sengen, så er du klar til at sove igen.
> (ovenstående er et tip i en de Dr.Phil shows jeg har set).
Tak for tippet. Det råd vil jeg følge.

> Du må gøre dig lidt mere vigtig end det du gør nu.
Jeg skal prøve

> Dine problemer er reelle nok for dig. At andre så vil nedvurdere dem
> eller mener at der større problemer man bør bruge sin ressourcer på, tja
> det siger mere om dem end om dig. De mangler indlevelsesevne.
Ja, det med andre mennesker har du ret i, det kan jeg godt se.
Men det er egentlig mig selv, der mener, at mine "problemer" ikke burde give
mig så mange spekulationer og at det ikke er noget, jeg bør bruge så mange
ressourcer på. Der er jo intet, der ændrer sig, uanset om jeg spekulerer
eller ej. Men jeg spekulerer alligevel, det er det, der er så tåbeligt.

> Du bør se på de problemer med det perspektiv: Ja, der er sultne børn i
> afrika, men jeg har altså problemer med fx naboen om hvor skellet skal gå.
> Det at der findes større problemer (sult) ændrer er altså ikke noget ved,
> at min nabo og jeg skændes om et par kvadratmeter jord.
Du har helt ret.

> Har din nabo virkelig så meget magt over dig?
Nej ikke naboen. Men tankerne. Det er lidt svært at forklare.

> At du så bruger hele 2 sætninger på budskabet.... Wauw sikke nærtagende du
> må være.
Det har jeg bestemt heller ikke forsøgt at lægge skjul på. Men for pokker
hvor vil jeg gerne ændre det.
Jeg tror det hænger sammen med min "evne" (læs: dårlige vane) til at
spekulere. Hvis jeg ikke spekulerede for meget over tingene, ville jeg
sikkert heller ikke være så nærtagende i og med at jeg i så fald blot ville
trække på skuldrene over en dum kommentar og ikke spekulere mere over det.
(Gav det mening?)

>> Hvorfor kan jeg ikke bare trække på skulderen som alle andre gør og sige
>> "nå, og hvad så"?
> Fordi sådan er du ikke.
Nej, det er jeg jo ikke. Men hvor ville jeg ønske at jeg var anderledes på
det punkt.

>> Hvordan lærer man at være mindre nærtagende?
> Ved at øve sig i at være ligeglad.
Jeg tror, jeg starter med at øve mig i at lade være med at spekulere. Jeg
vil tro at evnen til at lukke øjnene og ørerne (altså at være ligeglad) over
for ting vil komme på det tidspunkt, hvor jeg kan lade være med at spekulere
(for) meget over ting.

> Tja, der er kun en måde at finde ud af, hvordan dit heldbred har det:
> Læge-tjek.
> Før du tager til lægen, så skriver du alle dine bekymringer ned omkring
> dit eget heldbred, så kan du og lægen gennemgå listen over problemerne og
> udelukke dem én for én (forhåbentlig).
Ja, du har ret. Det vil jeg gøre.

> Og et øjeblik senere: Bliver du reelt arbejdsløs eller er det bare en
> af dine tanker/bekymringer?
Ja, jeg bliver snart ledig.

> Hvis du reelt bliver arbejdsløs, så giver dine bekymringer omkring din
> økonomi mening.
Ja, på en måde. Men jeg _ved_ reelt godt, at vi ikke kommer ud i økonomisk
"uføre", derfor spekulerer jeg alligevel.

> Følger i øjeblikket hans 7 Nøgler til varigt vægttab. Arbejder pt.
> intenst med nøgle 1 og 2.
> (Har tabt mig fra +130 til 126,7 (målt igår). Alene på at tænke rigtig og
> arbejde med mine følelser. Det syntes jeg er lidt sejt.
_Virkeligt_ sejt - godt gået.


> Nå tilbage
> Han siger jo blandt andet også, at man altså ikke kan tage alt på sine
> skuldre. Nogle problemer vil være der uanset om man bekymrer sig om dem
> eller ej. Og ens bekymring ændrer ikke et klap.
Og hvor har I begge ret. Jeg ved det jo egentlig godt selv, det er det, der
er tåbeligt.

> Jeg ved godt, at du ikke formentlig ikke er overvægtig (du skriver det
> ihvert fald ikke, at du er),
Nej, det er så et af de områder, som jeg til gengæld _ikke_ kan bekymre mig
om og spekulere over.

> men tilgengæld har du et reaktionsmæssigt mønster som "vi overvægtige"
> behandler med mad og du med tanker.
Det var en virkelig interessant information. Kan man læse noget mere om
dette på nettet? Evt. fra en "slanke-side" eller lignende, så kan jeg blot
læse "tanker" istedet for "mad." Psykologien bag - det er det, jeg tænker
på. Du virker til, at du har læst meget om dette, det kunne være at du havde
nogle gode links.

> 1. skridt: Vedkend dig dine reaktioner
> 2. skridt: Løs livets problemer frem for at reagere på dem
> 3. skridt: Sæt tankernes tempo ned
> 4. skridt: Du skal udfordre og omstrukturere dine automatiske tanker.
> 5. skridt: Sæt et følelsesmæssigt punktum.
> Overskrifterne lyder temmelig lette. Men det er indholdet altså ikke.
Nej, det tror jeg nu egentlig heller ikke at det er. Men det lyder som en
fornuftig fremgangsmåde og som en proces, hvor man lærer sig selv bedre at
kende. Det skal bestemt forsøges.

> Jeg kan kun anbefale dig, at læse bogen
Det vil jeg meget gerne. Du skrev ikke titlen på bogen, så jeg prøvede at
google...
Er det den bog, der har titlen "Aldrig mere vægtproblemer"?

> Har du overvejet at skrive dem ned?
(Tankerne)
Nej ikke før nu. Tak for rådet.

> Derudover gælder det om at nyde hvert eneste øjeblik af denne tilstand,
> samt håndtere de udfordringer man møder på de forskellige tidspunkter i
> denne tilstand.
Ja, netop. Og mine spekulationer forhindrer mig ofte i at nyde livet. Jeg må
se at holde op med det.

> Jeg har forsøgt, at give dig nogle ideer til hvordan du kan håndtere de
> forskellige tanker og spekulationer.
Du har ikke bare forsøgt
Mange tusind tak for gode råd og tips. Jeg vil arbejde med mig selv og
(prøve) at spekulere mindre over de ting, som jeg alligevel ikke kan ændre
noget på.
Jeg vil læse bogen, og jeg vil prøve at finde noget mere litteratur om
spekulationer/angst.

Igen tusind tak, det var pænt af dig at komme med så mange gode forslag.

---

>> Følger i øjeblikket hans 7 Nøgler til varigt vægttab.
Selvfølgelig skrev du titlen på bogen, det er mig, der er en klovn. Undskyld
fejlen.

---

Havedyrkeren skrev den 21-05-2005 10:37:
>>>Følger i øjeblikket hans 7 Nøgler til varigt vægttab.
>
> Selvfølgelig skrev du titlen på bogen,

Næh, jeg beskrev metoden.



> det er mig, der er en klovn.

Næh. Du er ikke spor klovn! Hvem har bildt dig det ind?

Jeg tror, at du trænger til et selvtillids-boost.



> Undskyld
> fejlen.
>
>

Det er sgu da ikke nogen fejl!
Så du har ganske ret!
Jeg har netop ikke skrevet titlen på bogen.



Den korrekte titel er : Aldrig mere Vægtproblemer
Undertitlen er så: De 7 nøgler til et varigt vægttab.












Og Nej, du har ikke begået nogen fejl ved at skrive det indlæg jeg lige
har svaret på. Snarere givet en oplysning om, hvor slemt du har
det (at du mener, at du begået en fejl, selvom du - rationelt set - ikke
har har begået nogen fejl).
Du har faktisk givet et knaldgodt fingerpeg omkring, hvordan det står
til med selvværd og selvtilliden hos dig. (jeg håber ikke, at jeg
skyder over målet med ovenstående).






Med venlig hilsen



Carsten Riis

---

Hej igen Carsten
Mange tak for dit svar.

>>>>Følger i øjeblikket hans 7 Nøgler til varigt vægttab.
>> Selvfølgelig skrev du titlen på bogen,
> Næh, jeg beskrev metoden.
Nå okay, jeg trode det var titlen "7 nøgler til vægttab."

hej Carsten
Tak for dit svar

> Næh. Du er ikke spor klovn! Hvem har bildt dig det ind?
Jeg selv

> Jeg tror, at du trænger til et selvtillids-boost.
Ditto.

> Det er sgu da ikke nogen fejl!
> Så du har ganske ret!
> Jeg har netop ikke skrevet titlen på bogen.
Det trode jeg, at du havde.

> Den korrekte titel er : Aldrig mere Vægtproblemer
> Undertitlen er så: De 7 nøgler til et varigt vægttab.
Okay, så er det den, jeg trode det var. Jeg trode du gav titlen via "7
nøgler til varigt vægttab"

> Og Nej, du har ikke begået nogen fejl ved at skrive det indlæg jeg lige
> har svaret på. Snarere givet en oplysning om, hvor slemt du har det
> (at du mener, at du begået en fejl, selvom du - rationelt set - ikke har
> har begået nogen fejl).
> Du har faktisk givet et knaldgodt fingerpeg omkring, hvordan det står til
> med selvværd og selvtilliden hos dig. (jeg håber ikke, at jeg skyder over
> målet med ovenstående).
Nej, det tror jeg faktisk ikke, den sidder vist lige i plet!

Du får mange tak for dit svar

---

Havedyrkeren skrev den 21-05-2005 10:31:
> Hej Carsten
> Mange tak for et meget uddybende og langt svar.
>
>
>>Er det virkelig _alt_?
>
> Nej, (selvfølgelig) er det ikke _alt_, jeg kan virkeligt bekymre mig om
> meget meget andet, det var blot eksempler...
> Men det vil jeg ikke spekulere mere på nu, og derfor heller ikke skrive mere
> om her, nu vil jeg vendt mine tanker.
>

Det jeg forsøgte, at meddele (det gik så ikke) var, at når nu du får
struktureret dine tanker, så vil du nok opdage at der er nogen
spekulationer er gode/sunde og andre bunder i dybere problemstillingerne
end bare det, at du bruger tankemæssige ressourcer på symptomerne.

Når du kommer videre i dine studier omkring angst/spekulationer, så kan
du meget bedre putte dine spekulationer i kategorier.
Hver enkelt kategori kræver så sin egen værktøjskasse.

Den eneste "fællesnævner" som er på tværs af alle problemer der findes
og man vil gøre noget ved er: Identifikation!

Eller som vores ven DrPhil siger (måske ikke helt ordret, men budskabet
er vist det samme): You can't deal with it, if you do not know what to
call it.





OG JA: Jeg kan godt li' DrPhil. Tilgengæld anerkender jeg også andres
tilgange fx Freud's, Jung's eller Cullbergs

>
>>4 af de ting er helt naturlige ting at bekymre sig om.
>>Du kan nok se, at du har nogle ret sunde/gode bekymringer.
>
> Ja, det har du egentlig ret i.
> Men omvendt så tror jeg ikke at det er sundt at gå og spekulere _så_ meget
> over det, som jeg gør.
>

Enig. Mon du kan omsætte nogen af spekulationerne til handling?

> Det har du sikkert ret i, for mit selvværd ligger bestemt ikke på
> højdepunktet. Selvtilliden kunne også være bedre. Det er noget, jeg må
> arbejde med.
>

Ok, nu har du så identificeret et problem. [Flueben].

Så skal du til at lægge en plan om hvordan du vil arbejde med selvværdet
og selvtilliden.


>
> Jeg skal prøve
>

Prøver er noget du gør, når du vælger tøj i en tøjbutik.
Eller når du er skuespiller og forebereder dig til en forestilling.


Hvad med at finde ud af en handling. Gennemfør den

>
>>Dine problemer er reelle nok for dig. At andre så vil nedvurdere dem
>>eller mener at der større problemer man bør bruge sin ressourcer på, tja
>>det siger mere om dem end om dig. De mangler indlevelsesevne.
>
> Ja, det med andre mennesker har du ret i, det kan jeg godt se.
> Men det er egentlig mig selv, der mener, at mine "problemer" ikke burde give
> mig så mange spekulationer og at det ikke er noget, jeg bør bruge så mange
> ressourcer på.

Den gode Dr.Phil har en sætning der går igen igen gennem alle hans
udsendelser: I Alt hvad du foretager ser du en eller anden fordel ved.
Når man så er enig med sig selv om, at det man foretager sig er
uhensigtsmæssig, så vil man ikke bryde sit handlingsmønster før man
finder ud af hvad fordelen er.
Fx når jeg går gennem supermarkedet og ikke kan lade en rittersport
ligge, hvilken fordel bringer rittersporten mig? Hvad er det jeg
forsøger at gøre/opnå med den rittersport? Kan jeg opnå det jeg vil opnå
med rittersporten på anden måde end med rittersporten? Evt. nå et større
mål?
(erstat rittersport med spekulationer i dit tilfælde. Supermarkedet kan
du erstatte med livet).









> Der er jo intet, der ændrer sig, uanset om jeg spekulerer
> eller ej. Men jeg spekulerer alligevel, det er det, der er så tåbeligt.
>
>
>>Du bør se på de problemer med det perspektiv: Ja, der er sultne børn i
>>afrika, men jeg har altså problemer med fx naboen om hvor skellet skal gå.
>>Det at der findes større problemer (sult) ændrer er altså ikke noget ved,
>>at min nabo og jeg skændes om et par kvadratmeter jord.
>
> Du har helt ret.
>
>
>>Har din nabo virkelig så meget magt over dig?
>
> Nej ikke naboen. Men tankerne. Det er lidt svært at forklare.
>


Prøv alligevel.... Så er der en ting mindre at spekulere på


>
>>At du så bruger hele 2 sætninger på budskabet.... Wauw sikke nærtagende du
>>må være.
>
> Det har jeg bestemt heller ikke forsøgt at lægge skjul på. Men for pokker
> hvor vil jeg gerne ændre det.
> Jeg tror det hænger sammen med min "evne" (læs: dårlige vane) til at
> spekulere. Hvis jeg ikke spekulerede for meget over tingene, ville jeg
> sikkert heller ikke være så nærtagende i og med at jeg i så fald blot ville
> trække på skuldrene over en dum kommentar og ikke spekulere mere over det.
> (Gav det mening?)
>

Ja. Det gjorde.


>
>>>Hvorfor kan jeg ikke bare trække på skulderen som alle andre gør og sige
>>>"nå, og hvad så"?
>>
>>Fordi sådan er du ikke.
>
> Nej, det er jeg jo ikke. Men hvor ville jeg ønske at jeg var anderledes på
> det punkt.
>

3. skridt

Du har et ønske om, at du gerne vil have flere områder, hvor du kan sige
- til dig selv: Nå, og hvad så?


Hold lige fast i det ønske (målet).
Har du overvejet, hvordan du kan opnå det ønske (metoden).



>
>>>Hvordan lærer man at være mindre nærtagende?
>>
>>Ved at øve sig i at være ligeglad.
>
> Jeg tror, jeg starter med at øve mig i at lade være med at spekulere. Jeg
> vil tro at evnen til at lukke øjnene og ørerne (altså at være ligeglad) over
> for ting vil komme på det tidspunkt, hvor jeg kan lade være med at spekulere
> (for) meget over ting.
>

Det er en begyndelse.

Jeg kom lige til at tænke på, at du kalder dig selv for
havedyrkeren..... Har det måske noget at gøre med, at du er
haveinteresseret?
Kunne det være, at du kunne udnævne haven til spekulations-fri område.
Eller bedre sagt: de eneste spekulationer du tillader i haven er
haverelateret.



>
>>Tja, der er kun en måde at finde ud af, hvordan dit heldbred har det:
>>Læge-tjek.
>>Før du tager til lægen, så skriver du alle dine bekymringer ned omkring
>>dit eget heldbred, så kan du og lægen gennemgå listen over problemerne og
>>udelukke dem én for én (forhåbentlig).
>
> Ja, du har ret. Det vil jeg gøre.
>
>
>>Og et øjeblik senere: Bliver du reelt arbejdsløs eller er det bare en
>>af dine tanker/bekymringer?
>
> Ja, jeg bliver snart ledig.
>

Velkommen i klubben.

Du er klar over, at (truende) arbejdsløshed er en af de stressfaktorer
som her helt oppe omkring samme niveau som fx dødsfald i nærmeste familie.
Set i det perspektiv, så kan jeg i hvert fald godt forstå, at du tænker
på de 4+2+x områder i den intensitet som du giver udtryk for, at du gør
Du befinder dig i øjeblikket på et stress-niveau hvor mange røde
alarmklokker bimler og bamler....og du kan slet ikke finde hoved og hale
i det.... Du har evt. haft arbejde i +20 år og har været ret sikker på,
at det næste du skulle være var at være pensionist, men nu er du altså
ude på planken, hvor du efter dit opsigelsesvarsel bliver skubbet ud i
det kolde hav.

Når nu du står ude på planken.... har du forberedt dig på at hoppe i
vandet? Er du klædt på, at overleve mentalt? Ved du, hvad der sker?
Uvished er ofte det allerværste.

Der er kun én måde at få vished. Nemlig skaffe information fra en lødig
kilde.
Jeg kunne snildt fortælle dig hvad det vil sige,at være arbejdsløs og
hvad du bliver mødt af personer, papirer og aktiviteter.... men helt
ærlig, så er jeg ikke nogen //lødig kilde// i den sammenhæng. Jeg har
ingen autoritet. Det er ikke bindende informationer som jeg kan give
dig. De informationer jeg giver dig vil kun være at bære benzin på dit
spekulationsbål.

Der er kun ét sted du kan få lødig information: Din akasse!
Først og fremmest, så bør du kontakte din akasse og få information om,
hvad det vil sige, at være arbejdsløs. Hvad er kravene (du skal spørge
helt ind til benet: fx antal ansøgninger pr. uge; aktivering; pligter +
rettigheder)?. Du har sikkert selv en masse spørgsmål. Skriv dem ned
og send dem til akassen. De har pligt til at svare på spørgsmål
omkring ledighed
På den måde får du afklaring på hvad det er for en situation du står i
hhv. kommer til at stå i.




>
>>Hvis du reelt bliver arbejdsløs, så giver dine bekymringer omkring din
>>økonomi mening.
>
> Ja, på en måde. Men jeg _ved_ reelt godt, at vi ikke kommer ud i økonomisk
> "uføre", derfor spekulerer jeg alligevel.
>

Forestil dig, at din økonomi er en bil. Arbejdsløsheden er så en glat
føre (fx islag).

Jeg kan så forstå på dig, at du er en knaldgod bilist og sagtens kan
håndtere dette islag.
Det er faktisk hamrende godt, at du har mod på at køre på vejene i under
de forhold.

Tænk på hvor mange mennesker der ikke tør gøre pga lidt glathed på vejene.

Jeg bryder mig ikke om, at køre på islag, men jeg kan da håndtere det.
Du tilgengæld går på med krum hals. Det syntes jeg er stærkt! Meget
stærkt. [og ja, betragt det som et skulderklap]



>
>>Følger i øjeblikket hans 7 Nøgler til varigt vægttab. Arbejder pt.
>>intenst med nøgle 1 og 2.
>>(Har tabt mig fra +130 til 126,7 (målt igår). Alene på at tænke rigtig og
>>arbejde med mine følelser. Det syntes jeg er lidt sejt.
>
> _Virkeligt_ sejt - godt gået.
>
>
Det skal så lige siges, at når jeg mener, at jeg tænker rigtigt, så er
der også lidt handing bag tænkeriet fx har jeg droppet slikket..... og
for pokker hvor har jeg en sejr hver gang jeg gennem supermarkedet uden
at købe rittersport, bridgeblanding eller hvad jeg ellers har smidt i
mig tidligere.



>
>>Nå tilbage
>>Han siger jo blandt andet også, at man altså ikke kan tage alt på sine
>>skuldre. Nogle problemer vil være der uanset om man bekymrer sig om dem
>>eller ej. Og ens bekymring ændrer ikke et klap.
>
> Og hvor har I begge ret. Jeg ved det jo egentlig godt selv, det er det, der
> er tåbeligt.
>

Nej, det er ikke tåbelig. Det du foretager dig. Det giver jo mening
for dig på et eller andet niveau.

Du må ind og identificere den mening.
Hvad er fællesnævneren på alle disse spekulationerne.
Få også en anden person til at se på spekulationerne og se om
vedkommende kommer frem til den samme mening som du. Man kan nemlig
godt låse sig fast på sin egen mening ubevidst
Fx hvis du kommer frem til den konklusion, at du bare ikke kan noget og
tilsvarende knap så positive tanker (ELLER det modsatte, at du er bare
er en fandens karl og du kan bare både punktsvejse og amme 3 børn
samtidig med at du klarer Irakkrigen og hungersnøden i Afrika), så kan
en nær ven eller måske en person du slet ikke kender se tingene på en
helt anden måde.


Derfra bør du så definere dig en ny mening og arbejde hen i mod den.

















>
>>Jeg ved godt, at du ikke formentlig ikke er overvægtig (du skriver det
>>ihvert fald ikke, at du er),
>
> Nej, det er så et af de områder, som jeg til gengæld _ikke_ kan bekymre mig
> om og spekulere over.
>

Skønt! Tro mig. Vægtproblemer og hvad man gør ved dem... Det kan
der skrives tykke bøger omkring (nå ja, det bliver det vist også )
Vær meget meget glad for, at du ikke har bekymringer omkring din vægt.


>
>>men tilgengæld har du et reaktionsmæssigt mønster som "vi overvægtige"
>>behandler med mad og du med tanker.
>
> Det var en virkelig interessant information. Kan man læse noget mere om
> dette på nettet?

Næh, jeg har det fra DrPhil-bogen.


> Evt. fra en "slanke-side" eller lignende, så kan jeg blot
> læse "tanker" istedet for "mad." Psykologien bag - det er det, jeg tænker
> på. Du virker til, at du har læst meget om dette, det kunne være at du havde
> nogle gode links.
>

Nope, på det punkt holder jeg mig til det gode gamle gutenbergske
medium: bogen.


Lidt internet-tips kan du da få:

Du kan også - hvis du kan abstrahere fra det akutte og livstruende -
tage og læse beredskabsstyrelsens sider omkring psykisk førstehjælp.
http://www.beredskabsstyrelsen.dk/laereboeger/psykiskfoerstehjaelp/
HUSK dog at du skal transformere nogle af ideerne til det niveau som du
befinder dig på.
Lærebogen om psykisk førstehjælp er jo beregnet til hjælp til hjælpere i
ulykkes-/katastrofe-situationer. Du befinder dig altså ikke i nogen
ulykkessituation og slet ikke i nogen katastrofesituation. Så husk
lige, at du ikke skal tage tingene i bogstavligste forstand, men
filosofien bag fx Cullbergs fire faser kan du da rolig anvende.

I øjeblikket befinder er du - sådan som jeg læser dit første indlæg -
meget forvirret (hos cullberg: Chok) tilstand [du har måske lige fået
fyresedlen. BTW: Har du haft fagforeningen ind over opsigelsen, bare så
alt det juridiske er på plads også]. Dit indlæg her i nyhedsgruppen kan
være tegn på, at du er igang med at reagere på din situation (hos
Cullberg: reaktionsfasen). Du vil måske gerne have løsninger serveret på
et sølvfad.... Reality-tjek: Det får du ikke!.
På et tidspunkt går du igang med at bearbejde din situation fx finde ud
af hvad du skal beskæftige dig med på arbejdsmarkedet på ny (hos
Cullberg: Bearbejdning.
Når du så har fundet ud af hvad du vil og er igang med at iværksætte
handlinger, så er du over i Cullbergs nyorientering.

Det eneste du må love mig: Lad være med at forhaste de forskellige
faser. giv dig selv lov til at være ked af, at du er fyret. Del en
kasse bajere med en af dine venner. Skæld ud over chefen, samfundet....
tja, i hele taget giv slip og vær klar over, at du har givet slip.
Husk så dog, at fange dig selv igen, så du ikke går rundt i en konstant
følelses-tilstand.









>
>>1. skridt: Vedkend dig dine reaktioner
>>2. skridt: Løs livets problemer frem for at reagere på dem
>>3. skridt: Sæt tankernes tempo ned
>>4. skridt: Du skal udfordre og omstrukturere dine automatiske tanker.
>>5. skridt: Sæt et følelsesmæssigt punktum.
>>Overskrifterne lyder temmelig lette. Men det er indholdet altså ikke.
>
> Nej, det tror jeg nu egentlig heller ikke at det er. Men det lyder som en
> fornuftig fremgangsmåde og som en proces, hvor man lærer sig selv bedre at
> kende. Det skal bestemt forsøges.
>


Fortæl meget gerne, hvordan det går med det.



>
>>Jeg kan kun anbefale dig, at læse bogen
>
> Det vil jeg meget gerne. Du skrev ikke titlen på bogen, så jeg prøvede at
> google...
> Er det den bog, der har titlen "Aldrig mere vægtproblemer"?
>

Jepper.


>
>>Har du overvejet at skrive dem ned?
>
> (Tankerne)
> Nej ikke før nu. Tak for rådet.
>
>
Husk også at få dem struktureret.




>>Derudover gælder det om at nyde hvert eneste øjeblik af denne tilstand,
>>samt håndtere de udfordringer man møder på de forskellige tidspunkter i
>>denne tilstand.
>
> Ja, netop. Og mine spekulationer forhindrer mig ofte i at nyde livet. Jeg må
> se at holde op med det.
>

Metoden er nok det sværeste at finde ud af.

Du ved hvor du vil hen, men mangler kompasset til at kunne orientere dig.





>
>>Jeg har forsøgt, at give dig nogle ideer til hvordan du kan håndtere de
>>forskellige tanker og spekulationer.
>
> Du har ikke bare forsøgt
> Mange tusind tak for gode råd og tips. Jeg vil arbejde med mig selv og
> (prøve) at spekulere mindre over de ting, som jeg alligevel ikke kan ændre
> noget på.

Kunne du ikke bruge Nike's motto istedet? (så kan du jo lige spekulere
over hvad det er for et motto..... De er vist gået væk fra det igen, men
mottoet gælder for så vidt stadig )

> Jeg vil læse bogen, og jeg vil prøve at finde noget mere litteratur om
> spekulationer/angst.
>
Ikke prøve..... Gøre det!

lad dig dog ikke slå ud, hvis det du gør ikke virker.... så gør noget
andet istedet.




> Igen tusind tak, det var pænt af dig at komme med så mange gode forslag.

Det der glæder mig allermest er, at du kan komme videre.
Du må meget gerne vende tilbage om fx 14 dage og fortælle hvordan det går.



På Genskriv.
Mvh


Carsten Riis

---

Hej Carsten
Mange tak for dit svar.

> Det jeg forsøgte, at meddele (det gik så ikke) var, at når nu du får
> struktureret dine tanker, så vil du nok opdage at der er nogen
> spekulationer er gode/sunde og andre bunder i dybere problemstillingerne
> end bare det, at du bruger tankemæssige ressourcer på symptomerne.
Jo, jeg synes egentligt at du forklarede meget godt, så jeg synes bestemt
ikke, at der var noget at misforstå ved dit indlæg. Tvært i mod. Jeg har
tænkt meget på dit indlæg . Mit problem er så, at _selvom_ jeg ved, at for
eksempel økonomien er god (en god/sund spekulation), så kan jeg spekulere
stadigt.
Det er det, der er så irrationelt.

> Når du kommer videre i dine studier omkring angst/spekulationer, så kan du
> meget bedre putte dine spekulationer i kategorier.
> Hver enkelt kategori kræver så sin egen værktøjskasse.
Hver enkelt spekulation skal (som jeg forstår det du skriver) betragtes hver
for sig. Nogen skyldes en ting, andre spekulationer skyldes en anden ting.
Tak Carsten, det er sikkert meget vigtigt at vide.
Som jeg tænkte, så var det egentlig, at jeg reelt spekulerer for meget. Men
at der kan være forskellige årsager til de forskellige spekulationer, det
havde jeg ikke troet. Men det er jo rigtigt, som du skriver. "Hver enkelt
kategori kræver sin egen værktøjskasse."

> Den eneste "fællesnævner" som er på tværs af alle problemer der findes og
> man vil gøre noget ved er: Identifikation!
> Eller som vores ven DrPhil siger (måske ikke helt ordret, men budskabet er
> vist det samme): You can't deal with it, if you do not know what to call
> it.
I har begge ret

> OG JA: Jeg kan godt li' DrPhil. Tilgengæld anerkender jeg også andres
> tilgange fx Freud's, Jung's eller Cullbergs
Jeg kender ikke så meget tiil psykologi. Jeg, Id, over-jeg, under-jeg og
ego, er nogle udtryk jeg kan erindre fra skolen. Men siden har jeg ikke
beskæftiget mig med det.
Jeg kan så _også_ godt lide Dr. Phil, han er jo også "let tilgængelig" idet
han har sine udsendelser på TV.
Det er ikke noget jeg ser, med mindre jeg tilfældigt kommer til at slå ind
på kanalen og der er et emne, der interesserer mig.
Fremover vil jeg nu tilegne mig noget mere viden omkring psykologi, så jeg
vil se hans udsendelser, når jeg kan.

>> Men omvendt så tror jeg ikke at det er sundt at gå og spekulere _så_
>> meget over det, som jeg gør.
> Enig. Mon du kan omsætte nogen af spekulationerne til handling?
Det er lige netop det, jeg har som mål.

>> Det har du sikkert ret i, for mit selvværd ligger bestemt ikke på
>> højdepunktet. Selvtilliden kunne også være bedre. Det er noget, jeg må
>> arbejde med.
> Ok, nu har du så identificeret et problem. [Flueben].
Mange tak

> Så skal du til at lægge en plan om hvordan du vil arbejde med selvværdet
> og selvtilliden.
Jeg vil starte med at få "orden" på mine tanker/spekulationer. Det vil jeg
fordi, at jeg tror at det er dem, der ødelægger mig mest og giver mig de
fleste dårlige oplevelser i livet.
Hvordan gør jeg så det(?)
Jeg har ikke nogen færdig handlingsplan (endnu), men jeg vil låne eller købe
den bog, du har anbefalet mig, på mandag.
jeg vil ikke bare læse den, jeg vil _arbejde_ mig igennem den.
Dr. Phil har desuden skrevet to andre bøger, som jeg vil _arbejde_ med:
"Livsstrategier" og "find dit autentiske jeg."
Dem vil jeg ligeledes _arbejde_ mig igennem.

> Hvad med at finde ud af en handling. Gennemfør den
Se venligst ovenfor.

> Den gode Dr.Phil har en sætning der går igen igen gennem alle hans
> udsendelser: I Alt hvad du foretager ser du en eller anden fordel ved.
> Når man så er enig med sig selv om, at det man foretager sig er
> uhensigtsmæssig, så vil man ikke bryde sit handlingsmønster før man finder
> ud af hvad fordelen er.
> Fx når jeg går gennem supermarkedet og ikke kan lade en rittersport ligge,
> hvilken fordel bringer rittersporten mig? Hvad er det jeg forsøger at
> gøre/opnå med den rittersport? Kan jeg opnå det jeg vil opnå med
> rittersporten på anden måde end med rittersporten? Evt. nå et større mål?
> (erstat rittersport med spekulationer i dit tilfælde. Supermarkedet kan
> du erstatte med livet).
Jeg har tænkt over det her, siden jeg læste dit indlæg og begyndte at svare.
Det er et godt spørgsmål.
Jeg vil jo sige, at rittersport (det er chokolade, ikke?) smager godt. Det
ville jeg nyde at spise.
Omvendt kan jeg ikke se en eneste god grund til at spekulere så meget over
ting, som det ikke kan betale sig at spekulere over. Jeg får det jo ikke
godt af at spekulere, jeg har ikke nogen nydelse af at spekulere, lige
modsat får jeg ondt i maven af alle mine spekulationer.
Så umiddelbart kan jeg ikke finde nogen _god_ grund til mine spekulationer.

>>>Har din nabo virkelig så meget magt over dig?
>> Nej ikke naboen. Men tankerne. Det er lidt svært at forklare.
> Prøv alligevel.... Så er der en ting mindre at spekulere på
Okay.
Hvad nu hvis naboen vinder sagen, så skal vi betale alle sagsomkostningerne.
Jamen, vi har retshjælpsforsikring. Der er en selvrisiko, og det er
alligevel 4000 kr til ingen nytte, som vi kunne have brugt på meget andet
sjov med børnene. Og hvad nu hvis forsikringen alligevel ikke dækker
omkostningerne, så må vi sælge huset og starte forfra. Og hvad nu hvis vi
vinder sagen, så skal vi se på deres sure miner hele dagen lang, mens der
bliver bygget om. Og de vil være sure resten af tiden de bor her. Vi bliver
aldrig gode venner med de bagboere. Vi har gjort alt, hvad vi synes vi
kunne, men kunne vi have gjort mere. Hvorfor hader de os så meget. Er vi
virkeligt så forsærdelige. Vi har aldrig været uvenner med naboer før, hvad
har vi dog gjort forkert. Hvad kan vi gøre for at ændre situationen. Hvorfor
skal det være så kompliseret. Hvorfor siger loven, at de har ret til hævd
over arealet, når skelpælene nu bevidner, hvor deres ret er. Hvordan er det
at komme i retten. Hvordan er det at få en stævning. Jeg vil hade at tabe en
sag til "dem." Jeg vil være ked af, at have betalt for en ejendom, hvor
bagboerne vinder hævdsret over en del af arealet uden at vi får erstatning.
Og så videre.

(Omkring nærtagenhed)
>> (Gav det mening?)
> Ja. Det gjorde.
Det er jeg glad for, da det var en snirklet forklaring.

> 3. skridt
Tak Carsten

> Du har et ønske om, at du gerne vil have flere områder, hvor du kan sige -
> til dig selv: Nå, og hvad så?
> Hold lige fast i det ønske (målet).
> Har du overvejet, hvordan du kan opnå det ønske (metoden).
Ja, jeg skal arbejde med at lære min egen person bedre at kende. (Jeg trode,
at jeg vidste, hvem jeg er, men det tror jeg egentlig ikke, at jeg ved lige
nu.) Derefter skal jeg acceptere, at jeg er som jeg er (det bliver nok også
en hård omgang), og derefter igen skal jeg lære at takle livet, og det som
jeg møder gennem livet, på en helt anden måde, end jeg hidtil har gjort.
Opskriften er enkel tror jeg, men processen tror jeg også er meget lang.

>>>>Hvordan lærer man at være mindre nærtagende?
>>Ved at øve sig i at være ligeglad.
>> Jeg tror, jeg starter med at øve mig i at lade være med at spekulere. Jeg
>> vil tro at evnen til at lukke øjnene og ørerne (altså at være ligeglad)
>> over for ting vil komme på det tidspunkt, hvor jeg kan lade være med at
>> spekulere (for) meget over ting.
> Det er en begyndelse.
Ja, men man må jo kravle, før man kan gå!

> Jeg kom lige til at tænke på, at du kalder dig selv for havedyrkeren.....
> Har det måske noget at gøre med, at du er haveinteresseret?
> Kunne det være, at du kunne udnævne haven til spekulations-fri område.
> Eller bedre sagt: de eneste spekulationer du tillader i haven er
> haverelateret.
Det _var_det. Men med den sag, som kører omkring vores haveareal er mit
"fristed" blevet til problemfyldt sted, som kun giver mig spekulationer.

>> Ja, jeg bliver snart ledig.
> Velkommen i klubben.
Jeg ved ikke lige, om jeg skal sige tak for velkomsten i denne forbindelse


> Du er klar over, at (truende) arbejdsløshed er en af de stressfaktorer som
> her helt oppe omkring samme niveau som fx dødsfald i nærmeste familie.
Nej, det var jeg faktisk ikke klar over. Tak for informationen.

> Set i det perspektiv, så kan jeg i hvert fald godt forstå, at du tænker på
> de 4+2+x områder i den intensitet som du giver udtryk for, at du gør
Her er jeg desværre i tvivl om, hvad du mener. Jeg beklager, men jeg kan
ikke regne ud hvad du mener med 4+2+X områder

> Når nu du står ude på planken.... har du forberedt dig på at hoppe i
> vandet? Er du klædt på, at overleve mentalt? Ved du, hvad der sker?
> Uvished er ofte det allerværste.
Ja, derfor har jeg også en nær kontakt til både min fagforening og
arbejdsformidlingen.
Jeg har et familiemedlem, der arbejder på arbejdsformidlingen, så regler mv.
i den forbindelse, det er jeg ikke så meget i tvivl om.

> På den måde får du afklaring på hvad det er for en situation du står i
> hhv. kommer til at stå i.
Lige netop her er jeg meget afklaret med, hvad jeg skal, kan og
rettigheder/forpligtelser.

(om arbejdsløshed)
> Du tilgengæld går på med krum hals. Det syntes jeg er stærkt! Meget
> stærkt. [og ja, betragt det som et skulderklap]
Mange tak Carsten.

> Det skal så lige siges, at når jeg mener, at jeg tænker rigtigt, så er der
> også lidt handing bag tænkeriet fx har jeg droppet slikket..... og for
> pokker hvor har jeg en sejr hver gang jeg gennem supermarkedet uden at
> købe rittersport, bridgeblanding eller hvad jeg ellers har smidt i mig
> tidligere.
Det er _så_flot at du kan lade være.
Det er stærkt gået Carsten.

> Nej, det er ikke tåbelig. Det du foretager dig. Det giver jo mening
> for dig på et eller andet niveau.
At jeg bekymrer mig for meget giver faktisk ikke nogen mening for mig. Jeg
har ingen nydelse over det, jeg får ondt i maven.
Jeg kan ikke se nogen god grund til al den bekymring.

> Du må ind og identificere den mening.
> Hvad er fællesnævneren på alle disse spekulationerne.
Det ved jeg endnu ikke, men jeg vil prøve at snakke med naboen (en anden
nabo, end den før omtalte sag)

> Få også en anden person til at se på spekulationerne og se om vedkommende
> kommer frem til den samme mening som du. Man kan nemlig godt låse sig
> fast på sin egen mening ubevidst
Ja, du har ret. Derfor vil jeg prøve at spørge min nabo.

> Fx hvis du kommer frem til den konklusion, at du bare ikke kan noget og
> tilsvarende knap så positive tanker (ELLER det modsatte, at du er bare er
> en fandens karl og du kan bare både punktsvejse og amme 3 børn samtidig
> med at du klarer Irakkrigen og hungersnøden i Afrika), så kan en nær ven
> eller måske en person du slet ikke kender se tingene på en helt anden
> måde.
Du har helt ret.
>
> Derfra bør du så definere dig en ny mening og arbejde hen i mod den.
Ja, igen har du ret.

(Om vægt)
> Skønt! Tro mig. Vægtproblemer og hvad man gør ved dem... Det kan der
> skrives tykke bøger omkring (nå ja, det bliver det vist også )
> Vær meget meget glad for, at du ikke har bekymringer omkring din vægt.
Hvorfor alle bekymringerne omkring vægt i øvrigt?
Er det et samfundsmæssigt problem, hvor ignoranter ikke kan skelne mellem
højde drøjde og viden?
Er det aht. sundheden, eller blot et fysisk spørgsmål. Jeg er for tynd i
forhold til min vægt, du er måske for tyk. Jeg har prøvet at veje både 46
kilo (efter amning) og 68 kilo,
det kunne jeg ikke med, så nu er jeg tilbaqge på mine 55-60.

Jeg vil svare så fyldestgørende, som jeg kan være på resten af din mail,
men det bliver ikke før end i morgen.
Jeg er igang med at svare på dit indlæg fra idag, men lige nu er der
lørdagshygge for familien med børnefilm (flyvende farmor) osv. Og det kan
mine børn ikke forstå, hvis jeg ikke vil være med til.

Jeg vil skrive tilbage i morgen.

Mange hilsner og tak til dig for alle dine svar.

---

Havedyrkeren skrev den 21-05-2005 20:16:
> Hej Carsten
> Mange tak for dit svar.
>
>
>>Det jeg forsøgte, at meddele (det gik så ikke) var, at når nu du får
>>struktureret dine tanker, så vil du nok opdage at der er nogen
>>spekulationer er gode/sunde og andre bunder i dybere problemstillingerne
>>end bare det, at du bruger tankemæssige ressourcer på symptomerne.
>
> Jo, jeg synes egentligt at du forklarede meget godt, så jeg synes bestemt
> ikke, at der var noget at misforstå ved dit indlæg. Tvært i mod. Jeg har
> tænkt meget på dit indlæg . Mit problem er så, at _selvom_ jeg ved, at for
> eksempel økonomien er god (en god/sund spekulation), så kan jeg spekulere
> stadigt.
> Det er det, der er så irrationelt.
>


Har du lavet dig et budgetskema? Er alle lån sat i system a la afbetaling.
Hvad med pensionsopsparingen?



Jeg personlig - og nej, du skal ikke partout gøre som jeg skal, men
finde din egen metode - bruger ca. 20 minutter pr. måned på at kigge på
min økonomi. Og så tjekker jeg lige homebank et par gange om måneden for
at se om der er kontanter tilbage på Dankort-kontoen.

Jeg lægger lige mit budgetskema på min hjemmeside (når jeg får min har
store harddisk op og køre igen..... Prøv se om du kan bruge skemaet til
at få struktureret dine spekulationer.




>
>>Når du kommer videre i dine studier omkring angst/spekulationer, så kan du
>>meget bedre putte dine spekulationer i kategorier.
>>Hver enkelt kategori kræver så sin egen værktøjskasse.
>
> Hver enkelt spekulation skal (som jeg forstår det du skriver) betragtes hver
> for sig. Nogen skyldes en ting, andre spekulationer skyldes en anden ting.
> Tak Carsten, det er sikkert meget vigtigt at vide.
> Som jeg tænkte, så var det egentlig, at jeg reelt spekulerer for meget. Men
> at der kan være forskellige årsager til de forskellige spekulationer, det
> havde jeg ikke troet. Men det er jo rigtigt, som du skriver. "Hver enkelt
> kategori kræver sin egen værktøjskasse."
>
>

Det er helt rigtig forstået.


>
> Jeg kender ikke så meget tiil psykologi. Jeg, Id, over-jeg, under-jeg og
> ego, er nogle udtryk jeg kan erindre fra skolen. Men siden har jeg ikke
> beskæftiget mig med det.
> Jeg kan så _også_ godt lide Dr. Phil, han er jo også "let tilgængelig" idet
> han har sine udsendelser på TV.

Ja, han er så let tilgængelig.. Han nedbryder den mystik der hersker
omkring psykologi. Før psykologer mv. falder over mig, så vil jeg lige
skynde mig at sige, at jeg har dyb respekt for psykologer og tilsvarende
lærte.
Mange af de psykologiske problemer man har kræver altså ikke en vandring
tilbage i ens "ødipale fase" eller kan analyseres til omkring
"rebel-alderen". Nogen gange er det altså bare, at man skal have
genfortalt sin historie fra et andet perspektiv eller med et andet
formål end det man tumler med til daglig. Og det er altså ikke
hjernekirurgi på højt niveau.


> Det er ikke noget jeg ser, med mindre jeg tilfældigt kommer til at slå ind
> på kanalen og der er et emne, der interesserer mig.

I øjeblikket kører han et "hovedtema": FamilyFirst.
Med forskellige underoverskrifter: DesperateHousewives, Forhandling,
skænderi for begyndere osv osv.

I starten af sæsonen blev der lovet, at han besøgte en by ved Navn
Elgin, hvor han ville tage fat i alle de historier som var i den by.
Det ser dog ikke ud til, at Elgin-projektet bliver vist på tv3 eller
måske endda er stoppet igen.


> Fremover vil jeg nu tilegne mig noget mere viden omkring psykologi, så jeg
> vil se hans udsendelser, når jeg kan.
>




>
>>>Men omvendt så tror jeg ikke at det er sundt at gå og spekulere _så_
>>>meget over det, som jeg gør.
>>
>>Enig. Mon du kan omsætte nogen af spekulationerne til handling?
>
> Det er lige netop det, jeg har som mål.
>
>
Fint.
Kan du specificere dine succeskriterier? (bare for dig selv, hvis
du ikke har lyst til dele).


>
> Jeg vil starte med at få "orden" på mine tanker/spekulationer. Det vil jeg
> fordi, at jeg tror at det er dem, der ødelægger mig mest og giver mig de
> fleste dårlige oplevelser i livet.
> Hvordan gør jeg så det(?)
> Jeg har ikke nogen færdig handlingsplan (endnu), men jeg vil låne eller købe
> den bog, du har anbefalet mig, på mandag.
> jeg vil ikke bare læse den, jeg vil _arbejde_ mig igennem den.
> Dr. Phil har desuden skrevet to andre bøger, som jeg vil _arbejde_ med:
> "Livsstrategier" og "find dit autentiske jeg."

Nu kender jeg ikke Find dit autentiske jeg.
Er lige startet på Livsstrategier. Den er desværre lige langhåret nok
til at begynde med.

Jeg _tror_ at du vil få mest glæde af at købe livsstrategier og find dit
autentiske jeg. Og så bare låne 7Nøgler-bogen.
I 7nøgler-bogen er der for dit vedkommende - efter min bedste
overbevisning kun brugbare budskaber i Nøgle 1 og 2. Resten er om mad
og motion.
Så medmindre du kan bruge 7Nøgler-bogen i anden sammenhæng, så er det
lidt overkill at bruge godt 300 kroner på en bog som du kun har en
tredjedel at bruge til.



> Jeg har tænkt over det her, siden jeg læste dit indlæg og begyndte at svare.
> Det er et godt spørgsmål.
> Jeg vil jo sige, at rittersport (det er chokolade, ikke?) smager godt. Det
> ville jeg nyde at spise.

Ja, Rittersport smager godt. Det er da også den eneste _gode_ grund
til det.... Men hvad er bagsiden af Rittersporten.
For mig var det en slags nervøsitets-nedsættende "medicin" ved at spise
noget der var sødt. Det mindede en lille smule om lørdags-slik hvor man
har det hyggeligt. Og hvem vil ikke have det hyggeligt hele ugen igennem.


> Omvendt kan jeg ikke se en eneste god grund til at spekulere så meget over
> ting, som det ikke kan betale sig at spekulere over. Jeg får det jo ikke
> godt af at spekulere, jeg har ikke nogen nydelse af at spekulere, lige
> modsat får jeg ondt i maven af alle mine spekulationer.
> Så umiddelbart kan jeg ikke finde nogen _god_ grund til mine spekulationer.
>
>

Jeg fik det jo heller ikke godt af, at spise Rittersport (Vejer idag 40
kilo for meget). Der var en slags øjeblikkelig gevinst ved at spise en
Rittersport.

Når du ikke fortæller mere i hvad retning dine spekulationer går, så det
lidt svært at kredse sig ind på, hvilket "gevinst" du får ved din adfærd.

Er det positive tanker om din økonomi fx drømmen om 7 rigtige, så ville
jeg sige,at du gerne vil drømme dig ud af den situation du står
i...måske fordi har det dårlige forhold til din nabo....For når du har 7
rigtige i Lotto, så kan du i hvert fald købe dit et hus langt væk fra
den nuværende nabo. Det er så en slags virkelighedsflugt måske fordi
opgøret med naboen er dybt ubehagelig (også er vi tilbage ved 2. skridt
om at gøre noget ved problemerne istedet for at reagere på dem).

Hvis det er negative tanker om din økonomi fx renten stiger voldsomt, så
den månedelige ydelse til kreditforeningen stiger så meget, at I ikke
kan følge med...og derfor bliver nød til at sælge huset. Det vil jeg så
klassificere som angsten for at miste det man holder af. Det vil jeg -
misforstå mig ret - kalde for selvpineri. Noget i retning af, at du
ikke mener, at du fortjener at have det så godt som du har det. Vi er
måske over i det med selvværdet igen.


>>>>Har din nabo virkelig så meget magt over dig?
>>>
>>>Nej ikke naboen. Men tankerne. Det er lidt svært at forklare.
>>
>>Prøv alligevel.... Så er der en ting mindre at spekulere på
>
> Okay.
> Hvad nu hvis naboen vinder sagen, så skal vi betale alle sagsomkostningerne.
> Jamen, vi har retshjælpsforsikring. Der er en selvrisiko, og det er
> alligevel 4000 kr til ingen nytte, som vi kunne have brugt på meget andet
> sjov med børnene. Og hvad nu hvis forsikringen alligevel ikke dækker
> omkostningerne, så må vi sælge huset og starte forfra. Og hvad nu hvis vi
> vinder sagen, så skal vi se på deres sure miner hele dagen lang, mens der
> bliver bygget om. Og de vil være sure resten af tiden de bor her. Vi bliver
> aldrig gode venner med de bagboere. Vi har gjort alt, hvad vi synes vi
> kunne, men kunne vi have gjort mere. Hvorfor hader de os så meget. Er vi
> virkeligt så forsærdelige. Vi har aldrig været uvenner med naboer før, hvad
> har vi dog gjort forkert. Hvad kan vi gøre for at ændre situationen. Hvorfor
> skal det være så kompliseret. Hvorfor siger loven, at de har ret til hævd
> over arealet, når skelpælene nu bevidner, hvor deres ret er. Hvordan er det
> at komme i retten. Hvordan er det at få en stævning. Jeg vil hade at tabe en
> sag til "dem." Jeg vil være ked af, at have betalt for en ejendom, hvor
> bagboerne vinder hævdsret over en del af arealet uden at vi får erstatning.
> Og så videre.
>

Wauv....sikke en omgang.
Hvis tankerne er opstillet på samme måde inde i dit hoved, så tro da
pokker, at du ikke har det godt.

Prøv engang, at gennemarbejde ovenstående tekst.
Husk at sætte spørgsmålstegn ved hvert eneste spørgsmål du stiller.
Ved hvert nyt spørgsmål. Start på en ny linje.
Lad så teksten ligge 1 eller 2 dage.
Ta' så teksten frem om igen og besvar det enkelte spørgsmål så'en rent
logisk.
Fx du har et spørgsmål hvor du starter med: Vi har gjort alt, hvad vi
syntes vi kunne, men kunne vi have gjort det bedre?
Du giver faktisk svaret i den del af sætningen som ligger før men'et.
Så svaret er ganske tydeligt: Nej, fordi vi har gjort hvad vi syntes vi
kunne.







> (Omkring nærtagenhed)
>
>>>(Gav det mening?)
>>
>>Ja. Det gjorde.
>
> Det er jeg glad for, da det var en snirklet forklaring.
>

Tja, du kan også skrive: selvopfyldende profeti.
hvis du gerne vil skrive det kort og kontant uden de store snirklerier.



>>Har du overvejet, hvordan du kan opnå det ønske (metoden).
>
> Ja, jeg skal arbejde med at lære min egen person bedre at kende. (Jeg trode,
> at jeg vidste, hvem jeg er, men det tror jeg egentlig ikke, at jeg ved lige
> nu.) Derefter skal jeg acceptere, at jeg er som jeg er (det bliver nok også
> en hård omgang), og derefter igen skal jeg lære at takle livet, og det som
> jeg møder gennem livet, på en helt anden måde, end jeg hidtil har gjort.

Nemmerlig!

Jeg aner ikke, hvilken akasse du er med i. I min akasse er der en
erhvervspsykolog tilknyttet, som jeg har været hos i et par sessioner
hvor vi netop har været inde og vende omkring disse spørgsmål.
Tro mig, de der psykologer (i hvert fald ham jeg har)...de kan bare det
der med at hjælpe med at finde de svar man leder efter.



> Opskriften er enkel tror jeg, men processen tror jeg også er meget lang.
>

I den grad!

Det er så dejligt at se, at du er klar over, at der ikke er noget nogen
nem metode at finde ud den slags.
Andre ville sikkert gerne have en eller anden pille eller sådan noget
kemisk halløj for at få sig et "quickt fiks". Sådan noget findes ikke IMO!



> >>>>Hvordan lærer man at være mindre nærtagende?
>
>>>Ved at øve sig i at være ligeglad.
>>>Jeg tror, jeg starter med at øve mig i at lade være med at spekulere. Jeg
>>>vil tro at evnen til at lukke øjnene og ørerne (altså at være ligeglad)
>>>over for ting vil komme på det tidspunkt, hvor jeg kan lade være med at
>>>spekulere (for) meget over ting.
>>
>>Det er en begyndelse.
>
> Ja, men man må jo kravle, før man kan gå!
>

Nemlig. Prøv at rulle rundt på ryggen og se på skyerne.
Kun se. Ikke tænke.

>
>>Jeg kom lige til at tænke på, at du kalder dig selv for havedyrkeren.....
>>Har det måske noget at gøre med, at du er haveinteresseret?
>>Kunne det være, at du kunne udnævne haven til spekulations-fri område.
>>Eller bedre sagt: de eneste spekulationer du tillader i haven er
>>haverelateret.
>
> Det _var_det. Men med den sag, som kører omkring vores haveareal er mit
> "fristed" blevet til problemfyldt sted, som kun giver mig spekulationer.
>
>
>>>Ja, jeg bliver snart ledig.
>>
>>Velkommen i klubben.
>
> Jeg ved ikke lige, om jeg skal sige tak for velkomsten i denne forbindelse
>
>
>
>>Du er klar over, at (truende) arbejdsløshed er en af de stressfaktorer som
>>her helt oppe omkring samme niveau som fx dødsfald i nærmeste familie.
>
> Nej, det var jeg faktisk ikke klar over. Tak for informationen.
>
>
>>Set i det perspektiv, så kan jeg i hvert fald godt forstå, at du tænker på
>>de 4+2+x områder i den intensitet som du giver udtryk for, at du gør
>
> Her er jeg desværre i tvivl om, hvad du mener. Jeg beklager, men jeg kan
> ikke regne ud hvad du mener med 4+2+X områder
>

Ups, beklager det var lidt vagt formuleret.

I mit andet bidrag her i tråden udpegede jeg 4 sunde problemer som du
tumler med og 2 dybere problemstillinger. Du har så skrevet, at du så
ikke har formuleret et - for mig - ukendt antal problemstillinger.
I matematikken bruger man jo x som en betegnelse for en ukendt størrelse.

Deraf 4+2+x

>
>>Når nu du står ude på planken.... har du forberedt dig på at hoppe i
>>vandet? Er du klædt på, at overleve mentalt? Ved du, hvad der sker?
>>Uvished er ofte det allerværste.
>
> Ja, derfor har jeg også en nær kontakt til både min fagforening og
> arbejdsformidlingen.
> Jeg har et familiemedlem, der arbejder på arbejdsformidlingen, så regler mv.
> i den forbindelse, det er jeg ikke så meget i tvivl om.
>

Genialt! <flueben.avi>

Der har du så et område, som du har mestret.
Det har du mestret pga. det netværk du har til din rådighed.

Kunne det tænkes, at du har adgang til nogen ressourcer i dit netværk
til at hjælpe dig med nogen af de andre ting du slås med (tankemæssigt)?





>
>>På den måde får du afklaring på hvad det er for en situation du står i
>>hhv. kommer til at stå i.
>
> Lige netop her er jeg meget afklaret med, hvad jeg skal, kan og
> rettigheder/forpligtelser.
>
> (om arbejdsløshed)
>
>>Du tilgengæld går på med krum hals. Det syntes jeg er stærkt! Meget
>>stærkt. [og ja, betragt det som et skulderklap]
>
> Mange tak Carsten.
>
>

Jamen, der er da flere hvor de kommer fra.


Med risiko for at overanalysere:
Det lyder lidt på mig, at det er ikke skulderklap du har fået mest af i
din tilværelse.


>
>
>>Nej, det er ikke tåbelig. Det du foretager dig. Det giver jo mening
>>for dig på et eller andet niveau.
>
> At jeg bekymrer mig for meget giver faktisk ikke nogen mening for mig. Jeg
> har ingen nydelse over det, jeg får ondt i maven.
> Jeg kan ikke se nogen god grund til al den bekymring.
>
>
Har jeg sagt, at det skulle være en god grund?

Næh vel. Jeg har kun sagt, at det giver mening for dig.
Om meningen er "en god grund" eller ej. Det er for så vidt underordnet.
Det er den fordel du opnår, som du bør finde.

Hvilken "instant gratification" opnår du ved dine spekulationer?
Er dine spekulationer en mental barriere, der beskytter dig mod de
kofrontationer som du står overfor fx striden med din nabo.



>>Du må ind og identificere den mening.
>>Hvad er fællesnævneren på alle disse spekulationerne.
>
> Det ved jeg endnu ikke, men jeg vil prøve at snakke med naboen (en anden
> nabo, end den før omtalte sag)
>
>
>>Få også en anden person til at se på spekulationerne og se om vedkommende
>>kommer frem til den samme mening som du. Man kan nemlig godt låse sig
>>fast på sin egen mening ubevidst
>
> Ja, du har ret. Derfor vil jeg prøve at spørge min nabo.
>
>
genialt, at du har det netværk.

skønt.


>
>>Skønt! Tro mig. Vægtproblemer og hvad man gør ved dem... Det kan der
>>skrives tykke bøger omkring (nå ja, det bliver det vist også )
>>Vær meget meget glad for, at du ikke har bekymringer omkring din vægt.
>
> Hvorfor alle bekymringerne omkring vægt i øvrigt?

Alle bekymringer? Rolig nu.


> Er det et samfundsmæssigt problem, hvor ignoranter ikke kan skelne mellem
> højde drøjde og viden?

Jeg er ret ligeglad med det samfundsmæssige aspekt i forhold til min vægt.



> Er det aht. sundheden, eller blot et fysisk spørgsmål.

Jep. Jeg har ledsmerter om morgenen. Specielt min venstre
Akilleus-sene (eller hvordan pokker det nu skal staves. Stavning er jeg
ret ligeglad med også, for ondt det gør den) driller mig.
Jeg er - 7-9-13 <knock on wood.avi> - forskånet for diabetes og forhøjet
blodtryk
Derudover har jeg i august sidste år haft en ryg-skade pga. hårdt fysisk
arbejde og så tænkte jeg ved mig selv, at jeg jo faktisk render rundt
med "en 10årig knægt" på lår, mave og balder. Det kan jo ikke være sundt
at rende rundt med børn på den måde.



> Jeg er for tynd i
> forhold til min vægt, du er måske for tyk. Jeg har prøvet at veje både 46
> kilo (efter amning) og 68 kilo,
> det kunne jeg ikke med, så nu er jeg tilbaqge på mine 55-60.

Det må - på den vægtmæssige front - være genialt at have kiloerne under
kontrol.

Jeg har været på rutsjebanetur vægtmæssigt i flere omgange.
Det er faktisk først nu, at jeg har fundet ud hvilket ocean af følelser,
tanker og konsekvenser der ligger i det.
(Og ja, jeg har fulgt med i sundhedsguruernes slagsange og kampagner,
men det var ikke rigtig gået op for mig, at det var mig de talte
til....og jeg er ellers kun sjældent langsom i opfattelsen).



> Jeg vil svare så fyldestgørende, som jeg kan være på resten af din mail,
> men det bliver ikke før end i morgen.

Det er bare helt i orden.


> Jeg er igang med at svare på dit indlæg fra idag, men lige nu er der
> lørdagshygge for familien med børnefilm (flyvende farmor) osv. Og det kan
> mine børn ikke forstå, hvis jeg ikke vil være med til.
>

Selvfølgelig skal du og din familie have første første prioritet.

Jeg har ingen planer om at tage på 14 dages ferie og partout skal vide
hvad der foregår hjemme hos dig inden jeg tager afsted.
På samme måde må du også acceptere, at det kan være, at det varer flere
dage inden jeg svarer.
Fx i næste uge skal jeg igang med at oversætte en pæn portion tysk tekst
til noget forståelig dansk. Og det tager også en hel del tid og mentale
ressourcer.





> Jeg vil skrive tilbage i morgen.
>
Det gør du bare.


> Mange hilsner og tak til dig for alle dine svar.
>
>

Jamen der er mere hvor det kommer fra.




mvh


Carsten Riis

---

Hej igen Carsten
Og endnu engang tak for et velbeskrevet og uddybende svar.

> Har du lavet dig et budgetskema? Er alle lån sat i system a la
> afbetaling.
> Hvad med pensionsopsparingen?
Alt er, som det skal være. Vi kører _altid_ med fastrentelån (det er mig,
der er hys), men så får vi ikke nogle ubehagelige overraskelser mht.
rentestigning.
De faste udgifter er alle på budget i banken, så der er heller ikke noget at
spekulere over!!!!
Pensionsopsparing er også i vinkel.

> Jeg personlig - og nej, du skal ikke partout gøre som jeg skal, men finde
> din egen metode - bruger ca. 20 minutter pr. måned på at kigge på min
> økonomi. Og så tjekker jeg lige homebank et par gange om måneden for at se
> om der er kontanter tilbage på Dankort-kontoen.
Vi har med vilje ikke noget dankort. Vi bruger homebanking og et ganske
almindeligt hævekort til banken. Vi får et fast beløb sat på forbrugskontoen
hver måned, resten går til opsparing. Der _burde_ ikke være noget at
spekulere over

> Jeg lægger lige mit budgetskema på min hjemmeside (når jeg får min har
> store harddisk op og køre igen..... Prøv se om du kan bruge skemaet til at
> få struktureret dine spekulationer.
Det vil jeg meget gerne, tak skal du ha.

(om at der er forskellige værktøjskasser til hver spekulation)
> Det er helt rigtig forstået.
Tak

>>>Enig. Mon du kan omsætte nogen af spekulationerne til handling?
>> Det er lige netop det, jeg har som mål.
> Fint.
> Kan du specificere dine succeskriterier? (bare for dig selv, hvis du
> ikke har lyst til dele).
Hvis jeg blot som en _start_ kunne opnå, at den knugende fornemmelse i maven
forsvinder, så vil jeg synes, jeg er nået langt. Derefter skal jeg ikke blot
sige "fint," og tro, at den hellige grav er velforvaret, for så tror jeg, at
den knugende fornemmelse i maven vil vende tilbage ret hurtigt.
Men i første omgang, så er mit mål, at jeg ikke får "ondt i maven" i halve
og hele timer ad gangen, blot på grund af nogle spekulationer. Det kan s**
ikke være rigtigt.

> Nu kender jeg ikke Find dit autentiske jeg.
> Er lige startet på Livsstrategier. Den er desværre lige langhåret nok til
> at begynde med.
Hvordan langhåret nok?

> Jeg _tror_ at du vil få mest glæde af at købe livsstrategier og find dit
> autentiske jeg. Og så bare låne 7Nøgler-bogen.
> I 7nøgler-bogen er der for dit vedkommende - efter min bedste
> overbevisning kun brugbare budskaber i Nøgle 1 og 2. Resten er om mad og
> motion.
> Så medmindre du kan bruge 7Nøgler-bogen i anden sammenhæng, så er det lidt
> overkill at bruge godt 300 kroner på en bog som du kun har en tredjedel at
> bruge til.
Okay, nå det kan da være at jeg kan låne den på biblioteket. Jeg vil nemlig
gerne vide, hvad der ligger bag de første 5 nøgler, som du fortalte om.

> Ja, Rittersport smager godt. Det er da også den eneste _gode_ grund til
> det.... Men hvad er bagsiden af Rittersporten.
> For mig var det en slags nervøsitets-nedsættende "medicin" ved at spise
> noget der var sødt. Det mindede en lille smule om lørdags-slik hvor man
> har det hyggeligt. Og hvem vil ikke have det hyggeligt hele ugen igennem.
Tak for forklaringen, jeg forstår, hvad du mener.

> Er det positive tanker om din økonomi fx drømmen om 7 rigtige, så ville
> jeg sige,at du gerne vil drømme dig ud af den situation du står i...måske
> fordi har det dårlige forhold til din nabo....For når du har 7 rigtige i
> Lotto, så kan du i hvert fald købe dit et hus langt væk fra den nuværende
> nabo. Det er så en slags virkelighedsflugt måske fordi opgøret med naboen
> er dybt ubehagelig (også er vi tilbage ved 2. skridt om at gøre noget ved
> problemerne istedet for at reagere på dem).
Nu spiller jeg ikke engang lotto, så på den måde er mine spekulationer ikke
nogen virkelighedsflugt.

> Hvis det er negative tanker om din økonomi fx renten stiger voldsomt, så
> den månedelige ydelse til kreditforeningen stiger så meget, at I ikke kan
> følge med...og derfor bliver nød til at sælge huset. Det vil jeg så
> klassificere som angsten for at miste det man holder af. Det vil jeg -
> misforstå mig ret - kalde for selvpineri. Noget i retning af, at du ikke
> mener, at du fortjener at have det så godt som du har det. Vi er måske
> over i det med selvværdet igen.
Som beskrevet, så har vi fastrente lån, så vi er nok over i selvværd!

>>>>>Har din nabo virkelig så meget magt over dig?
>>>>Nej ikke naboen. Men tankerne. Det er lidt svært at forklare.
>>>Prøv alligevel.... Så er der en ting mindre at spekulere på
>> Okay.
>> Hvad nu hvis naboen vinder sagen, så skal vi betale alle
>> sagsomkostningerne.
>> Jamen, vi har retshjælpsforsikring. Der er en selvrisiko, og det er
>> alligevel 4000 kr til ingen nytte, som vi kunne have brugt på meget andet
>> sjov med børnene. Og hvad nu hvis forsikringen alligevel ikke dækker
>> omkostningerne, så må vi sælge huset og starte forfra. Og hvad nu hvis vi
>> vinder sagen, så skal vi se på deres sure miner hele dagen lang, mens der
>> bliver bygget om. Og de vil være sure resten af tiden de bor her. Vi
>> bliver
>> aldrig gode venner med de bagboere. Vi har gjort alt, hvad vi synes vi
>> kunne, men kunne vi have gjort mere. Hvorfor hader de os så meget. Er vi
>> virkeligt så forsærdelige. Vi har aldrig været uvenner med naboer før,
>> hvad
>> har vi dog gjort forkert. Hvad kan vi gøre for at ændre situationen.
>> Hvorfor
>> skal det være så kompliseret. Hvorfor siger loven, at de har ret til hævd
>> over arealet, når skelpælene nu bevidner, hvor deres ret er. Hvordan er
>> det
>> at komme i retten. Hvordan er det at få en stævning. Jeg vil hade at tabe
>> en
>> sag til "dem." Jeg vil være ked af, at have betalt for en ejendom, hvor
>> bagboerne vinder hævdsret over en del af arealet uden at vi får
>> erstatning.
>> Og så videre.
> Wauv....sikke en omgang.
> Hvis tankerne er opstillet på samme måde inde i dit hoved, så tro da
> pokker, at du ikke har det godt.
Jamen, sådan kører det derudaf. Jeg prøvede ganske enkelt at spekulere og
skrive samtidigt, og det var så resultatet!

> Prøv engang, at gennemarbejde ovenstående tekst.
> Husk at sætte spørgsmålstegn ved hvert eneste spørgsmål du stiller.
> Ved hvert nyt spørgsmål. Start på en ny linje.
> Lad så teksten ligge 1 eller 2 dage.
> Ta' så teksten frem om igen og besvar det enkelte spørgsmål så'en rent
> logisk.
> Fx du har et spørgsmål hvor du starter med: Vi har gjort alt, hvad vi
> syntes vi kunne, men kunne vi have gjort det bedre?
> Du giver faktisk svaret i den del af sætningen som ligger før men'et. Så
> svaret er ganske tydeligt: Nej, fordi vi har gjort hvad vi syntes vi
> kunne.
Det lyder som en rigtig god mulighed for at arbejde tingene igennem. Jeg vil
gøre som du har foreslået. Det vil tage tid, for som sagt, så er det kun en
lille del af mine omtumlede tanker...

>> (Omkring nærtagenhed)
>>>>(Gav det mening?)
>>>Ja. Det gjorde.
>> Det er jeg glad for, da det var en snirklet forklaring.
> Tja, du kan også skrive: selvopfyldende profeti.
> hvis du gerne vil skrive det kort og kontant uden de store snirklerier.
Hov, det udtryk kender jeg ikke "selvopfyldende profeti." Jeg ved altså
ikke, hvad du mener, vil du forklare?

>> Ja, jeg skal arbejde med at lære min egen person bedre at kende. (Jeg
>> trode,
>> at jeg vidste, hvem jeg er, men det tror jeg egentlig ikke, at jeg ved
>> lige
>> nu.) Derefter skal jeg acceptere, at jeg er som jeg er (det bliver nok
>> også
>> en hård omgang), og derefter igen skal jeg lære at takle livet, og det
>> som
>> jeg møder gennem livet, på en helt anden måde, end jeg hidtil har gjort.
> Nemmerlig!
Tak

> Jeg aner ikke, hvilken akasse du er med i. I min akasse er der en
> erhvervspsykolog tilknyttet, som jeg har været hos i et par sessioner hvor
> vi netop har været inde og vende omkring disse spørgsmål.
> Tro mig, de der psykologer (i hvert fald ham jeg har)...de kan bare det
> der med at hjælpe med at finde de svar man leder efter.
Det kunne være, at jeg skulle snakke med min a-kasse om en mulighed for se
en erhvervspsykolog. Det må jeg lige overveje.

>> Opskriften er enkel tror jeg, men processen tror jeg også er meget lang.
> I den grad!
> Det er så dejligt at se, at du er klar over, at der ikke er noget nogen
> nem metode at finde ud den slags.
> Andre ville sikkert gerne have en eller anden pille eller sådan noget
> kemisk halløj for at få sig et "quickt fiks". Sådan noget findes ikke
> IMO!
Jeg tror ikke på lette løsninger. Jeg har aldrig tidligere mødt lette
løsninger, der var holdbare i længden.

>> >>>>Hvordan lærer man at være mindre nærtagende?
(Snip)
> Nemlig. Prøv at rulle rundt på ryggen og se på skyerne.
> Kun se. Ikke tænke.
Okay, _det_ vil være noget af en udfordring. Men den skal bestemt tages op.

>>>Set i det perspektiv, så kan jeg i hvert fald godt forstå, at du tænker
>>>på
>>>de 4+2+x områder i den intensitet som du giver udtryk for, at du gør
>> Her er jeg desværre i tvivl om, hvad du mener. Jeg beklager, men jeg kan
>> ikke regne ud hvad du mener med 4+2+X områder
> Ups, beklager det var lidt vagt formuleret.
> I mit andet bidrag her i tråden udpegede jeg 4 sunde problemer som du
> tumler med og 2 dybere problemstillinger. Du har så skrevet, at du så
> ikke har formuleret et - for mig - ukendt antal problemstillinger.
> I matematikken bruger man jo x som en betegnelse for en ukendt størrelse.
> Deraf 4+2+x
Åh, nu ved jeg, hvad du mener. Tak for forklaringen.

(Om arbejdsløshed og at kende reglerne og rettighederne)
> Genialt! <flueben.avi>
Takker

> Der har du så et område, som du har mestret.
> Det har du mestret pga. det netværk du har til din rådighed.
> Kunne det tænkes, at du har adgang til nogen ressourcer i dit netværk til
> at hjælpe dig med nogen af de andre ting du slås med (tankemæssigt)?
Tja, nu har det altid været mig, der har stået til andres rådighed, når de
havde brug for hjælp. (Jeg tænker lige...)
Der er nok ikke lige nogen i min familie eller omgangskreds, som jeg vil
bede om en sådan hjælp, da de altid har været vant til, at det er mig der
har fødderne solidt plantet i jorden. Derfor kunne jeg selvfølgelig godt
spørge alligevel, men jeg tvivler på, at de har det overskud, der skal til,
når de til tider har svært ved at klare deres egne problemer.

> Med risiko for at overanalysere:
> Det lyder lidt på mig, at det er ikke skulderklap du har fået mest af i
> din tilværelse.
Hmm, det ved jeg ikke lige, det er jeg nok nødt til at tænke over i længere
tid.
Mine karaterer har aldrig fejlet noget, så på den måde har jeg jo fået ros.
Mine forældre havde det med at sige til min lillebror, at når jeg nu kunne
klare sådan og sådan, så kunne han vel også.
Jeg ved det ikke lige, det må jeg vidst tænke over i lidt længere tid!

> Hvilken "instant gratification" opnår du ved dine spekulationer?
> Er dine spekulationer en mental barriere, der beskytter dig mod de
> kofrontationer som du står overfor fx striden med din nabo.
Wow, det kan jeg heller ikke svare på. Der må jeg finde ud af at lære mig
selv noget bedre at kende, før jeg kan sige, hvilke fordele, jeg kan have
med mine spekulationer. For umiddelbart synes jeg ikke, at der er nogen. Kun
ulemper og ondt i maven.

>>>Få også en anden person til at se på spekulationerne og se om vedkommende
>>>kommer frem til den samme mening som du. Man kan nemlig godt låse sig
>>>fast på sin egen mening ubevidst
>> Ja, du har ret. Derfor vil jeg prøve at spørge min nabo.
> genialt, at du har det netværk.
> skønt.
Ja, det er dejligt at have gode mennesker omkring sig. Men man kan bare ikke
snakke med alle mennesker om _alt._

> Jep. Jeg har ledsmerter om morgenen. Specielt min venstre Akilleus-sene
> (eller hvordan pokker det nu skal staves. Stavning er jeg ret ligeglad med
> også, for ondt det gør den) driller mig.
> Jeg er - 7-9-13 <knock on wood.avi> - forskånet for diabetes og forhøjet
> blodtryk
Det er virkeligt godt at høre, du ikke har fået diabetes. (Jeg kender ikke
vægtgrænser for hvornår der er risiko for at få diabetes, men jeg har hørt,
at overvægtige har en risiko)
Nu hvor du er i så positiv fremgang med dit vægttab, må risikoen jo
heldigvis også mindskes.

> Derudover har jeg i august sidste år haft en ryg-skade pga. hårdt fysisk
> arbejde og så tænkte jeg ved mig selv, at jeg jo faktisk render rundt med
> "en 10årig knægt" på lår, mave og balder. Det kan jo ikke være sundt at
> rende rundt med børn på den måde.
) Carsten, din humor fejler bestemt ikke noget som helst. Jeg har aldrig
tænkt på overvægt på den måde, men hvis man ser det som at jeg skulle rende
rundt med en sæk cement hele dagen, så er det jo egentlig logisk nok, at jeg
på et tidspunkt ville få problemer.

>> Jeg er for tynd i
>> forhold til min vægt, du er måske for tyk. Jeg har prøvet at veje både 46
>> kilo (efter amning) og 68 kilo,
>> det kunne jeg ikke med, så nu er jeg tilbaqge på mine 55-60.
> Det må - på den vægtmæssige front - være genialt at have kiloerne under
> kontrol.
> Jeg har været på rutsjebanetur vægtmæssigt i flere omgange.
> Det er faktisk først nu, at jeg har fundet ud hvilket ocean af følelser,
> tanker og konsekvenser der ligger i det.
> (Og ja, jeg har fulgt med i sundhedsguruernes slagsange og kampagner, men
> det var ikke rigtig gået op for mig, at det var mig de talte til....og jeg
> er ellers kun sjældent langsom i opfattelsen).
Langsom i opfattelsen er også det sidste, der ville komme i mine tanker, når
jeg tænker på dig.
Jeg tror, at vores opfattelse af tingenes tilstand (og en ændring af vores
opfattelse og forståelsen af, at vi kan og skal gøre noget ved det) det kan
vi få at vide på tusind måder. Men hvis budskabet ikke lige netop er
fængende for os, hvis ikke budskabet rammer "plet", så kan andre have nok så
godt et budskab, det vil alligevel ikke blive modtaget.

> Jeg har ingen planer om at tage på 14 dages ferie og partout skal vide
> hvad der foregår hjemme hos dig inden jeg tager afsted.
> På samme måde må du også acceptere, at det kan være, at det varer flere
> dage inden jeg svarer.
> Fx i næste uge skal jeg igang med at oversætte en pæn portion tysk tekst
> til noget forståelig dansk. Og det tager også en hel del tid og mentale
> ressourcer.
Uha, sådan skulle det endeligt ikke forstås.
Jeg syntes blot, at når du nu havde gjort så stor en indsats for at hjælpe
mig, var det mindste jeg kunne gøre, at svare pænt og fyldestgørende.
Jeg har bestemt ingen forventninger til, at du skal hjælpe mig igennem alle
mine spekulationer fra ende til anden. En sådan forpligtigelse kan man jo
ikke forlange af et andet menneske, og det forventer jeg ikke på nogen måde.

Du får - igen - tusind tak for din hjælp. Du er simpelthen i stand til at
stille nogle spørgsmål, som jeg ikke lige kan svare på. Og selvom det måske
lyder underligt, så får dine spørgsmål mig til at forstå, at der er en
dybere mening, som jeg må se at få fundet ud af, hvad er.

Tusind tak Carsten. For _al_ din hjælp.

---

Hej havedyrkeren

Jeg tillader mig, at dele vores diskussion op i forskellige dele.
At have det hele i et indlæg bliver lidt uoverskuelig for mig.


Det gør også, at vi bedre kan gå i dybden med de enkelte temaer uden vi
mister overblikket.

Det er måske en trossag, men måske er det overblik du savner.

Du er meget mere end velkommen til at dele diskussionen op i de dele som
passer dig. En anden fordel er, at vi undgår de der monsterindlæg som vi
har genereret her i weekenden.


Andre skribenter er naturligvis meget velkommen til at rette mig i
tilfælde af, at jeg fortæller noget knap så rigtigt eller måske noget
der er direkte forkert.






Havedyrkeren skrev den 22-05-2005 20:49:



>
> Hvis jeg blot som en _start_ kunne opnå, at den knugende fornemmelse i maven
> forsvinder, så vil jeg synes, jeg er nået langt. Derefter skal jeg ikke blot
> sige "fint," og tro, at den hellige grav er velforvaret, for så tror jeg, at
> den knugende fornemmelse i maven vil vende tilbage ret hurtigt.
> Men i første omgang, så er mit mål, at jeg ikke får "ondt i maven" i halve
> og hele timer ad gangen, blot på grund af nogle spekulationer. Det kan s**
> ikke være rigtigt.
>

Ok.

Kan du huske 5 skridt-værktøjet som jeg beskrev i første indlæg

Jeg skriver dem lige igen for en sikkerheds skyld:

----

1. skridt: Vedkend dig dine reaktioner
2. skridt: Løs livets problemer frem for at reagere på dem
3. skridt: Sæt tankernes tempo ned
4. skridt: Du skal udfordre og omstrukturere dine automatiske tanker.
5. skridt: Sæt et følelsesmæssigt punktum.
----
\\\\\\\\\\\\
jeg har tænkt lidt over tingene.
Måske bør du sætte 2. skridt efter 5. skridt

Så rækkefølgen for dig kunne være:

1. skridt: Vedkend dig dine reaktioner
2. skridt: Sæt tankernes tempo ned
3. skridt: Du skal udfordre og omstrukturere dine automatiske tanker.
4. skridt: Sæt et følelsesmæssigt punktum.
5. skridt: Løs livets problemer frem for at reagere på dem


Argument: Dine tanker står i vejen for, at du kan gå ud og løse livets
problemer. Så duer det jo ligesom ikke, at du skal ud og løse
problemerne, mens du stadig tænker tanker.



Og det er jo gratis at lave om på de modeller man møder. Man skal have
noget der virker, fremfor slavisk følge en model der gør, at man sidder
fast.

\\\\\\\\\\\\\





I det jeg citerer af din tekst giver du udtryk for, at du er frustreret
over, at du gør som du gør.
Skulle man tro den om5skridts-modellen, så bør du først tage en dyb
indånding og acceptere (hvad drphil mener med: vedkende), at du gør som
du gør.
Erkend at du gør som du gør. La' vær med at skjule det for dig selv.

Alene det, at du skriver her i gruppen kan være en stor del af denne
erkendelse.

man kan også sige, at du lukker skabet op til alle skeletterne som
hænger i dit mentale klædeskab. Sig pænt goddag til dem alle på engang
som om du byder et helt selskab velkommen til en middag.
Fortæl dem så om "dagens menu", nemlig at du vil tage en grundig samtale
med dem alle hver for sig.

Din menu (succeskriterier om du vil) er - som jeg forstår den. Ret mig
endelig hvis jeg misforstår dig: At slippe af spekulationerne.
Du ved endnu ikke hvor mange retter menuen består af, da du i princippet
engang har værktøjerne til at tilberede maden.




Forretten vil så bestå i, at du vil af med dine fysiske symptomer, der
kommer af dine spekulationer.

Det skal du gøre med flere ingredienser og i nedenstående rækkefølge:
A-B-C




A:
Først skal du have udelukket, at du ikke har nogen fysisk sygdom/skade
(mavesår, cyster eller andet der kan give smerter i maveregionen).
Det kan du jo samtidig gøre med det lægetjek vi talte om tidligere.

Skulle der være noget fysisk i vejen, så skal det naturligvis først
behandles. Ikke at du så skal glemme de knugende fornemmelser som du
kan sige ikke hører til den konkrete sygdom/skade. For man kan jo godt
behandle en fysisk sygdom/skade samtidig med, at man arbejder videre med
"the big picture".



B:
Når det rent fysisk ikke er noget i vejen med din maveregion, så kan du
gå ud fra, at dine symptomer er såkaldte: psykosomatiske symptomer.
Det er ikke spor farligt at have psykosomatiske symptomer, selvom det
lyder som noget grumt.

Psykosomatisk betyder i princippet bare, at dit sind (dine spekulationer
om du vil) har slået et par kolbøtter og nu giver dig kropslige symptomer.
Læs mere om psykosomati på fx http://www.leksikon.org/art.php?n=2106
(husk igen, at nedgraduere selve beskrivelsen så den passer til din
situation... Den er lidt ligesom beredskabsstyrelsens hjemmeside nemlig
beregnet på noget som - efter min ganske uprofessionelle mening - er
meget værrere end det du er ude i.)

I stress-sammenhænge taler man om, at der er nogen alarmklokker der
begynder at ringe.
Du kan rolig rose dig selv for, at du har lyttet til din krops
alarmklokker. Og hvis du ikke gør det, så gør jeg det sørme så, ja jeg
gør så. Hermed gjort.




C:
Findes der steder, situationer, samvær med særlige personer eller en
eller anden aktivitet (kort sagt: konteksten), hvor du ikke har knugende
fornemmelser?
Kan du finde ud af, hvad der sker oppe i hovedet på dig der gør, at
konteksten gør det ved dig som den gør?
Kan du overføre kontekstens stimulanser i andre sammenhænge? Ikke
nødvendigvis til situationer hvor du med sikkerhed ved, at du får
knugende fornemmelser, men til situationer i hele taget.

Fx
hvis du ved, at en gåtur i skoven bare gør, at du ikke tænker på noget,
så kunne det jo være, at det skyldes at farven grøn eller mængden af
planter beroliger dig. Så kunne det jo tænkes, at når spekulationerne
kører rundt i hovedet på dig, at når du tænker på grønne ting eller
læser i Politikens FloraIFarver, at hastigheden af spekulationernes
hastighed nedsættes.


Jeg tror ikke rigtig, at jeg kan beskrive det bedre end jeg har gjort,
så jeg håber, at du kan overføre ideen til din situation.




Succeskriteriet til denne "forret": at du kommer af med de fysiske
symptomer skulle meget gerne kunne opfyldes med denne ABC.
Lyder det som helt hul i hovedet, så sig endelig til, så må vi jo finde
på noget som virker for dig.
Er det bare 10-4 og en skumbanan og skoen passer som fod i hose, så er
jeg meget glad for, at jeg har fundet noget der virker for dig.
Du er mere en hjertelig velkommen til at rette, tilføje, fjerne i hele
taget foretage de ændringer i ovenstående, så det passer som en
skræddersyet kjole til dig.



Eller som vores gode fælles ven DrPhil siger (frit citeret): Whatever
works for you... Do it!





med venlig hilsen


Carsten Riis


















>
>>Nu kender jeg ikke Find dit autentiske jeg.
>>Er lige startet på Livsstrategier. Den er desværre lige langhåret nok til
>>at begynde med.
>
> Hvordan langhåret nok?
>

Livsstrategier er i starten meget centreret omkring en retssag som Oprah
Winfrey (en af de talkshow-dronninger som er i USA) blev pålagt af den
amerikanske oksekøds-interesseorganisation.
Og hvor Phillip McGraw var "strategisk konsulent" i forløbet.
Der går utrolig meget tekst/sider med at forklare sagen og andre -
syntes jeg - urelevantheder.

---

Hej igen Carsten
Mange tak for alle dine svar, jeg vil prøve at nå dem alle inden sengetid.

> Jeg tillader mig, at dele vores diskussion op i forskellige dele.
> At have det hele i et indlæg bliver lidt uoverskuelig for mig.
Det er helt fint.

> Det gør også, at vi bedre kan gå i dybden med de enkelte temaer uden vi
> mister overblikket.
Ja, det har du ret i.

> Det er måske en trossag, men måske er det overblik du savner.
Arbejdsmæssigt, så nej. Men i livet - så tror jeg du har helt ret.

> Du er meget mere end velkommen til at dele diskussionen op i de dele som
> passer dig. En anden fordel er, at vi undgår de der monsterindlæg som vi
> har genereret her i weekenden.
Det er en fin inddeling du har lavet, lad os bare gå videre.

> Andre skribenter er naturligvis meget velkommen til at rette mig i
> tilfælde af, at jeg fortæller noget knap så rigtigt eller måske noget der
> er direkte forkert.
Også for mit vedkommende skal andre være velkomne til at blande sig.

> Kan du huske 5 skridt-værktøjet som jeg beskrev i første indlæg
> Jeg skriver dem lige igen for en sikkerheds skyld:
> ----
> 1. skridt: Vedkend dig dine reaktioner
> 2. skridt: Løs livets problemer frem for at reagere på dem
> 3. skridt: Sæt tankernes tempo ned
> 4. skridt: Du skal udfordre og omstrukturere dine automatiske tanker.
> 5. skridt: Sæt et følelsesmæssigt punktum.
> ----
> \\\\\\\\\\\\
> jeg har tænkt lidt over tingene.
> Måske bør du sætte 2. skridt efter 5. skridt
>
> Så rækkefølgen for dig kunne være:
>
> 1. skridt: Vedkend dig dine reaktioner
> 2. skridt: Sæt tankernes tempo ned
> 3. skridt: Du skal udfordre og omstrukturere dine automatiske tanker.
> 4. skridt: Sæt et følelsesmæssigt punktum.
> 5. skridt: Løs livets problemer frem for at reagere på dem
>
> Argument: Dine tanker står i vejen for, at du kan gå ud og løse livets
> problemer. Så duer det jo ligesom ikke, at du skal ud og løse
> problemerne, mens du stadig tænker tanker.
Er du psykolog? Hold fast hvor er det rigtigt, det du skriver!

> Og det er jo gratis at lave om på de modeller man møder. Man skal have
> noget der virker, fremfor slavisk følge en model der gør, at man sidder
> fast.
Du har helt ret.

> I det jeg citerer af din tekst giver du udtryk for, at du er frustreret
> over, at du gør som du gør.
> Skulle man tro den om5skridts-modellen, så bør du først tage en dyb
> indånding og acceptere (hvad drphil mener med: vedkende), at du gør som du
> gør.
> Erkend at du gør som du gør. La' vær med at skjule det for dig selv.
Det mener jeg også jeg gør, altså vedkender mig, at det jeg gør ikke dur.

> Alene det, at du skriver her i gruppen kan være en stor del af denne
> erkendelse.
> man kan også sige, at du lukker skabet op til alle skeletterne som hænger
> i dit mentale klædeskab. Sig pænt goddag til dem alle på engang som om
> du byder et helt selskab velkommen til en middag.
> Fortæl dem så om "dagens menu", nemlig at du vil tage en grundig samtale
> med dem alle hver for sig.
> Din menu (succeskriterier om du vil) er - som jeg forstår den. Ret mig
> endelig hvis jeg misforstår dig: At slippe af spekulationerne.
> Du ved endnu ikke hvor mange retter menuen består af, da du i princippet
> engang har værktøjerne til at tilberede maden.

> Forretten vil så bestå i, at du vil af med dine fysiske symptomer, der
> kommer af dine spekulationer.
> Det skal du gøre med flere ingredienser og i nedenstående rækkefølge:
> A-B-C
> A:
> Først skal du have udelukket, at du ikke har nogen fysisk sygdom/skade
> (mavesår, cyster eller andet der kan give smerter i maveregionen).
> Det kan du jo samtidig gøre med det lægetjek vi talte om tidligere.
Jeg har lige været til lægen idag og blev tjekket for smerter i brystet.
(Det opstod natten til idag, jeg kunne ikke få luft og jeg følte det som om
en elefant stod på min brystkasse.) Det viste sig, at jeg havde et "hold" i
ryggen, som gør, at man følder det således. Noget man kalder facetsyndrom.

> Skulle der være noget fysisk i vejen, så skal det naturligvis først
> behandles. Ikke at du så skal glemme de knugende fornemmelser som du kan
> sige ikke hører til den konkrete sygdom/skade. For man kan jo godt
> behandle en fysisk sygdom/skade samtidig med, at man arbejder videre med
> "the big picture".
Når jeg kan slappe af, eller "overtaler mig selv" til at slappe af, (max et
par minutter ad gangen) så har jeg ikke "ondt i maven." Så jeg tror ikke, at
jeg fejler noget fysisk. det sagde lægen heller ikke, at jeg gjorde men jeg
var selvfølgelig ikke "hele turen" igennem.

> B:
> Når det rent fysisk ikke er noget i vejen med din maveregion, så kan du gå
> ud fra, at dine symptomer er såkaldte: psykosomatiske symptomer.
> Det er ikke spor farligt at have psykosomatiske symptomer, selvom det
> lyder som noget grumt.
> Psykosomatisk betyder i princippet bare, at dit sind (dine spekulationer
> om du vil) har slået et par kolbøtter og nu giver dig kropslige symptomer.
> Læs mere om psykosomati på fx http://www.leksikon.org/art.php?n=2106 (husk
> igen, at nedgraduere selve beskrivelsen så den passer til din situation...
> Den er lidt ligesom beredskabsstyrelsens hjemmeside nemlig beregnet på
> noget som - efter min ganske uprofessionelle mening - er meget værrere end
> det du er ude i.)
Det vil jeg læse mere om, tak for linket og "ordet" psykosomatisk.

> I stress-sammenhænge taler man om, at der er nogen alarmklokker der
> begynder at ringe.
> Du kan rolig rose dig selv for, at du har lyttet til din krops
> alarmklokker. Og hvis du ikke gør det, så gør jeg det sørme så, ja jeg gør
> så. Hermed gjort.
Takker

> C:
> Findes der steder, situationer, samvær med særlige personer eller en eller
> anden aktivitet (kort sagt: konteksten), hvor du ikke har knugende
> fornemmelser?
> Kan du finde ud af, hvad der sker oppe i hovedet på dig der gør, at
> konteksten gør det ved dig som den gør?
> Kan du overføre kontekstens stimulanser i andre sammenhænge? Ikke
> nødvendigvis til situationer hvor du med sikkerhed ved, at du får knugende
> fornemmelser, men til situationer i hele taget.
> Fx
> hvis du ved, at en gåtur i skoven bare gør, at du ikke tænker på noget, så
> kunne det jo være, at det skyldes at farven grøn eller mængden af planter
> beroliger dig. Så kunne det jo tænkes, at når spekulationerne kører rundt
> i hovedet på dig, at når du tænker på grønne ting eller læser i Politikens
> FloraIFarver, at hastigheden af spekulationernes hastighed nedsættes.
Hvis jeg sidder med en kat, der spinder, på min mave, så går smerterne (for
det meste) væk.
Hvis jeg planlægger have og sidder fordybet i mine havebøger, så er der
heller ikke nogen "ondt i maven."

> Succeskriteriet til denne "forret": at du kommer af med de fysiske
> symptomer skulle meget gerne kunne opfyldes med denne ABC.
> Lyder det som helt hul i hovedet, så sig endelig til, så må vi jo finde på
> noget som virker for dig.
> Er det bare 10-4 og en skumbanan og skoen passer som fod i hose, så er jeg
> meget glad for, at jeg har fundet noget der virker for dig.
> Du er mere en hjertelig velkommen til at rette, tilføje, fjerne i hele
> taget foretage de ændringer i ovenstående, så det passer som en
> skræddersyet kjole til dig.
> Eller som vores gode fælles ven DrPhil siger (frit citeret): Whatever
> works for you... Do it!
Jeg vil finde ud af, hvad der virker for mig. Tak Carsten, som sædvanlig kan
du slå hovedet på sømmet.

Med taknemlig hilsen får du mange tak for dine svar.

---

Havedyrkeren skrev den 23-05-2005 20:51:
>
>
> Er du psykolog? Hold fast hvor er det rigtigt, det du skriver!
>


Nej, jeg er ikke psykolog.

Af uddannelse er jeg cand.merc.(HRM)
I øjeblikket er jeg desværre arbejdsløs
Har desværre aldrig fået foden indenfor HRM-arbejdsmarkedet.
Jeg overvejer i øjeblikket, at videreudvikle mine kompetencer, så jeg
kan fungere som misbrugskonsulent enten på et behandlingscenter eller en
kommune.




Min psykologiske indsigt kommer fra forskellige letforståelige
psykologibøger.
De rigtige psykologer vil nok kalde det for lommepsykologi.... Og at den
psykologiske viden jeg har jo ikke er nogen universitetsgrad.... So
fucking what.
Jeg har gennemlevet det jeg har gennemlevet uden at skulle være blevet
indlagt på psykiatrisk. Ej heller er jeg kollega til PeterLundin (eller
hvad han kalder sig nu).....så mon ikke min tilgang er en lille smule
rigtig.



Derudover har jeg selv (haft) en del problemer inde på livet:

- Mobning gennem folkeskolen
- Faglig ensomhed stort set gennem alle år.
- Social ensomhed gennem barndom/ungdom
- År2003
- Januar: Min far døde
- Februar: Min storebror kom ud for en slem ulykke
- Februar: Nyt arbejde.
- April: Modtog opsigelse på min bryllupsdag
- Maj: Uberettiget bortvisning
- Fagforening som ikke ville hjælpe (og der "knækkede" jeg)
- En beskyldning for tyveri og tilhørende
interview i værste DS*-standard (maj2004), som viste
sig ikke holdte stik. Naturligvis vil jeg lige tilføje
- Og som prikken over i'et: Uberettiget bortvisning i august2004.

*: Dansk Supermarked


Og det som har gjort størst indtryk på mig
- Næsten Alkoholiker
skoleåret 1994-1995...tja sikke en lang fest fra Man-Søn
- Netoman (1998-2001)
Og så min faste følgesvend:
- min overvægt
(tja med en lille periode mellem efterår1993-efterår1994,
så har jeg sgu altid lige afprøvet badevægtens maks.niveau)





Og før psykologerne siger, at jeg jo bare gør det (fx skrive her i
gruppen eller søge som misbrugskonsulent) her for behandle mine egne
skeletter.... Jamen det skal jeg da ikke udelukke. Og uanset hvordan jeg
svarer på den påstand, så kan en nidkær psykolog fortolke det i forhold
til sin egen overbevisning om alle ikke-psykologer ikke har forstand på
psykologi (dvs. overfortolke/-analysere i retning af, at han mener, at
jeg lever i fornægtelse ELLER jeg vil projeciere mine problemer over på
andre)
Jeg har en eller anden tro på, at uanset hvad et menneske foretager sig,
så gør man det af en eller anden mere eller mindre bevidst grund som er
til fordel for sig selv.
Selv psykologer har klienter til deres egen fordel (det koster vist +600
kroner i timen ex moms at går til psykolog). Det er da vist en fordel
der er til at tage og føle på.


Jeg kan ikke udelukke, at det at jeg sidder og deler ud af mine tips og
informationer, at de er med til at struturere min viden omkring hvad det
er jeg vil når jeg vil fungere som misbrugskonsulent**




**: Ikke at jeg mener,at du har et misbrug. Men processerne omkring,
at du har gang i en adfærd som - du selv opfatter - begrænser dig i at
være dig selv. De ligner.









Den side jeg helst viser frem.
Den kan du se her: http://www.carben.dk/cvcr.htm
Og nu ved jeg så også, at jeg via dette indlæg lægger noget den knap så
pæne side frem (og den bliver gemt på google.groups til tid og
evighed... Det er altså også en side af mig.








Jeg håber ikke, at jeg skræmt livet af dig, men det er altså min baggrund.





--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Hej igen Carsten,

> Af uddannelse er jeg cand.merc.(HRM)
> I øjeblikket er jeg desværre arbejdsløs
> Har desværre aldrig fået foden indenfor HRM-arbejdsmarkedet.
> Jeg overvejer i øjeblikket, at videreudvikle mine kompetencer, så jeg kan
> fungere som misbrugskonsulent enten på et behandlingscenter eller en
> kommune.
Det lyder spændende. Det tror jeg at du vil være god til. Du får jo (i mit
tilfælde i hvert fald) hurtigt folks fortrolighed og er god til at sætte
fingeren på "problemet."

> Min psykologiske indsigt kommer fra forskellige letforståelige
> psykologibøger.
> De rigtige psykologer vil nok kalde det for lommepsykologi.... Og at den
> psykologiske viden jeg har jo ikke er nogen universitetsgrad.... So
> fucking what.
Akkurat, det er ligegyldigt.

> Jeg har gennemlevet det jeg har gennemlevet uden at skulle være blevet
> indlagt på psykiatrisk. Ej heller er jeg kollega til PeterLundin (eller
> hvad han kalder sig nu).....så mon ikke min tilgang er en lille smule
> rigtig.
Absolut.

> Derudover har jeg selv (haft) en del problemer inde på livet:
> - Mobning gennem folkeskolen
> - Faglig ensomhed stort set gennem alle år.
> - Social ensomhed gennem barndom/ungdom
> - År2003
> - Januar: Min far døde
> - Februar: Min storebror kom ud for en slem ulykke
> - Februar: Nyt arbejde.
> - April: Modtog opsigelse på min bryllupsdag
> - Maj: Uberettiget bortvisning
> - Fagforening som ikke ville hjælpe (og der "knækkede" jeg)
> - En beskyldning for tyveri og tilhørende
> interview i værste DS*-standard (maj2004), som viste
> sig ikke holdte stik. Naturligvis vil jeg lige tilføje
> - Og som prikken over i'et: Uberettiget bortvisning i august2004.
> *: Dansk Supermarked
Fy for en omgang, jeg skal love for at du har været igennem mere end
rigeligt.
Det er utroligt, at du har så stort et gå-på-mod, som du virker til at have
(nu tænker jeg lige specielt på jobsøgning). Jeg ville have knækket
fuldstændigt sammen og aldrig turdet at søge en stilling igen.

> Og det som har gjort størst indtryk på mig
> - Næsten Alkoholiker
> skoleåret 1994-1995...tja sikke en lang fest fra Man-Søn
> - Netoman (1998-2001)
> Og så min faste følgesvend:
> - min overvægt
> (tja med en lille periode mellem efterår1993-efterår1994,
> så har jeg sgu altid lige afprøvet badevægtens maks.niveau)
Ovenstående får mig til at tænke på Holbergs "Jeppe på bjerget", hvorfra vi
har sætningen "alle i sognet siger, at Jeppe drikker, men ingen spørger
hvorfor Jeppe drikker." (Her tænker jeg ikke bare på alkohol, mad, nettet,
spekulationer eller hvad man nu kan bruge som "virkelighedsflugt.")
Jeg synes, at det er flot, at du har sat dig så meget ind i psykologi, som
du har, så du kunne finde ud af, hvad der var årsagen til dig situation.
Jeg har aldrig tænkt på det før nu, men Holberg "serverer" jo ligefrem
"løsningen" på et sølvfad. Vi skal finde ud af _årsagen_ til problemet.
Hvorfor drikker Jeppe. Hvorfor spiser du. Hvorfor spekulerer jeg.
Vi kan ikke fjerne "lysten" til at drikke, spise eller spekulere, hvis vi
ikke fjerner årsagen.
Nå, nu vrøvler jeg løs, videre..

> Og før psykologerne siger, at jeg jo bare gør det (fx skrive her i gruppen
> eller søge som misbrugskonsulent) her for behandle mine egne skeletter....
> Jamen det skal jeg da ikke udelukke. Og uanset hvordan jeg svarer på den
> påstand, så kan en nidkær psykolog fortolke det i forhold til sin egen
> overbevisning om alle ikke-psykologer ikke har forstand på psykologi (dvs.
> overfortolke/-analysere i retning af, at han mener, at jeg lever i
> fornægtelse ELLER jeg vil projeciere mine problemer over på andre)
> Jeg har en eller anden tro på, at uanset hvad et menneske foretager sig,
> så gør man det af en eller anden mere eller mindre bevidst grund som er
> til fordel for sig selv.
> Selv psykologer har klienter til deres egen fordel (det koster vist +600
> kroner i timen ex moms at går til psykolog). Det er da vist en fordel der
> er til at tage og føle på.
Frivilligt arbejde giver tifold det arbejde, som man udfører, retur - har
jeg engang set/hørt/læst. (Kilde huskes ikke)
Så uanset årsagen (om man ønsker at hjælpe andre, sig selv, tjene penge mm)
til at man gør noget for andre mennesker, så få man et og andet retur, som
man kan bruge, som man lyster.
Jeg har stor fornøjelse af dine input, og får du nogen glæde ved at skrive
til mig og hjælpe mig, ja så kan det da kun glæde mig. Om der så er en
psykolog derude, som mener ditten eller datten om dine svar - det er i og
for sig temmeligt ligegyldigt. (For mig i hvert fald.)

> Jeg kan ikke udelukke, at det at jeg sidder og deler ud af mine tips og
> informationer, at de er med til at struturere min viden omkring hvad det
> er jeg vil når jeg vil fungere som misbrugskonsulent**
Nej, men skal du kunne udelukke det for at hjælpe ande?

> **: Ikke at jeg mener,at du har et misbrug. Men processerne omkring, at
> du har gang i en adfærd som - du selv opfatter - begrænser dig i at være
> dig selv. De ligner.
Det tror jeg, du har ret i. Og som skrevet i forbindelse med Holbergs "Jeppe
på bjerget", så er "misbrugets" type jo andeles underordnet. Om man
misbruger alkohol, stoffer, mad, tanker, osv, det er jo egentlig
underordnet. Før vi fjerner årsagen til at vi misbruger noget, så forsvinder
misbruget ikke.

> Den side jeg helst viser frem.
> Den kan du se her: http://www.carben.dk/cvcr.htm
> Og nu ved jeg så også, at jeg via dette indlæg lægger noget den knap så
> pæne side frem (og den bliver gemt på google.groups til tid og evighed...
> Det er altså også en side af mig.
Hvor er det dog rart at vide, at du er et menneske!

> Jeg håber ikke, at jeg skræmt livet af dig, men det er altså min baggrund.
Du godeste, nej. Absolut ikke. Tvært i mod.

Mange tak for dit svar Carsten.

PS: Der er ikke andre, der deltager i diskussionen, så hvis du synes, kan vi
fortsætte den privat, så indlæg ikke bliver gemt i google til tid og
evighed.

---

Havedyrkeren skrev den 24-05-2005 18:56:
> Hej igen Carsten,
>
>
>>Af uddannelse er jeg cand.merc.(HRM)
>>I øjeblikket er jeg desværre arbejdsløs
>>Har desværre aldrig fået foden indenfor HRM-arbejdsmarkedet.
>>Jeg overvejer i øjeblikket, at videreudvikle mine kompetencer, så jeg kan
>>fungere som misbrugskonsulent enten på et behandlingscenter eller en
>>kommune.
>
> Det lyder spændende. Det tror jeg at du vil være god til. Du får jo (i mit
> tilfælde i hvert fald) hurtigt folks fortrolighed og er god til at sætte
> fingeren på "problemet."
>

takker for de pæne ord.


<<snip: min historie i punktform>>
> Fy for en omgang, jeg skal love for at du har været igennem mere end
> rigeligt.
> Det er utroligt, at du har så stort et gå-på-mod, som du virker til at have
> (nu tænker jeg lige specielt på jobsøgning). Jeg ville have knækket
> fuldstændigt sammen og aldrig turdet at søge en stilling igen.
>


Den glæde er der ingen af mine "skeletter" der skal have.



Jeg vil dog også lige have lov til at sætte et par plusser på:


- Jeg er den eneste i min søskendefolk som har
gennemført en gymnasial uddannelse. Faktisk
den eneste i "min gren" af familien.
Det er jeg stolt over. Uden dog at se ned på mine
søskende vil jeg lige have lov til at tilføje.
- Jeg har - trods alt - gennemført en videregående uddannelse.
Efter mit "wakeup-call" fik jeg lavet min
kandidatafhandling på 3 måneder.
- Jeg har selv arbejdet mig ud af det meget
alkoholforbrug og netforbrug.
Indtager stadig alkohol og bruger stadig nettet, men det
er væsentlig mindre end et jeg har gjort
- Jeg har - syntes jeg - verdens dejligste kone.
(og ja, hvem siger dog ikke det om sin ægtefælle....
Set i forhold til antallet af skilsmisser.....så det)
- Jeg har en familie og svigerfamilie, der holder sammen i godt og ondt.



>
> Ovenstående får mig til at tænke på Holbergs "Jeppe på bjerget", hvorfra vi
> har sætningen "alle i sognet siger, at Jeppe drikker, men ingen spørger
> hvorfor Jeppe drikker." (Her tænker jeg ikke bare på alkohol, mad, nettet,
> spekulationer eller hvad man nu kan bruge som "virkelighedsflugt.")
> Jeg synes, at det er flot, at du har sat dig så meget ind i psykologi, som
> du har, så du kunne finde ud af, hvad der var årsagen til dig situation.
> Jeg har aldrig tænkt på det før nu, men Holberg "serverer" jo ligefrem
> "løsningen" på et sølvfad. Vi skal finde ud af _årsagen_ til problemet.
> Hvorfor drikker Jeppe. Hvorfor spiser du. Hvorfor spekulerer jeg.
> Vi kan ikke fjerne "lysten" til at drikke, spise eller spekulere, hvis vi
> ikke fjerner årsagen.
> Nå, nu vrøvler jeg løs, videre..
>

Overhovedet ikke.

Den tyske tekst jeg i øjeblikket arbejder på handler netop at om hvorfor
Jepper drikker/netter/spiser/brugernarko/...fortsæt selv....





>
> Frivilligt arbejde giver tifold det arbejde, som man udfører, retur - har
> jeg engang set/hørt/læst. (Kilde huskes ikke)

Det lyder som noget buddistisk karma-tankegang.


>
>>Den side jeg helst viser frem.
>>Den kan du se her: http://www.carben.dk/cvcr.htm
>>Og nu ved jeg så også, at jeg via dette indlæg lægger noget den knap så
>>pæne side frem (og den bliver gemt på google.groups til tid og evighed...
>>Det er altså også en side af mig.
>
> Hvor er det dog rart at vide, at du er et menneske!
>

Tja, vi har vel alle en slags "dark side" (ikke DarthVader-agtig
darkside) som man ikke viser alle og enhver.


> PS: Der er ikke andre, der deltager i diskussionen, så hvis du synes, kan vi
> fortsætte den privat, så indlæg ikke bliver gemt i google til tid og
> evighed.
>
>

Nøh, jeg har skrevet så mange ting her på usenet, så den ene diskussion
fra eller til...
Det kan være, at du har lyst til komme med informationer som gør, at man
kan identificere dig...som gør, at vi kan komme endnu tættere på "hovr
hunden ligger begravet".
vor personlig email vil have en positiv inflydelse på vores
meningsudveksling. Du er meget velkommen til at skrive til mig på


carsten[a]carben.dk
[a] erstattes med @


--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Havedyrkeren skrev den 22-05-2005 20:49:
> Hej igen Carsten
> Og endnu engang tak for et velbeskrevet og uddybende svar.
>
>
>>Har du lavet dig et budgetskema? Er alle lån sat i system a la
>>afbetaling.
>>Hvad med pensionsopsparingen?
>
> Alt er, som det skal være. Vi kører _altid_ med fastrentelån (det er mig,
> der er hys), men så får vi ikke nogle ubehagelige overraskelser mht.
> rentestigning.
> De faste udgifter er alle på budget i banken, så der er heller ikke noget at
> spekulere over!!!!
> Pensionsopsparing er også i vinkel.
>
>

<<<flueben.avi>>>

Jeg prøver så vidt bare at pejle mig ind på hvad niveau dine
spekulationer går på.

>
> Vi har med vilje ikke noget dankort. Vi bruger homebanking og et ganske
> almindeligt hævekort til banken. Vi får et fast beløb sat på forbrugskontoen
> hver måned, resten går til opsparing. Der _burde_ ikke være noget at
> spekulere over
>
>
>>Jeg lægger lige mit budgetskema på min hjemmeside (når jeg får min har
>>store harddisk op og køre igen..... Prøv se om du kan bruge skemaet til at
>>få struktureret dine spekulationer.
>
> Det vil jeg meget gerne, tak skal du ha.
>


>
> Nu spiller jeg ikke engang lotto, så på den måde er mine spekulationer ikke
> nogen virkelighedsflugt.
>

ok.


>
>>Hvis det er negative tanker om din økonomi fx renten stiger voldsomt, så
>>den månedelige ydelse til kreditforeningen stiger så meget, at I ikke kan
>>følge med...og derfor bliver nød til at sælge huset. Det vil jeg så
>>klassificere som angsten for at miste det man holder af. Det vil jeg -
>>misforstå mig ret - kalde for selvpineri. Noget i retning af, at du ikke
>>mener, at du fortjener at have det så godt som du har det. Vi er måske
>>over i det med selvværdet igen.
>
> Som beskrevet, så har vi fastrente lån, så vi er nok over i selvværd!
>
Det var altså kun et eksempel med renten stiger.

Vi skal også passe på med, at ikke alle spekulationer ryger ned i
kategorien: selvværd.



Jeg er ikke helt klar over i hvad retning dine spekulationer omkring
økonomien så går i.
Er det dig muligt, at uddybe bare nogen af spekulationerne.



Med venlig hilsen


Carsten Riis

---

Havedyrkeren skrev den 22-05-2005 20:49:

>
>>Nu kender jeg ikke Find dit autentiske jeg.
>>Er lige startet på Livsstrategier. Den er desværre lige langhåret nok til
>>at begynde med.
>
> Hvordan langhåret nok?
>

Livsstrategier er i starten meget centreret omkring en retssag som Oprah
Winfrey (en af de talkshow-dronninger som er i USA) blev pålagt af den
amerikanske oksekøds-interesseorganisation.
Og hvor Phillip McGraw var "strategisk konsulent" i forløbet.
Der går utrolig meget tekst/sider med at forklare sagen og andre -
syntes jeg - urelevantheder.


>
> Okay, nå det kan da være at jeg kan låne den på biblioteket. Jeg vil nemlig
> gerne vide, hvad der ligger bag de første 5 nøgler, som du fortalte om.
>
>

De 7 nøgler er som følger:

1. Nøgle: At tænke rigtigt
2. Nøgle: Få styr på følelserne
3. Nøgle: Etablere et fejlsikret miljø
4. Nøgle: Styr på mad og impulsspiseri
5. Nøgle: Langsomme kulhydrater med stort ernærningsindhold
6. Nøgle: Bevidst motion
7. Nøgle: Deltage i en støttegruppe



Jf. bogen skal man følge nøglerne slavisk og endelig ikke springe en
over fremfor en anden.
Princippet er jeg meget enig i.
Tilgengæld syntes jeg, at det lyde fjollet, at man skal tænke rigtigt
samtidig med, at man må købe flødeboller og æde dem.... Det er ikke at
tænke rigtig.
Så for mig personlig gør jeg det, at jeg har læst hele bogen igennem før
jeg reelt startede med at følge bogen.
Jeg har så valgt, at jeg vil følge bogens princip med, at jeg skal
arbejde intenst med én nøgle ad gangen. Samtidig dog have for øje, hvad
jeg møder i de senere nøgler.

Et eksempel:
Når jeg beslutter med mig selv (nøgle 1), at jeg vil veje 90 kilo og
metoden som jeg vil opnå det med er med indtag færrere kalorier og
forbrænd flere.
Så gør jeg altså samtidig det, at jeg ikke køber slik (Nøgle 3).
jeg starter i det små med at bevæge mig mere (nøgle 6)
Finder nogen jeg kan snakke om nøglerne med (nøgle 7)
Sker det, at jeg falder i (forbryder mig mod nøgle 4), så går jeg
tilbage til nøgle et og ser den aftale jeg har med mig selv. Evt.
gendefinerer aftalen, målet og metoden.
Jeg kunne ikke finde på, at dyrke bevidst motion i det omfang som det er
beskrevet i nøgle 6. Noget med 6 timers intensiv træning og 12 timers
knap så intensiv motion. D


>>
>>Tja, du kan også skrive: selvopfyldende profeti.
>>hvis du gerne vil skrive det kort og kontant uden de store snirklerier.
>
> Hov, det udtryk kender jeg ikke "selvopfyldende profeti." Jeg ved altså
> ikke, hvad du mener, vil du forklare?
>

Lad mig lige skrue tiden lidt tilbage:


----
<<vi snakkede om din nærtagenhed og du brugte to sætninger på at beskriv
e den>>

Jeg tror det hænger sammen med min "evne" (læs: dårlige vane) til at
spekulere. Hvis jeg ikke spekulerede for meget over tingene, ville jeg
sikkert heller ikke være så nærtagende i og med at jeg i så fald blot
ville trække på skuldrene over en dum kommentar og ikke spekulere mere
over det. (Gav det mening?)
----
citat fra dig fra Lør 21 Maj 2005 10:31:47


Du tror, at din nærtagenhed hænger sammen med din dårlige vane med at
spekulere.
Der efter kommer du med en tanke om, at hvis du ikke spekulerede, så
ville du ikke være så nærtagende.



Så langt er vi vel enige.


Der hvor jeg mener, at du er ude i en selvopfyldende profeti er, at
begrebet kan bruges hos dig på samme måde som man gør i Taylorisme
(opfinderen af samlebåndsarbejdet, hvor man forudsætter at arbejderen er
dum og derfor skal fratages al ansvar og kun få så få informationer som
mulig. Det er jo klart, at ens forudsætning går i opfyldelse, når man
arbejder ud fra forudsætningen).

Du har viklet dig ind et tankespind om, at din nærtagenhed skyldes dine
spekulationer. Samtidig med, at du går rundt og spekulerer på alt
mulig...så er det jo soleklart at du er nærtagende.
Dermed oplever du det som du går ud fra.


Jeg håber, at det gav lidt mening, hvis ikke, så læs den oprindelige
forklaring om selvopfyldende profeti på:
http://www.leksikon.org/art.php?n=2528


Et andet klassisk eksempel er Orlogskaptajnen der går en runde på skibet
inden det store søslag... Bare lige i tilfælde af, at skibet går ned.
Ubevidst er Orlogskaptajnen overbevidst om at skibet vil gå ned.
Så kan du jo selv gætte på, hvordan det går med skibet og
Orlogskaptajnen. For slet ikke nævne besætningen.



Gunnar Kastbjerg har skrevet en bog (Vejen til Succes eller hvad du
ikke lærte på handelshøjskolen. Bogen er fra 1990 og væsentlig nemmere
tilgængelig end DrPhils bøger. Spørg på dit lokale folkebibliotek om de
ikke kan skaffe den hjem til dig), hvor han skrevet lidt om emnet.
Fx tankegangen om, at man aldrig finder en parkeringsplads i det indre
København. jamen så kan man jo ikke finde en parkeringsplads fordi man
inde i sit hoved ser alle de optagede parkeringspladser.











>
> Det kunne være, at jeg skulle snakke med min a-kasse om en mulighed for se
> en erhvervspsykolog. Det må jeg lige overveje.
>

har du en erhvervsøkonomisk uddannelse, så kan du - inden du bliver
ledig - skifte til min akasse. ca.dk

Og nej, jeg får ikke noget for at anbefale min akasse.... Jeg ved bare,
at jeg får mere end bare dagpenge fra akassen.... Og dette "mere" er
mere værd end noget andet jeg har oplevet tidligere.



> ) Carsten, din humor fejler bestemt ikke noget som helst. Jeg har aldrig
> tænkt på overvægt på den måde, men hvis man ser det som at jeg skulle rende
> rundt med en sæk cement hele dagen, så er det jo egentlig logisk nok, at jeg
> på et tidspunkt ville få problemer.
>
>

Humor har jeg altid.... .Den dag jeg ikke kan grine eller lave grin med
noget... Den dag beder jeg lægen om en henvisning til en
psykiater....for så er der et eller andet galt med mig.

Du skulle have læst med i dk.snak.vittigheder her i efteråret/vinters.
Der kørte den bare derudaf.





<<snip: om tider og næste uge>>
>
> Uha, sådan skulle det endeligt ikke forstås.
> Jeg syntes blot, at når du nu havde gjort så stor en indsats for at hjælpe
> mig, var det mindste jeg kunne gøre, at svare pænt og fyldestgørende.
> Jeg har bestemt ingen forventninger til, at du skal hjælpe mig igennem alle
> mine spekulationer fra ende til anden. En sådan forpligtigelse kan man jo
> ikke forlange af et andet menneske, og det forventer jeg ikke på nogen måde.
>

Jamen, så er vi jo enige om rammerne for hvad du forventer og hvad jeg
kan tilbyde.....




> Du får - igen - tusind tak for din hjælp. Du er simpelthen i stand til at
> stille nogle spørgsmål, som jeg ikke lige kan svare på. Og selvom det måske
> lyder underligt, så får dine spørgsmål mig til at forstå, at der er en
> dybere mening, som jeg må se at få fundet ud af, hvad er.
>
> Tusind tak Carsten. For _al_ din hjælp.
>
>

Der er mere hvor den kommer fra.

---

Havedyrkeren skrev den 22-05-2005 20:49:

> (om at der er forskellige værktøjskasser til hver spekulation)
>


www.carben.dk/carsten/Budget 2003_usenet.xls



Jeg kan dog forstå på dig, at du har et budgetskema og de fasteudgifter
er sat i faste rammer, så måske er det ikke så relevant for dig alligevel.






--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Hej med jer Carsten og havedyrkeren.

Jeg syntes det er en rigtig god diskussion I har igang.
Jeg tror der er mange herude der har brug for at læse jeres gode indlæg, men
som måske ikke lige ved hvordan de skal sparke en snak ind.

Det vil være ærgerligt hvis det bliver en privat email-tråd.
Hvad siger i andre derude?

Der er mange (læs også mig) der kan nikke genkendende til nogle af de tanker
der kører rundt hos jer.

Det var bare lige det jeg ville sige.

Håber alt ordner sig.

Med venlig hilsen

Jens




"Carsten Riis" <.@.> wrote in message
news:H3tke.25793$Fe7.110981@news000.worldonline.dk...
> Havedyrkeren skrev den 22-05-2005 20:49:
>
>> (om at der er forskellige værktøjskasser til hver spekulation)
>>
>
>
> www.carben.dk/carsten/Budget 2003_usenet.xls
>
>
>
> Jeg kan dog forstå på dig, at du har et budgetskema og de fasteudgifter er
> sat i faste rammer, så måske er det ikke så relevant for dig alligevel.
>
>
>
>
>
>
> --
> mvh Carsten Riis
> Red liv! 4 gange om året
> http://www.bloddonor.dk
> Du ved ikke om du får brug for det

---

Jens skrev den 26-07-2005 11:24:
> Hej med jer Carsten og havedyrkeren.
>
> Jeg syntes det er en rigtig god diskussion I har igang.
> Jeg tror der er mange herude der har brug for at læse jeres gode indlæg, men
> som måske ikke lige ved hvordan de skal sparke en snak ind.
>

I sparker bare.

La' være med at blive "ked af" at det er et stykke tid siden tråden
startede eller sidste indlæg

Jeg glæder mig altid over input på enten det jeg har sagt eller netop
ikke fik sagt.



> Det vil være ærgerligt hvis det bliver en privat email-tråd.

Personlig har jeg intet at skjule. Tilgengæld giver privattråde en
mulighed for at åbne op for nogen tanker og følelser som det offentlige
forum ikke gør.


> Det var bare lige det jeg ville sige.
> Håber alt ordner sig.
>

Det gør jeg også.





--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

> Eller som vores ven DrPhil siger (måske ikke helt ordret, men budskabet
> er vist det samme): You can't deal with it, if you do not know what to
> call it.

http://www.rotten.com/library/bio/mad-science/dr-phil/

---

I news:428e172b$0$63620$edfadb0f@dread15.news.tele.dk <Havedyrkeren>
<havebrug@mail-fjern.dk> skrev:

> Hej
> Inspireret af emnet "ny her" - så vil jeg bryde min tavshed og
> fortælle lidt om, hvorfor jeg læser med her.
>
> Min hjerne er ved at drive mig "til vanvid."
> Jeg bekymrer mig om _alt_.
>

snip - en masse genkendeligt -

Hej Havedyrker
Jeg kan genkende en masse af det du skriver.
Du skal søge professionel hjælp. Du skal gå til din læge og få en
henvisning til phsykolog/phsykriatiker. Du lider af, som jeg kalder det
"bekymringsbetændelse" :)
Du er inde i en negativ spiral og er på vej til at udvikle en
depression. Det er ikke noget man skal spøge med, men noget man skal
tage alvorligt og få behandlet så tidligt som muligt.

Med al respekt for Carsten Riis, som jeg synes er fornuftig og giver
nogle gåde råd, tror jeg ikke at hjælp her i gruppen er nok til at
bringe dig videre. Du skal måske forberede dig på, at du skal have
medicin i en overgang. Medicinen vil ikke løse dine problemer (man kan
ikke tage pilller mod 'ond i livet'), men vil give dig det nødvendige
overskud til at arbejde med dine problemer.

Du lyder som et fornuftigt menneske, der godt kan se at dine tanker og
bekymring ikke er særlig rationelle, men er alligevel ikke i stand til
at gøre noget ved det :(
Du er i en situation hvor 'sund fornuft' ikke rigtigt gælder længere.
Det er meget fustrerende og forvirrende. Man forstår ikke sig selv og
sine egne handlinger.

Det behøver ikke at være sådan. Der er hjælp at hente :) Skynd dig, der
ligger et nyt liv og venter forude :)

At søge hjælp er ikke noget nederlag, blot en erkendelse af, at det ikke
er alt som man selv og kroppen selv kan kurere.

Carsten,
der selv har været ude hvor sund fornuft ikke længere gjaldt.

--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....
www.st-roerbaek.dk

---

Carsten Finn Rasmussen skrev den 26-05-2005 12:48:

> Hej Havedyrker
> Jeg kan genkende en masse af det du skriver.
> Du skal søge professionel hjælp. Du skal gå til din læge og få en
> henvisning til phsykolog/phsykriatiker.



> Du lider af, som jeg kalder det
> "bekymringsbetændelse" :)

Det var da noget af en "diagnose" at kunne stille.



> Du er inde i en negativ spiral og er på vej til at udvikle en
> depression.

Nå nå nå, du har set, at hun i øjeblikket befinder sig i en
opsigelsesperiode, samt at hun har en truende retssag over hovedet.

Selv læger, psykiatere og psykologer anerkender, at tab af arbejde
stressmæssigt er meget belastende. En retssag er også meget belastende
på "stress-skalaen", såfremt man ikke har prøvet det før.


At man befinder sig i en stresset periode af sit liv.
Det er altså ikke ensbetydende med depression.
Ikke, at det ikke kan være... Slet ikke. Og naturligvis bør man have
udelukket medicinske årsager til den "negative spiral".

Jeg erkender blankt, at jeg ikke er professionel sundhedsperson og
derfor ikke kan/vil enten diagnosticere eller udelukke en sygdom.
Det ville være kvaksalveri af værste skuffe. Måske ikke i lovens
betydning, men så min egen personlige definition så.
Sådanne ting overlader jeg trygt til dem der uddannet i den slags.





> Det er ikke noget man skal spøge med, men noget man skal
> tage alvorligt og få behandlet så tidligt som muligt.
>

Hvis der er noget at behandle .... husk lige det.




> Med al respekt for Carsten Riis, som jeg synes er fornuftig og giver
> nogle gåde råd, tror jeg ikke at hjælp her i gruppen er nok til at
> bringe dig videre. Du skal måske forberede dig på, at du skal have
> medicin i en overgang. Medicinen vil ikke løse dine problemer (man kan
> ikke tage pilller mod 'ond i livet'), men vil give dig det nødvendige
> overskud til at arbejde med dine problemer.
>

Nu vil jeg så ikke amerikanisere debatten med alenlange disclaimere og
jeg håber ikke at du har forstået mine indlæg som, at hun ikke bør
opsøge læge.

I så fald har jeg ikke formuleret mig ordentlig, så lige for at slå en
ting fast: Mine forslag skulle ikke tages som endegyldige sandheder
eller stå som erstatning for en medicinsk diagnose.




> Du lyder som et fornuftigt menneske, der godt kan se at dine tanker og
> bekymring ikke er særlig rationelle, men er alligevel ikke i stand til
> at gøre noget ved det :(


Nu kan det være, at det igen lyder lidt lommepsykologisk og
amatøragtigt: Men når en person stadig er fornuftig for sig selv og
andre, stadig kan se sine tankers irrationalitet.....er det så tegn på
depression?
Er depression ikke, når man netop ikke kan se, at man er ude på et skråplan?



> Du er i en situation hvor 'sund fornuft' ikke rigtigt gælder længere.
> Det er meget fustrerende og forvirrende. Man forstår ikke sig selv og
> sine egne handlinger.
>

Mon dog. mon dog. Kunne det tænkes, at Havedyrkeren ikke har den rette
"værktøjskasse" til at arbejde med.

For at blive i haven:
Nogen gange er det altså bedst at fjerne udkrudt med rive og lugejern.
Andre gange kan man så tage kemi'en til hjælp.
Personlig syntes jeg, at "kemien" er at springe over, hvor gærdet er
lavest, når det er det første man gør, når man ser en lille ukrudtsplante.
Kemien har sin berrettigelse. Helt klart og ingen tvivl om det.
Bør man ikke se om man kan gøre det på den "økologiske" måde først.






> Det behøver ikke at være sådan. Der er hjælp at hente :) Skynd dig, der
> ligger et nyt liv og venter forude :)
>

Nyt som nyt Det er vel bare en ny tilgang det liv man har.

> At søge hjælp er ikke noget nederlag, blot en erkendelse af, at det ikke
> er alt som man selv og kroppen selv kan kurere.
>
> Carsten,
> der selv har været ude hvor sund fornuft ikke længere gjaldt.
>

Ok, jeg håber for dig, at du har fundet tilbage igen.










--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

On Fri, 20 May 2005 19:01:03 +0200, "Havedyrkeren"
<havebrug@mail-fjern.dk> wrote:

Du har allerede fået en masse gode råd. Jeg vil gerne supplere lidt.
Gå ind på Angstforeningens hjemmeside www.angstforeningen.dk og læs om
generaliseret angst.

Du kan også finde en masse hjælp her i form af oplysning om
selvhjælpsgrupper og message boards.

Mvh. Lotte