/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Hvad koster en kat i drift?
Fra : Rasmus Jakobsen


Dato : 15-05-05 21:59

Hej NG

Vi har fået kontakt til en familie, som har et par meget søde killinger, og
vi må vælge en af dem. Vi må også få begge. Vi havde nu ikke tænkt på at
skulle have to katte, men det er svært at vælge...

Denise nævner i en tidligere tråd, at der er fordele ved at have to katte.
Hvis man nu skal væk på weekend, er det så nok at få naboen til at komme
forbi et par gange om dagen og se til kattene, hvis man har to? Andre
konkrete, praktiske fordele? Hvordan giver det større glæde?

Mine indvendinger går mest på:
1. Selvom det måske ikke er dobbelt så besværligt, så er det vel mindst 75%
mere besværligt...?

2. Det må være dobbelt så dyrt (mad, dyrlæger osv.) Men hvad skal jeg cirka
regne med, at det koster at have én kat (når den først er vaccineret og
kastreret)?

3. Når vi skal i sommerhus, og bilen er proppet, så kan vi da ikke have
plads til to katte-kasser også...

4. Hvordan påvirker det kattenes kontakt til deres mennesker, at de er to?
Bliver de lige så kælne?

TAK hvis nogen har tid til at svare!

Kh

Rasmus



 
 
Sabina Hertzum (15-05-2005)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 15-05-05 22:21

Rasmus Jakobsen wrote:
> Hej NG
>
> Vi har fået kontakt til en familie, som har et par meget søde
> killinger, og vi må vælge en af dem. Vi må også få begge. Vi havde nu
> ikke tænkt på at skulle have to katte, men det er svært at vælge...

lige et fif.... husk endelig at få dem neutraliseret tidligt, helst inden de
bliver kønsmodne.... det kan spare jer for MEGET bøvl senere, med hiraki og
den slags problemer.... og husk at killingerne ikke må komme fra deres mor
før de er 12 uger.... det er vigtigt med disse to ting, fordi at overholde
dem kan give en mindre problemer senere hen, når kattene er voksne og skal
til at etablere et hiraki.... hvis ingen af dem har været fertile
nogensinde, vil de sansyneligvis være mere harmoniske generelt set.....

> Denise nævner i en tidligere tråd, at der er fordele ved at have to
> katte. Hvis man nu skal væk på weekend, er det så nok at få naboen
> til at komme forbi et par gange om dagen og se til kattene, hvis man
> har to? Andre konkrete, praktiske fordele? Hvordan giver det større
> glæde?

med to katte er der næsten altid en der gider kæle eller putte.... der er to
katte der venter dig med glæde når du kommer hjem....
man har ikke dårlig samvittighed over at tage væk i et døgnstid fordi man
ved kattene har hinanden til selskab.... kattene kan sagtens underholde
hinanden i 2-3 dage, uden tilsyn, hvis bare de har masser af foder og vand
og ren bakke...... (jeg har kun haft besøg ved weekendfravær hvis jeg har
haft killinger ;) og kattene har klaret det lige så fint ;)
kattene bliver mere harmoniske af at have en anden kat at "sparre" med
(forestil dig at leve i et hus KUN med katte og ingen andre mennesker
nogensinde... ville du ikke blive lidt underlig?)

> Mine indvendinger går mest på:
> 1. Selvom det måske ikke er dobbelt så besværligt, så er det vel
> mindst 75% mere besværligt...?

nej.... det er faktisk slet ikke mere besværligt*G*
skal jeg sætte en procent på vil den ligge under 10%, måske endda under
5%*G*
eneste forskel er at du skal have to lidt større skåle til foder og vand, og
når man alligevel ordner bakke så er der lidt mere at skovle op.... hov...
og naturligvis slæbe lidt tungere poser hjem fra dyrepusheren....

> 2. Det må være dobbelt så dyrt (mad, dyrlæger osv.) Men hvad skal jeg
> cirka regne med, at det koster at have én kat (når den først er
> vaccineret og kastreret)?

det kommer an på valg af grus og foder.... jeg bruger ca 3-400 kr i måneden
på "drift" af 3 voksne katte, det er dog uden dyrlægeregninger og
lignende..... de skal jo vaccineres en gang om året også.....
det skal nok siges at jeg køber grus for ca 100 kr i måneden (20 liter godt
klumpende) og ca 4 kg foder af Royal canin, til ca 250 kr... det holder til
to hunkatte på ca 3 kg og en hankat på ca 6 kg i en måned.....

husk at med kattemad og grus er det billigere at købe stort*G* så doppelt så
dyrt er måske så meget sagt... 1-2/3 del dyrere er nok mere realistisk....

> 3. Når vi skal i sommerhus, og bilen er proppet, så kan vi da ikke
> have plads til to katte-kasser også...

hvis i vælger en lidt større kasse, kan kattene sikkert sidde sammen.... men
jeg vil dog ikke anbefale at tage kattene med i sommerhuset.... så hellere
have kattesitter på hvis i skal være væk mere end nogle dage..... i mere end
en uge, vil jeg anbefale at få en housesitter på ;) eller at sende misserne
i pension.....

> 4. Hvordan påvirker det kattenes kontakt til deres mennesker, at de
> er to? Bliver de lige så kælne?

ja helt bestemt.... vores sidstankomne som er af egen avl, er den mest kælne
af de tre vi har ;)

> TAK hvis nogen har tid til at svare!

hermed gjort*G*

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk



Ann Rudbeck (16-05-2005)
Kommentar
Fra : Ann Rudbeck


Dato : 16-05-05 14:48

In article <4287bd38$0$78281$157c6196@dreader1.cybercity.dk>, Sabina
Hertzum <sabina@mandezonen.dk> wrote:

> kattene kan sagtens underholde
> hinanden i 2-3 dage, uden tilsyn, hvis bare de har masser af foder og vand
> og ren bakke...... (jeg har kun haft besøg ved weekendfravær hvis jeg har
> haft killinger ;) og kattene har klaret det lige så fint ;)

Psst Sabina - jeg er ganske sikker på at du godt ved det her, men -
ifølge dyreværnsloven skal dyr, der ikke går frit, have tilsyn mindst
en gang i døgnet.
Jeg har muligvis misforstået dig, for du skriver også at de ska ha' en
ren bakke. Men det lyder som om du anbefaler at de kan være alene uden
tilsyn i en weekend. Jeg ved godt at mange gør det, men det er ikke
helt lovligt - og bl.a. derfor ikke noget jeg ville anbefale ;)
Jeg synes løsningen med naboen der kigger ind og ser til kattene, giver
ren bakke, frisk vand og mad er fin. Så får man også chekket at alt er
okay i huset med det samme :)

Bortset fra det er jeg enig :)
Der er en fornøjelse at se, hvor meget glæde sådan to katte har af
hinanden, min dårlige samvittighed ved at gå hjemmefra er meget mindre
- og indkøb af foder, grus osv har det jo med at blive billigere, når
man kan købe større poser, dyrlæger giver rabat til kat nr. 2 - så man
kan ikke sige at udgifterne er dobbelt op (nej, jeg har ikke regnet ud
præcis hvad det koster ;)
Få et par søskende der kan vokse op sammen og få dem neutraliseret før
kønsmodning, så burde risikoen for gnidninger kattene imellem være
mindsket så meget som muligt.
Og jeg synes bestemt mine er kælne så det forslår overfor os - ofte er
problemet at der ikke er plads til to på én gang på skødet :) Men det
kommer så også an på racen og den enkelte kats temperament.

--
Knus fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com

Sabina Hertzum (16-05-2005)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 16-05-05 15:53

Ann Rudbeck wrote:
> In article <4287bd38$0$78281$157c6196@dreader1.cybercity.dk>, Sabina
> Hertzum <sabina@mandezonen.dk> wrote:
>
>> kattene kan sagtens underholde
>> hinanden i 2-3 dage, uden tilsyn, hvis bare de har masser af foder
>> og vand og ren bakke...... (jeg har kun haft besøg ved weekendfravær
>> hvis jeg har haft killinger ;) og kattene har klaret det lige så
>> fint ;)
>
> Psst Sabina - jeg er ganske sikker på at du godt ved det her, men -
> ifølge dyreværnsloven skal dyr, der ikke går frit, have tilsyn mindst
> en gang i døgnet.

jo da.... (link til de nysgerrige:
http://www.dyrlaegevagten.dk/frame.cfm/cms/id=602/sprog=1/grp=2/menu=21/ )

> Jeg har muligvis misforstået dig, for du skriver også at de ska ha' en
> ren bakke. Men det lyder som om du anbefaler at de kan være alene uden
> tilsyn i en weekend.

hvis du tænker over det, så drejer det sig sjældent om at man er væk i mere
end ca 48 timer.... dvs max to sammenhænvende døgn... (hvis man som vi tager
afsted ved 19 tiden fredag og kommer hjem ved 15-16 tiden søndag er det jo
mindre), i det tilfælde overtræder man jo i teorien ikke loven idet kattene
har menneske tilsyn to gange inden for de 48 timer.... det er flueknepperi,
jeg ved det, men når vi taler om indekatte i en lejlighed hvor de er vant
til at færdes, og kattene ellers har rigeligt med føde, adgang til mere end
rigeligt vand og et par rene bakker ved afrejse, tror jeg næppe nogen vil
kigge skævt til at man ikke har tilsyn til dem i løbet af lørdagen....

> Jeg ved godt at mange gør det, men det er ikke
> helt lovligt - og bl.a. derfor ikke noget jeg ville anbefale ;)

igen, der er næppe nogle der vil kigge skævt til det, hvis forholdene er som
ovenfor..... hvis man kigger i dyreværnsloven er paragraffen omtalt sammen
med bindsel og tøjr og lignende indretninger, dog ikke dyr på græs..... i
min erfaring har en kat i en lejlighed det jo lidt som en ko på græs ;) den
er i et aflukket areal, med rigelig adgang til mad og vand, på et område den
færdes i det daglige ;)
der står faktisk : "Dette gælder dog ikke fritgående dyr på græs eller
lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt. " hvilket i teorien kunne
fortolkes som at en kat i en indhegnet have feks ikke skulle tilses andet
end "jævnligt", hvilket jo også ville være uforsvarligt....
jeg tror med katte er det en gylden mellemvej, da de jo hverken er tøjret,
eller "på græs" ;)

> Jeg synes løsningen med naboen der kigger ind og ser til kattene,
> giver ren bakke, frisk vand og mad er fin. Så får man også chekket at
> alt er okay i huset med det samme :)

det er som med så mange andre lovgivninger et spørgsmål om fortolkning mht
loven....

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk



Ann Rudbeck (16-05-2005)
Kommentar
Fra : Ann Rudbeck


Dato : 16-05-05 17:50

In article <4288b3dd$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk>, Sabina
Hertzum <sabina@mandezonen.dk> wrote:

> hvis du tænker over det, så drejer det sig sjældent om at man er væk i mere
> end ca 48 timer....

Sabina, jeg var ikke i tvivl om at du vidste det, heller ikke at du
havde god styr på, hvad der var forsvarligt for dine katte (har "kendt"
dig for længe ;)
Mit pip havde bare at gøre med, at jeg ville være forsigtig med at give
fremgangsmåden videre til en spritny katte-ejer, der ikke har din
erfaring :)
Der er så også forskel på katte, mine siamesere ville være ret kede og
Donna ville demonstrere (udenfor kattebakken) uden menneskekontakt i 24
timer.. ;)

--
Knus fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com

Sabina Hertzum (16-05-2005)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 16-05-05 18:09

Ann Rudbeck wrote:
> In article <4288b3dd$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk>, Sabina
> Hertzum <sabina@mandezonen.dk> wrote:
>
>> hvis du tænker over det, så drejer det sig sjældent om at man er væk
>> i mere end ca 48 timer....
>
> Sabina, jeg var ikke i tvivl om at du vidste det, heller ikke at du
> havde god styr på, hvad der var forsvarligt for dine katte (har
> "kendt" dig for længe ;)

hehe ;)

> Mit pip havde bare at gøre med, at jeg ville være forsigtig med at
> give fremgangsmåden videre til en spritny katte-ejer, der ikke har din
> erfaring :)

hehe helt ok ;) det skal der jo også være plads til*G*

> Der er så også forskel på katte, mine siamesere ville være ret kede og
> Donna ville demonstrere (udenfor kattebakken) uden menneskekontakt i
> 24 timer.. ;)

det har du naturligvis også ret i..... altså at kattene er forskellige og
reagerer forskelligt på det ;)

jeg tror egentlig også de fleste ville vælge "dagligt visit"-modellen, især
med nye katte.... jeg ville blot fortælle at det altså i en snæver vending
kan lade sig gøre ;) man lærer jo sine katte at kende, og kan derved bedre
vide hvad ens katte kan og ikke kan ;)

jeg har faktisk haft den grumme oplevelse at have efterladt en kat i 5 dage
uden mennesketilsyn, hamrende ufrivilligt og uden mulighed for at have nogle
til at kigge til den, fordi jeg blev akut indlagt på sygehuset...... det var
faktisk ret grimt, og siden har jeg sørget for at alliere mig med bekendte i
området, som kan kigge til dem hvis noget lignende skulle ske igen....
heldigvis havde jeg om morgenen inden det skete fyldt madskålen og
vandskålen godt op(har altid fodret ad libitum), samt ordnet bakke, og endnu
bedre, så dryppede hanen på badeværelset, så den havde tilgang til rent vand
selvom skålen skulle have været tømt....
den var sulten da jeg kom hjem, men havde ikke tabt sig synderligt, og var
bare jublende glad for at se mennesker igen..... heldigvis har katte en evne
til at sætte "tæring efter næring" og den har brugt hele dagen på at sove da
den løb tør for mad.... men du kan TRO jeg havde dårlig samvittighed :(

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk



Carina Kristensen (15-05-2005)
Kommentar
Fra : Carina Kristensen


Dato : 15-05-05 22:37

Hej.
Jeg har selv valgt at få to killinger i ca marts måned. Jeg har til enhver
tid IKKE fortrudt det. Kattene trives bedre ved at have en af samme
artsfælle. Jeg ville ADRIG anbefale at kun anskaffe sig 1 kat (har prøvet
begge dele).

Hvis i er væk en weekend så det er fint at der kommer en et par gange om
dagen og lige nusser med dem/den og sørger for rent vand og nok mad.

Jeg vil sige at de glæder man har ved det er

- Man kan bedre tillade sig at være væk en hel dag eller en weekend uden at
have det skide dårligt med at missen går alene rundt (hvis det er en
alenemis).- Katte kan altså også godt blive underlige af at gå for meget
rundt alene, så derfor er det altid godt at have 2.

- Nej ud fra den erfaring jeg har med mine 2 katte. Jeg fik den ene ca 1 mdr
før jeg fik nr 2. Jeg vil så absolut ikke sige at de bliver mindre kælne.
Mine er faktisk kælne faktisk konstant. De elsker også at ligge og putte
sammen på min hovedpude sammen med mig.


Ang det med prisen. Det er jo meget svært at sige hvad det koster i
måneden.. Men jeg synes nu ikke at det er så dyrt. Det er alt efter hvad du
vælger at fodre dem med. Og hvilken slags kattegrus du bruger. Jeg tror ca
at jeg bruger 250kr i måneden for mine 2 katte på 6 mdr.
Og det med dyrelægen der er der jo bare de vaccinationer de skal have, og
alt efter hvis de jo selvfølgelig fejler noget ellers.. Men jeg synes
bestemt ikke at jeg hellere ville beholde de penge frem for de glæder man
har.

Og til spørgsmålet med om det er 75% så besværligt.
Jeg synes faktisk at det er meget nemmere med 2 katte. En kat der går alene
har brug for meget mere beskæftigelse... På den anden måde beskæftiger de
hinanden...

Mit råd er helt klart... anskaf dig 2 og jeg vil give dig mit ord på at du
ikke kommer til at fortryde det.

mvh Carina







"Rasmus Jakobsen" <e-dreng@samme-som-før-snabela.dk> skrev i en meddelelse
news:4287b807$0$78282$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Hej NG
>
> Vi har fået kontakt til en familie, som har et par meget søde killinger,
> og vi må vælge en af dem. Vi må også få begge. Vi havde nu ikke tænkt på
> at skulle have to katte, men det er svært at vælge...
>
> Denise nævner i en tidligere tråd, at der er fordele ved at have to katte.
> Hvis man nu skal væk på weekend, er det så nok at få naboen til at komme
> forbi et par gange om dagen og se til kattene, hvis man har to? Andre
> konkrete, praktiske fordele? Hvordan giver det større glæde?
>
> Mine indvendinger går mest på:
> 1. Selvom det måske ikke er dobbelt så besværligt, så er det vel mindst
> 75% mere besværligt...?
>
> 2. Det må være dobbelt så dyrt (mad, dyrlæger osv.) Men hvad skal jeg
> cirka regne med, at det koster at have én kat (når den først er vaccineret
> og kastreret)?
>
> 3. Når vi skal i sommerhus, og bilen er proppet, så kan vi da ikke have
> plads til to katte-kasser også...
>
> 4. Hvordan påvirker det kattenes kontakt til deres mennesker, at de er to?
> Bliver de lige så kælne?
>
> TAK hvis nogen har tid til at svare!
>
> Kh
>
> Rasmus
>



Pia Nave (15-05-2005)
Kommentar
Fra : Pia Nave


Dato : 15-05-05 23:59

Carina Kristensen wrote:

> Og det med dyrelægen der er der jo bare de vaccinationer de skal have, og
> alt efter hvis de jo selvfølgelig fejler noget ellers.. Men jeg synes
> bestemt ikke at jeg hellere ville beholde de penge frem for de glæder man
> har.

De fleste dyrlæger giver endda mængderabat mht. vaccinationer - forstået
på den måde, at man giver fuld konsultationspris for nr.1, ½ pris for
nr. 2 osv.

Ellers kan jeg kun give de andre ret: Anskaf Jer to mitter! I øvrigt
tror jeg også det er en fordel (hvis I vælger begge to), at de er
kuldsøskende.

--
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*
Mvh. Pia og 4-kløveret
- Tøm kattebakken ved privat svar


Anders Wegge Jakobse~ (16-05-2005)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 16-05-05 00:13

"Rasmus" == Rasmus Jakobsen <e-dreng@samme-som-før-snabela.dk> writes:

> Hej NG
> Vi har fået kontakt til en familie, som har et par meget søde killinger, og
> vi må vælge en af dem. Vi må også få begge. Vi havde nu ikke tænkt på at
> skulle have to katte, men det er svært at vælge...

> Denise nævner i en tidligere tråd, at der er fordele ved at have to katte.
> Hvis man nu skal væk på weekend, er det så nok at få naboen til at komme
> forbi et par gange om dagen og se til kattene, hvis man har to? Andre
> konkrete, praktiske fordele? Hvordan giver det større glæde?

> Mine indvendinger går mest på:

> 1. Selvom det måske ikke er dobbelt så besværligt, så er det vel
> mindst 75% mere besværligt...?

Katte er uendeligt besværlige. Det dobbelte af uendeligt er stadig
uendeligt, så 2 katte er ikke mere besværlige end en.

> 2. Det må være dobbelt så dyrt (mad, dyrlæger osv.) Men hvad skal
> jeg cirka regne med, at det koster at have én kat (når den først er
> vaccineret og kastreret)?

De sleste dyrlæger giver grupperabat, så den årlige vaccination og
dyrlægecheck for 2 løber nok ikke op i mere end 1,5 gange prisen for
en. Jeg har 2 katte for en gennemsnitlig pris pr måned på ca. 400 kr.

> 3. Når vi skal i sommerhus, og bilen er proppet, så kan vi da ikke
> have plads til to katte-kasser også...

Hvis de er søskende, kan i købe en transportkasse til hunde. Der kan
i sagtens have to katte.

> 4. Hvordan påvirker det kattenes kontakt til deres mennesker, at de
> er to? Bliver de lige så kælne?

Mere. De afreagerer deres aggresioner på hinanden (istedetfor dine
tæer), men er stadig interesserede i at snakke med mennesker.

> TAK hvis nogen har tid til at svare!

Det var så lidt.

--
/Wegge
Min holdning til Usenet - <http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - <http://blog.wegge.dk/>

Gainsbourg (16-05-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 16-05-05 00:08

> Vi har fået kontakt til en familie, som har et par meget søde killinger,
> og vi må vælge en af dem. Vi må også få begge. Vi havde nu ikke tænkt på
> at skulle have to katte, men det er svært at vælge...

> Denise nævner i en tidligere tråd, at der er fordele ved at have to katte.
> Hvis man nu skal væk på weekend, er det så nok at få naboen til at komme
> forbi et par gange om dagen og se til kattene, hvis man har to? Andre
> konkrete, praktiske fordele? Hvordan giver det større glæde?

Det er fint hvis naboen kommer forbi et par gange om dagen når I er væk -
faktisk er det den optimale måde for dem, at blive passet på.

Det er mit indtryk at katte 2 katte sammen trives meget bedre på alle måder
og bliver mere omgængelige, keder sig mindre og er mindre udsatte for at
udvikle problemadfærd.

> Mine indvendinger går mest på:
> 1. Selvom det måske ikke er dobbelt så besværligt, så er det vel mindst
> 75% mere besværligt...?

Jeg er helt enig med Sabine og Carina - 2 katte er dobbelt glæde - og ca.
25% mere arbejde Om man hælder mad op til een eller to, eller skifter
kattebakke efter een eller to, gør efter min mening, ikke det helt store.

> 2. Det må være dobbelt så dyrt (mad, dyrlæger osv.) Men hvad skal jeg
> cirka regne med, at det koster at have én kat (når den først er vaccineret
> og kastreret)?

Puha, det har jeg ikke noget præcist tal på. Men køb en stor økonomipose af
dyrlægens gode foder (10 kg=300-400 kr. En kat spiser vel 50-60 g. om dagen)
i stedet for mange små poser og nogle store økonomiposer med godt kattegrus
og så har du til laaaaaang tid. Har I så oven i købet have, så de tisser
halvdelen af gangene derude, så er det ikke rasende dyrt. Derudover kommer
selvfølgelig dyrlæge og der kan man jo være heldig og uheldig med hvor meget
ens kat bliver syg/skadet.

> 3. Når vi skal i sommerhus, og bilen er proppet, så kan vi da ikke have
> plads til to katte-kasser også...

Kattene vil nok også allerhelst blive hjemme og have naboen til at kikke til
dem.

> 4. Hvordan påvirker det kattenes kontakt til deres mennesker, at de er to?
> Bliver de lige så kælne?

Ja.

> TAK hvis nogen har tid til at svare!

Velbekomme

Med venlig hilsen
Gainsbourg

P.S. Jeg vil også anbefale dig at neutralisere tidligt, så du undgår hele
pubertets hormon rabalderet.



maz (16-05-2005)
Kommentar
Fra : maz


Dato : 16-05-05 09:28

Rasmus Jakobsen wrote:
> Denise nævner i en tidligere tråd, at der er fordele ved at have to
> katte. Hvis man nu skal væk på weekend, er det så nok at få naboen
> til at komme forbi et par gange om dagen og se til kattene, hvis man
> har to? Andre konkrete, praktiske fordele? Hvordan giver det større
> glæde?
Ja, specielt hvis kattene kender naboen og kan blive bare 1 time og tage sig
lidt af dem. Men det er nok ikke noget man skal praktisere hver weekend ;)

> Mine indvendinger går mest på:
> 1. Selvom det måske ikke er dobbelt så besværligt, så er det vel
> mindst 75% mere besværligt...?
Nej, tværtimod. Katte (tamkatte) er sociale dyr og de fleste har gavn af
andet katteselskab. Det gør, at de kan underholde hinanden, lege med
hinanden, sove sammen osv. Dermed aflaste deres ejere en smule og de føler
sig ikke så alene, hvis man er væk i løbet af dagen.

> 2. Det må være dobbelt så dyrt (mad, dyrlæger osv.) Men hvad skal jeg
> cirka regne med, at det koster at have én kat (når den først er
> vaccineret og kastreret)?
Jeg bruger selv ca. 5-600 kr på foder og grus til 3 katte. Ca. 100,- på
grus, ca. 150 kr på vådfoder (tun, makrel, whiskas, leverpostej, kylling
osv), ca. 300 kr på tørfoder, primært RC (6 forsk. varianter).
Så regn med - for 2 katte, 350 kr om måneden i foder og grus.
Som andre skriver, når du har fundet ud af, hvad de godt kan lide af
fodermærker, så køb stort ind. Det er en stor udgift her og nu, men fordeles
jo over mange måneder.

Udstyr: Husk at der også er lidt udgifter til indkøb af kradsemiljø,
sovesenge, legetøj, kattebakke osv.. Ingen stor post, når du har anskaffet
basis, men jeg bruger vel 3-500 kr om året på legetøj, nye sovepuder osv..

Dyrlæge: Katten skal helst til sundhedstjek 1 x årligt uanset om man
vaccinerer årligt eller hvert 2. år. Med vacc. koster det ca. 4-500 kr pr
kat. Derudover kan de blive syge og skal have medicin. Mange gør det, at de
hver måned sætter penge til side på en separat konto til den type udgifter.
For at give dig en idé om prisniveauet: 1 døgns indlæggelse på dyrehospital
koster minimum 4-5000 kr!!

> 3. Når vi skal i sommerhus, og bilen er proppet, så kan vi da ikke
> have plads til to katte-kasser også...
Jeg har mine katte i 2 transportkasser. Den gamle i en og de to små i en
større kasse. Det går fint. Du kan sagtens tage dem med i sommerhus, men
husk at de ikke kan løbe frit før du er 150% sikker på at de kender
området/huset og kan finde tilbage..
Til sommer skal mine 3 med i sommerhus igen, og der er vi 3 mennesker i
bilen. Så vi må nøjes med een stor transportkasse til de to små og lade min
gamle Zeus løbe frit i bilen. Men det går nu fint.

> 4. Hvordan påvirker det kattenes kontakt til deres mennesker, at de
> er to? Bliver de lige så kælne?
Som regel ikke ret meget. Katte knytter sig stadigvæk til deres ejere, men
de bliver selvfølgelig lidt mindre afhængige af deres ejere. Men ja, hvis de
er kælne af natur, så vil de fortsat være kælne og opsøge deres ejere. Ofte
vil andet katteselskab bare være en bonus for dem :)




Kate (16-05-2005)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 16-05-05 09:37

"Rasmus Jakobsen" <e-dreng@samme-som-før-snabela.dk> wrote in
news:4287b807$0$78282$157c6196@dreader1.cybercity.dk:

> Vi har fået kontakt til en familie, som har et par meget søde
> killinger, og vi må vælge en af dem. Vi må også få begge. Vi havde
> nu ikke tænkt på at skulle have to katte, men det er svært at
> vælge...

Hej Rasmus

Andre har allerede svaret, men jeg vil da gerne give mit besyv med

Jeg har 4 katte, hvoraf de 3 er meget kælne, af de 3 vil 2 helst ligge
i arm det meste af tiden. Den 4. kat er ikke meget kælen, hun kommer
ind i mellem og vil gerne snakkes med, men vil ellers bare være i fred.
Ofte finder jeg to katte liggende på gulvet hvor de vasker hinanden og
det er altså ikke de samme to hvergang

Fordelen ved 2 killinger er at de leger på samme niveau, hvor et
menneske ikke helt kan lege de lege.

Selvfølgeligt er det dyrere at have 2 fremfor en, men jeg synes nu ikke
det er vildt dyrt. Mine omkostninger ligger normalt i omegnen af 500 kr
for mad og grus til 4 katte, selvfølgelig kommer der dyrlægeregninger,
men som de andre nævner så får man ofte rabat på nr.2 ved vaccinationer
og almindelige helbredundersøgelser. Så kan man naturligvis være
uheldig, som jeg var sidste efterår, hvor 2 af mine katte blev syge på
samme dag, med hver sin sygdom. Den ene fik tarmbetændelse, som han
iøvrigt har haft nogle gange, og den anden fik urinvejssten. Lige den
var hård ved økonomien, men ellers synes jeg at jeg har været forskånet
for det helt store. Mine katte har generelt været raske

Det med at tage dem med i sommerhus kan jeg se der er delte meninger
om. Jeg har aldirg selv haft sommerhus, men jeg kender flere som tager
deres katte med i sommerhus og er kattene vant til det bør det ikke
være et problem. Om de så kan være i samme kasse eller skal have hver
sin må komme an på kattene. Min mor har 2 store somalier, som sagtens
kan sidde i en kasse og så har hun nogle små abyssinere som bestemt
ville æde hinanden hvis de blev tvunget så tæt sammen. Jeg ville heller
aldrig sætte mine sammen i en kasse.

Apropos kælenskab....Min somali ligger på ryggen på min ene arm mens
jeg skriver dette, det er ikke helt nemt

Nåmen min konklusion er: vælg begge killinger

--
Kate

http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=239

Ved privat svar fjern spamme.
If you want to reach me remove spamme.

fam. Ager (16-05-2005)
Kommentar
Fra : fam. Ager


Dato : 16-05-05 10:04

jamen jeg vil da også lige sige at du skal tage begge..(-:
jeg har 2, snart 3 raggier, og det er en fornøjelse at se dem sammen.
jeg har ikke haft dyrlægeudgifter endnu, bortset fra en ormekur og det
årlige km-eftersyn og vacc.
køber en stor sæk foder af gangen, som er billigere end mange små, køber
stort ind af kattegrus, alt sammen noget der sparer lidt i det daglige.
selvfølgelig kan du rende ind i en dyrlægekat, der er mere syg end
gennemsnittet, men du kan også få en der aldrig ser en dyrlæge ud over det
obligatoriske..
jeg købte et stort gulv til loft kradsemiljø, et par kurve, transportkasse,
en stor kattebakke med låg, en til da vi fik nr. 2..som så er skrottet igen.
jeg tror at man hurtigt forkøber sig i starten, og så finder ud af henad
vejen hvad der er nødvendigt og ikke mindst hvad kattene gider at bruge, her
tænker jeg senge, legetøj osv. af de ekstra senge, udover dem der er
monteret på træet..bruger de ikke. så de kunne være sparet.

men alt i alt, så synes jeg ikke at mærke meget til, at der er 2 katte i
økonomien.

mvh. marie



Rasmus Jakobsen (16-05-2005)
Kommentar
Fra : Rasmus Jakobsen


Dato : 16-05-05 09:55

Mig selv skrev:
> TAK hvis nogen har tid til at svare!
og det gentager jeg! Tak for nogle rigtig gode og omhyggelige svar!

Jeg skal nok fortælle jer, hvad vi ender med at beslutte os til...

Kh

Rasmus



Jacob Saaby Nielsen (18-05-2005)
Kommentar
Fra : Jacob Saaby Nielsen


Dato : 18-05-05 09:43

Rasmus Jakobsen skrev:

> Denise nævner i en tidligere tråd, at der er fordele ved at have to katte.
> Hvis man nu skal væk på weekend, er det så nok at få naboen til at komme
> forbi et par gange om dagen og se til kattene, hvis man har to? Andre
> konkrete, praktiske fordele? Hvordan giver det større glæde?

Nu har jeg i 1½ år rejst mellem Århus og København gennemsnitligt to
weekends om måneden, plus ferier. Jeg har to katte.

Når jeg har været væk, er der kommet en i mit hjem en enkelt gang om
dagen. Fyldt mad op, frisk vand, og tømt kattebakke. Og lige sagt hej
til misserne, men ikke noget med en time eller noget. Måske et kvarters
tid har vedkommende været der.

Og det har været helt fint. Ingen problemer der.

Af andre fordele: De kan jage og lege med hinanden. Mine har aldrig så
meget som sat kløerne i hverken møbler eller vægge, såvidt jeg har kunne
se.

> Mine indvendinger går mest på:
> 1. Selvom det måske ikke er dobbelt så besværligt, så er det vel mindst 75%
> mere besværligt...?

Mere "overhovedet ikke mere besværligt". De passer sig selv for det
meste, og med mindre vi snakker sygdom, så handler det kun om at fylde
mad og vand i en ekstra skål, og evt. tømme en bakke mere hvis du har
to. Mine har en bakke de deler, hvilket aldrig har været et problem.

Ja og så nusning af to, men det plejer jo at være det mindste af det

> 2. Det må være dobbelt så dyrt (mad, dyrlæger osv.) Men hvad skal jeg cirka
> regne med, at det koster at have én kat (når den først er vaccineret og
> kastreret)?

Min økonomi er som følger:

200 kr. om måneden i kattegrus (Trackless Litter Pearls)
250 kr. hver anden måned i kattemad (Royal Canine Indoor)
50 kr. om måneden til vådfoder (får de som ekstra snack ved siden af
tørfoderet)
160 kr. om året i Falck abonnement, så jeg kan få kørsel
Snart også 2*500 kr. om året i katteforsikring, så jeg undgår at betale
særlig meget i dyrlægeregninger. Djamal har der aldrig været det mindste
med. Scottie har desværre fået en knogletumor på en af tæerne på højre
bagpote, og skal have opereret tåen af. Det bliver så lige 3000 kr, og
af samme grund er han endnu ikke blevet opereret endnu. Bliver det dog
før jeg tager på ferie i Juli.
600 kr. om året samlet, for vaccination.

Så alt i alt er der ikke de store udgifter forbundet med det. Hvis man
ser bort fra dyrlægen bliver det noget der ligner 600 kr. for to katte,
pr. måned. Det synes jeg er overkommeligt.

> 3. Når vi skal i sommerhus, og bilen er proppet, så kan vi da ikke have
> plads til to katte-kasser også...

Jeg har gjort det når jeg har været på ferie, at en er kommet og fyldt
op osv. hver dag. Det har de klaret fint sidste sommer, hvor jeg var væk
3 uger.

> 4. Hvordan påvirker det kattenes kontakt til deres mennesker, at de er to?
> Bliver de lige så kælne?

For mines vedkommende, ja

Med venlig hilsen
Jacob Saaby Nielsen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177549
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408817
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste