Efter at have været i verbalt clinch med hele mit team (vi er selvstyrende)
vedrørende lærerens vejlederrolle i et projekt, kaster jeg hermed en række
spørgsmål og overvejelser ud i Cyberspace:
Jeg var forhindret i det planlægningsmøde i sidste uge der drejede sig om
vores nuværende projekt med fjerde og femte klasse, der har titlen
"selvvalgt projekt". Et 'projekt' hvor almindelig undervisning er
suspenderet i to uger og eleverne selv skal gå på opdagelse og levere en
fremlæggelse ud fra en problemformulering.
Nuvel, i dag finder jeg så ud af, at fordelingen af vejledere - os lærere -
egentlig bliver anset som noget hip-som-hap, da "vi alle" jo skal kunne
"vejlede alle", og at det er processen der er det vigtigste. Det er blevet
besluttet. Da jeg begyndte at åbne munden og bruge fy-ordet "faglighed" gik
den helt gal.
Mit spørgsmål går ikke på hvordan man motiverer en elev, sætter ham igang,
viser ham de rette døre, sørger for at han ikke kommer på deroute osv, men
snarere om det er forsvarligt at mene, at det er ligemeget hvem eleverne har
som vejleder? F.eks er der én der har om 2. verdenskrig - et emne hvor jeg
er 100% på hjemmebane. En anden har om solsystemet. Som naturfagslærer er
det også lige mig. Vil man ikke med rette kunne mene, at disse elever ville
få mest ud af at have mig som vejleder i stedet for den lærer som intet aner
om nogle af emnerne, mens den elev der arbejder med rollespil - og som er
blevet placeret hos mig - hører hjemme hos den lærer som har det som sin
store hobby (rent faktisk har vi sådan 'en')?
Hvad taler imod dette? At det er "processen der er det vigtigste"? At det er
okay som vejleder at sige "jeg aner intet om dit emne, og ved ikke hvad - og
om- der er skrevet noget om det, forsøg på nettet eller på
skolebiblioteket"? De argumenter jeg har måtte lægge øre til (som er ganske
selvmodsigende, f.eks: "du behøver slet ikke at kende noget som helst til
deres emne". Senere: "naturligvis skal du kende lidt til deres emne, det
lærer du jo undervejs"), har SLET ikke overbevist mig.
For pokker, der burde da være et eller andet der adskiller lærerprofessionen
og lærerrollen, med pædagogrollen eller den almindelige voksne. Jeg bemærker
en stigende fagforskrækkelse hos flere kolleger, hvor det næsten er blevet
forbudt at byde ind med den faglighed man har i bagagen. Eleverne skal gud
hjælp mig finde ud af det hele selv!
Det jeg fryger allermest er, at stå til deres fremlæggelse og ikke ane om
det de siger er rigtigt eller forkert. Men så kan jeg jo bare klappe i
hænderne over at de har været igennem en "proces." Så skid hul i om ham der
har om 2. Verdenskrig - og er på et andet hold - fejlagtigt får overbevist
alle om at det var Roosevelt - og ikke Truman - der kastede A-bomber. Eller
at hende der har om solsystemet fortæller at det er solen der drejer om
Jorden (for nu at nævne noget ekstremt).
(Beklager de sure opstød)
Mvh
Zeki
|