---

jeg får fra www.dagens-ord.bibelland.dk og der er mange gode ord
imellem, et af dem er her

   

Sendt af Gud



1. Mos.45,8: ”Det er ikke jer, der har sendt mig hertil, men Gud.”



Et pragtfuldt ord, vi her har fra Josef. Selv om han fik en hård
behandling af sine brødre og kunne være fyldt med bitterhed, så bliver
det stik modsatte tilfældet. Kærligheden nærmest vælter ud af hans
hjerte, som et bæger, der flyder over. Josef ser de store linier og er
klar over, at det var Gud, der trak i de usynlige tråde og dertil brugte
han brødrenes hårdhed og skinsyge.



Man kan forestille sig billedet af en maler, der er trængt helt op i et
hjørne af et værelse, fordi han har glemt at tænke på tilbagetog. Sådan
blev Josef trængt op i flere hjørner, brønden, fængslet og fristelsen
fra Potifars hustru, men hver gang blev han befriet, fordi Guds ånd var
så stærk hos ham. Gud måtte frigøre ham, fordi troen var så levende. Og
det er jo en åndelig lov, at Gud koncentrerer sig om det menneske, hvor
troen lever og regerer, ja, dér, hvor det enkelte menneske holder fast
ved fundamentet: ”MIN RET OG MIN LØN ER HOS MIN GUD” Es. 49,4, dér er Gud.



Grundtvig skriver i ét af sine digte: ”De, der vil Gudsriget hæmme, de
må det fremme.” Og hvor er det sandt. Studerer man Bibelens indhold og
kirkehistorien i det hele taget, vil denne grundsandhed dukke op igen og
igen. Farao ville hæmme Moses og det jødiske folk i at rejse ud i
ørkenen, men hvad sker der, Moses bliver anvist vandvejen gennem Det
Røde Hav og udfries af Faraos fangarme. Gudsriget bliver fremmet, for nu
kan Moses drage mod Det forjættede Land.



Tænk på disciplene i Jerusalem, som udsættes for forfølgelse. ”Samme dag
udbrød der en stor forfølgelse mod menigheden i Jerusalem, og alle,
undtagen apostlene, spredtes og de som spredtes drog imidlertid omkring
og forkyndte evangeliets ord.” Ap.G.8,1 & 4. Jo, Grundtvig fik ret: ”De,
der vil Gudsriget hæmme, de må det fremme.”



Og da modstanderne prøver på at knække forkynderen Vilhelm Booth, gik
han ud på gaderne og forkyndte evangeliet og ”Frelsens Hær” blev
grundlagt. Da John Bunyan blev kastet i fængsel på grund af sin
forkyndergerning, blev han inspireret til at skrive sin berømte roman
”Pilgrimsvandringen”, som siges at være den mest udbredte bog næst efter
Bibelen i de engelsktalende lande. I allegorisk form skildres her de
kristnes vej gennem livet med prøvelser og kampe.



Eller tænk på vor store salmedigter Poul Gerhardt, der blev fyret som
præst, fordi han ikke ville blande det reformerte sammen med det
lutherske. Han blev sat fra bestillingen hos kurfyrsten, men ikke fra
bestillingen hos Gud. Derude i modgangens mørke skrev han én af vor tids
bedste salmer: ”Befal du dine veje, og al din hjertesorg til hans
trofaste pleje, som bor i himlens borg.” Den hører vel med til salmernes
top-ti. Jo, det er sandt, at de, der vil Gudsriget hæmme, de må det fremme.



Også Jesus må vi have med i den sammenhæng. Da man troede, man havde
lukket munden på ham, begyndte Gudsriget for alvor at vokse og sprænges.
Jesus stod op fra de døde. Nu blev Helligånden sluppet løs, og det havde
hverken landshøvding, konge eller ypperstepræster tænkt på.



Så tab ikke modet, kære læser, Guds veje er uransagelige.





Kærlig hilsen - og Guds fred

Gert Grube - www.dagens-ord.bibelland.dk