Vi smager med synet - men kun fordi vi ikke tænker klart
Hvis du er sulten og dampende kogte kartofler med god lugt står foran dig -
men er blå pga et uskadeligt smagløst farvestof som dit barn fejlagtigt
sprayede på, så bør du kunne abstrahere fra synsindtrykket og lade stivelse,
solanin og konsistens kærtegne dine smagsløg helt som hvis alt var normalt.
½ år efter skilsmisse begyndte jeg at trøstespise og fik kolon-divertikler
og gigt, men kun når jeg var i mit hjem. Når jeg besøgte mine forældre, og
mor kræstede op med krystalglas og årgangsvin, og min fars termoruder gav
nul træk så gigt smerter var mindre, så var de delvis psykosomatiske
sygdomssymptomer væk, helt og aldeles. Også hvis jeg forspiste mig. Ellers
giver kolon-udposningerne især smerter når maven er rigelig fuld..
Jeg tror der er megen sundhed i at gøre sig bevidst, at vinen smager lige så
godt af plastikbæger som af vinglas.
Man kan godt alligevel nyde med alle sanser den elegant serverede vin.
Jeg hader at drikke øl af tekrus, (også hvis det har indre overflade, så det
ikke skaber bobler.)
En bred kant gør indhældning i munden upræcis - eller noget i den stil. Her
er jeg lidt hysterisk - pinligt!.
Fordi jeg kan lide den skarpe kant mod læberne, er engangs-plastbægere
faktisk bedre til al vin, incl de dyreste, fine, tynde vinglas - FOR MIG.
Men afveksling fryder, og når gæster en sjælden gang besøger mit rodede
hjem, så føjer jeg æstetik til mad+drikke nydelsen og bruger glas med stil
osv - der også står tungt og stabilt på bordet, selvom det blæser.
At der er rande af indtørret vin og sodavand på mit yndlings-vinplastikglas
betyder intet. Patinaen hindrer ikke at nyde vinens klarhed og farve, og
giver ikke afsmag (hvordan skulle den også det - kun fiskeretter og fedt og
stærkt krydrede ting kan overføre smag fra forrige brug af servicet).
|