/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
hvorfor betyder doxa ære?
Fra : Anders Søe Plougsgaa~


Dato : 21-03-05 09:39

Jeg har siddet og haft lidt sjov med at sammenligne den danske, den tyske og
den originale version af NT; nærmere bestemt Fadervor, som det er gengivet
hos Mattæus.

Linien "thi dit er riget, magten og æren" hedder i original:

"oti sou estín he basileia kai he dynamis kai he doxa"

Jeg er ikke superstærk til græsk, men det kan alligevel være interessant at
sammenligne oversættelser og se i originalen hvilke bestemte ord man bruger
hvornår. Her slog det mig at 'æren' åbenbart hedder 'doxa'.

Fra Lukas' juleevangelie ved vi at "Herrens herlighed strålede om dem".
'Herlighed' er her også en oversættelse af 'doxa'.

Og så er det jeg bliver forvirret. Jeg har jo altid lært på idéhistorie at
'doxa' betyder 'mening', og er et antonym til 'episteme'. Men absolut ikke
at det kan betyde 'ære' eller 'herlighed'.

kan nogen (Rasmus?) forklare det?

mvh.
Anders Søe Plougsgaard



 
 
Rasmus Underbjerg Pi~ (21-03-2005)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 21-03-05 13:10

"Anders Søe Plougsgaard" <Anders_S_P@hotmail.com> mælte sligt:

>Og så er det jeg bliver forvirret. Jeg har jo altid lært på idéhistorie at
>'doxa' betyder 'mening', og er et antonym til 'episteme'. Men absolut ikke
>at det kan betyde 'ære' eller 'herlighed'.
>
>kan nogen (Rasmus?) forklare det?

Jeg kan da forsøge.

Det græske »dóxa« har mange betydninger. Det kommer grundlæggende af
verbet »dokéw:«, der betyder "at synes" i begge de to betydninger, dette
verbum har på dansk, altså både "at mene, at være af en bestemt
overbevisning" og "at forekomme (at være)". I den sidste forstand kan de
have både positive og negative konnotationer: at være illusorisk (modsat
virkelig), at se godt ud/behage, at være berømt.

Hos Homer betyder »dóxa« udelukkende "forventning" eller "opfattelse",
men betydningen udvides med tiden ligesom verbet til at betegne "den
opfattelse, andre har af en", dvs. ens "ry" eller "berømmelse", og
herfra er der ikke langt til "hæder" og "ære".

Se evt. her:
<http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/ptext?doc=Perseus%3Atext%3A1999.04.0057%3Aentry%3D%2328003>.

/Rasmus
--
"Rasmus kan nok forstå den latinske tekst. Han levede 250-184 før Kristi
fødsel, og viser altså et tidligt eksempel på kønsforholdene i det
republikanske Rom." - Per Erik Rønne

Anders Søe Plougsgaa~ (21-03-2005)
Kommentar
Fra : Anders Søe Plougsgaa~


Dato : 21-03-05 16:07


Rasmus Underbjerg Pinnerup skrev

> Det græske »dóxa« har mange betydninger. Det kommer grundlæggende af
> verbet »dokéw:«, der betyder "at synes" i begge de to betydninger, dette
> verbum har på dansk, altså både "at mene, at være af en bestemt
> overbevisning" og "at forekomme (at være)". I den sidste forstand kan de
> have både positive og negative konnotationer: at være illusorisk (modsat
> virkelig), at se godt ud/behage, at være berømt.

Aha... det kan godt forvirre en del... Men tak for forklaringen og
henvisningen til Perseus.

mvh.
Anders



Lyrik (21-03-2005)
Kommentar
Fra : Lyrik


Dato : 21-03-05 16:18


"Anders Søe Plougsgaard" <Anders_S_P@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:423e7f4e$0$29428$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> Jeg har siddet og haft lidt sjov med at sammenligne den danske, den tyske
> og
> den originale version af NT; nærmere bestemt Fadervor, som det er gengivet
> hos Mattæus.
>
> Linien "thi dit er riget, magten og æren" hedder i original:
>
> "oti sou estín he basileia kai he dynamis kai he doxa"
>
> Jeg er ikke superstærk til græsk, men det kan alligevel være interessant
> at
> sammenligne oversættelser og se i originalen hvilke bestemte ord man
> bruger
> hvornår. Her slog det mig at 'æren' åbenbart hedder 'doxa'.
>
> Fra Lukas' juleevangelie ved vi at "Herrens herlighed strålede om dem".
> 'Herlighed' er her også en oversættelse af 'doxa'.
>
> Og så er det jeg bliver forvirret. Jeg har jo altid lært på idéhistorie at
> 'doxa' betyder 'mening', og er et antonym til 'episteme'. Men absolut ikke
> at det kan betyde 'ære' eller 'herlighed'.
>
> kan nogen (Rasmus?) forklare det?
>
> mvh.
> Anders Søe Plougsgaard
++++++++++++++++++++++++++++++
Den ældste kristne sang lyder til slut " pater aionon pater kosmon,-doxa tou
theou!"

"Evighedsfader menneskeverdenens fader,-ære være Gud"

Jeg er ofte stødt på teologi som sønderhugger ord for at finde en skjult
betydning i dem.
Den teologi har som regel forladt vejen for at snuse rundt i petitesser
efter en sandhed som ikke findes i de petitesser.
Ville en mand interesseret i H.C.Andersen komme nærmere til tydningen af
hans eventyr ved at spørge:"Hvorfor står der at de levede lykkeligt til
deres dages ende"?
Jeg har altid opfattet "ende" som en "bagdel"!?

Jeg synes ligeledes det er farligt for forståelsen af en tekst at gå på jagt
efter dens betydning i en anden tid end den tid den er skrevet i.

Hvad græsk betød for Homer har intet at gøre med betydningen på Jesu tid.
IMHO.

Ville man fortolke 2005 dansk tale på baggrund af det sprog vikingerne
førte?-Nej ingen kunne være så åndssvag at søge forståelse for moderne tale
i vikingetiden.
Og her knækker filmen! For blandt teologer snuses der rundt i Homer for at
finde stof til det Nye Testamente!

Undskyld jeg siger det. Men de er totalt på vildspor!

Tilslut:"Hvorfor betyder en appelsin en appelsin? Jeg har altid troet det
drejede sig om et kinesisk æble. Appel Sin betyder jo kinesisk
æble!(dygtig!)"??

Så kan man ikke i virkeligheden sige at en appelsin er et æble??(fjols!)


Hilsen
Jens



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste