|
|
 | Du skal ikke ha
Fra : Harald Mossige |
Dato : 08-03-05 09:39 |
|
Du skal ikke ha andre guder en meg.
Det har vi lært, men jeg undres. Hva sier de hebraiske skriftene? Jeg mener,
det er lite trolig at der står:" Du skal ikke ha andre "jehoverer" en meg".
Når vi så ser på etmylogien til ordet "gud", så blir det rimelig klart at
heller ikke det ordet virker sansynlig. Men hva så?
Noen med gode språkkunskaper som kan forklare?
HM
| |
 Rasmus Underbjerg Pi~ (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 08-03-05 09:52 |
|
"Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>Du skal ikke ha andre guder en meg.
>
>Det har vi lært, men jeg undres. Hva sier de hebraiske skriftene?
»lo’ jihjæh -lëkhâ ’ælohîm ’ächerîm ‘al-pânâj«
ikke skal-der-være for-dig guder andre for mit-ansigt
"Du skal ikke have andre guder end mig".
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Hvis man vågner op om morgenen, og det ikke gør ondt nogen steder,
så er man død."
- Stig Henriksen
| |
Harald Mossige (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 08-03-05 11:08 |
|
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
message news:9mpq219km9bs3c214jtp83vnmeg2hgk5k1@4ax.com...
> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>
> >Du skal ikke ha andre guder en meg.
> >
> >Det har vi lært, men jeg undres. Hva sier de hebraiske skriftene?
>
> »lo' jihjæh -lëkhâ 'ælohîm 'ächerîm 'al-pânâj«
> ikke skal-der-være for-dig guder andre for mit-ansigt
>
> "Du skal ikke have andre guder end mig".
Jeg tror den var for kjapp.
Vi har ordet "gud" med to betydninger.
1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
Etmylogiordboken min bruker godt tre sider for å forklare ordet. Blant annet
at på det vi kaller gammelnorsk var et ord som bare fantes i flertallsform.
En gang var ordet en tittel.
Poenget er at betydningen av ordet "gud" har endret seg svært mye igjennom
tidene.
HM
Vi kan følge ordet etmylogisk
>
> Venlig hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> "Hvis man vågner op om morgenen, og det ikke gør ondt nogen steder,
> så er man død."
> - Stig Henriksen
| |
 Heidelberg (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 08-03-05 14:13 |
|
On 8 Mar 2005 11:08:23 +0100, Harald Mossige wrote:
> "Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
> message news:9mpq219km9bs3c214jtp83vnmeg2hgk5k1@4ax.com...
>> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>>
>>>Du skal ikke ha andre guder en meg.
>>>
>>>Det har vi lært, men jeg undres. Hva sier de hebraiske skriftene?
>>
>> »lo' jihjæh -lëkhâ 'ælohîm 'ächerîm 'al-pânâj«
>> ikke skal-der-være for-dig guder andre for mit-ansigt
>>
>> "Du skal ikke have andre guder end mig".
>
> Jeg tror den var for kjapp.
> Vi har ordet "gud" med to betydninger.
> 1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
> 2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
>
> Etmylogiordboken min bruker godt tre sider for å forklare ordet. Blant annet
> at på det vi kaller gammelnorsk var et ord som bare fantes i flertallsform.
> En gang var ordet en tittel.
>
> Poenget er at betydningen av ordet "gud" har endret seg svært mye igjennom
> tidene.
Og det du spurte om var vel hva den hebraiske teksten sa?
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Harald Mossige (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 08-03-05 21:22 |
|
"Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
news:45g51k439ro1.1t3v87ybf8p6g$.dlg@40tude.net...
> On 8 Mar 2005 11:08:23 +0100, Harald Mossige wrote:
>
> > "Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
> > message news:9mpq219km9bs3c214jtp83vnmeg2hgk5k1@4ax.com...
> >> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
> >>
> >>>Du skal ikke ha andre guder en meg.
> >>>
> >>>Det har vi lært, men jeg undres. Hva sier de hebraiske skriftene?
> >>
> >> »lo' jihjæh -lëkhâ 'ælohîm 'ächerîm 'al-pânâj«
> >> ikke skal-der-være for-dig guder andre for mit-ansigt
> >>
> >> "Du skal ikke have andre guder end mig".
> >
> > Jeg tror den var for kjapp.
> > Vi har ordet "gud" med to betydninger.
> > 1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
> > 2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
> >
> > Etmylogiordboken min bruker godt tre sider for å forklare ordet. Blant
annet
> > at på det vi kaller gammelnorsk var et ord som bare fantes i
flertallsform.
> > En gang var ordet en tittel.
> >
> > Poenget er at betydningen av ordet "gud" har endret seg svært mye
igjennom
> > tidene.
>
> Og det du spurte om var vel hva den hebraiske teksten sa?
Der er ein del mennesker som har for vane å håna når der blir stillt
spørsmål. Især når svara ikkje er enkle.
HM
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 08:41 |
|
On 8 Mar 2005 21:22:09 +0100, Harald Mossige wrote:
> "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> news:45g51k439ro1.1t3v87ybf8p6g$.dlg@40tude.net...
>> On 8 Mar 2005 11:08:23 +0100, Harald Mossige wrote:
>>
>>> "Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
>>> message news:9mpq219km9bs3c214jtp83vnmeg2hgk5k1@4ax.com...
>>>> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>>>>
>>>>>Du skal ikke ha andre guder en meg.
>>>>>
>>>>>Det har vi lært, men jeg undres. Hva sier de hebraiske skriftene?
>>>>
>>>> »lo' jihjæh -lëkhâ 'ælohîm 'ächerîm 'al-pânâj«
>>>> ikke skal-der-være for-dig guder andre for mit-ansigt
>>>>
>>>> "Du skal ikke have andre guder end mig".
>>>
>>> Jeg tror den var for kjapp.
>>> Vi har ordet "gud" med to betydninger.
>>> 1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
>>> 2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
>>>
>>> Etmylogiordboken min bruker godt tre sider for å forklare ordet. Blant
> annet
>>> at på det vi kaller gammelnorsk var et ord som bare fantes i
> flertallsform.
>>> En gang var ordet en tittel.
>>>
>>> Poenget er at betydningen av ordet "gud" har endret seg svært mye
> igjennom
>>> tidene.
>>
>> Og det du spurte om var vel hva den hebraiske teksten sa?
>
> Der er ein del mennesker som har for vane å håna når der blir stillt
> spørsmål. Især når svara ikkje er enkle.
>
> HM
Ja, det har jeg lagt merke til, men tilbake til spørsmålet mitt: Det var
den _hebraiske_ teksten du ville vite hva sa?
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Harald Mossige (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 09-03-05 09:04 |
|
"Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
news:cfj1r9ilr40s$.5pve70sl197y$.dlg@40tude.net...
> On 8 Mar 2005 21:22:09 +0100, Harald Mossige wrote:
>
> > "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> > news:45g51k439ro1.1t3v87ybf8p6g$.dlg@40tude.net...
> >> On 8 Mar 2005 11:08:23 +0100, Harald Mossige wrote:
> >>
> >>> "Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
> >>> message news:9mpq219km9bs3c214jtp83vnmeg2hgk5k1@4ax.com...
> >>>> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
> >>>>
> >>>>>Du skal ikke ha andre guder en meg.
> >>>>>
> >>>>>Det har vi lært, men jeg undres. Hva sier de hebraiske skriftene?
> >>>>
> >>>> »lo' jihjæh -lëkhâ 'ælohîm 'ächerîm 'al-pânâj«
> >>>> ikke skal-der-være for-dig guder andre for mit-ansigt
> >>>>
> >>>> "Du skal ikke have andre guder end mig".
> >>>
> >>> Jeg tror den var for kjapp.
> >>> Vi har ordet "gud" med to betydninger.
> >>> 1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
> >>> 2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
> >>>
> >>> Etmylogiordboken min bruker godt tre sider for å forklare ordet. Blant
> > annet
> >>> at på det vi kaller gammelnorsk var et ord som bare fantes i
> > flertallsform.
> >>> En gang var ordet en tittel.
> >>>
> >>> Poenget er at betydningen av ordet "gud" har endret seg svært mye
> > igjennom
> >>> tidene.
> >>
> >> Og det du spurte om var vel hva den hebraiske teksten sa?
> >
> > Der er ein del mennesker som har for vane å håna når der blir stillt
> > spørsmål. Især når svara ikkje er enkle.
> >
> > HM
>
> Ja, det har jeg lagt merke til, men tilbake til spørsmålet mitt: Det var
> den _hebraiske_ teksten du ville vite hva sa?
Akkurat når det gjeld deg, så er spørsmålet ditt irelevant, fordi du har
demonstrert at du mangler evnen til å konkretisera kva du legg inn det
norske (og danske) begrepet.
Om du skulle forsøka å svara, sjølv om du forsøkte å vera seriøs, så ville
det bli meir tåkeprat.
Ha meg unskylt, men det er det bildet av deg du har makta å presentera for
meg.
Ellers så presiserer eg at spørsmålet var stillt såpass presist at der må
ein Knut til for å missforstå.
HM
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 10:09 |
|
On 9 Mar 2005 09:04:10 +0100, Harald Mossige wrote:
>> Ja, det har jeg lagt merke til, men tilbake til spørsmålet mitt: Det var
>> den _hebraiske_ teksten du ville vite hva sa?
>
> Akkurat når det gjeld deg, så er spørsmålet ditt irelevant, fordi du har
> demonstrert at du mangler evnen til å konkretisera kva du legg inn det
> norske (og danske) begrepet.
>
> Om du skulle forsøka å svara, sjølv om du forsøkte å vera seriøs, så ville
> det bli meir tåkeprat.
>
> Ha meg unskylt, men det er det bildet av deg du har makta å presentera for
> meg.
>
> Ellers så presiserer eg at spørsmålet var stillt såpass presist at der må
> ein Knut til for å missforstå.
>
> HM
Det er greit, men spørsmålet mitt er altså fortsatt om det var den
_hebraiske_ teksten du var ute etter å få klarhet i.
Du må gjerne svare på det spørsmålet. Svarer du bekreftende ville det vært
interessant å få høre litt om dine tanker omkring norsk og hebraisk
etymologi.
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Harald Mossige (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 09-03-05 11:14 |
|
"Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
news:apql3ovzd971.1ljzmgd8l22rk.dlg@40tude.net...
> On 9 Mar 2005 09:04:10 +0100, Harald Mossige wrote:
>
>
> >> Ja, det har jeg lagt merke til, men tilbake til spørsmålet mitt: Det
var
> >> den _hebraiske_ teksten du ville vite hva sa?
> >
> > Akkurat når det gjeld deg, så er spørsmålet ditt irelevant, fordi du har
> > demonstrert at du mangler evnen til å konkretisera kva du legg inn det
> > norske (og danske) begrepet.
> >
> > Om du skulle forsøka å svara, sjølv om du forsøkte å vera seriøs, så
ville
> > det bli meir tåkeprat.
> >
> > Ha meg unskylt, men det er det bildet av deg du har makta å presentera
for
> > meg.
> >
> > Ellers så presiserer eg at spørsmålet var stillt såpass presist at der
må
> > ein Knut til for å missforstå.
> >
> > HM
>
> Det er greit, men spørsmålet mitt er altså fortsatt om det var den
> _hebraiske_ teksten du var ute etter å få klarhet i.
>
> Du må gjerne svare på det spørsmålet. Svarer du bekreftende ville det vært
> interessant å få høre litt om dine tanker omkring norsk og hebraisk
> etymologi.
Sjølvsakt meinte eg spørsmålet slik eg stillte det.
Men.
Spørsmålet er vanskelig, fordi svaret må vera relevant for den konteksten
der budet er skrevet, både om det skulle vera på 1200 f.kr, den gong Moses
etter historien arbeidde med ein "statsdannelse", eller om konteksten er
under fangeskapet av jødane sin maktelite i Babylon på 500 talet f.kr.
Eg kan såpass hebraisk at eg erkjenner at eg kan svært lite.
Sidan du så tydelig underkjenner "Våre arveord", vil du betrakta det som at
eg er blank på norsk etmologi.
Men, på den andre sida, ei forklaring frå deg må nødvendigvis måtta innebera
at begrepet "gud" er fåverande sidan du har demonstrert at vi ikkje har
nokon fellesforståelse av begrepet.
Men, så har du også bakgrunnen for spørsmålet 
HM
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 11:31 |
|
On 9 Mar 2005 11:14:15 +0100, Harald Mossige wrote:
> "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> news:apql3ovzd971.1ljzmgd8l22rk.dlg@40tude.net...
>> On 9 Mar 2005 09:04:10 +0100, Harald Mossige wrote:
>>
>>
>>>> Ja, det har jeg lagt merke til, men tilbake til spørsmålet mitt: Det
> var
>>>> den _hebraiske_ teksten du ville vite hva sa?
>>>
>>> Akkurat når det gjeld deg, så er spørsmålet ditt irelevant, fordi du har
>>> demonstrert at du mangler evnen til å konkretisera kva du legg inn det
>>> norske (og danske) begrepet.
>>>
>>> Om du skulle forsøka å svara, sjølv om du forsøkte å vera seriøs, så
> ville
>>> det bli meir tåkeprat.
>>>
>>> Ha meg unskylt, men det er det bildet av deg du har makta å presentera
> for
>>> meg.
>>>
>>> Ellers så presiserer eg at spørsmålet var stillt såpass presist at der
> må
>>> ein Knut til for å missforstå.
>>>
>>> HM
>>
>> Det er greit, men spørsmålet mitt er altså fortsatt om det var den
>> _hebraiske_ teksten du var ute etter å få klarhet i.
>>
>> Du må gjerne svare på det spørsmålet. Svarer du bekreftende ville det vært
>> interessant å få høre litt om dine tanker omkring norsk og hebraisk
>> etymologi.
>
> Sjølvsakt meinte eg spørsmålet slik eg stillte det.
OK. Da vet jeg det. Takk for svar.
> Men.
> Spørsmålet er vanskelig, fordi svaret må vera relevant for den konteksten
> der budet er skrevet, både om det skulle vera på 1200 f.kr, den gong Moses
> etter historien arbeidde med ein "statsdannelse", eller om konteksten er
> under fangeskapet av jødane sin maktelite i Babylon på 500 talet f.kr.
Javel, men drev Moses på med statsdannelse - hvis han da har eksistert? Men
du har rett i at tidshistorien er av betydning for forståelsen av teksten.
>
> Eg kan såpass hebraisk at eg erkjenner at eg kan svært lite.
> Sidan du så tydelig underkjenner "Våre arveord", vil du betrakta det som at
> eg er blank på norsk etmologi.
Jeg underkjenner ikke noens norske eller danske arveord, men jeg stiller et
spørsmål om dette er relevant i forhold hebraisk. Våre skandinaviske
arveord kommer jo fra en helt annen språkfamilie enn hebraisk, og da tenker
jeg som så at etymologien også kan se noe forskjellig ut og kanskje ikke
engang sammenlignbar når du trekker inn ordet "gud".
>
> Men, på den andre sida, ei forklaring frå deg må nødvendigvis måtta innebera
> at begrepet "gud" er fåverande sidan du har demonstrert at vi ikkje har
> nokon fellesforståelse av begrepet.
Hva du mener med "fellesforståelse" vet jeg ikke, men jeg kjenner til hvor
upresist ordet brukes i dagligtalen og i hvilke sammenhenger det kan brukes
(og etter noens mening ikke skal brukes) og så kjenner jeg til en del
teologisk betinget bruksmåter (altså forskjellige konfesjonelle bruksmåter
- og da tenker jeg ikke bare på kristendom). Når det gjelder teksten du har
trukket fram og etterlyst den hebraiske forklaringen på, da vil du oppleve
at for mitt vedkommende vil ordet "gud" være med når jeg snakker med folk
flest og uttrykker meg innenfor en bestemt ramme (f.eks. i kirkelig
sammenheng). Men i andre sammenhenger (f.eks. i synagogen) vil jeg nok
heller forvente Elohim. Og jeg er nå en gang så pirkete at sistnevnte vil
jeg også holde på i faglige samtaler.
Så nå du forstår hvor viktig mitt spørsmål om det var den hebraiske teksten
du etterlyste?
>
> Men, så har du også bakgrunnen for spørsmålet
Ja, det har jeg. Du ønsker å forholde deg til den hebraiske teksten slik
den skal forstås i lys av tidshistorien. Forstår jeg korrekt?
I så fall: hvorfor så opptatt av norsk etymologi? Det forstår jeg ikke.
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Harald Mossige (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 09-03-05 12:40 |
|
"Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
news:19ym6hn5acfr6$.xngm4raic43q$.dlg@40tude.net...
> On 9 Mar 2005 11:14:15 +0100, Harald Mossige wrote:
>
> > "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> > news:apql3ovzd971.1ljzmgd8l22rk.dlg@40tude.net...
> >> On 9 Mar 2005 09:04:10 +0100, Harald Mossige wrote:
> >>
> >>
> >>>> Ja, det har jeg lagt merke til, men tilbake til spørsmålet mitt: Det
> > var
> >>>> den _hebraiske_ teksten du ville vite hva sa?
> >>>
> >>> Akkurat når det gjeld deg, så er spørsmålet ditt irelevant, fordi du
har
> >>> demonstrert at du mangler evnen til å konkretisera kva du legg inn det
> >>> norske (og danske) begrepet.
> >>>
> >>> Om du skulle forsøka å svara, sjølv om du forsøkte å vera seriøs, så
> > ville
> >>> det bli meir tåkeprat.
> >>>
> >>> Ha meg unskylt, men det er det bildet av deg du har makta å presentera
> > for
> >>> meg.
> >>>
> >>> Ellers så presiserer eg at spørsmålet var stillt såpass presist at
der
> > må
> >>> ein Knut til for å missforstå.
> >>>
> >>> HM
> >>
> >> Det er greit, men spørsmålet mitt er altså fortsatt om det var den
> >> _hebraiske_ teksten du var ute etter å få klarhet i.
> >>
> >> Du må gjerne svare på det spørsmålet. Svarer du bekreftende ville det
vært
> >> interessant å få høre litt om dine tanker omkring norsk og hebraisk
> >> etymologi.
> >
> > Sjølvsakt meinte eg spørsmålet slik eg stillte det.
>
> OK. Da vet jeg det. Takk for svar.
>
> > Men.
> > Spørsmålet er vanskelig, fordi svaret må vera relevant for den
konteksten
> > der budet er skrevet, både om det skulle vera på 1200 f.kr, den gong
Moses
> > etter historien arbeidde med ein "statsdannelse", eller om konteksten er
> > under fangeskapet av jødane sin maktelite i Babylon på 500 talet f.kr.
>
> Javel, men drev Moses på med statsdannelse - hvis han da har eksistert?
Men
> du har rett i at tidshistorien er av betydning for forståelsen av teksten.
>
> >
> > Eg kan såpass hebraisk at eg erkjenner at eg kan svært lite.
> > Sidan du så tydelig underkjenner "Våre arveord", vil du betrakta det som
at
> > eg er blank på norsk etmologi.
>
> Jeg underkjenner ikke noens norske eller danske arveord, men jeg stiller
et
> spørsmål om dette er relevant i forhold hebraisk. Våre skandinaviske
> arveord kommer jo fra en helt annen språkfamilie enn hebraisk, og da
tenker
> jeg som så at etymologien også kan se noe forskjellig ut og kanskje ikke
> engang sammenlignbar når du trekker inn ordet "gud".
>
> >
> > Men, på den andre sida, ei forklaring frå deg må nødvendigvis måtta
innebera
> > at begrepet "gud" er fåverande sidan du har demonstrert at vi ikkje har
> > nokon fellesforståelse av begrepet.
>
> Hva du mener med "fellesforståelse" vet jeg ikke, men jeg kjenner til hvor
> upresist ordet brukes i dagligtalen og i hvilke sammenhenger det kan
brukes
> (og etter noens mening ikke skal brukes) og så kjenner jeg til en del
> teologisk betinget bruksmåter (altså forskjellige konfesjonelle bruksmåter
> - og da tenker jeg ikke bare på kristendom). Når det gjelder teksten du
har
> trukket fram og etterlyst den hebraiske forklaringen på, da vil du oppleve
> at for mitt vedkommende vil ordet "gud" være med når jeg snakker med folk
> flest og uttrykker meg innenfor en bestemt ramme (f.eks. i kirkelig
> sammenheng). Men i andre sammenhenger (f.eks. i synagogen) vil jeg nok
> heller forvente Elohim. Og jeg er nå en gang så pirkete at sistnevnte vil
> jeg også holde på i faglige samtaler.
>
> Så nå du forstår hvor viktig mitt spørsmål om det var den hebraiske
teksten
> du etterlyste?
>
> >
> > Men, så har du også bakgrunnen for spørsmålet
>
> Ja, det har jeg. Du ønsker å forholde deg til den hebraiske teksten slik
> den skal forstås i lys av tidshistorien. Forstår jeg korrekt?
>
> I så fall: hvorfor så opptatt av norsk etymologi? Det forstår jeg ikke.
Eller for å snu på det. *Eg* venter ikkje noko vetugt svar frå deg.
HM
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 13:15 |
|
On 9 Mar 2005 12:39:35 +0100, Harald Mossige wrote:
>> I så fall: hvorfor så opptatt av norsk etymologi? Det forstår jeg ikke.
>
> Eller for å snu på det. *Eg* venter ikkje noko vetugt svar frå deg.
Men snille deg som i en annen posting krever respekt men ovenfor gjør lite
for å fortjene den, det er da ikke du som skal forvente svar fra meg, for
det er _jeg_ som stiller deg et spørsmål. Du kan da ikke snu noe slikt på
hodet og si at du forventer svar fra andre enn deg selv. Det er slik
forholdet er mellom spørsmål og svar, og galt går det hvis du snur dette
forholdet på hodet (bare et velmenende råd).
Så hva blir det til: hvorfor er du så opptatt av norsk etymologi i den
sammenheng vi prater?
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Harald Mossige (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 09-03-05 13:32 |
|
"Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
news:54dhdhvm24mq$.1qiv4kt4a8ci4.dlg@40tude.net...
> On 9 Mar 2005 12:39:35 +0100, Harald Mossige wrote:
>
>
> >> I så fall: hvorfor så opptatt av norsk etymologi? Det forstår jeg ikke.
> >
> > Eller for å snu på det. *Eg* venter ikkje noko vetugt svar frå deg.
>
> Men snille deg som i en annen posting krever respekt men ovenfor gjør lite
> for å fortjene den, det er da ikke du som skal forvente svar fra meg, for
> det er _jeg_ som stiller deg et spørsmål. Du kan da ikke snu noe slikt på
> hodet og si at du forventer svar fra andre enn deg selv. Det er slik
> forholdet er mellom spørsmål og svar, og galt går det hvis du snur dette
> forholdet på hodet (bare et velmenende råd).
Eg stilte spørsmål til gruppen; "orginalbetydningen" av "guder" i ein gitt
setning.
Etter lange roturer, trekker eg den sluttningen:"*Eg* venter ikkje noko
vetugt svar frå deg."
HM
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 13:42 |
|
On 9 Mar 2005 13:31:56 +0100, Harald Mossige wrote:
> "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> news:54dhdhvm24mq$.1qiv4kt4a8ci4.dlg@40tude.net...
>> On 9 Mar 2005 12:39:35 +0100, Harald Mossige wrote:
>>
>>
>>>> I så fall: hvorfor så opptatt av norsk etymologi? Det forstår jeg ikke.
>>>
>>> Eller for å snu på det. *Eg* venter ikkje noko vetugt svar frå deg.
>>
>> Men snille deg som i en annen posting krever respekt men ovenfor gjør lite
>> for å fortjene den, det er da ikke du som skal forvente svar fra meg, for
>> det er _jeg_ som stiller deg et spørsmål. Du kan da ikke snu noe slikt på
>> hodet og si at du forventer svar fra andre enn deg selv. Det er slik
>> forholdet er mellom spørsmål og svar, og galt går det hvis du snur dette
>> forholdet på hodet (bare et velmenende råd).
>
> Eg stilte spørsmål til gruppen; "orginalbetydningen" av "guder" i ein gitt
> setning.
> Etter lange roturer, trekker eg den sluttningen:"*Eg* venter ikkje noko
> vetugt svar frå deg."
>
> HM
Ja ja, og jeg stilte deg et par spørsmål som du rodde svarene bortenfor
fiskeskjær, men omsider svarte du jo. Gratulerer. Og så stilte jeg deg
altså et nytt spørsmål. Og det spørsmålet er det samme som du klippet bort
i postingen din. Nå er det altså slik at du ikke kan vente noe som helst
svar fra undertegnede, fordi det er undertegnede som stilte deg et
spørsmål. Hvem er det da som forventer svar, jo det er undertegnede! Så
langt har du ikke innfridd forventningene. Hvis du ikke vil eller klarer å
svare, da er det bare å si ifra - men kanskje på en annen måte enn den
respektløse du legger opp til. Bare et velmenende råd.
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Harald Mossige (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 09-03-05 14:55 |
|
"Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
news:nfb21ls7ngns$.10fvixgv09cq6.dlg@40tude.net...
> On 9 Mar 2005 13:31:56 +0100, Harald Mossige wrote:
>
> > "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> > news:54dhdhvm24mq$.1qiv4kt4a8ci4.dlg@40tude.net...
> >> On 9 Mar 2005 12:39:35 +0100, Harald Mossige wrote:
> >>
> >>
> >>>> I så fall: hvorfor så opptatt av norsk etymologi? Det forstår jeg
ikke.
> >>>
> >>> Eller for å snu på det. *Eg* venter ikkje noko vetugt svar frå deg.
> >>
> >> Men snille deg som i en annen posting krever respekt men ovenfor gjør
lite
> >> for å fortjene den, det er da ikke du som skal forvente svar fra meg,
for
> >> det er _jeg_ som stiller deg et spørsmål. Du kan da ikke snu noe slikt
på
> >> hodet og si at du forventer svar fra andre enn deg selv. Det er slik
> >> forholdet er mellom spørsmål og svar, og galt går det hvis du snur
dette
> >> forholdet på hodet (bare et velmenende råd).
> >
> > Eg stilte spørsmål til gruppen; "orginalbetydningen" av "guder" i ein
gitt
> > setning.
> > Etter lange roturer, trekker eg den sluttningen:"*Eg* venter ikkje noko
> > vetugt svar frå deg."
> >
> > HM
>
> Ja ja, og jeg stilte deg et par spørsmål som du rodde svarene bortenfor
> fiskeskjær, men omsider svarte du jo. Gratulerer. Og så stilte jeg deg
> altså et nytt spørsmål. Og det spørsmålet er det samme som du klippet bort
> i postingen din.
Legg nå ned peikefingeren
> Nå er det altså slik at du ikke kan vente noe som helst
> svar fra undertegnede, fordi det er undertegnede som stilte deg et
> spørsmål.
Ærlig talt. Du har den fulle retten til å stilla meg spørsmål, men du har
ingen rett til å krevja svar. Du kan håpa på svar, selvfølgelig.
> Hvem er det da som forventer svar, jo det er undertegnede!
Åja, kva er det som er så spesiellt med deg, sidan du synes å kunna avkrevja
svar frå meg?
> Så
> langt har du ikke innfridd forventningene.
Kan henda du skal redusera forventningane til forhåpninger? Eller er dette
også eit ordpar som kan få plass i ordboka?
> Hvis du ikke vil eller klarer å
> svare, da er det bare å si ifra - men kanskje på en annen måte enn den
> respektløse du legger opp til.
Ærlig talt. eg husker ikkje kva spørsmål du sikter til, men eg arbeider med
å ignorera spørsmål som eg synes er irelevante.
> Bare et velmenende råd.
Nå har eg lite erfaring med at råd frå "spesiellt religiøse" er gode råd for
den enkelte.
HM
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 15:08 |
|
On 9 Mar 2005 14:55:16 +0100, Harald Mossige wrote:
> "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> news:nfb21ls7ngns$.10fvixgv09cq6.dlg@40tude.net...
>> On 9 Mar 2005 13:31:56 +0100, Harald Mossige wrote:
>>
>>> "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
>>> news:54dhdhvm24mq$.1qiv4kt4a8ci4.dlg@40tude.net...
>>>> On 9 Mar 2005 12:39:35 +0100, Harald Mossige wrote:
>>>>
>>>>
>>>>>> I så fall: hvorfor så opptatt av norsk etymologi? Det forstår jeg
> ikke.
>>>>>
>>>>> Eller for å snu på det. *Eg* venter ikkje noko vetugt svar frå deg.
>>>>
>>>> Men snille deg som i en annen posting krever respekt men ovenfor gjør
> lite
>>>> for å fortjene den, det er da ikke du som skal forvente svar fra meg,
> for
>>>> det er _jeg_ som stiller deg et spørsmål. Du kan da ikke snu noe slikt
> på
>>>> hodet og si at du forventer svar fra andre enn deg selv. Det er slik
>>>> forholdet er mellom spørsmål og svar, og galt går det hvis du snur
> dette
>>>> forholdet på hodet (bare et velmenende råd).
>>>
>>> Eg stilte spørsmål til gruppen; "orginalbetydningen" av "guder" i ein
> gitt
>>> setning.
>>> Etter lange roturer, trekker eg den sluttningen:"*Eg* venter ikkje noko
>>> vetugt svar frå deg."
>>>
>>> HM
>>
>> Ja ja, og jeg stilte deg et par spørsmål som du rodde svarene bortenfor
>> fiskeskjær, men omsider svarte du jo. Gratulerer. Og så stilte jeg deg
>> altså et nytt spørsmål. Og det spørsmålet er det samme som du klippet bort
>> i postingen din.
>
> Legg nå ned peikefingeren
Du klippet bort spørsmålet, og nå snakker du om pekefinger.
Sier ikke mer.
>
>> Nå er det altså slik at du ikke kan vente noe som helst
>> svar fra undertegnede, fordi det er undertegnede som stilte deg et
>> spørsmål.
>
> Ærlig talt. Du har den fulle retten til å stilla meg spørsmål, men du har
> ingen rett til å krevja svar. Du kan håpa på svar, selvfølgelig.
Joda, men jeg har rett til å kreve at du ikke snur tingene på hodet. Du har
selv sagt at du gjør det, derfor er det nødvendig for meg å fortelle deg om
forholdet mellom spørsmål og svar.
>
>> Hvem er det da som forventer svar, jo det er undertegnede!
>
> Åja, kva er det som er så spesiellt med deg, sidan du synes å kunna avkrevja
> svar frå meg?
Det som er spesielt med meg er at jeg krever at du ikke skal snu tingene på
hodet. Du har sagt at du gjorde det.
>
>> Så
>> langt har du ikke innfridd forventningene.
>
> Kan henda du skal redusera forventningane til forhåpninger? Eller er dette
> også eit ordpar som kan få plass i ordboka?
Vel, hvis du insisterer kan jeg godt redusere mine forventinger til deg.
Skjønt det er du som nevner dette - ikke jeg.
>
>> Hvis du ikke vil eller klarer å
>> svare, da er det bare å si ifra - men kanskje på en annen måte enn den
>> respektløse du legger opp til.
>
> Ærlig talt. eg husker ikkje kva spørsmål du sikter til, men eg arbeider med
> å ignorera spørsmål som eg synes er irelevante.
Du klippet bort spørsmålet, så hvis du vil leve opp til ditt "ærlig talt",
da kan du jo gå tilbake et par postinger - til den postingen der du sier at
du snur tingene på hodet. Du får nok selv holde rede på ting som snus på
hodet og selv holde rede på spørsmålene. Det enkleste er bare å besvare,
men selvsagt du behøver jo ikke. Greit om du sier i fra.
>
>> Bare et velmenende råd.
>
> Nå har eg lite erfaring med at råd frå "spesiellt religiøse" er gode råd for
> den enkelte.
Vel, da har du på mange måter mange mil igjen å gå, men du bør nok gå disse
milene på en litt annen måte enn du nå gjør.
Jeg tolker dine siste postinger som et tegn på at du ikke kommer til å
besvare spørsmålet mitt. Så da får vel dette bli med det som så langt har
fremkommet.
Jeg takker for praten. Spesielt likte jeg den delen av samtalen der du
etterlyser respekt, mindre godt likte jeg de delene du demonstrerer hvordan
man ikke gjør seg fortjent til respekt.
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Britt Malka (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Britt Malka |
Dato : 08-03-05 14:41 |
|
On 8 Mar 2005 11:08:23 +0100, "Harald Mossige"
<haraldmnospam@hkabel.no> wrote:
>Vi har ordet "gud" med to betydninger.
>1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
>2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
I så fald har vi ordet "gud" i tre betydninger, for du har glemt den
usynlige gud fra de hebraiske skrifter. Det er IKKE den samme som i
kristendommen, hvor guden består af en-tre væsner afhængigt af kristen
retning.
--
Britt Malka
Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
Harald Mossige (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 08-03-05 19:39 |
|
"Britt Malka" <news@foxladi.com> wrote in message
news:25ar21ljmgseo1dmil19uht99s48tp2g21@4ax.com...
> On 8 Mar 2005 11:08:23 +0100, "Harald Mossige"
> <haraldmnospam@hkabel.no> wrote:
>
> >Vi har ordet "gud" med to betydninger.
> >1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
> >2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
>
> I så fald har vi ordet "gud" i tre betydninger, for du har glemt den
> usynlige gud fra de hebraiske skrifter. Det er IKKE den samme som i
> kristendommen, hvor guden består af en-tre væsner afhængigt af kristen
> retning.
Du har rett, jeg burde ha skrevet "den kristne / jødiske guddommen" men jeg
anså at den problemstillingen var implisitt med i spørsmålstillingen.
Men du står fritt til besvare.
HM
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 08-03-05 18:35 |
|
"Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>> "Du skal ikke have andre guder end mig".
>Jeg tror den var for kjapp.
>Vi har ordet "gud" med to betydninger.
>1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
>2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
Det er nu ikke bare kristne, der dyrker én gud, som du ved. Og dertil
findes der også en række andre anvendelser af ordet.
>Etmylogiordboken min bruker godt tre sider for å forklare ordet. Blant annet
>at på det vi kaller gammelnorsk var et ord som bare fantes i flertallsform.
Virkelig? Min "Norrøn ordbok" opgiver ordet i ental, omend den siger, at
det hyppigst forekommer i flertal.
>Poenget er at betydningen av ordet "gud" har endret seg svært mye igjennom
>tidene.
>
>HM
>
>
>Vi kan følge ordet etmylogisk
Jovist. Men man lærer kun lidet om hebræiske ord ved at se på
skandinaviske arveords etymologi.
/Rasmus
--
"Nogle - oftest venstreorienterede - mennesker idag mener sikkert at USA
lever op til rollen, da det jo er eneste tilbageværende supermagt."
| |
Heidelberg (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 08-03-05 18:48 |
|
On Tue, 08 Mar 2005 18:35:10 +0100, Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>
>>> "Du skal ikke have andre guder end mig".
>
>>Jeg tror den var for kjapp.
>>Vi har ordet "gud" med to betydninger.
>>1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
>>2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
>
> Det er nu ikke bare kristne, der dyrker én gud, som du ved. Og dertil
> findes der også en række andre anvendelser af ordet.
>
>>Etmylogiordboken min bruker godt tre sider for å forklare ordet. Blant annet
>>at på det vi kaller gammelnorsk var et ord som bare fantes i flertallsform.
>
> Virkelig? Min "Norrøn ordbok" opgiver ordet i ental, omend den siger, at
> det hyppigst forekommer i flertal.
>
>>Poenget er at betydningen av ordet "gud" har endret seg svært mye igjennom
>>tidene.
>>
>>HM
>>
>>
>>Vi kan følge ordet etmylogisk
>
> Jovist. Men man lærer kun lidet om hebræiske ord ved at se på
> skandinaviske arveords etymologi.
Pytt, pytt. en norsk etymologisk ordbok (sikker det gamle traveren til Falk
og Torp, det er gjerne den man skråsikkert siterer fra) klarer alle braser.
Har du et kinesisk ord, så bare slå opp i den norske ordboka - og vips, en
haug med forklaringer dukker opp. No problemas i den norske tåkeheimen.
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Harald Mossige (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 08-03-05 21:55 |
|
"Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
news:qhpydd9mm6i8$.a4zt8otmqot4$.dlg@40tude.net...
> On Tue, 08 Mar 2005 18:35:10 +0100, Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>
> > "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
> >>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
> >
> >>> "Du skal ikke have andre guder end mig".
> >
> >>Jeg tror den var for kjapp.
> >>Vi har ordet "gud" med to betydninger.
> >>1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
> >>2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
> >
> > Det er nu ikke bare kristne, der dyrker én gud, som du ved. Og dertil
> > findes der også en række andre anvendelser af ordet.
> >
> >>Etmylogiordboken min bruker godt tre sider for å forklare ordet. Blant
annet
> >>at på det vi kaller gammelnorsk var et ord som bare fantes i
flertallsform.
> >
> > Virkelig? Min "Norrøn ordbok" opgiver ordet i ental, omend den siger, at
> > det hyppigst forekommer i flertal.
> >
> >>Poenget er at betydningen av ordet "gud" har endret seg svært mye
igjennom
> >>tidene.
> >>
> >>HM
> >>
> >>
> >>Vi kan følge ordet etmylogisk
> >
> > Jovist. Men man lærer kun lidet om hebræiske ord ved at se på
> > skandinaviske arveords etymologi.
>
> Pytt, pytt. en norsk etymologisk ordbok (sikker det gamle traveren til
Falk
> og Torp,
Nå, utgaven min er frå 2000.
> det er gjerne den man skråsikkert siterer fra) klarer alle braser.
Sarkasme er for noen gode argument.
Merkelig. Når dei lærde stridast, er det nødvendigvis dei ukristelege som
tek feil.
Eg synes faktiskat du, som framstår som eit språklig flogvet, skal laga deg
ei eiga ordbok. Bare slik at me, vankunnige, skal kunna skjøna kva
allvetarane snakker om.
Du kan starta med å definera begrepet "gud".
HM
> Har du et kinesisk ord, så bare slå opp i den norske ordboka - og vips, en
> haug med forklaringer dukker opp. No problemas i den norske tåkeheimen.
>
> mvh Knut
>
>
> --
> Knut Klaveness Heidelberg
> http://knut.heidelberg.no
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 08:50 |
|
On 8 Mar 2005 21:54:41 +0100, Harald Mossige wrote:
> "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> news:qhpydd9mm6i8$.a4zt8otmqot4$.dlg@40tude.net...
>> On Tue, 08 Mar 2005 18:35:10 +0100, Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>>
>>> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>>>>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>>>
>>>>> "Du skal ikke have andre guder end mig".
>>>
>>>>Jeg tror den var for kjapp.
>>>>Vi har ordet "gud" med to betydninger.
>>>>1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
>>>>2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
>>>
>>> Det er nu ikke bare kristne, der dyrker én gud, som du ved. Og dertil
>>> findes der også en række andre anvendelser af ordet.
>>>
>>>>Etmylogiordboken min bruker godt tre sider for å forklare ordet. Blant
> annet
>>>>at på det vi kaller gammelnorsk var et ord som bare fantes i
> flertallsform.
>>>
>>> Virkelig? Min "Norrøn ordbok" opgiver ordet i ental, omend den siger, at
>>> det hyppigst forekommer i flertal.
>>>
>>>>Poenget er at betydningen av ordet "gud" har endret seg svært mye
> igjennom
>>>>tidene.
>>>>
>>>>HM
>>>>
>>>>
>>>>Vi kan følge ordet etmylogisk
>>>
>>> Jovist. Men man lærer kun lidet om hebræiske ord ved at se på
>>> skandinaviske arveords etymologi.
>>
>> Pytt, pytt. en norsk etymologisk ordbok (sikker det gamle traveren til
> Falk
>> og Torp,
>
> Nå, utgaven min er frå 2000.
Er Falk og Torps hundreårige bok nyopptrykket i 2000? Er det det du sier?
Eller har du en annen bok?
>
>> det er gjerne den man skråsikkert siterer fra) klarer alle braser.
>
> Sarkasme er for noen gode argument.
Det har jeg også lagt merke til, men du har vel ikke unngått å få med deg
hvor skråsikre Falk&Torp-oppslagsmennesker er?
>
> Merkelig. Når dei lærde stridast, er det nødvendigvis dei ukristelege som
> tek feil.
Dette er sikkert et slikt eksempel der sarkasme er et godt argument.
>
> Eg synes faktiskat du, som framstår som eit språklig flogvet, skal laga deg
> ei eiga ordbok. Bare slik at me, vankunnige, skal kunna skjøna kva
> allvetarane snakker om.
Antakelig er også dette flere eksempler der sarkasme for noen blir gode
argument.
>
> Du kan starta med å definera begrepet "gud".
La meg se: du spør etter den hebraiske betydningen av noe, i denne
sammenheng møter du kritikk fordi du henviser til en norsk etymologisk
ordbok og så kommanderer du undertegnede til å definere begrepet "gud".
Jo ja, det er litt av et kunststykke du presenterer.
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Harald Mossige (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 09-03-05 09:55 |
|
"Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
news:164vuc21tlu2j$.16y6z3vcimbi1$.dlg@40tude.net...
> On 8 Mar 2005 21:54:41 +0100, Harald Mossige wrote:
>
> > "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> > news:qhpydd9mm6i8$.a4zt8otmqot4$.dlg@40tude.net...
> >> On Tue, 08 Mar 2005 18:35:10 +0100, Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
> >>
> >>> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
> >>>>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
> >>>
> >>>>> "Du skal ikke have andre guder end mig".
> >>>
> >>>>Jeg tror den var for kjapp.
> >>>>Vi har ordet "gud" med to betydninger.
> >>>>1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
> >>>>2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
> >>>
> >>> Det er nu ikke bare kristne, der dyrker én gud, som du ved. Og dertil
> >>> findes der også en række andre anvendelser af ordet.
> >>>
> >>>>Etmylogiordboken min bruker godt tre sider for å forklare ordet. Blant
> > annet
> >>>>at på det vi kaller gammelnorsk var et ord som bare fantes i
> > flertallsform.
> >>>
> >>> Virkelig? Min "Norrøn ordbok" opgiver ordet i ental, omend den siger,
at
> >>> det hyppigst forekommer i flertal.
> >>>
> >>>>Poenget er at betydningen av ordet "gud" har endret seg svært mye
> > igjennom
> >>>>tidene.
> >>>>
> >>>>HM
> >>>>
> >>>>
> >>>>Vi kan følge ordet etmylogisk
> >>>
> >>> Jovist. Men man lærer kun lidet om hebræiske ord ved at se på
> >>> skandinaviske arveords etymologi.
> >>
> >> Pytt, pytt. en norsk etymologisk ordbok (sikker det gamle traveren til
> > Falk
> >> og Torp,
> >
> > Nå, utgaven min er frå 2000.
ISBN 82-7099-319-0
Våre arveord
2. Opplag, 2001
Til sammenlikning er refferanseboken din ca. 1700 år gammel, altså, om alder
er relevant.
>
> Er Falk og Torps hundreårige bok nyopptrykket i 2000? Er det det du sier?
> Eller har du en annen bok?
>
> >
> >> det er gjerne den man skråsikkert siterer fra) klarer alle braser.
> >
> > Sarkasme er for noen gode argument.
>
> Det har jeg også lagt merke til, men du har vel ikke unngått å få med deg
> hvor skråsikre Falk&Torp-oppslagsmennesker er?
Eller bibeloppslagsmennesker?
1 - 1 ?
>
> >
> > Merkelig. Når dei lærde stridast, er det nødvendigvis dei ukristelege
som
> > tek feil.
>
> Dette er sikkert et slikt eksempel der sarkasme er et godt argument.
>
> >
> > Eg synes faktiskat du, som framstår som eit språklig flogvet, skal laga
deg
> > ei eiga ordbok. Bare slik at me, vankunnige, skal kunna skjøna kva
> > allvetarane snakker om.
>
> Antakelig er også dette flere eksempler der sarkasme for noen blir gode
> argument.
>
> >
> > Du kan starta med å definera begrepet "gud".
>
> La meg se: du spør etter den hebraiske betydningen av noe, i denne
> sammenheng møter du kritikk fordi du henviser til en norsk etymologisk
> ordbok
>og så kommanderer du undertegnede til å definere begrepet "gud".
Jeg skjønner at språk ikkje er den sterkaste sida di. Her er plutselig to
ord til som du *kan* definere: å kommandera og å utfordra. Bara slik at det
blir klart om du oppfatter nokon forskjell.
Ellers, kasta bare meir drit, du får den att. Men det er å foretrekka at at
debatten held eit høgare nivå.
HM
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 10:14 |
|
On 9 Mar 2005 09:54:57 +0100, Harald Mossige wrote:
> "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> news:164vuc21tlu2j$.16y6z3vcimbi1$.dlg@40tude.net...
>> On 8 Mar 2005 21:54:41 +0100, Harald Mossige wrote:
>>
>>> "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
>>> news:qhpydd9mm6i8$.a4zt8otmqot4$.dlg@40tude.net...
>>>> On Tue, 08 Mar 2005 18:35:10 +0100, Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>>>>
>>>>> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>>>>>>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>>>>>
>>>>>>> "Du skal ikke have andre guder end mig".
>>>>>
>>>>>>Jeg tror den var for kjapp.
>>>>>>Vi har ordet "gud" med to betydninger.
>>>>>>1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
>>>>>>2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
>>>>>
>>>>> Det er nu ikke bare kristne, der dyrker én gud, som du ved. Og dertil
>>>>> findes der også en række andre anvendelser af ordet.
>>>>>
>>>>>>Etmylogiordboken min bruker godt tre sider for å forklare ordet. Blant
>>> annet
>>>>>>at på det vi kaller gammelnorsk var et ord som bare fantes i
>>> flertallsform.
>>>>>
>>>>> Virkelig? Min "Norrøn ordbok" opgiver ordet i ental, omend den siger,
> at
>>>>> det hyppigst forekommer i flertal.
>>>>>
>>>>>>Poenget er at betydningen av ordet "gud" har endret seg svært mye
>>> igjennom
>>>>>>tidene.
>>>>>>
>>>>>>HM
>>>>>>
>>>>>>
>>>>>>Vi kan følge ordet etmylogisk
>>>>>
>>>>> Jovist. Men man lærer kun lidet om hebræiske ord ved at se på
>>>>> skandinaviske arveords etymologi.
>>>>
>>>> Pytt, pytt. en norsk etymologisk ordbok (sikker det gamle traveren til
>>> Falk
>>>> og Torp,
>>>
>>> Nå, utgaven min er frå 2000.
>
> ISBN 82-7099-319-0
> Våre arveord
> 2. Opplag, 2001
>
> Til sammenlikning er refferanseboken din ca. 1700 år gammel, altså, om alder
> er relevant.
>
>>
>> Er Falk og Torps hundreårige bok nyopptrykket i 2000? Er det det du sier?
>> Eller har du en annen bok?
>>
>>>
>>>> det er gjerne den man skråsikkert siterer fra) klarer alle braser.
>>>
>>> Sarkasme er for noen gode argument.
>>
>> Det har jeg også lagt merke til, men du har vel ikke unngått å få med deg
>> hvor skråsikre Falk&Torp-oppslagsmennesker er?
>
> Eller bibeloppslagsmennesker?
>
> 1 - 1 ?
>
>>
>>>
>>> Merkelig. Når dei lærde stridast, er det nødvendigvis dei ukristelege
> som
>>> tek feil.
>>
>> Dette er sikkert et slikt eksempel der sarkasme er et godt argument.
>>
>>>
>>> Eg synes faktiskat du, som framstår som eit språklig flogvet, skal laga
> deg
>>> ei eiga ordbok. Bare slik at me, vankunnige, skal kunna skjøna kva
>>> allvetarane snakker om.
>>
>> Antakelig er også dette flere eksempler der sarkasme for noen blir gode
>> argument.
>>
>>>
>>> Du kan starta med å definera begrepet "gud".
>>
>> La meg se: du spør etter den hebraiske betydningen av noe, i denne
>> sammenheng møter du kritikk fordi du henviser til en norsk etymologisk
>> ordbok
>
>>og så kommanderer du undertegnede til å definere begrepet "gud".
>
> Jeg skjønner at språk ikkje er den sterkaste sida di. Her er plutselig to
> ord til som du *kan* definere: å kommandera og å utfordra. Bara slik at det
> blir klart om du oppfatter nokon forskjell.
Du har helt rett i at språk ikke er min sterkeste side. Det er min kone som
er det, men språk kommer litt høyt opp på skalaen. Skjønt ikke sterkest.
>
> Ellers, kasta bare meir drit, du får den att. Men det er å foretrekka at at
> debatten held eit høgare nivå.
Det er jo ingen debatt, for jeg venter fortsatt på at du skal svare på
spørsmålet mitt: er det den hebraiske teksten du er ute etter å få klarhet
i?
Svarer du bekreftende på dette vil jeg gjenre høre litt om dine tanker
omkring norsk og hebraisk etymologi. Her har du sikkert noe glupt å bidra
med?
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Harald Mossige (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 09-03-05 11:18 |
|
"Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
news:690qi19sjixk.c2uaptp6gzk7$.dlg@40tude.net...
> On 9 Mar 2005 09:54:57 +0100, Harald Mossige wrote:
>
> > "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> > news:164vuc21tlu2j$.16y6z3vcimbi1$.dlg@40tude.net...
> >> On 8 Mar 2005 21:54:41 +0100, Harald Mossige wrote:
> >>
> >>> "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> >>> news:qhpydd9mm6i8$.a4zt8otmqot4$.dlg@40tude.net...
> >>>> On Tue, 08 Mar 2005 18:35:10 +0100, Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
> >>>>
> >>>>> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
> >>>>>>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
> >>>>>
> >>>>>>> "Du skal ikke have andre guder end mig".
> >>>>>
> >>>>>>Jeg tror den var for kjapp.
> >>>>>>Vi har ordet "gud" med to betydninger.
> >>>>>>1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
> >>>>>>2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
> >>>>>
> >>>>> Det er nu ikke bare kristne, der dyrker én gud, som du ved. Og
dertil
> >>>>> findes der også en række andre anvendelser af ordet.
> >>>>>
> >>>>>>Etmylogiordboken min bruker godt tre sider for å forklare ordet.
Blant
> >>> annet
> >>>>>>at på det vi kaller gammelnorsk var et ord som bare fantes i
> >>> flertallsform.
> >>>>>
> >>>>> Virkelig? Min "Norrøn ordbok" opgiver ordet i ental, omend den
siger,
> > at
> >>>>> det hyppigst forekommer i flertal.
> >>>>>
> >>>>>>Poenget er at betydningen av ordet "gud" har endret seg svært mye
> >>> igjennom
> >>>>>>tidene.
> >>>>>>
> >>>>>>HM
> >>>>>>
> >>>>>>
> >>>>>>Vi kan følge ordet etmylogisk
> >>>>>
> >>>>> Jovist. Men man lærer kun lidet om hebræiske ord ved at se på
> >>>>> skandinaviske arveords etymologi.
> >>>>
> >>>> Pytt, pytt. en norsk etymologisk ordbok (sikker det gamle traveren
til
> >>> Falk
> >>>> og Torp,
> >>>
> >>> Nå, utgaven min er frå 2000.
> >
> > ISBN 82-7099-319-0
> > Våre arveord
> > 2. Opplag, 2001
> >
> > Til sammenlikning er refferanseboken din ca. 1700 år gammel, altså, om
alder
> > er relevant.
> >
> >>
> >> Er Falk og Torps hundreårige bok nyopptrykket i 2000? Er det det du
sier?
> >> Eller har du en annen bok?
> >>
> >>>
> >>>> det er gjerne den man skråsikkert siterer fra) klarer alle braser.
> >>>
> >>> Sarkasme er for noen gode argument.
> >>
> >> Det har jeg også lagt merke til, men du har vel ikke unngått å få med
deg
> >> hvor skråsikre Falk&Torp-oppslagsmennesker er?
> >
> > Eller bibeloppslagsmennesker?
> >
> > 1 - 1 ?
> >
> >>
> >>>
> >>> Merkelig. Når dei lærde stridast, er det nødvendigvis dei ukristelege
> > som
> >>> tek feil.
> >>
> >> Dette er sikkert et slikt eksempel der sarkasme er et godt argument.
> >>
> >>>
> >>> Eg synes faktiskat du, som framstår som eit språklig flogvet, skal
laga
> > deg
> >>> ei eiga ordbok. Bare slik at me, vankunnige, skal kunna skjøna kva
> >>> allvetarane snakker om.
> >>
> >> Antakelig er også dette flere eksempler der sarkasme for noen blir gode
> >> argument.
> >>
> >>>
> >>> Du kan starta med å definera begrepet "gud".
> >>
> >> La meg se: du spør etter den hebraiske betydningen av noe, i denne
> >> sammenheng møter du kritikk fordi du henviser til en norsk etymologisk
> >> ordbok
> >
> >>og så kommanderer du undertegnede til å definere begrepet "gud".
> >
> > Jeg skjønner at språk ikkje er den sterkaste sida di. Her er plutselig
to
> > ord til som du *kan* definere: å kommandera og å utfordra. Bara slik at
det
> > blir klart om du oppfatter nokon forskjell.
>
> Du har helt rett i at språk ikke er min sterkeste side. Det er min kone
som
> er det, men språk kommer litt høyt opp på skalaen. Skjønt ikke sterkest.
>
> >
> > Ellers, kasta bare meir drit, du får den att. Men det er å foretrekka at
at
> > debatten held eit høgare nivå.
>
> Det er jo ingen debatt, for jeg venter fortsatt på at du skal svare på
> spørsmålet mitt: er det den hebraiske teksten du er ute etter å få klarhet
> i?
>
> Svarer du bekreftende på dette vil jeg gjenre høre litt om dine tanker
> omkring norsk og hebraisk etymologi. Her har du sikkert noe glupt å bidra
> med?
Knuteman, den som har svara, trenger ikkje å stila spørsmål.
HM
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 11:35 |
|
On 9 Mar 2005 11:17:48 +0100, Harald Mossige wrote:
>> Svarer du bekreftende på dette vil jeg gjenre høre litt om dine tanker
>> omkring norsk og hebraisk etymologi. Her har du sikkert noe glupt å bidra
>> med?
>
> Knuteman,
Sarkasme?
Hersketeknikk?
Platthet?
>den som har svara, trenger ikkje å stila spørsmål.
>
Det var ikke det Sokrates sa. Sokrates sa at den som stiller et spørsmål
også på et eller annet vis har kunnskap om svaret (kunnskap kan her være
ren intuisjon). Det er derfor viktig å stille spørsmålene, for bare ved å
stille dem bringer man fram kunnskapen - og kan øke denne.
Hvis du sier at den som har svarene ikke behøver spørre, da må du ikke høre
på deg selv, men avfeie deg selv som useriøs. Det samme gjelder for alle
som måtte si det samme som du sier over. Det er en grei leveregel.
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Bjarte Runderheim (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Bjarte Runderheim |
Dato : 09-03-05 16:51 |
|
"Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> skrev i melding
news:422eb9e1@news.wineasy.se...
> ISBN 82-7099-319-0
> Våre arveord
> 2. Opplag, 2001
>
> Til sammenlikning er refferanseboken din ca. 1700 år gammel, altså, om
alder
> er relevant.
>
> >
> > Er Falk og Torps hundreårige bok nyopptrykket i 2000? Er det det du
sier?
> > Eller har du en annen bok?
Neida, han har sikkert den samme som jeg,
og det er et faksimileopptrykk av "den gamle traveren",
og den inneholder fortsatt alt for mange skråsikre omtrentligheter.
Bjarte
| |
Harald Mossige (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 09-03-05 19:14 |
|
"Bjarte Runderheim" <bruntabortder@c2i.net> wrote in message
news:JXEXd.3102$4c.370993@juliett.dax.net...
>
> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> skrev i melding
> news:422eb9e1@news.wineasy.se...
>
> > ISBN 82-7099-319-0
> > Våre arveord
> > 2. Opplag, 2001
> >
> > Til sammenlikning er refferanseboken din ca. 1700 år gammel, altså, om
> alder
> > er relevant.
> >
> > >
> > > Er Falk og Torps hundreårige bok nyopptrykket i 2000? Er det det du
> sier?
> > > Eller har du en annen bok?
>
>
> Neida, han har sikkert den samme som jeg,
> og det er et faksimileopptrykk av "den gamle traveren",
> og den inneholder fortsatt alt for mange skråsikre omtrentligheter.
Boka eg viser til er av:Harald Bjorvand og Fredrik Otto Lindeman.
Novus Forlag - Oslo 2000.
ISBN som i toppen
HM
| |
Harald Mossige (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 08-03-05 19:50 |
|
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
message news:rbor215dhd0ga7el4fhmrt4i3bkq8s5kmd@4ax.com...
> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
> >"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>
> >> "Du skal ikke have andre guder end mig".
>
> >Jeg tror den var for kjapp.
> >Vi har ordet "gud" med to betydninger.
> >1. Det generelle begrepet gud, en av mange slike.
> >2. Gud, den ene og spesielle kristne guddommen.
>
> Det er nu ikke bare kristne, der dyrker én gud, som du ved. Og dertil
> findes der også en række andre anvendelser af ordet.
>
> >Etmylogiordboken min bruker godt tre sider for å forklare ordet. Blant
annet
> >at på det vi kaller gammelnorsk var et ord som bare fantes i
flertallsform.
>
> Virkelig? Min "Norrøn ordbok" opgiver ordet i ental, omend den siger, at
> det hyppigst forekommer i flertal.
De lærde strides.
Poenget er at kristendommen kom til norden på en tid da ordet "gud" betydde
noe annet en i dag.
>
> >Poenget er at betydningen av ordet "gud" har endret seg svært mye
igjennom
> >tidene.
> >
> >HM
> >
> >
> >Vi kan følge ordet etmylogisk
>
> Jovist. Men man lærer kun lidet om hebræiske ord ved at se på
> skandinaviske arveords etymologi.
Den synes jeg var sleivet.
HM
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 08:52 |
|
On 8 Mar 2005 19:50:23 +0100, Harald Mossige wrote:
>> Jovist. Men man lærer kun lidet om hebræiske ord ved at se på
>> skandinaviske arveords etymologi.
>
> Den synes jeg var sleivet.
Er dette også sarkasme fra din side?
Hvis ikke: synes du det er greit om jeg bruker en norsk etymologisk ordbok
for å lære meg japansk?
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Harald Mossige (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 09-03-05 10:25 |
|
"Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
news:u4a9vcacsux9$.19emxe1yd95bj$.dlg@40tude.net...
> On 8 Mar 2005 19:50:23 +0100, Harald Mossige wrote:
>
>
> >> Jovist. Men man lærer kun lidet om hebræiske ord ved at se på
> >> skandinaviske arveords etymologi.
> >
> > Den synes jeg var sleivet.
>
> Er dette også sarkasme fra din side?
>
> Hvis ikke: synes du det er greit om jeg bruker en norsk etymologisk ordbok
> for å lære meg japansk?
Høyr nå her, Knut.
Det er heilt greit at du missliker spørsmåla eg stiller. Det er også greit
at du oppfatter spørsmåla som finurlige, og ofte vanskelige å gje gode og
utfyllande svar på. Men det er på sandkassenivå å medvete misstyda
"konversasjonen" for så å vri til grensa for personangrep.
Både du, eg og alle andre har rett til å venta respekt respekt for
spørsmåla. I dei tilfellene då spørsmåla er uklare, så er det rettast å
stilla oppklarande spørsmål. Eg, for min del, rekner med at mennesker som er
såpas utdanna som du er, skjønner vanlig norsk (og dansk) språk.
Personlig, så gjev eg vell jamt faen i om du angrip meg som person, fordi eg
veit at all misjon starter med å bryta ned motstanderen mentalt før det er
mulig å bygga opp ei ny tru. Det første kan dei fleste, men der er få som
har evnen til å bygga opp noko nytt.
HM
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 10:52 |
|
On 9 Mar 2005 10:24:59 +0100, Harald Mossige wrote:
> "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> news:u4a9vcacsux9$.19emxe1yd95bj$.dlg@40tude.net...
>> On 8 Mar 2005 19:50:23 +0100, Harald Mossige wrote:
>>
>>
>>>> Jovist. Men man lærer kun lidet om hebræiske ord ved at se på
>>>> skandinaviske arveords etymologi.
>>>
>>> Den synes jeg var sleivet.
>>
>> Er dette også sarkasme fra din side?
>>
>> Hvis ikke: synes du det er greit om jeg bruker en norsk etymologisk ordbok
>> for å lære meg japansk?
>
> Høyr nå her, Knut.
> Det er heilt greit at du missliker spørsmåla eg stiller. Det er også greit
> at du oppfatter spørsmåla som finurlige, og ofte vanskelige å gje gode og
> utfyllande svar på. Men det er på sandkassenivå å medvete misstyda
> "konversasjonen" for så å vri til grensa for personangrep.
Jeg misliker ikke spørsmålene dine. Tvert i mot lærer jeg av deg, og du har
lært meg at for noen er sarkasme et godt argument. Men jeg synes sarkasme
er vanskelig, så jeg spør deg siden det nå en gang var du som trakk inn
dette med sarkasme i vår samtale. Ingen andre har gjort det. Og nå tar du
altså det du selv trekker inn i samtalen, personlig?
>
> Både du, eg og alle andre har rett til å venta respekt respekt for
> spørsmåla. I dei tilfellene då spørsmåla er uklare, så er det rettast å
> stilla oppklarande spørsmål.
Fint at vi er enige her. Da kan du kanskje besvare det spørsmålet jeg har
stilt deg en del ganger nå: er det den _hebraiske_ teksten du er ute etter
å få klarhet i?
(Skjønner du ikke at du gjør det vanskelig å forstå spørsmålet ditt når du
etter at andre har besvart, trekker fram norsk etymologi?)
>Eg, for min del, rekner med at mennesker som er
> såpas utdanna som du er, skjønner vanlig norsk (og dansk) språk.
Det er ikke alltid jeg skjønner vanlig norsk og dansk. En gang var en polsk
kamerat på besøk og vi dro på fottur i den norske fjellheimen (typisk norsk
fjellbondeaktivitet). Midt ute på vidda (også typisk norsk
fjellbondeaktivitet å havne der) støter vi på et skilt. Polakken vil ha meg
til å voersette, men den gang ei sa Tordenskjod (en typisk norsk fjellbonde
som dro til sjøs). Tror du jeg skjønte hva den fjellbondedialekten sa?
Neida. Det ble jo litt pinlig, for min polske venn trodde jeg bare tullet.
"Isn't it Norwegian," spurte han på engelsk. "Tak," svarte jeg. Ganske
komisk situasjon når jeg nå tenker på det. Der traska vi på vidda, nippet
til russisk vodka og kommuniserte på en blanding av engelsk, tysk, fransk,
polsk, latin og grimaser og fingerspråk, men å forklare hva som sto på et
norsk skild, se det: der ble det pass. Nei, det er ikke alltid utdannelse
hjelper når har med norsk å gjøre, men du hadde kanskje løst brasene på
null komma null. Rekk'ærn'te å vaste da, som vi i vår familie sier når vi
skal snakke oldemors norsk.
>
> Personlig, så gjev eg vell jamt faen i om du angrip meg som person, fordi eg
> veit at all misjon starter med å bryta ned motstanderen mentalt før det er
> mulig å bygga opp ei ny tru. Det første kan dei fleste, men der er få som
> har evnen til å bygga opp noko nytt.
Jeg angriper ikke din person, men hvis du ønsker å oppfatte deg selv som
gjenstand for et angrep, så får du forholde deg til din egen forestilling
om et angrep, og det uten å beskylde andre for dine vrangforestillinger.
Som sagt: du har selv i et svar til meg forklart meg at for noen er
sarkasme et godt argument. Det er vanskelig for meg å vite om svarene dine
faller inn i denne gruppen for slike argument, for jeg synes de kan både
tolkes slik - og ikke tolkes slik. Så jeg spør. Du reagerer med å fortelle
meg om dine forestillinger om at din person blir angrepet. Deretter - og
det må jeg få lov til å si - synes jeg du bruker en noe vel drøy kost i det
du skriver til meg.
Skal jeg tolke dine svar dithen at du egentlig ikke har så mye å si om
norsk og hebraisk etymologi?
Hvis ja, har kan vi jo kikke på noe jeg oppdaget i Falk&Torp (jada, jeg
leser i den og mange andre etymologiske ordbøker), nemlig at ordet "Gud"
har en gammel germansk uttropsfunksjon (som stammer fra besvergelser).
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Harald Mossige (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 09-03-05 11:59 |
|
"Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
news:1cwjmagr73d4h$.16uxxk8aamtkl$.dlg@40tude.net...
> On 9 Mar 2005 10:24:59 +0100, Harald Mossige wrote:
>
> > "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> > news:u4a9vcacsux9$.19emxe1yd95bj$.dlg@40tude.net...
> >> On 8 Mar 2005 19:50:23 +0100, Harald Mossige wrote:
> >>
> >>
> >>>> Jovist. Men man lærer kun lidet om hebræiske ord ved at se på
> >>>> skandinaviske arveords etymologi.
> >>>
> >>> Den synes jeg var sleivet.
> >>
> >> Er dette også sarkasme fra din side?
> >>
> >> Hvis ikke: synes du det er greit om jeg bruker en norsk etymologisk
ordbok
> >> for å lære meg japansk?
> >
> > Høyr nå her, Knut.
> > Det er heilt greit at du missliker spørsmåla eg stiller. Det er også
greit
> > at du oppfatter spørsmåla som finurlige, og ofte vanskelige å gje gode
og
> > utfyllande svar på. Men det er på sandkassenivå å medvete misstyda
> > "konversasjonen" for så å vri til grensa for personangrep.
>
> Jeg misliker ikke spørsmålene dine. Tvert i mot lærer jeg av deg, og du
har
> lært meg at for noen er sarkasme et godt argument. Men jeg synes sarkasme
> er vanskelig, så jeg spør deg siden det nå en gang var du som trakk inn
> dette med sarkasme i vår samtale. Ingen andre har gjort det. Og nå tar du
> altså det du selv trekker inn i samtalen, personlig?
>
> >
> > Både du, eg og alle andre har rett til å venta respekt respekt for
> > spørsmåla. I dei tilfellene då spørsmåla er uklare, så er det rettast å
> > stilla oppklarande spørsmål.
>
> Fint at vi er enige her. Da kan du kanskje besvare det spørsmålet jeg har
> stilt deg en del ganger nå: er det den _hebraiske_ teksten du er ute etter
> å få klarhet i?
>
> (Skjønner du ikke at du gjør det vanskelig å forstå spørsmålet ditt når du
> etter at andre har besvart, trekker fram norsk etymologi?)
Du lever visst i den trua at bibelen er eit lukka univers.
Har du ikkje fått med deg at hellerissingane oppe i finmark er tolka som
sener frå gilgamish?
Har du ikkje fått med deg at den norske (og nordiske) kjente historien går
tilbake til 1700 f.kr. ?
Er du ikkje klar over at hovdinger frå sør og vestlandet har vore
leigesoldater i romerherane så lenge dei har hatt leigesoldater?
Kjenner du ikkje til at utgravinger på Avaldsnes viser rik handel med
middelhavslanda allerede på 300 talet?
Sjølvsakt er norsk etmologi relevant for å skjønna korleis verda er, og var
samanskrudd isaman i fortida.
Ingen religioner er statiske, heller ikkje kristendommane. Dei endrer seg
gjennom tida, også tankane om om guddommer.
Eg har på ingen måte til hensikt å stilla "enkle" spørsmål, eller å sluka
enkle svar rått.
HM
>
> >Eg, for min del, rekner med at mennesker som er
> > såpas utdanna som du er, skjønner vanlig norsk (og dansk) språk.
>
> Det er ikke alltid jeg skjønner vanlig norsk og dansk. En gang var en
polsk
> kamerat på besøk og vi dro på fottur i den norske fjellheimen (typisk
norsk
> fjellbondeaktivitet). Midt ute på vidda (også typisk norsk
> fjellbondeaktivitet å havne der) støter vi på et skilt. Polakken vil ha
meg
> til å voersette, men den gang ei sa Tordenskjod (en typisk norsk
fjellbonde
> som dro til sjøs). Tror du jeg skjønte hva den fjellbondedialekten sa?
> Neida. Det ble jo litt pinlig, for min polske venn trodde jeg bare tullet.
> "Isn't it Norwegian," spurte han på engelsk. "Tak," svarte jeg. Ganske
> komisk situasjon når jeg nå tenker på det. Der traska vi på vidda, nippet
> til russisk vodka og kommuniserte på en blanding av engelsk, tysk, fransk,
> polsk, latin og grimaser og fingerspråk, men å forklare hva som sto på et
> norsk skild, se det: der ble det pass. Nei, det er ikke alltid utdannelse
> hjelper når har med norsk å gjøre, men du hadde kanskje løst brasene på
> null komma null. Rekk'ærn'te å vaste da, som vi i vår familie sier når vi
> skal snakke oldemors norsk.
>
> >
> > Personlig, så gjev eg vell jamt faen i om du angrip meg som person,
fordi eg
> > veit at all misjon starter med å bryta ned motstanderen mentalt før det
er
> > mulig å bygga opp ei ny tru. Det første kan dei fleste, men der er få
som
> > har evnen til å bygga opp noko nytt.
>
> Jeg angriper ikke din person, men hvis du ønsker å oppfatte deg selv som
> gjenstand for et angrep, så får du forholde deg til din egen forestilling
> om et angrep, og det uten å beskylde andre for dine vrangforestillinger.
>
> Som sagt: du har selv i et svar til meg forklart meg at for noen er
> sarkasme et godt argument. Det er vanskelig for meg å vite om svarene dine
> faller inn i denne gruppen for slike argument, for jeg synes de kan både
> tolkes slik - og ikke tolkes slik. Så jeg spør. Du reagerer med å fortelle
> meg om dine forestillinger om at din person blir angrepet. Deretter - og
> det må jeg få lov til å si - synes jeg du bruker en noe vel drøy kost i
det
> du skriver til meg.
>
> Skal jeg tolke dine svar dithen at du egentlig ikke har så mye å si om
> norsk og hebraisk etymologi?
>
> Hvis ja, har kan vi jo kikke på noe jeg oppdaget i Falk&Torp (jada, jeg
> leser i den og mange andre etymologiske ordbøker), nemlig at ordet "Gud"
> har en gammel germansk uttropsfunksjon (som stammer fra besvergelser).
>
> mvh Knut
>
>
> --
> Knut Klaveness Heidelberg
> http://knut.heidelberg.no
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 12:18 |
|
On 9 Mar 2005 11:59:06 +0100, Harald Mossige wrote:
>> (Skjønner du ikke at du gjør det vanskelig å forstå spørsmålet ditt når du
>> etter at andre har besvart, trekker fram norsk etymologi?)
>
> Du lever visst i den trua at bibelen er eit lukka univers.
Jeg har ikke uttalt meg om Bibelen, så hvordan du kan trekke slike rare
konklusjoner, det vet jeg ikke. Men jeg er av den oppfatning at det krever
ganske god innsikt i både det ene og det andre når man skal arbeide med
tekstene som finnes i Bibelen. Det verset du har trukket fram, intet
unntak.
> Har du ikkje fått med deg at hellerissingane oppe i finmark er tolka som
> sener frå gilgamish?
Her evner jeg dessverre ikke å se sammenhengen mellom hebraisk og norsk
etymologi.
> Har du ikkje fått med deg at den norske (og nordiske) kjente historien går
> tilbake til 1700 f.kr. ?
Samme spørsmål som over.
> Er du ikkje klar over at hovdinger frå sør og vestlandet har vore
> leigesoldater i romerherane så lenge dei har hatt leigesoldater?
Nå skjønner jeg ikke hva romerhæren har å gjøre med det bibelverset vi
snakker om, men så skjønner jeg heller ikke hvor du vil med alle disse
underlige spørsmålene.
> Kjenner du ikkje til at utgravinger på Avaldsnes viser rik handel med
> middelhavslanda allerede på 300 talet?
Her evner jeg dessverre ikke å se ... osv.
>
> Sjølvsakt er norsk etmologi relevant for å skjønna korleis verda er, og var
> samanskrudd isaman i fortida.
Det er ingen som har sagt at norsk etymologi i seg selv er irrelevant. Det
som er sagt er det kan settes spørsmålstegn ved hvor relevand dette er i
forhold til den hebraiske tekst du har trukket fram.
>
> Ingen religioner er statiske, heller ikkje kristendommane. Dei endrer seg
> gjennom tida, også tankane om om guddommer.
Men nå har du et annet sted sagt at det er tidshistiorien du forholder deg
til, så får du gjøre det, da. At ting endrer seg er da ikke noe nytt.
>
> Eg har på ingen måte til hensikt å stilla "enkle" spørsmål, eller å sluka
> enkle svar rått.
Ingen har sagt du har hatt til hensikt å stille enkle spørsmål eller sluke
enkle svar rått. Prøv å se sak og ikke deg selv.
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 10:26 |
|
On Tue, 08 Mar 2005 18:35:10 +0100, Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
> Jovist. Men man lærer kun lidet om hebræiske ord ved at se på
> skandinaviske arveords etymologi.
>
> /Rasmus
Jepp, slik er det, men nå slo jeg opp i Falk&Torps etymologiske ordbok (den
over det norske og danske språk (først ut 1903-06)), og her ser jeg at
ordet "Gud" kommer fra et germansk ord som betegner "det tilraabte, hvad
man raaber til sig, ved trylleord gjør sin vilje underdanig, det
besvergende". Med tanke på at det er ganske vanlig i våre dager å utbryte
"Gud" ved forskjellige anledninger, f.eks. Å Gud, hvor artig! Å Gud, for en
dust!
Bare en tanke: kan denne bruksmåten av ordet føres tilbake til en gammel,
folkeliggjort germansk rest av et eller annet?
Å Gud, hvor fint om noen visste svar her!
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
RP (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : RP |
Dato : 08-03-05 12:50 |
|
Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
> »lo’ jihjæh -lëkhâ ’ælohîm ’ächerîm ‘al-pânâj«
> ikke skal-der-være for-dig guder andre for mit-ansigt
>
> "Du skal ikke have andre guder end mig".
Og pÃ¥ hebræisk: ×œÖ¹× ×™Ö´×”Ö°×™Ö¶×”Ö¾×œÖ°×šÖ¸â€†1 ×Ö±×œÖ¹×”Ö´×™× ×Ö²×—Öµ×¨Ö´×™× ×¢Ö·×œÖ¾×¤Ö¼Ö¸× Ö¸×™
/Rasmus
| |
Britt Malka (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Britt Malka |
Dato : 08-03-05 14:43 |
| | |
Rasmus Underbjerg Pi~ (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 08-03-05 18:37 |
| | |
Britt Malka (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Britt Malka |
Dato : 08-03-05 19:06 |
|
On Tue, 08 Mar 2005 18:37:03 +0100, Rasmus Underbjerg Pinnerup
<pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>> http://www.mechon-mamre.org/p/pt/pt0220.htm
>
>Nydeligt link. Tak.
Velbekomme.
>Jeg husker adressen, men sidst jeg var der, havde de vist kun
>uvokaliseret tekst.
Jeg har kun kendt den med vokaliseret tekst. De har i øvrigt også en
ren hebraisk bibel, hvis du går til hovedsiden. Det er en rigtig god
side. Der er endog links til mp3-filer med oplæsning af hele bibelen
på hebraisk (sefarad).
>Den hebræiske bibel findes også på
>< http://www.cvkimball.com/Tanach/Tanach.xml>, men det uden engelsk
>paralleltekst.
Pæn side. Overskueligt opbygget, og så er det rigtige tegn, ikke
billeder. Ret godt link. Tak. Det er blevet bogmærket.
--
Britt Malka
Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
Andreas Jensen (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Andreas Jensen |
Dato : 08-03-05 10:28 |
|
> Det har vi lært, men jeg undres. Hva sier de hebraiske skriftene? Jeg
mener,
> det er lite trolig at der står:" Du skal ikke ha andre "jehoverer" en
meg".
Det hebraiske ord for 'guder' er ikke 'Jehova', men 'Elohim'. Som du kan se
i teksten, som en anden har postet, er stavningen måske lidt anderledes end
min her er.
Nogle mener faktisk at dette ord er Guds navn.
/Andreas
| |
Harald Mossige (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 08-03-05 11:19 |
|
"Andreas Jensen" <newsmail@wincrash.org> wrote in message
news:d0jr6k$n7k$1@news.cybercity.dk...
> > Det har vi lært, men jeg undres. Hva sier de hebraiske skriftene? Jeg
> mener,
> > det er lite trolig at der står:" Du skal ikke ha andre "jehoverer" en
> meg".
>
> Det hebraiske ord for 'guder' er ikke 'Jehova', men 'Elohim'.
Eller for å være mer presis. Det ordet vi har oversatt til guder er på
hebraisk "elohim". (Jeg kjøper ikke bruk av stor bokstav, eller, bare store
bokstaver takk?) Jeg reiner med at det er en flertallsform.
> Som du kan se
> i teksten, som en anden har postet, er stavningen måske lidt anderledes
end
> min her er.
> Nogle mener faktisk at dette ord er Guds navn.
Med andre ord, betydningen er uviss?, eller er det vi, i vår tid, som ikke
riktig skjønner datidens tanker om guder og sånt?
HM
| |
Andreas Jensen (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Andreas Jensen |
Dato : 08-03-05 12:41 |
|
"Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> skrev i en meddelelse
news:422d7bf6$1@news.wineasy.se...
> > Det hebraiske ord for 'guder' er ikke 'Jehova', men 'Elohim'.
>
> Eller for å være mer presis. Det ordet vi har oversatt til guder er på
> hebraisk "elohim". (Jeg kjøper ikke bruk av stor bokstav, eller, bare
store
> bokstaver takk?) Jeg reiner med at det er en flertallsform.
Det er rigtigt at det er flertalsformen af ordet 'gud'.
> > Som du kan se
> > i teksten, som en anden har postet, er stavningen måske lidt anderledes
> end
> > min her er.
> > Nogle mener faktisk at dette ord er Guds navn.
>
> Med andre ord, betydningen er uviss?, eller er det vi, i vår tid, som ikke
> riktig skjønner datidens tanker om guder og sånt?
Betydningen er helt sikker så vidt jeg ved. Det giver vel ikke mening at
sige "Du skal ikke have andre gud end mig".
/Andreas
| |
Harald Mossige (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 08-03-05 19:19 |
|
"Andreas Jensen" <newsmail@wincrash.org> wrote in message
news:d0k2vm$uls$1@news.cybercity.dk...
>
> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> skrev i en meddelelse
> news:422d7bf6$1@news.wineasy.se...
> > > Det hebraiske ord for 'guder' er ikke 'Jehova', men 'Elohim'.
> >
> > Eller for å være mer presis. Det ordet vi har oversatt til guder er på
> > hebraisk "elohim". (Jeg kjøper ikke bruk av stor bokstav, eller, bare
> store
> > bokstaver takk?) Jeg reiner med at det er en flertallsform.
>
> Det er rigtigt at det er flertalsformen af ordet 'gud'.
>
> > > Som du kan se
> > > i teksten, som en anden har postet, er stavningen måske lidt
anderledes
> > end
> > > min her er.
> > > Nogle mener faktisk at dette ord er Guds navn.
> >
> > Med andre ord, betydningen er uviss?, eller er det vi, i vår tid, som
ikke
> > riktig skjønner datidens tanker om guder og sånt?
>
> Betydningen er helt sikker så vidt jeg ved.
Det høres urimelig ut for meg.
Nettop at eliot både er navnet på den jødiske (kristne) guddommen og at det
er fellesbetegnelsen for begrepet guder.
HM
| |
Heidelberg (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 08-03-05 14:21 |
|
On 8 Mar 2005 11:18:30 +0100, Harald Mossige wrote:
> "Andreas Jensen" <newsmail@wincrash.org> wrote in message
> news:d0jr6k$n7k$1@news.cybercity.dk...
>>> Det har vi lært, men jeg undres. Hva sier de hebraiske skriftene? Jeg
>> mener,
>>> det er lite trolig at der står:" Du skal ikke ha andre "jehoverer" en
>> meg".
>>
>> Det hebraiske ord for 'guder' er ikke 'Jehova', men 'Elohim'.
>
> Eller for å være mer presis. Det ordet vi har oversatt til guder er på
> hebraisk "elohim". (Jeg kjøper ikke bruk av stor bokstav, eller, bare store
> bokstaver takk?) Jeg reiner med at det er en flertallsform.
Kan du ikke bare ta den helt ut og si noe om vokaler også? Et eller annet
som du ikke kan akseptere i denne sammenheng.
>
>> Som du kan se
>> i teksten, som en anden har postet, er stavningen måske lidt anderledes
> end
>> min her er.
>> Nogle mener faktisk at dette ord er Guds navn.
>
> Med andre ord, betydningen er uviss?, eller er det vi, i vår tid, som ikke
> riktig skjønner datidens tanker om guder og sånt?
>
For noen er det sikker utrolig vanskelig fortsatt etter alle disse tusener
av år umulig å forstå at hva det her er snakk om.
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Harald Mossige (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 08-03-05 21:32 |
|
"Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
news:pg8j1bor7gkl$.1mdc4z5vwu2c5$.dlg@40tude.net...
> On 8 Mar 2005 11:18:30 +0100, Harald Mossige wrote:
>
> > "Andreas Jensen" <newsmail@wincrash.org> wrote in message
> > news:d0jr6k$n7k$1@news.cybercity.dk...
> >>> Det har vi lært, men jeg undres. Hva sier de hebraiske skriftene? Jeg
> >> mener,
> >>> det er lite trolig at der står:" Du skal ikke ha andre "jehoverer" en
> >> meg".
> >>
> >> Det hebraiske ord for 'guder' er ikke 'Jehova', men 'Elohim'.
> >
> > Eller for å være mer presis. Det ordet vi har oversatt til guder er på
> > hebraisk "elohim". (Jeg kjøper ikke bruk av stor bokstav, eller, bare
store
> > bokstaver takk?) Jeg reiner med at det er en flertallsform.
>
> Kan du ikke bare ta den helt ut og si noe om vokaler også? Et eller annet
> som du ikke kan akseptere i denne sammenheng.
Eg skjønner, enkelte treng å få inn tinga med teskei.
>
> >
> >> Som du kan se
> >> i teksten, som en anden har postet, er stavningen måske lidt anderledes
> > end
> >> min her er.
> >> Nogle mener faktisk at dette ord er Guds navn.
> >
> > Med andre ord, betydningen er uviss?, eller er det vi, i vår tid, som
ikke
> > riktig skjønner datidens tanker om guder og sånt?
> >
>
> For noen er det sikker utrolig vanskelig fortsatt etter alle disse tusener
> av år umulig å forstå at hva det her er snakk om.
Korleis er det, set gud, den gamle mannen, framleis oppe på himmelkvelven
saman med sønene sine?
Jaudå. Det er menneskelig å håna. Kristent også, etter det eg har oppfatta.
HM
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 11:11 |
|
On 8 Mar 2005 21:31:35 +0100, Harald Mossige wrote:
> "Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
> news:pg8j1bor7gkl$.1mdc4z5vwu2c5$.dlg@40tude.net...
>> On 8 Mar 2005 11:18:30 +0100, Harald Mossige wrote:
>>
>>> "Andreas Jensen" <newsmail@wincrash.org> wrote in message
>>> news:d0jr6k$n7k$1@news.cybercity.dk...
>>>>> Det har vi lært, men jeg undres. Hva sier de hebraiske skriftene? Jeg
>>>> mener,
>>>>> det er lite trolig at der står:" Du skal ikke ha andre "jehoverer" en
>>>> meg".
>>>>
>>>> Det hebraiske ord for 'guder' er ikke 'Jehova', men 'Elohim'.
>>>
>>> Eller for å være mer presis. Det ordet vi har oversatt til guder er på
>>> hebraisk "elohim". (Jeg kjøper ikke bruk av stor bokstav, eller, bare
> store
>>> bokstaver takk?) Jeg reiner med at det er en flertallsform.
>>
>> Kan du ikke bare ta den helt ut og si noe om vokaler også? Et eller annet
>> som du ikke kan akseptere i denne sammenheng.
>
> Eg skjønner, enkelte treng å få inn tinga med teskei.
Egentlig forsøkte jeg meg her på den sarkasmeargumentasjonen som du har
fortalt om. Etter svaret ditt å dømme ser det ut som du tar noe feil når du
sier at sarkasme er god argumentasjon.
>
>>
>>>
>>>> Som du kan se
>>>> i teksten, som en anden har postet, er stavningen måske lidt anderledes
>>> end
>>>> min her er.
>>>> Nogle mener faktisk at dette ord er Guds navn.
>>>
>>> Med andre ord, betydningen er uviss?, eller er det vi, i vår tid, som
> ikke
>>> riktig skjønner datidens tanker om guder og sånt?
>>>
>>
>> For noen er det sikker utrolig vanskelig fortsatt etter alle disse tusener
>> av år umulig å forstå at hva det her er snakk om.
>
> Korleis er det, set gud, den gamle mannen, framleis oppe på himmelkvelven
> saman med sønene sine?
Aha, sarkasme. Jo, nå begynner jeg å få tak på den argumentasjonsteknikken
du snakker om.
>
> Jaudå. Det er menneskelig å håna. Kristent også, etter det eg har oppfatta.
Ja, jeg har oppdaget det samme som du har oppfattet. Det ser ut som du har
rett i at det å bli utsatt for hån er en del av det å være menneske.
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 08-03-05 18:47 |
|
"Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>"Andreas Jensen" <newsmail@wincrash.org> wrote:
>>Det hebraiske ord for 'guder' er ikke 'Jehova', men 'Elohim'.
>Eller for å være mer presis. Det ordet vi har oversatt til guder er på
>hebraisk "elohim". (Jeg kjøper ikke bruk av stor bokstav, eller, bare store
>bokstaver takk?) Jeg reiner med at det er en flertallsform.
Det er rigtignok en flertalsform (det angiver endelsen »-îm«). På
hebræisk bruges flertalsformen dog ikke bare til at angive numerisk
flertal, men også en række andre fænomener - f.eks. vælde og
udstrækning. Således må »’ælohîm« også ofte oversættes "Gud", da det
ofte bruges, når det tydeligt fremgår, at der kun er tale om én entitet.
I sådanne tilfælde bruges »’ælohîm« dog som hovedregel med tilhørende
verber og adjektiver i ental og ikke, som her, i flertal.
>>Som du kan se i teksten, som en anden har postet, er stavningen måske
>>lidt anderledes end min her er. Nogle mener faktisk at dette ord er
>>Guds navn.
»’ælohîm« er "Guds navn" på samme måde som "Allah" (ikke) er det. Ingen
af begreberne er i udgangspunktet et egennavn, men er vanlige navneord,
der i en bestemt anvendelse tager karakter af egennavne, ganske som
"Gud" på dansk også har karakter af et egennavn, selv om det oprindeligt
ikke har været der.
>Med andre ord, betydningen er uviss?, eller er det vi, i vår tid, som ikke
>riktig skjønner datidens tanker om guder og sånt?
Betydningen er ikke som sådan uvis - »’ælohîm« betyder "guder",
undertiden "Gud". Etymologien er muligvis noget i stil med "mægtig"
eller "leder". That's about it.
/Rasmus
--
"En smule filosofi gør en mand til ateist,
men fordybelse i filosofi fører frem til religion."
- Sir Francis Bacon
| |
Harald Mossige (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 08-03-05 20:30 |
|
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
message news:toor21p8ltebmphccjj76f3tcs69a0b5hd@4ax.com...
> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
> >"Andreas Jensen" <newsmail@wincrash.org> wrote:
>
> >>Det hebraiske ord for 'guder' er ikke 'Jehova', men 'Elohim'.
>
> >Eller for å være mer presis. Det ordet vi har oversatt til guder er på
> >hebraisk "elohim". (Jeg kjøper ikke bruk av stor bokstav, eller, bare
store
> >bokstaver takk?) Jeg reiner med at det er en flertallsform.
>
> Det er rigtignok en flertalsform (det angiver endelsen »-îm«). På
> hebræisk bruges flertalsformen dog ikke bare til at angive numerisk
> flertal, men også en række andre fænomener - f.eks. vælde og
> udstrækning. Således må »'ælohîm« også ofte oversættes "Gud", da det
> ofte bruges, når det tydeligt fremgår, at der kun er tale om én entitet.
> I sådanne tilfælde bruges »'ælohîm« dog som hovedregel med tilhørende
> verber og adjektiver i ental og ikke, som her, i flertal.
Interesant.
Det er med andre ord ikke rett fram å skjønne den hebraiske teksten. Det
blir som med kinesiske skrifttegn, man må kjenne landets filosofi for å
skjønne teksten. Først da kan det få noen mening å oversette til vårt språk.
>
> >>Som du kan se i teksten, som en anden har postet, er stavningen måske
> >>lidt anderledes end min her er. Nogle mener faktisk at dette ord er
> >>Guds navn.
>
> »'ælohîm« er "Guds navn" på samme måde som "Allah" (ikke) er det. Ingen
> af begreberne er i udgangspunktet et egennavn, men er vanlige navneord,
> der i en bestemt anvendelse tager karakter af egennavne, ganske som
> "Gud" på dansk også har karakter af et egennavn, selv om det oprindeligt
> ikke har været der.
Det er vanskelig å holde innholdet konstant når ordene forandrer innhold.
Det er mulig at der av og til må skjæres igjennom ved å bruke andre ord som
mer svarer til det opprinnelige innholdet.
>
> >Med andre ord, betydningen er uviss?, eller er det vi, i vår tid, som
ikke
> >riktig skjønner datidens tanker om guder og sånt?
>
> Betydningen er ikke som sådan uvis - »'ælohîm« betyder "guder",
> undertiden "Gud". Etymologien er muligvis noget i stil med "mægtig"
> eller "leder". That's about it.
Så langt, takk.
HM
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 11:14 |
|
On 8 Mar 2005 20:30:01 +0100, Harald Mossige wrote:
> Det er vanskelig å holde innholdet konstant når ordene forandrer innhold.
> Det er mulig at der av og til må skjæres igjennom ved å bruke andre ord som
> mer svarer til det opprinnelige innholdet.
Konstant?
Etymologien er alltid et forhold mellom segmentenes intensjon og
ekstensjon.
Var ikke det fint sagt?
mvh Knut
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Britt Malka (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Britt Malka |
Dato : 09-03-05 12:28 |
|
On 8 Mar 2005 20:30:01 +0100, "Harald Mossige"
<haraldmnospam@hkabel.no> wrote:
>> Det er rigtignok en flertalsform (det angiver endelsen »-îm«). På
>> hebræisk bruges flertalsformen dog ikke bare til at angive numerisk
>> flertal, men også en række andre fænomener - f.eks. vælde og
>> udstrækning. Således må »'ælohîm« også ofte oversættes "Gud", da det
>> ofte bruges, når det tydeligt fremgår, at der kun er tale om én entitet.
>> I sådanne tilfælde bruges »'ælohîm« dog som hovedregel med tilhørende
>> verber og adjektiver i ental og ikke, som her, i flertal.
>
>Interesant.
>Det er med andre ord ikke rett fram å skjønne den hebraiske teksten. Det
>blir som med kinesiske skrifttegn, man må kjenne landets filosofi for å
>skjønne teksten. Først da kan det få noen mening å oversette til vårt språk.
En oversættelse vil altid tabe noget af den oprindelige mening.
Som Rasmus skriver, så er en del hebraiske ord i flertal, uden at det
nødvendigvis skal opfattes som om, at der er flere af objekterne.
Vand og himmel er nogle ord, der altid er i flertal. Elohim ligeså.
Det er mit indtryk, at det gælder begreber, der er så store, at man
ikke kan begrænse dem. De er evige og endeløse.
--
Britt Malka
Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
Henrik Vestergaard (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Vestergaard |
Dato : 09-03-05 14:09 |
|
Goddag Britt
Du skrev Onsdag den 9. marts 2005 12:27 i beskeden
<b7nt2156nj9nv6ppd9doebqm9tq0ns94g5@4ax.com> i gruppen
dk.livssyn.kristendom:
> En oversættelse vil altid tabe noget af den oprindelige mening.
> Som Rasmus skriver, så er en del hebraiske ord i flertal, uden at det
> nødvendigvis skal opfattes som om, at der er flere af objekterne.
Det er helt bestemt også hér mange hopper af sporet, for jeg kan nu se, at
flere kristne retninger "læser ind" i teksten, netop fordi de ikke helt har
forstået entals- og flertalsformerne. Elohim forklares af én gruppe som
værende en flertals-form, ligesom en familie. Men når man dykker ned i
teksten går det hurtigt op for én, at det er fordi vi - yderst
hoverende :'-( - læser ind i teksten.
På samme måde med 1. Mosebog 1:26: "Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i
vort billede, så de ligner os!" -- ingen bemærker at den danske Dronning
f.eks. også bruger "vi" om sig selv, såkaldt "majestætisk flertal." Men
alligevel tages Johannes 1:1-3, 14 til indtægt for at alt blev skabt gennem
"ordet"...
Man tager en ny tekst, og bruger denne til at tolke den "gamle"... Gad vide
hvad en lærer ville sige til, at man gjorde det samme med Shakespeares
samlede værker -- uden ellers at ville sammenligne Skrifterne med
Shakespeare... 
> Vand og himmel er nogle ord, der altid er i flertal. Elohim ligeså.
> Det er mit indtryk, at det gælder begreber, der er så store, at man
> ikke kan begrænse dem. De er evige og endeløse.
Netop.
--
Med venlig hilsen
Henrik, Dianalund
Linux - Det bedste OS, især til pengene!
| |
Britt Malka (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Britt Malka |
Dato : 09-03-05 14:32 |
|
On Wed, 09 Mar 2005 14:09:23 +0100, Henrik Vestergaard
<vestergaard_henr@hotmail.com> wrote:
>Man tager en ny tekst, og bruger denne til at tolke den "gamle"... Gad vide
>hvad en lærer ville sige til, at man gjorde det samme med Shakespeares
>samlede værker -- uden ellers at ville sammenligne Skrifterne med
>Shakespeare...
Ja, det er vel nærmest utænkeligt, ikke?
The Son of Hamlet ... hvorefter man begynder at se tegn i den
oprindelige Hamlet på, at han gjorde Ofelia gravid, og at hun fødte,
inden hun druknede, og det kan ses på måden, hun flyder ned ad åen.
Det symboliserer livmoderen, fødslens vand ...
Der er muligheder der
--
Britt Malka
Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
Harald Mossige (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 09-03-05 15:03 |
|
"Henrik Vestergaard" <vestergaard_henr@hotmail.com> wrote in message
news:422ef54b$0$159$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Goddag Britt
>
> Du skrev Onsdag den 9. marts 2005 12:27 i beskeden
> <b7nt2156nj9nv6ppd9doebqm9tq0ns94g5@4ax.com> i gruppen
> dk.livssyn.kristendom:
> > En oversættelse vil altid tabe noget af den oprindelige mening.
> > Som Rasmus skriver, så er en del hebraiske ord i flertal, uden at det
> > nødvendigvis skal opfattes som om, at der er flere af objekterne.
>
> Det er helt bestemt også hér mange hopper af sporet, for jeg kan nu se, at
> flere kristne retninger "læser ind" i teksten, netop fordi de ikke helt
har
> forstået entals- og flertalsformerne. Elohim forklares af én gruppe som
> værende en flertals-form, ligesom en familie. Men når man dykker ned i
> teksten går det hurtigt op for én, at det er fordi vi - yderst
> hoverende :'-( - læser ind i teksten.
>
> På samme måde med 1. Mosebog 1:26: "Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i
> vort billede, så de ligner os!" -- ingen bemærker at den danske Dronning
> f.eks. også bruger "vi" om sig selv, såkaldt "majestætisk flertal." Men
> alligevel tages Johannes 1:1-3, 14 til indtægt for at alt blev skabt
gennem
> "ordet"...
>
> Man tager en ny tekst, og bruger denne til at tolke den "gamle"... Gad
vide
> hvad en lærer ville sige til, at man gjorde det samme med Shakespeares
> samlede værker -- uden ellers at ville sammenligne Skrifterne med
> Shakespeare...
Og med den spesialkunskapen skulle du vell være istand til å transkribere
frasen "andre guder" til nåtidens dagligtale, norsk eller dansk?
HM
>
> > Vand og himmel er nogle ord, der altid er i flertal. Elohim ligeså.
> > Det er mit indtryk, at det gælder begreber, der er så store, at man
> > ikke kan begrænse dem. De er evige og endeløse.
>
> Netop.
>
> --
> Med venlig hilsen
> Henrik, Dianalund
> Linux - Det bedste OS, især til pengene!
| |
Henrik Vestergaard (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Vestergaard |
Dato : 10-03-05 13:10 |
|
Harald Mossige skrev Onsdag den 9. marts 2005 15:03 i beskeden
<422f022a@news.wineasy.se> i gruppen dk.livssyn.kristendom:
>
> "Henrik Vestergaard" <vestergaard_henr@hotmail.com> wrote in message
> news:422ef54b$0$159$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Goddag Britt
>>
>> Du skrev Onsdag den 9. marts 2005 12:27 i beskeden
>> <b7nt2156nj9nv6ppd9doebqm9tq0ns94g5@4ax.com> i gruppen
>> dk.livssyn.kristendom:
>> > En oversættelse vil altid tabe noget af den oprindelige mening.
>> > Som Rasmus skriver, så er en del hebraiske ord i flertal, uden at det
>> > nødvendigvis skal opfattes som om, at der er flere af objekterne.
>>
>> Det er helt bestemt også hér mange hopper af sporet, for jeg kan nu se,
>> at flere kristne retninger "læser ind" i teksten, netop fordi de ikke
>> helt
> har
>> forstået entals- og flertalsformerne. Elohim forklares af én gruppe som
>> værende en flertals-form, ligesom en familie. Men når man dykker ned i
>> teksten går det hurtigt op for én, at det er fordi vi - yderst
>> hoverende :'-( - læser ind i teksten.
>>
>> På samme måde med 1. Mosebog 1:26: "Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i
>> vort billede, så de ligner os!" -- ingen bemærker at den danske Dronning
>> f.eks. også bruger "vi" om sig selv, såkaldt "majestætisk flertal." Men
>> alligevel tages Johannes 1:1-3, 14 til indtægt for at alt blev skabt
> gennem
>> "ordet"...
>>
>> Man tager en ny tekst, og bruger denne til at tolke den "gamle"... Gad
> vide
>> hvad en lærer ville sige til, at man gjorde det samme med Shakespeares
>> samlede værker -- uden ellers at ville sammenligne Skrifterne med
>> Shakespeare...
>
> Og med den spesialkunskapen skulle du vell være istand til å transkribere
> frasen "andre guder" til nåtidens dagligtale, norsk eller dansk?
> HM
Hvilken "spesialkunskap" tænker du på?
--
Med venlig hilsen
Henrik, Dianalund
Linux - Det bedste OS, især til pengene!
| |
Heidelberg (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 10-03-05 16:28 |
|
On Thu, 10 Mar 2005 13:09:30 +0100, Henrik Vestergaard wrote:
> Hvilken "spesialkunskap" tænker du på?
Han tenker på den etymologiske ordboka som går i bane rundt månen.
--
Knut Klaveness Heidelberg
http://knut.heidelberg.no
| |
Harald Mossige (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 10-03-05 19:03 |
|
"Heidelberg" <se.hjemmesiden@invalid.invalid> wrote in message
news:7744t0db53db.lvylpks3mdjz.dlg@40tude.net...
> On Thu, 10 Mar 2005 13:09:30 +0100, Henrik Vestergaard wrote:
>
>
> > Hvilken "spesialkunskap" tænker du på?
>
> Han tenker på den etymologiske ordboka som går i bane rundt månen.
Du fikk med deg at du reffererer til feil bok i no.fag.språk.diverse.
Men pytt pytt.
HM
| |
Britt Malka (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Britt Malka |
Dato : 08-03-05 14:46 |
|
On Tue, 8 Mar 2005 10:28:26 +0100, "Andreas Jensen"
<newsmail@wincrash.org> wrote:
>Det hebraiske ord for 'guder' er ikke 'Jehova', men 'Elohim'. Som du kan se
>i teksten, som en anden har postet, er stavningen måske lidt anderledes end
>min her er.
Jeg staver det også Elohim på dansk, men eftersom det er på hebraisk,
vil der være mange stavemåder.
>Nogle mener faktisk at dette ord er Guds navn.
Det har jeg aldrig hørt om nogen, der mente, men okay ... folk kan jo
mene så meget.
--
Britt Malka
Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
Difool (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Difool |
Dato : 08-03-05 12:34 |
|
"Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> wrote in message
news:422d64a5@news.wineasy.se...
> Du skal ikke ha andre guder en meg.
>
> Det har vi lært, men jeg undres. Hva sier de hebraiske skriftene? Jeg
mener,
> det er lite trolig at der står:" Du skal ikke ha andre "jehoverer" en
meg".
> Når vi så ser på etmylogien til ordet "gud", så blir det rimelig klart at
> heller ikke det ordet virker sansynlig. Men hva så?
>
> Noen med gode språkkunskaper som kan forklare?
>
> HM
>
>
Kære Harald,
Det er måske lidt udenfor emnet, men jeg synes nu alligevel er det er meget
skægt. I indonesiske Bibeler kaldes Gud for "Allah", f.eks. Johannes 3:16:
Joh 3:16 Karena Allah begitu mengasihi manusia di dunia ini, sehingga Ia
memberikan Anak-Nya yang tunggal, supaya setiap orang yang percaya
kepada-Nya tidak binasa, melainkan mendapat hidup sejati dan kekal.
Jeg har fornylig hørt, at den første indonesiske Bibel er på vej, hvor Gud
IKKE bliver kaldt for "Allah".
Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
http://www.nordiskisrael.dk
| |
vidal (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : vidal |
Dato : 08-03-05 15:54 |
|
Difool wrote:
> Det er måske lidt udenfor emnet, men jeg synes nu alligevel er det er meget
> skægt. I indonesiske Bibeler kaldes Gud for "Allah", f.eks. Johannes 3:16:
Allah betyder jo gud, så det giver god mening ihvertfald
hos arabisk talende. Hvorfor indoneserne har overtaget det
arabiske ord, kan selvfølgeligt undre.
--
Venlig hilsen
Villy Dalsgaard
| |
Difool (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Difool |
Dato : 08-03-05 18:01 |
|
"vidal" <"vidal"@webspeed.dk> wrote in message
news:422dbc5c$0$274$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Difool wrote:
>
> > Det er måske lidt udenfor emnet, men jeg synes nu alligevel er det er
meget
> > skægt. I indonesiske Bibeler kaldes Gud for "Allah", f.eks. Johannes
3:16:
>
> Allah betyder jo gud, så det giver god mening ihvertfald
> hos arabisk talende. Hvorfor indoneserne har overtaget det
> arabiske ord, kan selvfølgeligt undre.
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Villy Dalsgaard
Kære Villy,
Jeg har hørt, at guden Allah var én af Mekkas 365 guder, som Muhammed valgte
til sin gud for araberne om muslimerne.
Det er da altid noget, at der er nogen i Indonesien, der også bare betragter
Allah som "en gud" ud af mange.
Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
http://www.nordiskisrael.dk
| |
Difool (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Difool |
Dato : 08-03-05 21:52 |
|
"vidal" <"vidal"@webspeed.dk> wrote in message
news:422dbc5c$0$274$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Difool wrote:
>
> > Det er måske lidt udenfor emnet, men jeg synes nu alligevel er det er
meget
> > skægt. I indonesiske Bibeler kaldes Gud for "Allah", f.eks. Johannes
3:16:
>
> Allah betyder jo gud, så det giver god mening ihvertfald
> hos arabisk talende. Hvorfor indoneserne har overtaget det
> arabiske ord, kan selvfølgeligt undre.
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Villy Dalsgaard
Kære Villy,
Om 100 år bliver Gud sikkert også kaldt for Allah i skandinaviske Bibeler.
Ifølge denne norske kristne vil der være muslimsk flertal i Norge og Europa
om 100 år.
http://www.idag.no/aktuelt-oppslag.php3?ID=6908
Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
http://www.nordiskisrael.dk
| |
vidal (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : vidal |
Dato : 08-03-05 22:50 |
|
Difool wrote:
> "vidal" <"vidal"@webspeed.dk> wrote in message
> news:422dbc5c$0$274$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>>Difool wrote:
>>
>>
>>>Det er måske lidt udenfor emnet, men jeg synes nu alligevel er det er
>
> meget
>
>>>skægt. I indonesiske Bibeler kaldes Gud for "Allah", f.eks. Johannes
>
> 3:16:
>
>>Allah betyder jo gud, så det giver god mening ihvertfald
>>hos arabisk talende. Hvorfor indoneserne har overtaget det
>>arabiske ord, kan selvfølgeligt undre.
> Kære Villy,
>
> Om 100 år bliver Gud sikkert også kaldt for Allah i skandinaviske Bibeler.
??
> Ifølge denne norske kristne vil der være muslimsk flertal i Norge og Europa
> om 100 år.
>
> http://www.idag.no/aktuelt-oppslag.php3?ID=6908
Hvis du ynder den slags snak, kan du gå ind i dk.politik
og dk.politik.indvandring.
--
Venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
| |
Difool (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Difool |
Dato : 09-03-05 01:32 |
|
"vidal" <"vidal"@webspeed.dk> wrote in message
news:422e1de7$0$244$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Difool wrote:
> > "vidal" <"vidal"@webspeed.dk> wrote in message
> > news:422dbc5c$0$274$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> >
> >>Difool wrote:
> >>
> >>
> >>>Det er måske lidt udenfor emnet, men jeg synes nu alligevel er det er
> >
> > meget
> >
> >>>skægt. I indonesiske Bibeler kaldes Gud for "Allah", f.eks. Johannes
> >
> > 3:16:
> >
> >>Allah betyder jo gud, så det giver god mening ihvertfald
> >>hos arabisk talende. Hvorfor indoneserne har overtaget det
> >>arabiske ord, kan selvfølgeligt undre.
>
> > Kære Villy,
> >
> > Om 100 år bliver Gud sikkert også kaldt for Allah i skandinaviske
Bibeler.
>
> ??
>
> > Ifølge denne norske kristne vil der være muslimsk flertal i Norge og
Europa
> > om 100 år.
> >
> > http://www.idag.no/aktuelt-oppslag.php3?ID=6908
>
> Hvis du ynder den slags snak, kan du gå ind i dk.politik
> og dk.politik.indvandring.
>
> --
> Venlig hilsen,
>
> Villy Dalsgaard
Kære Villy,
Synes du ikke, at islam i Europa har noget med denne gruppe at gøre? For
skulle islam blive flertal i Europa, tror du så ikke, at der var noget helt
bestemt, den ville erstatte?
Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
http://www.nordiskisrael.dk
| |
Andreas Falck (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Andreas Falck |
Dato : 09-03-05 07:52 |
|
I news:422e4403$0$687$edfadb0f@dread16.news.tele.dk skrev
Difool følgende:
[ ... ]
>> Hvis du ynder den slags snak, kan du gå ind i dk.politik
>> og dk.politik.indvandring.
[ ... ]
> Synes du ikke, at islam i Europa har noget med denne gruppe at gøre? For
> skulle islam blive flertal i Europa, tror du så ikke, at der var noget
> helt bestemt, den ville erstatte?
Villy har ret. Prøv endnu engang at læse fundatsen for denne gruppe.
--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://bibeltro.dk/ - *Om Bibelen og bibeloversættelser*
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - http://ravsted.net/
| |
Difool (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Difool |
Dato : 09-03-05 09:44 |
|
"Andreas Falck" <fake@skrift.invalid> wrote in message
news:422e9d34$0$184$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> I news:422e4403$0$687$edfadb0f@dread16.news.tele.dk skrev
> Difool følgende:
>
> [ ... ]
> >> Hvis du ynder den slags snak, kan du gå ind i dk.politik
> >> og dk.politik.indvandring.
>
> [ ... ]
> > Synes du ikke, at islam i Europa har noget med denne gruppe at gøre? For
> > skulle islam blive flertal i Europa, tror du så ikke, at der var noget
> > helt bestemt, den ville erstatte?
>
> Villy har ret. Prøv endnu engang at læse fundatsen for denne gruppe.
>
> --
> Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
Kære Andreas,
Nu har jeg læst fundatsen, og den taler om "alle emner indenfor
kristendommen", og der nævnes også "kristendommen som vor fælles kulturarv".
Jeg tror ikke, at kristendommen ville være vores fælles kulturarv, hvis der
blev muslimsk flertal.
Jeg synes også, at muligt muslimsk flertal i det kristne Europa kan
klassificeres som blandt "alle emner indenfor kristendommen".
Andre tråde omtaler f.eks. fattigdom. Det kan jeg heller ikke læse noget om
i fundatsen, men derfor er det vel stadig relevant.
Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
http://www.nordiskisrael.dk
| |
Henrik Vestergaard (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Vestergaard |
Dato : 09-03-05 09:54 |
|
Difool skrev Onsdag den 9. marts 2005 09:43 i beskeden
<422eb744$0$702$edfadb0f@dread16.news.tele.dk> i gruppen
dk.livssyn.kristendom:
> Kære Andreas,
> Nu har jeg læst fundatsen, og den taler om "alle emner indenfor
> kristendommen", og der nævnes også "kristendommen som vor fælles
> kulturarv".
> Jeg tror ikke, at kristendommen ville være vores fælles kulturarv, hvis
> der blev muslimsk flertal.
> Jeg synes også, at muligt muslimsk flertal i det kristne Europa kan
> klassificeres som blandt "alle emner indenfor kristendommen".
> Andre tråde omtaler f.eks. fattigdom. Det kan jeg heller ikke læse noget
> om i fundatsen, men derfor er det vel stadig relevant.
> Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
> http://www.nordiskisrael.dk
Nu må du huske på, at klassifikationen af emnerne skal være meget skarpt
adskilt ifølge visse selvbestaltede netbetjente. Hvis emnet ikke føles
relevant af dem specifikt, skal vi bøje nakken, og acceptere at "herren har
talt"...
Hvis noget er blot det mindste new age, så er det ligegyldigt om det også
påstår sig at inddrage det "kristne" budskab, så skal det i news:dk.livssyn
eller news:dk.livssyn.newage
De fattige vil vi altid have iblandt os... Rigtigt husket!
--
Med venlig hilsen
Henrik, Dianalund
Linux - Det bedste OS, især til pengene!
| |
Andreas Falck (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Andreas Falck |
Dato : 09-03-05 17:16 |
|
"Henrik Vestergaard" <vestergaard_henr@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:422eb98d$0$166$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
[ ... ]
> Hvis noget er blot det mindste new age, så er det ligegyldigt om det også
> påstår sig at inddrage det "kristne" budskab, så skal det i
> news:dk.livssyn
> eller news:dk.livssyn.newage
Ja netop. dk.livssyn.kristendom er til debat om kristendom som beskrevet i
fundatsen. dk.livssyn.newage er til debat om dette livssyn som beskrevet i
fundatsen.
Og dk.livssyn er til debat om emner der går på tværs af to eller flere
livssyn.
Skulle dét være så svært at fatte?
--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://bibeltro.dk/ - *Om Bibelen og bibeloversættelser*
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - http://ravsted.net/
| |
Henrik Vestergaard (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Vestergaard |
Dato : 10-03-05 13:08 |
|
Andreas Falck skrev Onsdag den 9. marts 2005 17:16 i beskeden
<422f2266$1$156$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk> i gruppen
dk.livssyn.kristendom:
> "Henrik Vestergaard" <vestergaard_henr@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:422eb98d$0$166$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> [ ... ]
>> Hvis noget er blot det mindste new age, så er det ligegyldigt om det også
>> påstår sig at inddrage det "kristne" budskab, så skal det i
>> news:dk.livssyn
>> eller news:dk.livssyn.newage
> Ja netop. dk.livssyn.kristendom er til debat om kristendom som beskrevet i
> fundatsen. dk.livssyn.newage er til debat om dette livssyn som beskrevet i
> fundatsen.
> Og dk.livssyn er til debat om emner der går på tværs af to eller flere
> livssyn.
> Skulle dét være så svært at fatte?
Det ved jeg såmænd ikke, Andreas...
Der er åbenbart mange ting vi andre ikke "fatter", herunder ville det klæde
dig at gøre dig ORDENTLIGT bekendt med de debatter der var dengang det blev
diskuteret at oprette en news:dk.livssyn.joededom. Dengang var der
adskillige der mente at debatterne sagtens kunne passe ind i
news:dk.livssyn.kristendom.
Desuden - som jeg skrev - er der adskillige "kristne" grupper der inddrager
newage-filosofi, og det er i disse sammenhænge, at det (til hudløshed)
bliver diskuteret om der må krydspostes mellem news:dk.livssyn.kristendom
og news:dk.livssyn.newage.
Apropos det vi andre ikke fatter, så er der jo en meget bred klassifikation
i fundatsen, der siger:
=== citat ===
Disse linier er fjernet:
"Der kan være tale om annoncering af forskellige tværkirkelige
begivenheder f.eks. "kirkefest på torvet i morgen". Oplæg til
bibelstudier og skriftsteder er velkomne.
Teologiske diskussioner er velkomne, hvis indholdet er funderet
indenfor kristentroens rammer.
Gruppen er fortrinsvis for kristne, der tror på den kristne Gud, som
Han er åbenbaret i Bibelen."
De er istedet erstattet med eksempler og retningslinier, der
afspejler gruppens åbenhed i dag, samt imødeser de problemer, der
faktuelt har været i gruppen. Disse er bl.a.:
Massive argumentationer i form af "cut'n'paste" fra engelsksprogede
hjemmesider, samt manglende vilje til at respektere de af gruppens
brugere, der ikke er så gode til engelsk.
Meget stærke personangreb, personforfølgelser og latterliggørelse af
andres tro.
=== citat slut ===
Der er sikkert meget mere vi andre ikke "fatter", men så er jeg [ironisk]
glad for du altid har det "gyldne" overblik til at irettesætte os med den
altid hensynsfulde tone. Du er virkelig en guldklump!
--
Med venlig hilsen
Henrik, Dianalund
Linux - Det bedste OS, især til pengene!
| |
Andreas Falck (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Andreas Falck |
Dato : 10-03-05 13:57 |
|
I news:42303850$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk skrev
Henrik Vestergaard følgende:
[ ... ]
> Der er åbenbart mange ting vi andre ikke "fatter", herunder ville det
> klæde dig at gøre dig ORDENTLIGT bekendt med de debatter der var dengang
> det blev diskuteret at oprette en news:dk.livssyn.joededom.
Og det ville klæde ikke mindst dig, om *du* satte dig *ORDENTLIG* ind i den
debat der var, både da dk.livssyn.kristendom blev oprettet og da fundatsen
blev ændret.
At nogle grupper kalder sig kristne, selv om de er newage-grupperinger,
ændrer ikke ved at debat om newage hører hjemme i den dertil oprettede
gruppe.
Det burde selv du kunne fatte - selv om vi snart nærmer os en weekend
--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://bibeltro.dk/ - *Om Bibelen og bibeloversættelser*
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - http://ravsted.net/
| |
Henrik Vestergaard (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Vestergaard |
Dato : 10-03-05 14:28 |
|
Andreas Falck skrev Torsdag den 10. marts 2005 13:56 i beskeden
<42304468$2$166$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk> i gruppen
dk.livssyn.kristendom:
> I news:42303850$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk skrev
> Henrik Vestergaard følgende:
>
> [ ... ]
>> Der er åbenbart mange ting vi andre ikke "fatter", herunder ville det
>> klæde dig at gøre dig ORDENTLIGT bekendt med de debatter der var dengang
>> det blev diskuteret at oprette en news:dk.livssyn.joededom.
>
> Og det ville klæde ikke mindst dig, om *du* satte dig *ORDENTLIG* ind i
> den debat der var, både da dk.livssyn.kristendom blev oprettet og da
> fundatsen blev ændret.
Der er ikke noget minimumskrav om at man skal have deltaget fra en gruppes
grundlæggelse for at kunne læse fundatsen...
> At nogle grupper kalder sig kristne, selv om de er newage-grupperinger,
> ændrer ikke ved at debat om newage hører hjemme i den dertil oprettede
> gruppe.
Du svarer i vest, når der spørges i øst. Skal du også have gruppenavnene på
de organisationer der kalder sig "kristne", men som inddrager newage i
deres religion, for at kunne tage stilling til om de *også* relaterer til
kristendommen.
> Det burde selv du kunne fatte - selv om vi snart nærmer os en weekend
Jeg besvarer alle elementer, ikke kun dele af de indlæg jeg replicerer på -
uanset hvilken dag i ugen, der er tale om.
--
Med venlig hilsen
Henrik, Dianalund
Linux - Det bedste OS, især til pengene!
| |
Andreas Falck (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Andreas Falck |
Dato : 10-03-05 15:47 |
|
I news:42304b2a$0$160$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk skrev
Henrik Vestergaard følgende:
[ ... ]
>> Det burde selv du kunne fatte - selv om vi snart nærmer os en weekend
>
> Jeg besvarer alle elementer, ikke kun dele af de indlæg jeg replicerer på
> - uanset hvilken dag i ugen, der er tale om.
Og dermed mener du så at det er begrundelse nok til at påstå at newage hører
hjemme i dk.livssyn.kristendom?
--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://bibeltro.dk/ - *Om Bibelen og bibeloversættelser*
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - http://ravsted.net/
| |
Andreas Falck (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Andreas Falck |
Dato : 09-03-05 17:13 |
| | |
Difool (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Difool |
Dato : 10-03-05 14:50 |
|
"Andreas Falck" <fake@skrift.invalid> wrote in message
news:422f2266$0$156$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Difool" <bulawayo@moebius.dk> skrev i en meddelelse
> news:422eb744$0$702$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> [ ... ]
> > Nu har jeg læst fundatsen
>
> Men tilsyneladende ikke fattet meget af den 
>
> --
> Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
Kære Andreas og Co.,
Nej, jeg kan altså stadig ikke fatte, at forholdet kristendom/islam intet
har at gøre her, mens at kvindekamp/kristendom har masser at gøre, også når
det kommer ind på omskæring af mexikanske amerikanere. Jeg troede da, at
kvindekamp var ganske politisk.
Så kan I ikke lave en tilføjelse til fundatsen, om at man godt må inddrage
alle jeres yndlingsemner o.s.v., men kun sålænge man har alle de rigtige
meninger?
Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
http://www.nordiskisrael.dk
| |
Henrik Vestergaard (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Vestergaard |
Dato : 10-03-05 14:59 |
|
Difool skrev Torsdag den 10. marts 2005 14:50 i beskeden
<423050a1$0$759$edfadb0f@dread16.news.tele.dk> i gruppen
dk.livssyn.kristendom:
> Kære Andreas og Co.,
> Nej, jeg kan altså stadig ikke fatte, at forholdet kristendom/islam intet
> har at gøre her, mens at kvindekamp/kristendom har masser at gøre, også
> når det kommer ind på omskæring af mexikanske amerikanere. Jeg troede da,
> at kvindekamp var ganske politisk.
> Så kan I ikke lave en tilføjelse til fundatsen, om at man godt må inddrage
> alle jeres yndlingsemner o.s.v., men kun sålænge man har alle de rigtige
> meninger?
> Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
> http://www.nordiskisrael.dk
Sådan er det bare her i gruppen. Troede da du havde opdaget det...
--
Med venlig hilsen
Henrik, Dianalund
Linux - Det bedste OS, især til pengene!
| |
Harald Mossige (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 10-03-05 18:50 |
|
"Difool" <bulawayo@moebius.dk> wrote in message
news:423050a1$0$759$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Andreas Falck" <fake@skrift.invalid> wrote in message
> news:422f2266$0$156$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > "Difool" <bulawayo@moebius.dk> skrev i en meddelelse
> > news:422eb744$0$702$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >
> > [ ... ]
> > > Nu har jeg læst fundatsen
> >
> > Men tilsyneladende ikke fattet meget af den
> >
> > --
> > Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
>
> Kære Andreas og Co.,
>
> Nej, jeg kan altså stadig ikke fatte, at forholdet kristendom/islam intet
> har at gøre her,
Det er tydelig nok at du er redd Islam, men du ønsker å løse"problemet"
politisk. Ikke bare det, men du avslår å berøre din (spesielle) form gor
kristendom relatert til Islam. Derfor bør den debatten foregå i en politisk
gruppe.
> mens at kvindekamp/kristendom har masser at gøre, også når
> det kommer ind på omskæring af mexikanske amerikanere. Jeg troede da, at
> kvindekamp var ganske politisk.
Det er mulig du har en mentel, religiøs sperre slik at du ikke ser det, men
hele historien viser at kristendommen har behandlet kvinner som
mindreverdige mennesker. Derfor, det å diskutere kvinnekamp, går direkte inn
i noe av kristendommens tradisjonelle tradisjonelle fundament. Derfor bør
kvinnekamp foregå i kristne grupper; især i denne gruppen.
HM
>
> Så kan I ikke lave en tilføjelse til fundatsen, om at man godt må inddrage
> alle jeres yndlingsemner o.s.v., men kun sålænge man har alle de rigtige
> meninger?
>
> Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
> http://www.nordiskisrael.dk
>
>
>
| |
Lyrik (11-03-2005)
| Kommentar
Fra : Lyrik |
Dato : 11-03-05 10:20 |
|
"Difool" <bulawayo@moebius.dk> skrev i en meddelelse
news:423050a1$0$759$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Andreas Falck" <fake@skrift.invalid> wrote in message
> news:422f2266$0$156$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> "Difool" <bulawayo@moebius.dk> skrev i en meddelelse
>> news:422eb744$0$702$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> [ ... ]
>> > Nu har jeg læst fundatsen
>>
>> Men tilsyneladende ikke fattet meget af den
>>
>> --
>> Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
>
> Kære Andreas og Co.,
>
> Nej, jeg kan altså stadig ikke fatte, at forholdet kristendom/islam intet
> har at gøre her, mens at kvindekamp/kristendom har masser at gøre, også
> når
> det kommer ind på omskæring af mexikanske amerikanere. Jeg troede da, at
> kvindekamp var ganske politisk.
>
> Så kan I ikke lave en tilføjelse til fundatsen, om at man godt må inddrage
> alle jeres yndlingsemner o.s.v., men kun sålænge man har alle de rigtige
> meninger?
>
> Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
> http://www.nordiskisrael.dk
++++++++++++++++++++++++++++++++++
Hej Mikkel!
Fundatsen er ikke en del af de danske love. Det er et vejledende idegrundlag
for en gruppe.
En slags "Emma Gad" for god opførsel.
Det er uundgåeligt at emner omkring kristendom flyder ind over andre emner
idet kristen livsholdning forholder sig til alting ud fra en kristen
synsvinkel.
For mig er kristendom for eksempel det kristenkulturelle liv som leves af
danskere tilhørende den kristne kultur i Danmark.
Det indbefatter den del af den danske politik som har sit ophav i den
kristne tro.
Hospitaler, plejehjem, udenrigspolitik funderet i betragtningen om at gøre
folkeslagene til disciple o.s.v.
Dette vil for Andreas synes at være i strid med fundatsen.
Til det kan jeg kun sige at det er vi så uenige om.
For Rasmus er det kristendom ud fra historisk og ateistisk synsvinkel, og
for Cyril er det jødedom, som skal diskuteres i livssyn.kristendom.
For Harald "Modsiger" er det bare brok.
Cyril og "Modsigeren" har jeg selv dømt off topic og placeret deres indlæg i
kill-filter, så jeg slipper for at få kvalme, andre svarer lystigt på deres
indlæg.
Dette indikerer faren ved at være off-topic. Er man en tilstrækkelig stor
pestilens, gider folk tilsidst ikke forholde sig til ens indlæg.
Man kan dog anføre den fornuftige betragtning at man placerer sit indlæg i
den gruppe hvor man føler at det har mest relevans.
Har jeg kommentarer til forbedring af plejehjemsstandarden efter et kristent
livssyn, vil jeg placere indlægget i dk.politik, idet det er noget som skal
gennemføres af politisk vej.
news:dk.livssyn
er heller ikke at kimse af, idet man sagtens kan komme med betragtninger om
for eksempel evolutionsteori kontra skabelse på den gruppe.
Det vil have den fordel, at et indlæg i retning af skabelse samtidig vil
have en missionerende effekt, idet livssyn gruppen indeholder individer fra
andre livsopfattelser, fra filosofiske til religiøse.
Men har du taget beslutning om at "rock musik" skal debateres i kristent
regí, så kan du placere det her uden hensyntagen til protester.
Der vil nemlig altid være protester. Såkaldte selvudnævnte "netbetjente" vil
altid slå en eller anden i hovedet med at hans indlæg er off-topic.
Gå ikke i diskussion med dem, ignorer dem og fortsæt din argumentation.
Efterhånden finder man ud af strategien i at placere sine indlæg det mest
korrekte sted.
Hilsen
Jens Erik
| |
Harald Mossige (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 09-03-05 09:35 |
|
"Difool" <bulawayo@moebius.dk> wrote in message
news:422e4403$0$687$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "vidal" <"vidal"@webspeed.dk> wrote in message
> news:422e1de7$0$244$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Difool wrote:
> > > "vidal" <"vidal"@webspeed.dk> wrote in message
> > > news:422dbc5c$0$274$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > >
> > >>Difool wrote:
> > >>
> > >>
> > >>>Det er måske lidt udenfor emnet, men jeg synes nu alligevel er det er
> > >
> > > meget
> > >
> > >>>skægt. I indonesiske Bibeler kaldes Gud for "Allah", f.eks. Johannes
> > >
> > > 3:16:
> > >
> > >>Allah betyder jo gud, så det giver god mening ihvertfald
> > >>hos arabisk talende. Hvorfor indoneserne har overtaget det
> > >>arabiske ord, kan selvfølgeligt undre.
> >
> > > Kære Villy,
> > >
> > > Om 100 år bliver Gud sikkert også kaldt for Allah i skandinaviske
> Bibeler.
> >
> > ??
> >
> > > Ifølge denne norske kristne vil der være muslimsk flertal i Norge og
> Europa
> > > om 100 år.
> > >
> > > http://www.idag.no/aktuelt-oppslag.php3?ID=6908
> >
> > Hvis du ynder den slags snak, kan du gå ind i dk.politik
> > og dk.politik.indvandring.
> >
> > --
> > Venlig hilsen,
> >
> > Villy Dalsgaard
>
> Kære Villy,
>
> Synes du ikke, at islam i Europa har noget med denne gruppe at gøre? For
> skulle islam blive flertal i Europa, tror du så ikke, at der var noget
helt
> bestemt, den ville erstatte?
Jeg skjønner ikke hva du har imot Islam.
Husk at den islamske staten er mye nærmere den kristne idealstaten du
forestiller deg en dagens kristne norden.
Jeg skjønner det problemet at du vil bli plassert langt nede i makthirakiet,
men du vill egne deg bra som spyttslikker i det hirakiet også.
HM
| |
Heidelberg (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Heidelberg |
Dato : 09-03-05 16:28 |
| | |
Rasmus Underbjerg Pi~ (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 08-03-05 18:50 |
|
"Difool" <bulawayo@moebius.dk> mælte sligt:
>Det er måske lidt udenfor emnet, men jeg synes nu alligevel er det er meget
>skægt. I indonesiske Bibeler kaldes Gud for "Allah", f.eks. Johannes 3:16:
[...]
Det gør han også i en lang række andre sprog, da "Allah" simpelthen på
disse sprog betyder "Gud".
>Jeg har fornylig hørt, at den første indonesiske Bibel er på vej, hvor Gud
>IKKE bliver kaldt for "Allah".
Hvad bliver han så kaldt?
/Rasmus
--
"I morgen skal jeg forelæse om Noas drukkenskab.
Derfor vil jeg i aften drikke så meget,
at jeg kan tale af egen erfaring om dette onde."
- Martin Luther
| |
Difool (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Difool |
Dato : 08-03-05 21:37 |
|
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
message news  pr21dtrdf7tn8mop19g25b6gq8hn2ksd@4ax.com...
> "Difool" <bulawayo@moebius.dk> mælte sligt:
>
> >Det er måske lidt udenfor emnet, men jeg synes nu alligevel er det er
meget
> >skægt. I indonesiske Bibeler kaldes Gud for "Allah", f.eks. Johannes
3:16:
> [...]
>
> Det gør han også i en lang række andre sprog, da "Allah" simpelthen på
> disse sprog betyder "Gud".
>
> >Jeg har fornylig hørt, at den første indonesiske Bibel er på vej, hvor
Gud
> >IKKE bliver kaldt for "Allah".
>
> Hvad bliver han så kaldt?
>
> /Rasmus
Kære Rasmus,
Dér må jeg være dig svar skyldig. Jeg hørte bare denne nyhed i en notits, og
hvad den indonesiske erstatning for Allah er, ved jeg ikke. Nu taler jeg
ikke indonesisk, men det må vel være så langt fra arabisk, at de har deres
eget ord... ? (Og det ord har vel oprindeligt heller ikke været Allah?)
Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
http://www.nordiskisrael.dk
| |
Harald Mossige (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 08-03-05 19:15 |
|
"Difool" <bulawayo@moebius.dk> wrote in message
news:422d8db0$0$667$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> wrote in message
> news:422d64a5@news.wineasy.se...
> > Du skal ikke ha andre guder en meg.
> >
> > Det har vi lært, men jeg undres. Hva sier de hebraiske skriftene? Jeg
> mener,
> > det er lite trolig at der står:" Du skal ikke ha andre "jehoverer" en
> meg".
> > Når vi så ser på etmylogien til ordet "gud", så blir det rimelig klart
at
> > heller ikke det ordet virker sansynlig. Men hva så?
> >
> > Noen med gode språkkunskaper som kan forklare?
> >
> > HM
> >
> >
>
> Kære Harald,
>
> Det er måske lidt udenfor emnet, men jeg synes nu alligevel er det er
meget
> skægt. I indonesiske Bibeler kaldes Gud for "Allah"
Jeg er enig, det er utenom
HM
| |
Vidal (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Vidal |
Dato : 08-03-05 13:10 |
|
Harald Mossige wrote:
"jehoverer" en meg".
Den korrekte transkribering er ikke Jehova, men
Jahve. På hebræisk vistnok udtalt jachvé.
Jehova-formen er forældet (eller kommer fra påvirkning
af Jehovas Vidner).
--
Venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
| |
Britt Malka (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Britt Malka |
Dato : 08-03-05 14:51 |
|
On 8 Mar 2005 04:10:22 -0800, "Vidal" <viidal@gmail.com> wrote:
>Den korrekte transkribering er ikke Jehova, men
>Jahve. På hebræisk vistnok udtalt jachvé.
På hebraisk udtales ordet slet ikke. Det er nemlig ikke tilladt. Der
siger man "adonai" eller "hachem" i stedet for.
Hvis det skulle udtales, ville udtalen være tættere på det første, du
skrev. Der ville ikke være "ch" i.
>Jehova-formen er forældet (eller kommer fra påvirkning
>af Jehovas Vidner).
Den er forældet. Man har jo kun tetragrammet fra hebraisk, og så
anbragte man nogle vokaler i ordet.
Jehova = tetragram plus vokalisering af adonai. Ordet er Yahweh
Jehovas Vidner har beholdt den forældede form af ordet.
I øvrigt er det underligt, at de overhovedet kalder sig det, for de er
vist opkaldt efter et stykke af de græske skrifter, hvor der står
noget med at være Jesus' vidner.
--
Britt Malka
Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
Henrik Vestergaard (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Vestergaard |
Dato : 08-03-05 15:43 |
|
Britt Malka skrev Tirsdag den 8. marts 2005 14:51 i beskeden
<u5br21tt4san717djlv98rkh15re1q436r@4ax.com> i gruppen
dk.livssyn.kristendom:
> Jehovas Vidner har beholdt den forældede form af ordet.
> I øvrigt er det underligt, at de overhovedet kalder sig det, for de er
> vist opkaldt efter et stykke af de græske skrifter, hvor der står
> noget med at være Jesus' vidner.
Ikke underligt. Ved at kalde sig noget særpræget - og unikt - kan de bevare
en påstået "mystisk" troværdighed... Ikke ret mange vover jo at sammenligne
med "almindelige" oversættelser, og derfor handler det bare om at give
disse "vidner" en Watchtower-udgave, så er de fastlåst i paradigmet om at
ledelsen siger denne udgave er "bedst" i forhold til at de sagtens kan
kigge på andre, men ledelsens ord vil altid tage præcedens -- paradigmernes
holdeplads... :'-(
--
Med venlig hilsen
Henrik, Dianalund
Linux - Det bedste OS, især til pengene!
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 08-03-05 19:05 |
|
Britt Malka <news@foxladi.com> mælte sligt:
>On 8 Mar 2005 04:10:22 -0800, "Vidal" <viidal@gmail.com> wrote:
>>Den korrekte transkribering er ikke Jehova, men
>>Jahve. På hebræisk vistnok udtalt jachvé.
>På hebraisk udtales ordet slet ikke. Det er nemlig ikke tilladt. Der
>siger man "adonai" eller "hachem" i stedet for.
Well, ikke normalt nu om stunder, i hvert fald. Men man gjorde engang.
>Hvis det skulle udtales, ville udtalen være tættere på det første, du
>skrev. Der ville ikke være "ch" i.
Intet "ch", men jeg tror nu nok, at "Jahve" er tættere på end "Jehova".
Det peger en række transskriptioner fra oldtiden på - f.eks. gengives
det af Clement af Alexandria i en græsk tekst som »Iaouai« og andre
steder som »Iaou« eller »Iabe« (idet det græske bogstav beta i sidste
tilfælde har repræsenteret lyden [w]).
>I øvrigt er det underligt, at de overhovedet kalder sig det, for de er
>vist opkaldt efter et stykke af de græske skrifter, hvor der står
>noget med at være Jesus' vidner.
Det ville være mere oplagt, om de havde taget det fra Jesaja 43:10 eller
43:12 - "I er mine vidner, siger Jehova/Jahve".
/Rasmus
--
"Cyrus is just a virus.
He wants to tie you down while you're still young.
Your potential is what's essential.
You could someday be another Connie Chung!"
| |
Britt Malka (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Britt Malka |
Dato : 08-03-05 19:17 |
|
On Tue, 08 Mar 2005 19:04:45 +0100, Rasmus Underbjerg Pinnerup
<pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>>På hebraisk udtales ordet slet ikke. Det er nemlig ikke tilladt. Der
>>siger man "adonai" eller "hachem" i stedet for.
>
>Well, ikke normalt nu om stunder, i hvert fald. Men man gjorde engang.
Nå, så skulle det være blevet ændret siden i lørdags?
Nej, det gælder stadig.
Altså i religiøs henseende. Jeg taler ikke om eventuelle studerende
eller kristne, der læser de hebraiske skrifter på hebraisk.
>>Hvis det skulle udtales, ville udtalen være tættere på det første, du
>>skrev. Der ville ikke være "ch" i.
>
>Intet "ch", men jeg tror nu nok, at "Jahve" er tættere på end "Jehova".
Ja, lige præcis.
>>I øvrigt er det underligt, at de overhovedet kalder sig det, for de er
>>vist opkaldt efter et stykke af de græske skrifter, hvor der står
>>noget med at være Jesus' vidner.
>
>Det ville være mere oplagt, om de havde taget det fra Jesaja 43:10 eller
>43:12 - "I er mine vidner, siger Jehova/Jahve".
Ja, men det er faktisk også det, de har gjort. Min hukommelse snød
mig.
--
Britt Malka
Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 09-03-05 18:46 |
|
Britt Malka <news@foxladi.com> mælte sligt:
>Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>>>På hebraisk udtales ordet slet ikke. Det er nemlig ikke tilladt. Der
>>>siger man "adonai" eller "hachem" i stedet for.
>>Well, ikke normalt nu om stunder, i hvert fald. Men man gjorde engang.
>Nå, så skulle det være blevet ændret siden i lørdags?
>
>Nej, det gælder stadig.
Jeg tror, du misforstår mig. Linien ovenfor går på "Det er nemlig ikke
tilladt", ikke på udsagnet om adonai/hashem.
/Rasmus
--
"Og så ser det ud til at du svarer dig selv under flere forskellige
synonymer! Menså får du jo også det svar du helst vil høre."
| |
Britt Malka (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Britt Malka |
Dato : 10-03-05 11:43 |
|
On Wed, 09 Mar 2005 18:46:15 +0100, Rasmus Underbjerg Pinnerup
<pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>>>>På hebraisk udtales ordet slet ikke. Det er nemlig ikke tilladt. Der
>>>>siger man "adonai" eller "hachem" i stedet for.
>
>>>Well, ikke normalt nu om stunder, i hvert fald. Men man gjorde engang.
>
>>Nå, så skulle det være blevet ændret siden i lørdags?
>>
>>Nej, det gælder stadig.
>
>Jeg tror, du misforstår mig. Linien ovenfor går på "Det er nemlig ikke
>tilladt", ikke på udsagnet om adonai/hashem.
Okay, så må jeg omformulere min sætning, så min mening fremgår
tydeligere:
"På hebraisk udtales ordet slet ikke, for det er ikke tilladt. Der
siger man "adonai" eller "hachem" i stedet for."
Hvad er det så du mener, at man gjorde engang og ikke gør længere?
--
Britt Malka
Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 10-03-05 13:06 |
|
Britt Malka <news@foxladi.com> mælte sligt:
>"På hebraisk udtales ordet slet ikke, for det er ikke tilladt. Der
>siger man "adonai" eller "hachem" i stedet for."
>Hvad er det så du mener, at man gjorde engang og ikke gør længere?
Udtalte ordet/gudsnavnet.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Ride the Walrus!"
| |
Britt Malka (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Britt Malka |
Dato : 10-03-05 16:33 |
|
On Thu, 10 Mar 2005 13:05:50 +0100, Rasmus Underbjerg Pinnerup
<pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>>"På hebraisk udtales ordet slet ikke, for det er ikke tilladt. Der
>>siger man "adonai" eller "hachem" i stedet for."
>
>>Hvad er det så du mener, at man gjorde engang og ikke gør længere?
>
>Udtalte ordet/gudsnavnet.
For lige at være sikker på at have forstået dig ret:
Du skriver, at man engang udtalte ordet/gudsnavnet, men at man ikke
gør det længere?
Ja, det hørte jeg også fra Cyril i går. Jeg har ikke selv læst noget
om det.
--
Britt Malka
Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
Harald Mossige (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 10-03-05 19:10 |
|
"Britt Malka" <news@foxladi.com> wrote in message
news:u2q031hk8jjbluskbvoq8tejsn3uq827rq@4ax.com...
> On Thu, 10 Mar 2005 13:05:50 +0100, Rasmus Underbjerg Pinnerup
> <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>
> >>"På hebraisk udtales ordet slet ikke, for det er ikke tilladt. Der
> >>siger man "adonai" eller "hachem" i stedet for."
> >
> >>Hvad er det så du mener, at man gjorde engang og ikke gør længere?
> >
> >Udtalte ordet/gudsnavnet.
>
> For lige at være sikker på at have forstået dig ret:
>
> Du skriver, at man engang udtalte ordet/gudsnavnet, men at man ikke
> gør det længere?
>
> Ja, det hørte jeg også fra Cyril i går. Jeg har ikke selv læst noget
> om det.
Det er svært vanlig med tabu mot å nevne mektige makters navn. Der brukes
omskrivinger. ( der finnes et "fint" nabn på begrepet, og den som kjenner
det kan godt nevne det.) Det er nærmest regelen. Der er ofte så sterke tabu
at det opprinnelige navnet går inn i glemselen hvorpå der terngs en ny
omskriving - - .
HM
>
> --
> Britt Malka
> Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
> http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (11-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 11-03-05 00:40 |
|
"Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>Det er svært vanlig med tabu mot å nevne mektige makters navn. Der brukes
>omskrivinger. ( der finnes et "fint" nabn på begrepet, og den som kjenner
>det kan godt nevne det.) Det er nærmest regelen. Der er ofte så sterke tabu
>at det opprinnelige navnet går inn i glemselen hvorpå der terngs en ny
>omskriving - - .
Man taler om "noa-ord". "Noa" er polynesisk (lige som "tabu") og
betegner "det, som ikke er tabu". Da det, der er tabu, er farligt selv
at benævne, bruger man altså at omtale det ved et navn på noget, der
ikke er tabu - et noaord.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"O, golem, golem, golem,
I made you out of clay!
O, golem, golem, golem,
my enemies you'll slay!"
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (11-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 11-03-05 00:39 |
|
Britt Malka <news@foxladi.com> mælte sligt:
>For lige at være sikker på at have forstået dig ret:
>
>Du skriver, at man engang udtalte ordet/gudsnavnet, men at man ikke
>gør det længere?
Jep.
Så burde den være udredet ;)
/Rasmus
--
"Du er så forudsigelig, at du ville dumpe en Turing-test."
| |
Cyril Malka (14-03-2005)
| Kommentar
Fra : Cyril Malka |
Dato : 14-03-05 22:01 |
|
Den Mon, 14 Mar 2005 18:46:32 +0100
skrev Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> :
> Jeg har "altid" hørt forklaringen om, at man i begyndelsen udtalte
> navnet (som andre gudsnavne), men at man efterhånden gik over til ikke
> at bruge det i daglig tale for til sidst helt at gå bort fra at udtale
> det andet end på Yom Kippur, så længe templet stod.
Altså, ja, patriarkerne brugte navnet, klart nok. Men jeg har altså
altid hørt og lært, at vi aldrig har udtalt Guds navn siden loven... og
det, selv om min familie ikke var ultra-ortodoks i hvert fald.
Jeg har, naturligvis, læst om noget andet, men aldrig fundet noget
rimelig konkret om det.
> Det er først lige nu, jeg er blevet opmærksom på, at nogen mener
> anderledes. Men der kan man bare se.
Tjah...
> >Hvorfra har du kilder på at navnet blev udtalt?
> Well... De bibelske forfattere referer jo tit folk, der bruger navnet,
> og de fortæller også, at folk påkalder det:
> Gen 9, 26
> Gen 13, 4
> Gen 16, 2
> Gen 16, 11
> Gen 16, 13
> Og hun påkaldte Jahves navn ...
Og, som du kan se selv, er allesammen før Sinaj og de ti bud, og, altså,
forbuddet...
--
Venligst,
Cyril
Det nye Testamente - Fortæller man alt? - http://www.nytestamente.org
| |
vidal (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : vidal |
Dato : 09-03-05 20:51 |
|
Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>>Hvis det skulle udtales, ville udtalen være tættere på det første, du
>>skrev. Der ville ikke være "ch" i.
>
>
> Intet "ch", men jeg tror nu nok, at "Jahve" er tættere på end "Jehova".
> Det peger en række transskriptioner fra oldtiden på - f.eks. gengives
> det af Clement af Alexandria i en græsk tekst som »Iaouai« og andre
> steder som »Iaou« eller »Iabe« (idet det græske bogstav beta i sidste
> tilfælde har repræsenteret lyden [w]).
Jeg talte med en, der har fået nogle timer i hebræisk
af Svend Bjerg, ganske vist tilbage i 60'erne, og han
fik at vide at h'et var frikativt, altså udtalt med en
ch-agtig lyd.
Men det er selvfølgeligt 30-40 år siden, måske var
traditionen for udtale anderledes dengang?
--
Venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 09-03-05 22:24 |
|
"vidal" <"vidal"@webspeed.dk> mælte sligt:
>Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>>>Hvis det skulle udtales, ville udtalen være tættere på det første, du
>>>skrev. Der ville ikke være "ch" i.
>>Intet "ch", men jeg tror nu nok, at "Jahve" er tættere på end "Jehova".
>>Det peger en række transskriptioner fra oldtiden på - f.eks. gengives
>>det af Clement af Alexandria i en græsk tekst som »Iaouai« og andre
>>steder som »Iaou« eller »Iabe« (idet det græske bogstav beta i sidste
>>tilfælde har repræsenteret lyden [w]).
>Jeg talte med en, der har fået nogle timer i hebræisk
>af Svend Bjerg, ganske vist tilbage i 60'erne,
Man kan ikke lide på, at teologer, der har som bibeskæftigelse at
undervise i hebræisk, har stor kendskab til oldhebræisk fonetik. Ikke
mindst fordi emnet har været meget lidt opdyrket helt op til moderne
tid. Jeg tør næsten vove at påstå, at det overhovedet kun er i anden
halvdel af dette århundrede, at den generelle fonetik er blevet
ordentlig etableret.
>og han fik at vide at h'et var frikativt, altså udtalt med en
>ch-agtig lyd.
Det er det altså ikke ifølge de gængse studier på området. Men det har
tidligere i europæisk tradition været normalt, at udtale eftervokalisk
/h/ som som [ch], da vi ikke selv (normalt) har fænomenet /h/ efter
vokal og er tilbøjelig til at tro, at man ikke kan udtale et /h/ efter
en vokal, så det kan høres. Derfor "overdriver" man ved at udtale en
mere støjfyldt lyd som f.eks. [ch].
Både [h] og [ch] (der egentlig i IPA normalt skrives [x]) er i øvrigt
frikativer/hæmmelyd - forskellen er alene, hvor hæmmet befinder sig. Ved
[h] er hæmmet ved stemmelæberne, ved [ch] er det ved ganesejlet.
/Rasmus
--
"Præk evangeliet til alle tider.
Brug om nødvendigt ord."
- Sankt Frans af Assisi
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 09-03-05 22:26 |
|
Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> mælte sligt:
>Jeg tør næsten vove at påstå, at det overhovedet kun er i anden
>halvdel af dette århundrede, at den generelle fonetik er blevet
>ordentlig etableret.
Æsj - sidste århundrede, selvfølgelig. Nu er vi efterhånden fem år inde
det enogtyvende århundrede, så den begynder at blive pinlig.
/Rasmus
--
"... saaledes lever jeg i denne Tid, som en Beleiret; men for ikke
at tage Skade af den megen Stillesidden græder jeg mig træt."
| |
Britt Malka (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Britt Malka |
Dato : 10-03-05 16:37 |
|
On Wed, 09 Mar 2005 20:50:40 +0100, "vidal" <"vidal"@webspeed.dk>
wrote:
>Jeg talte med en, der har fået nogle timer i hebræisk
>af Svend Bjerg, ganske vist tilbage i 60'erne, og han
>fik at vide at h'et var frikativt, altså udtalt med en
>ch-agtig lyd.
>
>Men det er selvfølgeligt 30-40 år siden, måske var
>traditionen for udtale anderledes dengang?
Der er ikke noget h på hebraisk.
Jeg ved ikke, om du tænker på "hé", der udtales som "h" på dansk,
eller på "rhet", der ligner, og som ofte skrives "ch" på dansk, som fx
i "chanuka". På andre sprog skrives det anderledes, og jeg synes, at
"ch'et" er misvisende, fordi det fx ikke svarer til ch på tysk.
Nærmere som en rullende r-lyd.
--
Britt Malka
Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
vidal (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : vidal |
Dato : 10-03-05 20:38 |
|
Britt Malka wrote:
> On Wed, 09 Mar 2005 20:50:40 +0100, "vidal" <"vidal"@webspeed.dk>
> wrote:
>
>
>>Jeg talte med en, der har fået nogle timer i hebræisk
>>af Svend Bjerg, ganske vist tilbage i 60'erne, og han
>>fik at vide at h'et var frikativt, altså udtalt med en
>>ch-agtig lyd.
>>
>>Men det er selvfølgeligt 30-40 år siden, måske var
>>traditionen for udtale anderledes dengang?
> Der er ikke noget h på hebraisk.
Den danske transkription er Jahve. Som du tydeligt kan
se, er der et h i Jahve. Hvordan skal man udtale det h,
så det kommer til at lyde som den hebræiske udtale af
ordet ville være, såfremt hebræerne udtalte ordet.
Jeg fået at vide, at h'et i Jahve, skal udtales frikativt.
> Jeg ved ikke, om du tænker på "hé", der udtales som "h" på dansk,
> eller på "rhet", der ligner, og som ofte skrives "ch" på dansk, som fx
> i "chanuka". På andre sprog skrives det anderledes, og jeg synes, at
> "ch'et" er misvisende, fordi det fx ikke svarer til ch på tysk.
> Nærmere som en rullende r-lyd.
Jeg tænker på det h, vi ser i den danske transkription af
ordet. Så må du afgøre, hvilket h det er i den hebræiske
udgave.
Om h'et skal frikateres i ganen eller ved stemmelæberne
aner jeg ikke. Jeg har fået at vide, som jeg skrev, at det er
en ch-agtig lyd. Om lyden er mere rrrr-agtig, ved jeg ikke
noget om.
Nu vil jeg ikke kaste mig ud i en diskussion mht udtalen af
hebræiske ord, dels er det ikke gruppen, dels har jeg ikke
forudsætninger til det.
Men det lyder som om, du giver mig, ihvertfald delvis, ret med
hensyn til udtalen.
Eller hur?
--
venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
| |
Britt Malka (11-03-2005)
| Kommentar
Fra : Britt Malka |
Dato : 11-03-05 09:42 |
|
On Thu, 10 Mar 2005 20:37:49 +0100, "vidal" <"vidal"@webspeed.dk>
wrote:
>> Der er ikke noget h på hebraisk.
>
>Den danske transkription er Jahve. Som du tydeligt kan
>se, er der et h i Jahve.
Ja, men det er en transkription.
>Hvordan skal man udtale det h,
>så det kommer til at lyde som den hebræiske udtale af
>ordet ville være, såfremt hebræerne udtalte ordet.
Som et dansk h, formentligt. Vi kan selvfølgelig ikke vide det med
sikkerhed, men eftersom jøderne blev ved med at læse af Bibelen på
hebraisk, også i de mange år, hvor de ikke talte hebraisk, så må
udtalen for en stor del være blevet bevaret.
>Jeg fået at vide, at h'et i Jahve, skal udtales frikativt.
Jeg har ikke hørt nogen andre "hé" udtalt på den måde.
>Jeg tænker på det h, vi ser i den danske transkription af
>ordet. Så må du afgøre, hvilket h det er i den hebræiske
>udgave.
Det er et "hé", og det udtales som et dansk aspireret h, tror jeg, at
det hedder. Hvis det står for enden af et ord, kan man faktisk ikke
høre det. Hvis det starter et ord, lyder det som et "h", men inde i et
ord, er det næsten stumt.
>Men det lyder som om, du giver mig, ihvertfald delvis, ret med
>hensyn til udtalen.
Nej, ikke i udtalen af "hé", som er det tegn, der er i ordet Jahve.
Den lyd, du beskriver, lyder som "rhet" (jeg ved ikke, hvordan det
skrives på dansk ... chet?)
Hvis du har mod på en lytter, kan du fx downloade 2. Mosebog kapitel
1. Der er en masse hé'er i ordene, og ingen af dem er udtalt
frikativt.
http://media.snunit.k12.il/kodeshm/mp3/t0201.mp3
Du kan følge med i teksten her:
http://www.mechon-mamre.org/p/pt/pt0201.htm
Det tegn, du ser skrevet med fed ud for vers 5, er et "hé".
Tegnet "rhet" er skrevet i fed ud for vers 8.
--
Britt Malka
Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
vidal (11-03-2005)
| Kommentar
Fra : vidal |
Dato : 11-03-05 20:21 |
|
Britt Malka wrote:
> Hvis du har mod på en lytter, kan du fx downloade 2. Mosebog kapitel
> 1. Der er en masse hé'er i ordene, og ingen af dem er udtalt
> frikativt.
Som antydet vil jeg meget hellere høre én, fortrinsvis
en jøde, sige jarrrrrhvé elohim.
--
Venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
| |
Lyrik (12-03-2005)
| Kommentar
Fra : Lyrik |
Dato : 12-03-05 00:19 |
|
"vidal" <"vidal"@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:4231ef82$0$252$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Som antydet vil jeg meget hellere høre én, fortrinsvis
> en jøde, sige jarrrrrhvé elohim.
++++++++++++++++++++++++++++++++
Hvad siger man så til ham?-"Gesundheit"? ))
Hilsen
Jens
| |
vidal (12-03-2005)
| Kommentar
Fra : vidal |
Dato : 12-03-05 22:16 |
|
Lyrik wrote:
> "vidal" <"vidal"@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
> news:4231ef82$0$252$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>
>>Som antydet vil jeg meget hellere høre én, fortrinsvis
>>en jøde, sige jarrrrrhvé elohim.
>
> ++++++++++++++++++++++++++++++++
>
> Hvad siger man så til ham?-"Gesundheit"? ))
Nej, jeg ville sige: Tillyke, du har netop vundet
Villy Dalsgaards sprogpris.
--
Venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
| |
Britt Malka (15-03-2005)
| Kommentar
Fra : Britt Malka |
Dato : 15-03-05 14:49 |
|
On Fri, 11 Mar 2005 20:21:03 +0100, "vidal" <"vidal"@webspeed.dk>
wrote:
>Som antydet vil jeg meget hellere høre én, fortrinsvis
>en jøde, sige jarrrrrhvé elohim.
Ja, men DET bliver svært at finde sådan en
Også uden de rullende r'er, der ikke hører hjemme der.
--
Britt Malka
Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (12-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 12-03-05 22:14 |
|
"vidal" <"vidal"@webspeed.dk> mælte sligt:
>Britt Malka wrote:
>>Der er ikke noget h på hebraisk.
>Den danske transkription er Jahve. Som du tydeligt kan
>se, er der et h i Jahve. Hvordan skal man udtale det h,
>så det kommer til at lyde som den hebræiske udtale af
>ordet ville være, såfremt hebræerne udtalte ordet.
Givetvis som et normalt dansk [h].
>Jeg fået at vide, at h'et i Jahve, skal udtales frikativt.
Det skal det for så vidt også, men det danske [h] er også frikativt. [h]
er per definition en frikativ lyd, ganske som [v], [f], [ð] og en del
andre. Forskellen på dansk [h] og tysk [ch] (IPA [x]) er ikke, at det
ene er frikativt og det andet ikke - det er, at det ene er en glottal
frikativ og det andet en velær eller uvulær frikativ.
>Jeg tænker på det h, vi ser i den danske transkription af
>ordet. Så må du afgøre, hvilket h det er i den hebræiske
>udgave.
Gudsnavnet skrives konsonantisk »j-h-w-h«, dvs. jod-heh-waw-heh.
Bogstavet "heh" repræsenterer som hovedregel en lyd ganske som dansk
[h].
/Rasmus
--
Fortasse creditis me aliquid grave ac memorabile Latine dicturum esse.
Vere fures. Etenim perlecturus sum vobis catalogum lavandariorum. Hic
incipit: Tibialium paria tria, socci quinque, tunicae duae, nullum
amylum. Sic, actum est. Mihi plaudere nunc potestis. Die dulci fruimini.
| |
vidal (12-03-2005)
| Kommentar
Fra : vidal |
Dato : 12-03-05 22:55 |
|
Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>>Jeg tænker på det h, vi ser i den danske transkription af
>>ordet. Så må du afgøre, hvilket h det er i den hebræiske
>>udgave.
>
>
> Gudsnavnet skrives konsonantisk »j-h-w-h«, dvs. jod-heh-waw-heh.
> Bogstavet "heh" repræsenterer som hovedregel en lyd ganske som dansk
> [h].
Jeg er blevet vildført af lærde fra det forrige århundrede.
--
Venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
| |
Cyril Malka (14-03-2005)
| Kommentar
Fra : Cyril Malka |
Dato : 14-03-05 17:25 |
|
Den Mon, 14 Mar 2005 16:31:28 +0100
skrev Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> :
> Det står bl.a. i artiklen om tetragrammatonet
> (< http://www.jewishencyclopedia.com/view.jsp?artid=165&letter=T>), der
> også angiver 300 FVT som et tidspunkt, hvor den oprindelige udtale
> ikke længere anvendtes. I forbindelse med gudsnavnets hyppighed i de
> forskellige bibelskrifter står der bl.a.:
Jow...
Men her igen, 3 4 personer kommer med teorier om hvornår det menes og
hvorfor det menes det blev droppet. Forskellige forklaringer...
Jeg mangler altså lidt mere konkret.
Forstå mig ret: Ikke fordi jeg mener, du ikke har ret, men der er ganske
enkelt for lidt at tage på her. Jeg har også checket på forskellige
jødiske grupper m.m. og jeg bumper altid på de samme argumenter: Der er
ingen bevis for at Guds navn nogensinde blev udtalt, der er flere
forklaringer men ingen af dem har noget konkret at hæfte sig på og,
siær, ingen af disse forklaringer er godkendte af ortodokse jødedommen.
Jeg fik oplyst at navnet blev brugt i begyndelsen af den første tempels
tid, dog... Men altså intet konkret.
> Men vi har jo netop skriftligt materiale (både i og uden for bibelen),
> der viser, at det er blevet udtalt. Problemet er bare, at man i
> skriften ikke angav (de fleste) vokaler.
Hvorfra har du kilder på at navnet blev udtalt?
> Det gør man også, ja, men der er tillige en tendens til, at
> tetragrammatonet forekommer hyppigere i de tidlige tekster end de
> sene, jvf. citatet fra Jewish Encyclopedia ovenfor.
Nu er jeg med. Okay.
--
Venligst,
Cyril
Det nye Testamente - Fortæller man alt? - http://www.nytestamente.org
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (14-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 14-03-05 18:47 |
|
Cyril Malka <news@nytestamente.org> mælte sligt:
>skrev Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> :
>Forstå mig ret: Ikke fordi jeg mener, du ikke har ret, men der er ganske
>enkelt for lidt at tage på her. Jeg har også checket på forskellige
>jødiske grupper m.m. og jeg bumper altid på de samme argumenter: Der er
>ingen bevis for at Guds navn nogensinde blev udtalt, der er flere
>forklaringer men ingen af dem har noget konkret at hæfte sig på og,
>siær, ingen af disse forklaringer er godkendte af ortodokse jødedommen.
Jeg har "altid" hørt forklaringen om, at man i begyndelsen udtalte
navnet (som andre gudsnavne), men at man efterhånden gik over til ikke
at bruge det i daglig tale for til sidst helt at gå bort fra at udtale
det andet end på Yom Kippur, så længe templet stod.
Det er først lige nu, jeg er blevet opmærksom på, at nogen mener
anderledes. Men der kan man bare se.
>>Men vi har jo netop skriftligt materiale (både i og uden for bibelen),
>>der viser, at det er blevet udtalt. Problemet er bare, at man i
>>skriften ikke angav (de fleste) vokaler.
>Hvorfra har du kilder på at navnet blev udtalt?
Well... De bibelske forfattere referer jo tit folk, der bruger navnet,
og de fortæller også, at folk påkalder det:
Gen 9, 26
Og han (dvs. Noah) sagde: »Velsignet (være) Jahve, Shems gud ...«
Gen 13, 4
... og dér påkaldte Avrâm Jahves navn.
Gen 16, 2
Og Saraj sagde til Avrâm: »Se! Jahve har holdt mig fra at føde ...«
Gen 16, 11
Og Jahves engel/sendebud sagde til hende: »... for Jahve har hørt din
nød.«
Gen 16, 13
Og hun påkaldte Jahves navn ...
/Rasmus
--
"Hvor er nu den harniskklædte slægtsfylgie, alle de venlige ansigter,
der plejede at titte os i møde i skovbrynet? Vievandets syre har ætset
dem bort, de er døde, vi er døde. Vi kan kun sætte risengrøden op på
loftet og håbe."
| |
Lyrik (14-03-2005)
| Kommentar
Fra : Lyrik |
Dato : 14-03-05 19:48 |
|
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> skrev i en
meddelelse news:d2ib315g5r0ub7qd7phniikgoba9lm6u2i@4ax.com...
> Gen 9, 26
> Og han (dvs. Noah) sagde: »Velsignet (være) Jahve, Shems gud ...«
>
> Gen 13, 4
> ... og dér påkaldte Avrâm Jahves navn.
>
> Gen 16, 2
> Og Saraj sagde til Avrâm: »Se! Jahve har holdt mig fra at føde ...«
>
> Gen 16, 11
> Og Jahves engel/sendebud sagde til hende: »... for Jahve har hørt din
> nød.«
>
> Gen 16, 13
> Og hun påkaldte Jahves navn ...
>
> /Rasmus
+++++++++++++++++++++++++++++++
I 2. Mosebog sker der et skift i gudsopfattelsen:
v2 Gud talte til Moses og sagde til ham: »Jeg er Herren! v3 Jeg viste mig
for Abraham, for Isak og for Jakob som Gud den Almægtige, men under mit navn
Jahve gav jeg mig ikke til kende for dem.
De får en større åbenbaring og går fra at tilbede den navnløse "Gud den
Almægtige" over til at tilbede Jahve/Jehova.
Det at kende en persons navn er jo at komme denne nærmere.
Vi kender det selv her fra usenet. "Hvorfor skriver du anonymt? Kan du ikke
være dit navn bekendt"! Lyder det helt naturligt som en instinktiv reaktion.
Men det viser jo samtidig at Gud åbenbarer sig lidt efter lidt efterhånden
som mennesket bliver modent til det.
Jesus kalder ham vores far og siger at vi skal bede "Fader vor", ikke "Jahve
vor". Det er et endnu tættere forhold.
Hilsen
Jens
| |
Harald Mossige (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 08-03-05 19:24 |
|
"Vidal" <viidal@gmail.com> wrote in message
news:1110283822.800551.202220@o13g2000cwo.googlegroups.com...
Harald Mossige wrote:
"jehoverer" en meg".
Den korrekte transkribering er ikke Jehova, men
Jahve. På hebræisk vistnok udtalt jachvé.
Jehova-formen er forældet (eller kommer fra påvirkning
af Jehovas Vidner).
---------------
Driv gjerne flueknepperi for meg.
Problemet er at hebraisk ikke har vokaler og at konsunantene avviker fra
våre.
HM
| |
vidal (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : vidal |
Dato : 08-03-05 20:07 |
|
Harald Mossige wrote:
Vidal:
> > Jehova-formen er forældet (eller kommer fra påvirkning
> > af Jehovas Vidner).
> ---------------
>
> Driv gjerne flueknepperi for meg.
> Problemet er at hebraisk ikke har vokaler og at konsunantene avviker fra
> våre.
Det er såmænd ikke for at kneppe fluer, men når
du bruger Jehova formen, vil man ihvertfald i
Danmark associere det/dig med Jehovas vidner.
JVs brug af Jehova istedet for Jahve er for min
skyld iorden.
--
Venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
| |
Lyrik (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Lyrik |
Dato : 09-03-05 00:02 |
|
"vidal" <"vidal"@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:422df788$0$226$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Harald Mossige wrote:
>
> Vidal:
>
>> > Jehova-formen er forældet (eller kommer fra påvirkning
>> > af Jehovas Vidner).
>> ---------------
>>
>> Driv gjerne flueknepperi for meg.
>> Problemet er at hebraisk ikke har vokaler og at konsunantene avviker fra
>> våre.
>
> Det er såmænd ikke for at kneppe fluer, men når
> du bruger Jehova formen, vil man ihvertfald i
> Danmark associere det/dig med Jehovas vidner.
>
> JVs brug af Jehova istedet for Jahve er for min
> skyld iorden.
++++++++++++++++++++++++
Jeg synes også at Jehova er kønnere end Jahve der rimer på save og gnave.
De tre led i Jehova giver det en Trinitarisk majestæt!
Så vidt jeg husker var det netop den latinske oversættelse af navnet.
Jeg havde Christian B Kalkars (sognepræst) oversættelse af Bibelen fra 1847.
Den havde fuld implementering af Jehova(h).
Men hvorfor gik det af brug? På fransk skrev man de hebraiske bogstaver i et
forsøg på at "holde navnet helligt" . Det blev dog en ren fadæse idet de
Hebraiske bogstaver lignede de græske Pi-i-Pi-i, hvorefter franskmændene
læste at Gud hed Pipi!
Så røg den skrivemåde sig en tur!
En anden ting kan have været netop respekt. Min far hed Erik, men jeg har
altid ansét børn som kaldte deres far ved navn i stedet for at sige far, for
respektløse løjsere!
Derfor "Far".
Man siger jo Far og Mor, hvis man er et respektfuldt barn. Ikke "Hans og
Grete"! ))
Så JVs navnedutteri er upassende! Jesus lærte os at bede:Vor Fader, du som
er i Himlene.....
....................Ikke Jehova Gud du som er i himlene........
Hilsen
Jens
| |
Harald Mossige (09-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 09-03-05 01:45 |
|
"vidal" <"vidal"@webspeed.dk> wrote in message
news:422df788$0$226$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Harald Mossige wrote:
>
> Vidal:
>
> > > Jehova-formen er forældet (eller kommer fra påvirkning
> > > af Jehovas Vidner).
> > ---------------
> >
> > Driv gjerne flueknepperi for meg.
> > Problemet er at hebraisk ikke har vokaler og at konsunantene avviker fra
> > våre.
>
> Det er såmænd ikke for at kneppe fluer, men når
> du bruger Jehova formen, vil man ihvertfald i
> Danmark associere det/dig med Jehovas vidner.
Alene det at jeg stiller et slikt spørsmål, viser, for for alle tenkende, at
jeg i alle fall ikke er JW! (Som kjent, det er meget begrenset hva slags
spårsmål de har lov til å stille.)
Jeg valgte det ordet fordi det var det letteste å skrive i flertall.
HM
| |
Vidal (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Vidal |
Dato : 10-03-05 08:34 |
|
Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
> "vidal" <"vidal"@webspeed.dk> mælte sligt:
> >Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
> >timer i hebræisk
> >af Svend Bjerg, ganske vist tilbage i 60'erne,
>
> Man kan ikke lide på, at teologer, der har som bibeskæftigelse at
> undervise i hebræisk, har stor kendskab til oldhebræisk fonetik.
Ikke
> mindst fordi emnet har været meget lidt opdyrket helt op til moderne
> tid. Jeg tør næsten vove at påstå, at det overhovedet kun er i
anden
> halvdel af dette århundrede, at den generelle fonetik er blevet
> ordentlig etableret.
>
> >og han fik at vide at h'et var frikativt, altså udtalt med en
> >ch-agtig lyd.
>
> Det er det altså ikke ifølge de gængse studier på området. Men
det har
> tidligere i europæisk tradition været normalt, at udtale
eftervokalisk
> /h/ som som [ch], da vi ikke selv (normalt) har fænomenet /h/ efter
> vokal og er tilbøjelig til at tro, at man ikke kan udtale et /h/
efter
> en vokal, så det kan høres. Derfor "overdriver" man ved at udtale
en
> mere støjfyldt lyd som f.eks. [ch].
Så Jachvé (?) er en gammeldags udtale fra det forrige århundrede?
> Både [h] og [ch] (der egentlig i IPA normalt skrives [x]) er i
øvrigt
> frikativer/hæmmelyd - forskellen er alene, hvor hæmmet befinder
sig. Ved
> [h] er hæmmet ved stemmelæberne, ved [ch] er det ved ganesejlet.
Såvidt jeg kan bedømme ud fra den samling vokaler, du
angiver som den rette udtale, ligner det langt mere JV's
måde at skrive og udtale ordet, end den gængse skrivemåde
af 'Jahve' og udtalen 'jave'.
Er det korrekt forstået?
--
Venlig hilsen
Villy Dalsgaard
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (12-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 12-03-05 22:07 |
|
"Vidal" <viidal@gmail.com> mælte sligt:
>Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>>Det er det altså ikke ifølge de gængse studier på området. Men det har
>>tidligere i europæisk tradition været normalt, at udtale eftervokalisk
>>/h/ som som [ch], da vi ikke selv (normalt) har fænomenet /h/ efter
>>vokal og er tilbøjelig til at tro, at man ikke kan udtale et /h/ efter
>>en vokal, så det kan høres. Derfor "overdriver" man ved at udtale en
>>mere støjfyldt lyd som f.eks. [ch].
>Så Jachvé (?) er en gammeldags udtale fra det forrige århundrede?
Jeg forstår "forrige århundrede" som 1800-tallet, gør du også det?
Det er under alle omstændigheder et misforstået dansk/europæisk forsøg
på at udtale hebræisk.
Ved de fleste døde (eller "forhenværende døde") sprog gælder det, at man
i europæisk tradition har udtalt dem på andre måder, end de blev udtalt,
da de endnu var levende. Kendt er f.eks. latin, hvor man bl.a. har
udtalt "c" som [s] og "ae" som [æ], hvorimod de to lyd i antikken blev
udtalt [k] og [aj].
>>Både [h] og [ch] (der egentlig i IPA normalt skrives [x]) er i øvrigt
>>frikativer/hæmmelyd - forskellen er alene, hvor hæmmet befinder sig.
>>Ved [h] er hæmmet ved stemmelæberne, ved [ch] er det ved ganesejlet.
>Såvidt jeg kan bedømme ud fra den samling vokaler, du
>angiver som den rette udtale, ligner det langt mere JV's
>måde at skrive og udtale ordet, end den gængse skrivemåde
>af 'Jahve' og udtalen 'jave'.
>
>Er det korrekt forstået?
Nej. Clements »Iaouai« kommer tættest på "Jahve". Jeg kan godt se, at
det ikke er umiddelbart til at gennemskue, hvis man ikke lige kender til
oldgræsk fonetik, men »ou« bruges til at angive lyden [w] og »ai« (som
på moderne græsk) til at angive lyden [æ]. Altså må »Iaouai« snarest
læses som [Jawæ] eller noget lignende.
/Rasmus
--
"Med kristendommens komme blev med et slag alle menneskets åndelige
hjælpere fredløse. Den sorte præst uddrev med held ånden af verden,
og siden har ingen set den. Tilbage står et urværk uden urmager,
eller rettere, urmageren har gemt sig, og skovene hævner sig."
| |
vidal (12-03-2005)
| Kommentar
Fra : vidal |
Dato : 12-03-05 22:53 |
|
Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
> "Vidal" <viidal@gmail.com> mælte sligt:
>
>>Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>
>
>>>Det er det altså ikke ifølge de gængse studier på området. Men det har
>>>tidligere i europæisk tradition været normalt, at udtale eftervokalisk
>>>/h/ som som [ch], da vi ikke selv (normalt) har fænomenet /h/ efter
>>>vokal og er tilbøjelig til at tro, at man ikke kan udtale et /h/ efter
>>>en vokal, så det kan høres. Derfor "overdriver" man ved at udtale en
>>>mere støjfyldt lyd som f.eks. [ch].
>
>
>>Så Jachvé (?) er en gammeldags udtale fra det forrige århundrede?
>
>
> Jeg forstår "forrige århundrede" som 1800-tallet, gør du også det?
Nej, det 'forrige' betegner det, der kom umiddelbart før
det nuværende i min forståelse. Forrige side er den side,
du læste før den, du er igang med nu, i almindelig sprogbrug.
Men ordet er måske lettere tvetydigt i betydning.
Tak for din information.
--
Venlig hilsen
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (12-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 12-03-05 22:56 |
|
"vidal" <"vidal"@webspeed.dk> mælte sligt:
>>Jeg forstår "forrige århundrede" som 1800-tallet, gør du også det?
>Nej, det 'forrige' betegner det, der kom umiddelbart før
>det nuværende i min forståelse. Forrige side er den side,
>du læste før den, du er igang med nu, i almindelig sprogbrug.
>
>Men ordet er måske lettere tvetydigt i betydning.
Vi har haft det oppe flere gange i d.k.sprog. Der er en del uenighed om
ordets nøjagtige betydning. Nogle opfatter det som du, andre skelner som
jeg mellem "sidste" og "forrige", hvor "forrige" er den forekomst, der
går forud for sidste forekomst af noget.
Altså er sidste onsdag d. 10., medens forrige onsdag er d. 3.
/Rasmus
--
"Det er min yndlings-RFC."
| |
Vidal (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Vidal |
Dato : 10-03-05 14:04 |
|
Henrik Vestergaard wrote:
> Nu må du huske på, at klassifikationen af emnerne skal være meget
skarpt
> adskilt ifølge visse selvbestaltede netbetjente. Hvis emnet ikke
føles
> relevant af dem specifikt, skal vi bøje nakken, og acceptere at
"herren har
> talt"...
Det var såmænd ikke for at spille netbetjent, jeg skrev
det.
Det, jeg gjorde indsigelse imod, var, at det var som om
Difool lagde op til den slags ørkesløse muhammedanerbashing,
der foregår i dk.politik og dk.politik.indvandring, og som
bestemt ikke har med kristendom at gøre.
Jeg var ikke klar over, om han vidste, at han kunne finde
sine politiske meningsfæller der og kunne få glæde og
anerkendelse af og for sine synspunkter i de grupper.
--
Venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
| |
Henrik Vestergaard (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Vestergaard |
Dato : 10-03-05 14:30 |
|
Vidal skrev Torsdag den 10. marts 2005 14:03 i beskeden
<1110459834.870517.322740@z14g2000cwz.googlegroups.com> i gruppen
dk.livssyn.kristendom:
>
> Henrik Vestergaard wrote:
>
>> Nu må du huske på, at klassifikationen af emnerne skal være meget
> skarpt
>> adskilt ifølge visse selvbestaltede netbetjente. Hvis emnet ikke
> føles
>> relevant af dem specifikt, skal vi bøje nakken, og acceptere at
> "herren har
>> talt"...
>
> Det var såmænd ikke for at spille netbetjent, jeg skrev
> det.
> Det, jeg gjorde indsigelse imod, var, at det var som om
> Difool lagde op til den slags ørkesløse muhammedanerbashing,
> der foregår i dk.politik og dk.politik.indvandring, og som
> bestemt ikke har med kristendom at gøre.
Det var såmænd heller ikke dig bemærkningen gik på. Jeg er enig i at den
muhammedanerbashing, der foregår er smagløs, og især BW ynder at krydsposte
mellem news:dk.politik og news:dk.livssyn.kristendom, selvom hans
holdninger næppe kan karakteriseres som specielt religiøst funderede...
> Jeg var ikke klar over, om han vidste, at han kunne finde
> sine politiske meningsfæller der og kunne få glæde og
> anerkendelse af og for sine synspunkter i de grupper.
"Difool" er jo et særpræget valg af alias...
--
Med venlig hilsen
Henrik, Dianalund
Linux - Det bedste OS, især til pengene!
| |
vidal (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : vidal |
Dato : 10-03-05 15:07 |
| | |
Henrik Vestergaard (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Vestergaard |
Dato : 10-03-05 15:12 |
|
vidal skrev Torsdag den 10. marts 2005 15:07 i beskeden
<42305468$0$226$edfadb0f@dread12.news.tele.dk> i gruppen
dk.livssyn.kristendom:
> Henrik Vestergaard wrote:
>> "Difool" er jo et særpræget valg af alias...
> http://images-eu.amazon.com/images/P/1930652852.01.LZZZZZZZ.jpg
>
Tak for linket, Villy. Der var noget der, jeg ikke kendte...
--
Med venlig hilsen
Henrik, Dianalund
Linux - Det bedste OS, især til pengene!
| |
Difool (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Difool |
Dato : 10-03-05 15:26 |
|
"Vidal" <viidal@gmail.com> wrote in message
news:1110459834.870517.322740@z14g2000cwz.googlegroups.com...
Henrik Vestergaard wrote:
Det, jeg gjorde indsigelse imod, var, at det var som om
Difool lagde op til den slags ørkesløse muhammedanerbashing,
der foregår i dk.politik og dk.politik.indvandring, og som
bestemt ikke har med kristendom at gøre.
Kære Villy,
Du mener måske, at selv den allermindste negative kritik af islam er
"muhammedanerbashing"? Kan man kun skamrose andre religioner på
dk.livssyn.kristendom? Hvorfor må man så ikke tale om new age - er det ikke
"new age-bashing"? Hvorfor kritiseres Jehovas Vidner - er det ikke "Jehovas
Vidner-bashing"? Hvorfor må man godt sable Kristus og kristendommen ned på
dk.livssyn.kristendom - er det ikke "kristendomsbashing"?
Nu har jeg ikke været inde på dk.politik og dk.politik.indvandring, men hvis
I mener, at islam ikke kan nævnes (d.v.s. andet end at skamroses) på
dk.livssyn.kristendom, så kunne jeg da levende forestille mig, at de på de
to andre grupper ville sige: "Islam er en religion, og ikke politik eller
indvandring. Det må du hellere debatere blandt kristne."
Jeg var ikke klar over, om han vidste, at han kunne finde
sine politiske meningsfæller der og kunne få glæde og
anerkendelse af og for sine synspunkter i de grupper.
Jeg beskæftiger mig ikke med politik, men tro (kristendom).
--
Venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
http://www.nordiskisrael.dk
| |
Andreas Falck (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Andreas Falck |
Dato : 10-03-05 15:51 |
|
I news:4230590e$0$703$edfadb0f@dread16.news.tele.dk skrev
Difool følgende:
[ ... ]
> Jeg beskæftiger mig ikke med politik, men tro (kristendom).
Så hold da dine politiske antimuhamedanerholdninger ude af dine indlæg, og
koncentrer dig om kristendommen når du skriver i denne gruppe.
--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://bibeltro.dk/ - *Om Bibelen og bibeloversættelser*
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - http://ravsted.net/
| |
Difool (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Difool |
Dato : 10-03-05 19:06 |
|
"Andreas Falck" <fake@skrift.invalid> wrote in message
news:42305f5a$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> I news:4230590e$0$703$edfadb0f@dread16.news.tele.dk skrev
> Difool følgende:
>
> [ ... ]
> > Jeg beskæftiger mig ikke med politik, men tro (kristendom).
>
> Så hold da dine politiske antimuhamedanerholdninger ude af dine indlæg, og
> koncentrer dig om kristendommen når du skriver i denne gruppe.
>
> --
> Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
Kære Andreas,
Hvis man har noget imod islam (fordi man er for kristendommen), hvordan kan
det så være "politisk"? Så må det da være religiøst? Jeg troede, at islam
var en religion.
Desuden bryder muslimer sig ikke om at blive kaldt for "muhammedanere",
eller at deres tro bliver kaldt for "muhammedanisme" - men foretrækker
"islam". Så meget ved jeg da om den religion, og har på dette punkt "det
rigtige sprogbrug". (Uwaga!)
Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
http://www.nordiskisrael.dk
| |
Andreas Falck (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Andreas Falck |
Dato : 10-03-05 19:37 |
|
I news:42308c83$0$656$edfadb0f@dread16.news.tele.dk skrev
Difool følgende:
> Hvis man har noget imod islam (fordi man er for kristendommen), hvordan
> kan det så være "politisk"? Så må det da være religiøst? Jeg troede, at
> islam var en religion.
Jamen denne her gruppe, der hedder dk.livssyn.kristendom, er ikke til
generel debat om religion, men til debat om kristendom.
Hvis du vil diskutere for eller imod islam, så er den rette gruppe stadig
dk.livssyn.
Hvor svært kan det være!
--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://bibeltro.dk/ - *Om Bibelen og bibeloversættelser*
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - http://ravsted.net/
| |
Difool (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Difool |
Dato : 10-03-05 21:03 |
|
"Andreas Falck" <fake@skrift.invalid> wrote in message
news:42309469$0$174$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> I news:42308c83$0$656$edfadb0f@dread16.news.tele.dk skrev
> Difool følgende:
>
> > Hvis man har noget imod islam (fordi man er for kristendommen), hvordan
> > kan det så være "politisk"? Så må det da være religiøst? Jeg troede, at
> > islam var en religion.
>
> Jamen denne her gruppe, der hedder dk.livssyn.kristendom, er ikke til
> generel debat om religion, men til debat om kristendom.
>
> Hvis du vil diskutere for eller imod islam, så er den rette gruppe stadig
> dk.livssyn.
>
> Hvor svært kan det være!
>
> --
> Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
Kære Andreas (og Villy),
Det ER svært! Men jeg har jo også svært ved at fatte ting, som I selv siger.
Jeg må kræve skolepengene tilbage. Men jeg skal gøre mit bedste for at
forbedre mig, selv om der sikkert kommer smuttere i fremtiden.
Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
http://www.nordiskisrael.dk
| |
Harald Mossige (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 10-03-05 21:17 |
|
"Difool" <bulawayo@moebius.dk> wrote in message
news:4230a7e6$0$758$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Andreas Falck" <fake@skrift.invalid> wrote in message
> news:42309469$0$174$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > I news:42308c83$0$656$edfadb0f@dread16.news.tele.dk skrev
> > Difool følgende:
> >
> > > Hvis man har noget imod islam (fordi man er for kristendommen),
hvordan
> > > kan det så være "politisk"? Så må det da være religiøst? Jeg troede,
at
> > > islam var en religion.
> >
> > Jamen denne her gruppe, der hedder dk.livssyn.kristendom, er ikke til
> > generel debat om religion, men til debat om kristendom.
> >
> > Hvis du vil diskutere for eller imod islam, så er den rette gruppe
stadig
> > dk.livssyn.
> >
> > Hvor svært kan det være!
> >
> > --
> > Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
>
> Kære Andreas (og Villy),
>
> Det ER svært! Men jeg har jo også svært ved at fatte ting, som I selv
siger.
> Jeg må kræve skolepengene tilbage.
Forsøk heller å ta skolene på nytt. Jeg tror du trenger det.
HM
> Men jeg skal gøre mit bedste for at
> forbedre mig, selv om der sikkert kommer smuttere i fremtiden.
>
> Kærlig hilsen fra Mikkel S. Kragh
> http://www.nordiskisrael.dk
>
>
>
| |
Britt Malka (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Britt Malka |
Dato : 10-03-05 21:45 |
|
On 10 Mar 2005 21:17:26 +0100, "Harald Mossige"
<haraldmnospam@hkabel.no> wrote:
>> Jeg må kræve skolepengene tilbage.
>
>Forsøk heller å ta skolene på nytt. Jeg tror du trenger det.
Mon ikke, elektroshok vil være mere effektivt?
--
Britt Malka
Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
Harald Mossige (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 10-03-05 21:55 |
|
"Britt Malka" <news@foxladi.com> wrote in message
news:7dc131dv40cft81cf7muu8u12lbgvov8gb@4ax.com...
> On 10 Mar 2005 21:17:26 +0100, "Harald Mossige"
> <haraldmnospam@hkabel.no> wrote:
>
> >> Jeg må kræve skolepengene tilbage.
> >
> >Forsøk heller å ta skolene på nytt. Jeg tror du trenger det.
>
> Mon ikke, elektroshok vil være mere effektivt?
Elektrosjokk, er ikkje det like effektivt som å slippe PC-en i gulvet når
den har fått virus?
Jeg har bestemt mer tro på reinstalasjon, oppgradering til mer moderne
programmer og eventuellt vurdere nytt OS.
| |
vidal (10-03-2005)
| Kommentar
Fra : vidal |
Dato : 10-03-05 19:48 |
|
Difool wrote:
> Du mener måske, at selv den allermindste negative kritik af islam er
> "muhammedanerbashing"? Kan man kun skamrose andre religioner på
> dk.livssyn.kristendom? Hvorfor må man så ikke tale om new age - er det ikke
> "new age-bashing"? Hvorfor kritiseres Jehovas Vidner - er det ikke "Jehovas
> Vidner-bashing"? Hvorfor må man godt sable Kristus og kristendommen ned på
> dk.livssyn.kristendom - er det ikke "kristendomsbashing"?
I indlægget var du ikke kritisk overfor muslimerne eller
forholdt dig til den muslimske tro. Det, du forholder dig
til, er jo det blandt det ekstreme højres populære emne,
nu kommer muslimerne snart og overtager det danske samfund.
Det er et politisk spørgsmål, jeg gider ikke forholde mig til
det i dlk, men rejs det i dk.politik eller lignenede, så skal
jeg nok skælde dig ud der.
> Nu har jeg ikke været inde på dk.politik og dk.politik.indvandring, men hvis
> I mener, at islam ikke kan nævnes (d.v.s. andet end at skamroses) på
> dk.livssyn.kristendom, så kunne jeg da levende forestille mig, at de på de
> to andre grupper ville sige: "Islam er en religion, og ikke politik eller
> indvandring. Det må du hellere debatere blandt kristne."
Så kig dog over i de grupper.
Jeg har ikke noget problem med at forholde mig til religøse
spørgsmål her i dlk, men så skal det være religion, og ikke
politik.
> Jeg beskæftiger mig ikke med politik, men tro (kristendom).
Jeg håber, du ser min pointe.
--
Venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
| |
Cyril Malka (11-03-2005)
| Kommentar
Fra : Cyril Malka |
Dato : 11-03-05 10:09 |
|
Den Fri, 11 Mar 2005 00:38:30 +0100
skrev Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> :
> Britt Malka <news@foxladi.com> mælte sligt:
> >For lige at være sikker på at have forstået dig ret:
> >Du skriver, at man engang udtalte ordet/gudsnavnet, men at man ikke
> >gør det længere?
> Jep.
> Så burde den være udredet ;)
Mig bekendt har det altid været forbudt at udtale Guds navn. Kun ved
kippur, dengang der var Templet, måtte ypperstepræsten udtale navnet.
Hvor har du fra, at man ellers har udtalt Guds navn?
--
Venligst,
Cyril
Det nye Testamente - Fortæller man alt? - http://www.nytestamente.org
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (11-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 11-03-05 18:00 |
|
Cyril Malka <news@nytestamente.org> mælte sligt:
>Mig bekendt har det altid været forbudt at udtale Guds navn. Kun ved
>kippur, dengang der var Templet, måtte ypperstepræsten udtale navnet.
>
>Hvor har du fra, at man ellers har udtalt Guds navn?
Jeg har læst det flere forskellige steder - jeg husker ikke p.t. hvor,
men jeg finder det fx belagt her:
Gads Bibel Leksikon skriver under opslagsordet "Jahve":
»... Usikkerheden omkring udtalen hidrører fra, at jøderne siden o.
300 f.Kr. af ærefrygt ikke udtales J.s navn.«
Fra < http://ccat.sas.upenn.edu/rs/2/Judaism/name/>:
»Although the Tetragrammaton was pronounced freely at the time the
Torah and Prophets were written, its holiness in Judaism is such that
it is no longer pronounced, except under very rare circumstances.«
Jeg ville gerne have set, hvad Jewish Encyclopedia, der ellers ligger
online, siger om det, men sitet (< http://www.jewishencyclopedia.com>) er
nede i skrivende stund.
Ud over ovenforstående kommer det åbenbare vidnesbyrd, at de bibelske
forfattere såvel som personerne i de bibelske tekster bruger navnet
mange gange, hvilket er årsagen til, at tetragrammet overhovedet
forekommer i konsonantteksten. Havde de fra starten sagt "HaShem", havde
vi vel næppe haft denne diskussion :) Her kan man også se en tendens
til, at navnet bruges hyppigere i de tidligere skrifter, medens det
forekommer langt sjældnere i de senere tekster, efterhånden som det i
stigende grad regnes for upassende at udtale navnet.
/Rasmus
--
"Yeah, good things don't end with eum. They end with mania. Or teria!"
| |
Cyril Malka (14-03-2005)
| Kommentar
Fra : Cyril Malka |
Dato : 14-03-05 10:16 |
|
Den Fri, 11 Mar 2005 18:00:12 +0100
skrev Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> :
> Cyril Malka <news@nytestamente.org> mælte sligt:
> Jeg har læst det flere forskellige steder - jeg husker ikke p.t. hvor,
> men jeg finder det fx belagt her:
> Gads Bibel Leksikon skriver under opslagsordet "Jahve":
> »... Usikkerheden omkring udtalen hidrører fra, at jøderne siden o.
> 300 f.Kr. af ærefrygt ikke udtales J.s navn.«
Jow, jeg har læst flere kristne ordbøger som støtter dette, men ikke
hvor de har fra, at det kun stammer fra 300 fvt.
> Jeg ville gerne have set, hvad Jewish Encyclopedia, der ellers ligger
> online, siger om det, men sitet (< http://www.jewishencyclopedia.com>)
> er nede i skrivende stund.
Den er online nu, og så vidt jeg ser, omtaler de slet ikke noget om at
Guds navn var udtalt.
> Ud over ovenforstående kommer det åbenbare vidnesbyrd, at de bibelske
> forfattere såvel som personerne i de bibelske tekster bruger navnet
> mange gange, hvilket er årsagen til, at tetragrammet overhovedet
> forekommer i konsonantteksten. Havde de fra starten sagt "HaShem",
> havde vi vel næppe haft denne diskussion :)
Nemlig derfor vil vi have den diskussion, hvis de havde udtalt navnet
fra begyndelsen, ville man ikke have spekuleret på, om det var den ene
eller den anden måde, tegragrammet skulle udtales... For så ville der
have været skriftligt materiale andet steds.
> Her kan man også se en tendens til, at navnet bruges hyppigere i de
> tidligere skrifter, medens det forekommer langt sjældnere i de senere
> tekster, efterhånden som det i stigende grad regnes for upassende at
> udtale navnet.
Nej. Det bruges ligeledes på anden vis, afhængigt om der er tale om den
ene eller den anden side af Gud, man ser på.
El shaddai, YHWH sabbataot m.m. benyttes for at fremhæve visse steder,
visse dele af prsonligheden.
Vi kan blive enige om, at det er fordi det er en forskellige syn på
Gud, eller forståelse af Gud der er sket i løbet af årene. Men udover
det beviser det ikke noget om hvorvidt man har udtalt navnet før eller
efter den. 3. årh. fvt.
--
Venligst,
Cyril
Det nye Testamente - Fortæller man alt? - http://www.nytestamente.org
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (14-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 14-03-05 16:31 |
|
Cyril Malka <news@nytestamente.org> mælte sligt:
>skrev Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> :
>> Jeg har læst det flere forskellige steder - jeg husker ikke p.t. hvor,
>> men jeg finder det fx belagt her:
>> Gads Bibel Leksikon skriver under opslagsordet "Jahve":
>> »... Usikkerheden omkring udtalen hidrører fra, at jøderne siden o.
>> 300 f.Kr. af ærefrygt ikke udtales J.s navn.«
>
>Jow, jeg har læst flere kristne ordbøger som støtter dette, men ikke
>hvor de har fra, at det kun stammer fra 300 fvt.
>
>> Jeg ville gerne have set, hvad Jewish Encyclopedia, der ellers ligger
>> online, siger om det, men sitet (< http://www.jewishencyclopedia.com>)
>> er nede i skrivende stund.
>
>Den er online nu, og så vidt jeg ser, omtaler de slet ikke noget om at
>Guds navn var udtalt.
Det står bl.a. i artiklen om tetragrammatonet
(< http://www.jewishencyclopedia.com/view.jsp?artid=165&letter=T>), der
også angiver 300 FVT som et tidspunkt, hvor den oprindelige udtale ikke
længere anvendtes. I forbindelse med gudsnavnets hyppighed i de
forskellige bibelskrifter står der bl.a.:
"There is no instance of it, however, in Canticles, Ecclesiastes, or
Esther; and in Daniel it occurs 7 times (in ch. ix.)—a fact which in
itself shows the late date of these books, whose authors lived at a
period when the use of the Tetragrammaton was already avoided, its
utterance having become restricted both in the reading of the Bible
and still more in colloquial speech. For it was substituted Adonai;
..."
Altså holder man op med at udtale gudsnavnet og går over til at sige
"adonai" i stedet - hvilket også er årsagen til, at ordet har dén
vokalisering i bibelteksterne.
>>Ud over ovenforstående kommer det åbenbare vidnesbyrd, at de bibelske
>>forfattere såvel som personerne i de bibelske tekster bruger navnet
>>mange gange, hvilket er årsagen til, at tetragrammet overhovedet
>>forekommer i konsonantteksten. Havde de fra starten sagt "HaShem",
>>havde vi vel næppe haft denne diskussion :)
>Nemlig derfor vil vi have den diskussion, hvis de havde udtalt navnet
>fra begyndelsen, ville man ikke have spekuleret på, om det var den ene
>eller den anden måde, tegragrammet skulle udtales... For så ville der
>have været skriftligt materiale andet steds.
Men vi har jo netop skriftligt materiale (både i og uden for bibelen),
der viser, at det er blevet udtalt. Problemet er bare, at man i skriften
ikke angav (de fleste) vokaler.
>>Her kan man også se en tendens til, at navnet bruges hyppigere i de
>>tidligere skrifter, medens det forekommer langt sjældnere i de senere
>>tekster, efterhånden som det i stigende grad regnes for upassende at
>>udtale navnet.
>Nej. Det bruges ligeledes på anden vis, afhængigt om der er tale om den
>ene eller den anden side af Gud, man ser på.
Det gør man også, ja, men der er tillige en tendens til, at
tetragrammatonet forekommer hyppigere i de tidlige tekster end de sene,
jvf. citatet fra Jewish Encyclopedia ovenfor.
/Rasmus
--
"Wahrlich, ich that wohl Das und jenes an Leidenden: aber Besseres
schien ich mir stets zu thun, wenn ich lernte, mich besser freuen.
Seit es Menschen giebt, hat der Mensch sich zu wenig gefreut:
Das allein, meine Brüder, ist unsre Erbsünde!"
| |
|
|