/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Fryse æg ned?
Fra : Morten


Dato : 03-05-05 16:51

Hej

Kan man fryse æg ned og tø dem op senere, og derved forlænge holdbarheden?

/Morten



 
 
Emil (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 03-05-05 17:53

On Tue, 3 May 2005 17:51:11 +0200, Morten wrote:

>Kan man fryse æg ned og tø dem op senere, og derved forlænge holdbarheden?

Fra http://www.forbrug.dk/mad/foedevarer/frysning/aeg/

-----
Citat:
Æg kan slås ud og fryses rå. Blommer og hvider kan fryses hver
for sig eller sammen.

Hele æg og blommer
Hele æg og blommer piskes let sammen og fryses. De får en tykkere
konsistens efter frysning. Ønsker du at bevare konsistensen, kan
du piske 5 æg eller 5 blommer let med 1 spsk. sukker eller ½ tsk.
salt.

Æggehvider
Æggehvider fryses, som de er. De ændre ikke konsistens.

Tilberedte æg og æggeretter
Kogte æg, spejlæg, røræg og æggestand er uegnet til frysning.

Holdbarhed
Hele æg og blommer ca. 6 mdr.
Æggehvider ca. 8 mdr.
Citat slut.
-----


m.v.h. Emil

Emil (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 03-05-05 18:13

On Tue, 03 May 2005 18:53:17 +0200, Emil wrote:

>Hele æg og blommer piskes let sammen og fryses. De får en tykkere
>konsistens efter frysning. Ønsker du at bevare konsistensen, kan
>du piske 5 æg eller 5 blommer let med 1 spsk. sukker eller ½ tsk.
>salt.

Brug sukker hvis du vil bruge æggene til kager eller desserter.
Brug salt hvis du vil bruge æggene til alm. madlavning.


>Tilberedte æg og æggeretter
>Kogte æg, spejlæg, røræg og æggestand er uegnet til frysning.

Men æggekage med fyld kan godt fryses ned, med et godt resultat
til følge.
Tricket er, at tilsætte (til 4-5 æg og 500 gram grøntsager) extra
en halv dl. vædske (mælk, fløde, vand, suppe) OG en halv strøget
teske natron eller bagepulver.


m.v.h. Emil


Peo (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Peo


Dato : 04-05-05 09:00


"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> wrote in message
news:elbf715hu6e4e12e0hh3fl4amnq0u8bea2@4ax.com...
> On Tue, 03 May 2005 18:53:17 +0200, Emil wrote:

> ...OG en halv strøget
> teske natron eller bagepulver.

Hvorfor natron/bagepulver i æggekagen? Bliver den mere luftig?

Nysgerrigt,
Peo



Rene' Hjorth (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 04-05-05 11:48

[Peo | Wed, 4 May 2005 10:00:27 +0200]

>Hvorfor natron/bagepulver i æggekagen? Bliver den mere luftig?

Jeps. Det er nemlig sådan at den proteinstruktur der hjælper med at gøre
æggeretter luftige, bliver lidt beskadiget ved nedfrysningen, så det ikke
bliver lige så luftigt lavet af frosne æg.

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Peo (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Peo


Dato : 04-05-05 15:57


"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> wrote in message
news:31ah71dtu087s7l3le16mo4vmvtmtv57n2@4ax.com...
> [Peo | Wed, 4 May 2005 10:00:27 +0200]
>
>>Hvorfor natron/bagepulver i æggekagen? Bliver den mere luftig?
>
> Jeps. Det er nemlig sådan at den proteinstruktur der hjælper med at gøre
> æggeretter luftige, bliver lidt beskadiget ved nedfrysningen, så det ikke
> bliver lige så luftigt lavet af frosne æg.
>

Har du prøvet at tilføje natron/bagepulver til en æggekage af æg der ikke
har været frosne? Jeg forestiller mig at den bliver ekstra luftig..?

Peo



Emil (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 04-05-05 20:16

On Wed, 4 May 2005 16:56:43 +0200, Peo wrote:

>Har du prøvet at tilføje natron/bagepulver til en æggekage af æg der ikke
>har været frosne? Jeg forestiller mig at den bliver ekstra luftig..?

Uanset om der bruges friske eller frosne æg, vil en æggekage
blive mere luftig ved tilsætning af bagemidler. Jeg bruger det
hver gang.

Ved afkøling vil æggekager (og ommeletter) falde lidt sammen. Det
kan afhjælpes en smule, ved at tilsætte extra hvedemel (2 spsk. i
stedet for 1, ved 4-5 æg).

Et andet lille trick er, først at blande mel, væde og salt, og
lade det stå i et par timer før retten færdiglaves. Det øger
glutendannelsen i melet, hvorved der opnåes nogle mere stabile
strukturer i dejen.

Tilbage står spørgsmålet: Hvornår er det ikke længere en
æggekage?
Jeg kan ægge besvare spørgsmålet; men på ét eller andet tidspunkt
er vi så langt fra originalopskriften, at betegnelsen er
vildledende.


m.v.h. Emil

Jørgen Hess (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Hess


Dato : 04-05-05 22:18


"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
news:g76i715c2atcrj6n0grfp0pm3fnmmp1dmh@4ax.com...
> On Wed, 4 May 2005 16:56:43 +0200, Peo wrote:
>
>
> Tilbage står spørgsmålet: Hvornår er det ikke længere en
> æggekage?
> Jeg kan ægge besvare spørgsmålet; men på ét eller andet tidspunkt
> er vi så langt fra originalopskriften, at betegnelsen er
> vildledende.
>
>
> m.v.h. Emil
I min verden er det æggekage når der er tilsat lidt mel, hvis ikke må det være
en omelet.
Fra Omas "Mad og Kvadrater"

4 æg
1,5 dl mælk
30 gram mel
salt og peber

Pisk melet med krydderier sammen med mælken, det skal gå hurtigt så melet ikke
når at klumpe.
Tilsæt derefter æg og pisk. Om det er med maskine eller ballonpisker er ikke den
store forskel.

Steg noget flæsk (Det er en flæskeæggekage) ca 125 g. (Og det kan sagtens
overdrives vildt).
Tag flæsket af panden og hæld overskydende fedt fra, men der skal dog efterlades
en smule. Nogen vil rengøre panden, jeg mener det halve af smagen opstår i den
skorpe der er efterladt på panden, især hvis det er en jern/zinkpande.
Hæld æggemassen på og vent få minutter, læg flæsket på, læg låg på panden og
steg ved svag varme i ca. 15-20 minutter (Ellers når hvedemelet ikke at bage
ordentligt).
Efter 10 minutter kan skivede tomater lægges på så de lige kan nå at få lidt
varme. Drys en smule salt på tomaterne.
Ganske kort før kan hakkede løg drysses på. Den svage opvarmning af løget
fjerner den rå svovlsmag.
Eller hakket purløg efter at æggekagen er taget fra varmen.
mvh
Jørgen



Rene' Hjorth (07-05-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 07-05-05 16:32

[Peo | Wed, 4 May 2005 16:56:43 +0200]

>Har du prøvet at tilføje natron/bagepulver til en æggekage af æg der ikke
>har været frosne? Jeg forestiller mig at den bliver ekstra luftig..?

Begge dele, ja (bagepulver er bedst) - men jeg gør det ike, da jeg vil have
den mere luftig end den er fra naturens side (men jeg laver også æggekage
uden mel).

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste