---

Hejsa, jeg har brug for et godt råd.

Oven i sorgen over at miste vores basset hound i den unge alder af 7 år,
har vi nu fået et problem med vores 3-årige skt. bernhard, som bare
savner ham så forfærdeligt. Det er næsten 3 uger siden nu, men Nansen er
stadig meget ked af det.

Han fik lov til at sige farvel til Arthur, efter vi fik ham med fra
dyrlægen. Nansen lagde sig hos ham på terassen, med en pote over ham,
indtil Arthur var helt kold. Uha, så begyndte vi at tude igen! Også en
lille begravelse holdt vi, ude i haven, hvor Nansen var med. Det lader
til han har forstået at han er væk, for han søger ikke efter ham.

Til gengæld er Nansen nu bare meget trist og nedtrykt. Han spiser næsten
ingenting, gider ikke lege, og er ikke engang så aktiv som normalt, når
vi går tur i marken.

Hvordan søren får vi ham i bedre humør igen? Selvfølgelig prøver vi at
beskæftige os mere meget med ham, og få ham til at føle sig som en
vigtig del af familien. Vi har netop fået en lille datter, som han er
glad for, og gerne "passer på", når hun sover udenfor. Men aller helst
ville vi give ham en ny ven at lege med, endnu en skt. bernhard denne
gang. Dette kan dog ikke blive før om nogen tid, da vi jo lige nu bruger
megen tid på vores barn, og ikke ville kunne give en hvalp al den
opmærksomhed den fortjener. Nogen gode forslag til, hvordan vi får ham
op på mærkerne igen?

Hilsen Dorthe

Sidste billede af Arthur og Nansen sammen på deres egen sofa:
http://www.kishka.dk/dorthes/images/hunde2.jpg

---

dpl <dplahrmann@hotmail.com> writes:

> Oven i sorgen over at miste vores basset hound i den unge alder af 7
> år, har vi nu fået et problem med vores 3-årige skt. bernhard, som
> bare savner ham så forfærdeligt. Det er næsten 3 uger siden nu, men
> Nansen er stadig meget ked af det.

Hej Dorthe

Jeg havde slet ikke hørt, at I havde mistet Arthur. Det er jeg
virkelig ked af at høre.

Jeg har ikke selv haft to hunde, så jeg ved ikke hvordan det "virker".
Men da jeg rejste til Japan gik der også et par uger, hvor min hund
ikke rigtig ville spise og drikke. Dagen tilbragte han ved døren, så
han var der, hvis jeg kom hjem. Og normalt rendte han rundt i marken.

I løbet af de fem uger jeg var væk, blev han helt normal igen, men
hvor var han dog glad da jeg kom hjem.

Desværre kommer Arthur ikke igen, men jeg tror at der vil gå et par
uger mere, så vil Nansen blive den gode, gamle Nansen igen.

7 år er også en tidlig alder at dø i. Min gamle døde også lige efter
han blev 7 år, han fik leukæmi.

Jeg håber det hele kommer til at gå godt, både med den lille ny,
Nansen og den næste sankt bernhard.

Kh Trine

--
Hyggelig lejlighed med plads til fire personer udlejes i Nordjylland.
Butik med udendørs-keramik, hundekurve, kattehuler, kurve, juleting mm.

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

Trine Kornum Christiansen wrote:


> dpl <dplahrmann@hotmail.com> writes:
>
>
>>Oven i sorgen over at miste vores basset hound i den unge alder af 7
>>år, har vi nu fået et problem med vores 3-årige skt. bernhard, som
>>bare savner ham så forfærdeligt. Det er næsten 3 uger siden nu, men
>>Nansen er stadig meget ked af det.
>
>
> Hej Dorthe
>
> Jeg havde slet ikke hørt, at I havde mistet Arthur. Det er jeg
> virkelig ked af at høre.
>
> Jeg har ikke selv haft to hunde, så jeg ved ikke hvordan det "virker".
> Men da jeg rejste til Japan gik der også et par uger, hvor min hund
> ikke rigtig ville spise og drikke. Dagen tilbragte han ved døren, så
> han var der, hvis jeg kom hjem. Og normalt rendte han rundt i marken.
>
> I løbet af de fem uger jeg var væk, blev han helt normal igen, men
> hvor var han dog glad da jeg kom hjem.
>
> Desværre kommer Arthur ikke igen, men jeg tror at der vil gå et par
> uger mere, så vil Nansen blive den gode, gamle Nansen igen.
>
> 7 år er også en tidlig alder at dø i. Min gamle døde også lige efter
> han blev 7 år, han fik leukæmi.
>
> Jeg håber det hele kommer til at gå godt, både med den lille ny,
> Nansen og den næste sankt bernhard.



Hej Trine
Det har været rigtigt hårdt at miste ham, og jeg har ikke haft megen
lyst til at skrive om det før nu. Nansen og han er jo de første hunde vi
nogensinde har haft, så vi har ikke prøvet at miste en før.

Jeg håber du har ret i, at han snart begynder at vænne tilbage til sit
normale humør igen. Vi gør i hvert fald hvad vi kan, for at opmuntre ham.

Hilsen Dorthe
http://www.sevastopol.dk/

---

Hej Dorthe

"dpl" <dplahrmann@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42722BEB.7050805@hotmail.com...
> Oven i sorgen over at miste vores basset hound i den unge alder af 7 år,
> har vi nu fået et problem med vores 3-årige skt. bernhard, som bare savner
> ham så forfærdeligt. Det er næsten 3 uger siden nu, men Nansen er stadig
> meget ked af det.

Åhhhh nej, jeg vidste heller ikke i havde mistet Arthut, hvor gør det mig
ondt at høre, både for jer, men ikke mindst Nansen.
Må jeg spørge hvad han så tidlige død skyldes?

Føler med jer

Trøste knus fra

Nicki og Bolette
www.bolettes.dk

---

Bolette Nielsen wrote:
> Hej Dorthe
>
> "dpl" <dplahrmann@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:42722BEB.7050805@hotmail.com...
>
>>Oven i sorgen over at miste vores basset hound i den unge alder af 7 år,
>>har vi nu fået et problem med vores 3-årige skt. bernhard, som bare savner
>>ham så forfærdeligt. Det er næsten 3 uger siden nu, men Nansen er stadig
>>meget ked af det.
>
>


> Åhhhh nej, jeg vidste heller ikke i havde mistet Arthut, hvor gør det mig
> ondt at høre, både for jer, men ikke mindst Nansen.
> Må jeg spørge hvad han så tidlige død skyldes?


Hejsa, ja det må du da gerne.
Det hele gik meget hurtigt, og var ret chokerende. Han begyndte en
morgen at virke sløj, og i løbet af dagen blev det værre og værre. Ved
middagstid tog vi til vagtlægen, da han begyndte at virke paralyseret i
bagkropen. Han blev undersøgt, og dyrlægen brød sig ikke om hans
hjertelyd. Hans tilstand blev værre og værre de næste timer, og hen
under aften var han i slemme smerter. Dyrlægen kunne intet stille op,
ingen medicin hjalp, og vi måtte hen under aften tage den slemme
beslutning at lade ham få fred for smerterne. Det var noget af det
værste jeg har prøvet i mit liv... Chokket over hvor hurtigt det gik,
blev kun dæmpet en smule ved at vide, at det i det mindste gik hurtigt
for ham, og han havde haft et godt og aktivt liv lige til aller sidste dag.

Åbentbart sagde hans hjerte bare stop, og det var til for Arthur-manden
at forlade os.

Hilsen Dorthe
http://www.sevastopol.dk/

---

Hej Dorthe

"dpl" <dplahrmann@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4274AB67.8080802@hotmail.com...

Puha sikken en omgang i har været igennem alle sammen, føler virkelig med
jer. Men trøst jer med at han nu har fået fred for smerter og boldre sig
rundt i hundeland sammen med en masse andre hunde.
Det er et stort tab og jeg frygte virkelig også den dag Nicki ikke kan være
her mere, men det er jo livets gang og vi må bare finde trøst hos hinanden
og tænke på alle de dejlige timer vi har haft med vores hunde.

Knus Bolette
www.bolettes.dk

---

vi mistede vores tidligere boxer, efter en blodprop i hovedet, da var vores
cairn omkring et år. han var også meget trist og søgende i lang tid efter.
vi bestilte en ny boxer, men der var "leveringstid" på ubestemt tid, fra den
opdrætter jeg havde sat mig for at få en boxer efter. så han gik som ene
hund i knap 1,5 år. vi fik i mellemtiden vores første kat, en ragdoll, som
han blev best buddy`s med, og det var en trøst for mig, for jeg synes at det
var synd for ham, han savnede virkelig en makker. vi fik så nr. 2 kat et år
senere, og nu har han fået munden fuld igen med en ny hunde makker.
jeg tror at det er individuelt, hvor knyttede hunde er til hinanden, men jeg
er da i den overbevisning, at de "sørger", eller hvad det hedder i
hundeværdenen.

mvh. marie

---

Hejsa
Ja, problemet er jo, at de var enormt knyttede til hinanden, og altid
var sammen. Vi har også katte, og Nansen prøver tydeligvis at lege mere
med dem nu. Men de gider jo sjældent hans vilde løbelege ret længe, og
sidder så bare og kigger på ham...

Det er dejligt at høre, at I har fået endnu en boxer, det må være sjovt
med to hunde af samme race!

Jeg glæder mig meget til at få endnu en skt. bernhard, men må også være
realist. Det skal først være, når vi har tid og overskud til det, alt
andet ville hverken være fair over for Nansen, eller den nye hund.

Hilsen Dorthe
http://www.sevastopol.dk/





fam. Ager wrote:
> vi mistede vores tidligere boxer, efter en blodprop i hovedet, da var vores
> cairn omkring et år. han var også meget trist og søgende i lang tid efter.
> vi bestilte en ny boxer, men der var "leveringstid" på ubestemt tid, fra den
> opdrætter jeg havde sat mig for at få en boxer efter. så han gik som ene
> hund i knap 1,5 år. vi fik i mellemtiden vores første kat, en ragdoll, som
> han blev best buddy`s med, og det var en trøst for mig, for jeg synes at det
> var synd for ham, han savnede virkelig en makker. vi fik så nr. 2 kat et år
> senere, og nu har han fået munden fuld igen med en ny hunde makker.
> jeg tror at det er individuelt, hvor knyttede hunde er til hinanden, men jeg
> er da i den overbevisning, at de "sørger", eller hvad det hedder i
> hundeværdenen.
>
> mvh. marie
>
>

---

"dpl" <dplahrmann@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42722BEB.7050805@hotmail.com...
> Hejsa, jeg har brug for et godt råd.
>
> Oven i sorgen over at miste vores basset hound i den unge alder af 7 år,
> har vi nu fået et problem med vores 3-årige skt. bernhard, som bare
> savner ham så forfærdeligt. Det er næsten 3 uger siden nu, men Nansen er
> stadig meget ked af det.

Hej Dorthe

Hvor er det trist med Arthur...
Jeg tror på at hunde kan savne ligeså meget som os, men jeg tror også at de
i høj grad påvirkes af hvordan vi selv har det.
Derfor; Hvis I selv er triste og måske kommer til at "ynke" Nansen, eller
lægge en dæmper på livet lige nu, både for jer selv og Nansen, så bliver det
måske lettere at forstå hvorfor han er så nedtrykt...
At I også har fået en lille ny, er jo også en omvæltning for ham, så alt i
alt sker der mange ændringer for ham, der kan have indvirkning på hans
humør.
Bedste kur...bring humøret tilbage, selvom det kan være svært, men Nansen
vil blive glad, det er jeg næsten sikker på.

Måske er der en eller anden legekammerat i nærheden han kan få besøg af ??
En "besøgs-hund" ??

Det er da værd at undersøge .
God "bedring" med Nansens humør, og jeres...det er svært at miste en hund.

Mange tankefulde hilsener Holm

---

Holm wrote:
> "dpl" <dplahrmann@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:42722BEB.7050805@hotmail.com...
>
>>Hejsa, jeg har brug for et godt råd.
>>
>>Oven i sorgen over at miste vores basset hound i den unge alder af 7 år,
>>har vi nu fået et problem med vores 3-årige skt. bernhard, som bare
>>savner ham så forfærdeligt. Det er næsten 3 uger siden nu, men Nansen er
>>stadig meget ked af det.
>
>
> Hej Dorthe
>
> Hvor er det trist med Arthur...
> Jeg tror på at hunde kan savne ligeså meget som os, men jeg tror også at de
> i høj grad påvirkes af hvordan vi selv har det.
> Derfor; Hvis I selv er triste og måske kommer til at "ynke" Nansen, eller
> lægge en dæmper på livet lige nu, både for jer selv og Nansen, så bliver det
> måske lettere at forstå hvorfor han er så nedtrykt...
> At I også har fået en lille ny, er jo også en omvæltning for ham, så alt i
> alt sker der mange ændringer for ham, der kan have indvirkning på hans
> humør.
> Bedste kur...bring humøret tilbage, selvom det kan være svært, men Nansen
> vil blive glad, det er jeg næsten sikker på.
>
> Måske er der en eller anden legekammerat i nærheden han kan få besøg af ??
> En "besøgs-hund" ??
>
> Det er da værd at undersøge .
> God "bedring" med Nansens humør, og jeres...det er svært at miste en hund.



Hejsa
Ja, det har været svært at miste ham, meget værre end jeg havde troet.
Nogen gange synes jeg, at jeg kan høre ham, hans klør på gulvet, hans
skubben rundt med madskålen og lignende. Og det har taget tid sådan helt
at fordøje, at han ikke blot er væk midlertidigt, men aldrig kommer
tilbage igen. Tror jeg er ekstra følsom og sentimental her lige oven på
fødslen... *smil*

Vores tristhed har da helt sikkert smittet af på Nansen, ingen tvivl om
det. Og vores glæde over babyen, den har han nok ikke helt forstået at
dele, for han vakler stadig lidt ved konceptet "barn"... men han har
forstået, at det er noget værdifuldt man passer på, så han føler sig
vist lidt som hendes body guard. Jeg glæder mig til hun lige bliver et
nummer større, så de kan tumle rundt på gulvet sammen, det vil han elske!

Netop i dag har vi "lånt" nogle venners lille tæve-hvalp på 5 måneder,
og den vilde lege-jagt går ude i haven. Så har han i hvert fald noget
helt andet at tænke på, og bliver træt samtidig *smil*.

Tak for dine opmuntringer!
Hilsen Dorthe
http://www.sevastopol.dk/