---

Hej godt folk i DSS

Har smuglæst lidt off and on (har dog lige haft en lille pause på et
halvt års tid). Men nu har jeg brug for lidt guidance...

Kan en (godt) venskab udvikle sig til mere? Og må det? Hvad er den
generelle holdning til det her? Problemet er at jeg er løbet ind i den
hersens pige, som jeg vil betegne som min bedste ven i øjeblikket (jeg
føler at jeg kan snakke med hende om ALT).

Problemet er så at efterhånden som tiden er gået, er jeg gået hen og
blevet lidt vild med hende. Eneste problem er bare at HUN ikke vil
udvikle et venskab til et (kæreste) forhold. Hun er bange for at miste
en god ven, ved at lade følelserne tage overhånd, fordi hendes veninde
har oplevet det en enkelt gang, eller to.

Jeg på den anden side, vil helst starte på den måde, altså være venner,
og så se om der er noget, og bygge videre på et godt venskab. Fordi som
jeg ser det, så vil jeg godt lære en evt. partner at kende, før jeg
kaster mig ud i noget, som omfatter mine følelser (for ikke at det
kikser..)

Jeg føler mig pludselig sat i en bås, og kan ikke komme ud af den bås
igen. Og det gør pisse ondt, at vide at hun ikke vil noget, fordi hun
har den ide..

Det mest besynderlige lige i øjeblikket, er at jeg er totalt i kælderen
over det, kan ikke tænke klart, sidder sommetider bare og stirer tomt
ind i computeren på arbejdet. Og den eneste som jeg føler at jeg kan
snakke med om det her, er... HENDE! Det er den eneste ven/veninde jeg
snakker rigtigt godt med i øjeblikket.. Bare det at sidde ved siden af
hende i sofaen og snakke, bringer en indre ro i mig, som jeg ikke har
følt i lang tid.

Måske er det bare fordi jeg er totalt skudt i hovedet, og bare den
mindste berøring fra hende sender mig i den syvende himmel, og giver små
stød. Jeg tænker ikke umiddelbart på sex når vi sidder og snakker, bare
at få lov til at holde hende i mine arme, og nuldre hende blidt (åhhh,
hvor romantiskt *GGG*)

Nå, men back to the issue, jeg sidder her og falder hen igen. Det var
det der med venskab, hvad er jeres erfaringer med det? (Jeg har nada
erfaring lige nu, selvom jeg burde være gammel nok til at have prøvet
lidt af hvert, 27 år)

Mvh Thomas

---

Hvad skal jeg sige, boller med Kohberg....
Jeg har det samme prob., noget tyder på at kvinder har denne idé ret tit....
Det er sket for mig nogle gange... Og jeg syn's det er ved at være 'A pain
in the ass...'

Kvinder der ude, er en ven ikke det bedste kæreste materiale man overhovedet
kan finde??

Eller SKAL det være en eller andet som det ikke gør det store med om man
mister eller hvad??

Skrive til mig på dk8008@hotmail.com

Mvh Henrik Andersen



"Thomas Mørch" <nobody@nowhere.at.all> wrote in message
news:3B13C2AF.80D5C4F3@nowhere.at.all...
> Hej godt folk i DSS
>
> Har smuglæst lidt off and on (har dog lige haft en lille pause på et
> halvt års tid). Men nu har jeg brug for lidt guidance...
>
> Kan en (godt) venskab udvikle sig til mere? Og må det? Hvad er den
> generelle holdning til det her? Problemet er at jeg er løbet ind i den
> hersens pige, som jeg vil betegne som min bedste ven i øjeblikket (jeg
> føler at jeg kan snakke med hende om ALT).
>
> Problemet er så at efterhånden som tiden er gået, er jeg gået hen og
> blevet lidt vild med hende. Eneste problem er bare at HUN ikke vil
> udvikle et venskab til et (kæreste) forhold. Hun er bange for at miste
> en god ven, ved at lade følelserne tage overhånd, fordi hendes veninde
> har oplevet det en enkelt gang, eller to.
>
> Jeg på den anden side, vil helst starte på den måde, altså være venner,
> og så se om der er noget, og bygge videre på et godt venskab. Fordi som
> jeg ser det, så vil jeg godt lære en evt. partner at kende, før jeg
> kaster mig ud i noget, som omfatter mine følelser (for ikke at det
> kikser..)
>
> Jeg føler mig pludselig sat i en bås, og kan ikke komme ud af den bås
> igen. Og det gør pisse ondt, at vide at hun ikke vil noget, fordi hun
> har den ide..
>
> Det mest besynderlige lige i øjeblikket, er at jeg er totalt i kælderen
> over det, kan ikke tænke klart, sidder sommetider bare og stirer tomt
> ind i computeren på arbejdet. Og den eneste som jeg føler at jeg kan
> snakke med om det her, er... HENDE! Det er den eneste ven/veninde jeg
> snakker rigtigt godt med i øjeblikket.. Bare det at sidde ved siden af
> hende i sofaen og snakke, bringer en indre ro i mig, som jeg ikke har
> følt i lang tid.
>
> Måske er det bare fordi jeg er totalt skudt i hovedet, og bare den
> mindste berøring fra hende sender mig i den syvende himmel, og giver små
> stød. Jeg tænker ikke umiddelbart på sex når vi sidder og snakker, bare
> at få lov til at holde hende i mine arme, og nuldre hende blidt (åhhh,
> hvor romantiskt *GGG*)
>
> Nå, men back to the issue, jeg sidder her og falder hen igen. Det var
> det der med venskab, hvad er jeres erfaringer med det? (Jeg har nada
> erfaring lige nu, selvom jeg burde være gammel nok til at have prøvet
> lidt af hvert, 27 år)
>
> Mvh Thomas
>
>

---

In article <9f0oe8$11n3$1@news.cybercity.dk>, "Henrik Andersen"
<dk8008REMOVE@hotmail.com> wrote:

> Hvad skal jeg sige, boller med Kohberg.... Jeg har det samme prob.,
> noget tyder på at kvinder har denne idé ret tit.... Det er sket for mig
> nogle gange... Og jeg syn's det er ved at være 'A pain in the ass...'

Det er også sket for mig. ' har dog på fornemmelsen at det har været et
"et-eller-andet-skal-jeg-sige-svar".

---

"Tux-wannabe" <tux@netfjernhvisejspambruger.dk> wrote in message
news:20010529.203818.243268139.7489@netfjernhvisejspambruger.dk...

> Det er også sket for mig. ' har dog på fornemmelsen at det har været et
> "et-eller-andet-skal-jeg-sige-svar".

Og det er det også - jeg tror, at alle har været ude i det problem - mænd
får bare lyst til sine kvindelige venner (især hvis de IKKE har en kæreste),
og kvinder, så søde som de er, giver et svar, som mænd vil kunne leve med.

Det som VILLE ødelægge venskabet, ville være et svar: "jeg kunne slet ikke
forestille mig os to som kærester" etc.

--
if you can't see me, then I'm there
if you can't hear me, then I'm right behind you

---

"Henrik Andersen" <dk8008REMOVE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9f0oe8$11n3$1@news.cybercity.dk...

Hej Henrik

> Hvad skal jeg sige, boller med Kohberg....

Jeg vil nu hellere bolle med min kone *G*

> Jeg har det samme prob., noget tyder på at kvinder har denne idé ret
tit....
> Det er sket for mig nogle gange... Og jeg syn's det er ved at være 'A pain
> in the ass...'

Jeg tror, at når en kvinde siger, at hun ikke vil sætte et venskab
over styr, mener hun, at for hende er der ikke mere end venskab
i det for hende, at hun ikke er forelsket, eller elsker, på den
måde du gerne vil og som du gør.

MVH
Henning

PS. tænk lige på din klippe og citat teknik, når du
skriver her i DSS. Klip det fra, du ikke svarer direkte
på og svar under det du citere

---

"Henrik Andersen" <dk8008REMOVE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9f0oe8$11n3$1@news.cybercity.dk...
> Hvad skal jeg sige, boller med Kohberg....

hvorfor det ?


>kvinder der ude, er en ven ikke det bedste kæreste materiale man
overhovedet
> kan finde??

hmmm nu kan jeg jo ikke svare på kvinderne der udes vegne - men blot
udtrygge min alm. medmenskelige betragtninger og der i forholdet ligger der
netop det at man da også forhåbentligt er de bedste venner - jeg betrager da
ikke *bare* den Yberlig som min kvinde kærste hun er da 1000 vis af ting
hvor jeg kun forstår en brøkdel af det - men min ven min fortrolige min
gudinde mit liv min mening min kritikker styrke -& svaghed :)
jeg tror når man begynder at se sin latente partner som * en der ude * så er
det egentligt et spejl i tush mørket der reflektere den indre tilstand - jeg
tror den derude , er en man først skal møde inden i sig selv hvor man giver
denne mulighed for at være til stede i sit liv -og det er nok en af de
sværste opgaver som et oplyst menneske kan møde på vej igenem livet , det
tager tid modning masser af knups & vildfarsler - men det er muligt

> Eller SKAL det være en eller andet som det ikke gør det store med om man
> mister eller hvad??

Tjjja jeg ved ikke rigtigt hvad du mener med det - men enten så mister du
dig selv eller den anden og konklusionen er at det skal være med minimal
risiko ?
dte kunne da egentligt være mere interesandt at høre om hvad du har prøvet
hvad der er gåed galt og om der er noget der lykkedes ?



> Skrive til mig på dk8008@hotmail.com

forkert gruppe dk.personelig opslag tror jeg den heder + div dating etc. der
er flere dating specialister i gruppen som du kan hendvende dig til .
MvH
Bo

Nå den var i bunden : Message-ID: <3B13C2AF.80D5C4F3@nowhere.at.all>
jeg så den sgu ikke sorry

---

In article <9f0oe8$11n3$1@news.cybercity.dk>, "Henrik Andersen"
<dk8008REMOVE@hotmail.com> wrote:

      Hej :)

   Først og fremmest - jo da - venskab _kan_ udvikle sig. Men....

> Hvad skal jeg sige, boller med Kohberg.... Jeg har det samme prob.,
> noget tyder på at kvinder har denne idé ret tit.... Det er sket for mig
> nogle gange... Og jeg syn's det er ved at være 'A pain in the ass...'
>
> Kvinder der ude, er en ven ikke det bedste kæreste materiale man
> overhovedet kan finde??

   Hvad nu hvis man som kvinde (Eller mand) bare ikke tænder på lige netop
vedkommende fyr? Hvis man ser ham/hende som de andre venner man har -
bortset fra at man alså bare er verdens bedste venner...? Man kan ikke
tvinge sig selv til at føle noget man ikke gør skal I lige huske på :)

> Eller SKAL det være en eller andet som det ikke gør det store med om man
> mister eller hvad??

   Sludder og vrøvl - jeg har på nærværende kommet sammen med 2 af mine
bedste venner - og jeg er såmen forlovet med den ene af dem (Det var dog
ikke på samme tid eller sådan noget gris ;). Men hvis man virkelig ikke
har de hedeste følelser - hvis man ikke er overbevist om at det her er
"det eneste rigtige" så synes jeg det er virkeligt klogt at holde snuden
for sig selv og bevare venskabet. Et forhold der glider ud i sandet af
forskellige grunde kan holde til meget venskab - men et forhold der
mislykkes totalt fordi man troede at nu man var så gode venner..... Der
er risikoen større for at alting går helt i hårknude bagefter!

/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

Tue, 29 May 2001 20:05:24 +0200, i dk.snak.seksualitet, skrev "Henrik
Andersen" <dk8008REMOVE@hotmail.com>:

>Kvinder der ude, er en ven ikke det bedste kæreste materiale man overhovedet
>kan finde??

Absolut nej! Men det kommer naturligvis lidt an på venskabets
karakter. Mine venner har jeg kendt 'altid' og her er ganske enkelt
alt for mange følelser involveret, af en art som minder om dem man har
for sin familie, til at jeg nogensinde vil kunne opfatte dem som
potentielle sexpartnere.

Jeg kan godt se fidusen i, at man på forhånd er gode venner, og kender
hinanden godt, når man bliver kærester, men det bør IMO komme
alligevel, efterhånden som forholdet udvikler sig. Der er altså
milevid forskel på venskab og erotisk kærlighed og for mig fungerer
det sådan; at man sagtens kan have et suverænt venskab med den man
elsker, men absolut ikke et seksuelt forhold med ens bedste venner (øh
ja, det er logisk for _mig_ *G*).

Jeg tror, som flere andre er inde på, at det er en pæn måde at sige
'nej tak' på, og det bør uden videre respekteres, hvor svært det så
end er.
--
Freya

---

"Thomas Mørch" <nobody@nowhere.at.all> skrev i en meddelelse
news:3B13C2AF.80D5C4F3@nowhere.at.all...

Hej Thomas

> Har smuglæst lidt off and on (har dog lige haft en lille pause på et
> halvt års tid). Men nu har jeg brug for lidt guidance...

Det kan vi alle bruge ind imellem *G*

> Kan en (godt) venskab udvikle sig til mere? Og må det? Hvad er den
> generelle holdning til det her? Problemet er at jeg er løbet ind i den
> hersens pige, som jeg vil betegne som min bedste ven i øjeblikket (jeg
> føler at jeg kan snakke med hende om ALT).

Jo et venskab kan udvikle sig til kærlighed, men det er nok ikke
ret tit det sker, selv om den ene part måske nærer de følelser.
Selv har jeg ofte følt at jeg harmonerede utrolig godt med
en kvinde, også drømt om at det kunne blive hende og jeg,
men det er aldrig sket i virkeligheden, det nærmeste jeg
kan komme det er min kone, jeg havde i de første ca.
6 måneder ikke øje for hende, betragtede hende hverken som
kvinde eller sex-objekt (narh det er nu ikke helt sandt, jeg
kunne ikke holde øjnene fra hendes babser, når hun havde
stramme bluser på) men jeg havde ikke de følelser for hende,
der ville fører til et parforhold, skønt vi snakkede utrolig godt
sammen, og ikke mindst, arbejdede godt sammen på jobbet.

Hun var stort set fra første dag forelsket i mig, det opdagede jeg
slet ikke, der skulle gå de 6 måneder, før jeg ved et tilfælde
opdagede dette, det både skræmte og smigrede mig, for hvad
hulen skulle jeg stille op med hendes kærlighed/forelskelse?
JEG nærede jo ikke de følelser for hende, men opdagelsen,
fik mig til at se på hende med andre øjne, jeg begyndte at lægge
mere mærke til hendes væsen og personlighed, langsom voksede
der først en ømhed, senere en varme frem for hende i mig og jeg
besluttede at give det en changse og indledte et nænsomt
forhold til hende, baseret på kys, nus og kæl, som jeg lærte
hende bedre og bedre at kende, kom jeg til at nære kærlighed
for hende, nu har vi så kendt hinanden i 23 år og været gift i 20
her i efteråret. Jo venskab kan udvikle sig, men måske er det
lettere for os mænd, at gå fra venskab over i et parforhold?

Jeg tror vi mænd har lettere ved at elske end kvinder, når
det gælder at vi opdager en kvindes interesse i os, end
omvendt, jeg tror vi mænd ofte har færre forbehold og mindre
angst for fremtiden i forbindelse med det at gå ind i et forhold,
end kvinder, jeg tror at kvindernes moder-instinkter gør,
at kvinder generelt er mere forbeholdne over for at gå ind i
et forhold, der ikke starter med forelskelse men bygger på
hygge og venskab etc. Seksuelt har mænd oftere nemmere
ved at finde gejsten med den han aktuelt er sammen med,
end kvinder generelt har, set ud fra den "manglende lidenskab"
der kan være i et venskab mellem en kvinde og en mand.

Men een ting er sikkert (næsten) at holder det ikke, og har
man været i seng sammen, er der ikke ret meget tilbage af det
venskab bag efter, man får svært ved at se hinanden i øjnene,
er måske lidt flov eller bliver lidt blufærdige over for hinanden,
alene det, at du har sagt det til hende, gør, at hun sandsynligvis
allerede er begyndt at lukke dig ude, for det kan være en
belastning for hende at vide du ønsker noget hun ikke kan give.

Men jeg kan ikke analysere alle de følelser der er forbundet
med situationen, det er der ingen der kan, kun sige måske.......?
Det kan gøre så forbandet ondt, men det går over, hvis man ikke
hæger om det, der ikke blev til noget.

MVH
Henning

---

Kære hennig,
Det er et svært spørgsmål du stiller, og der er mange forskellige meninger!!
Efter at have tænkt en del over dit spørgsmål har jeg besluttet at dele ud
af mine erfaringer på området! Om de så er rigtige for dig må du selv tage
stilling til!

Jeg havde en rigtig rigtig god veninde! Ve var kun venner, og en af de få
jeg aldrig havde rørt med min pik!
Vi tilbragte ofte meget tid sammen, og vi syns vel egentlig at have en
interesse der var mere end bare platonisk venskab..eller mere end bare et
rigtig godt venskab!

VI begyndtge, for sjov, at tale om det kunne være sjovt at dyrke sex sammen,
ingen af os havde en kæreste på det tidspunkt.
Det skete også. Vi havde sex. Ringe sex syns jeg, men hun var af den
opfattelse at det var bestemt værd at prøve igen! Jeg opdagede at jeg havde
mistet min rigtige gode ven, som jeg kunne tale om andre piger med, om
hvordan en eller anden lækker sild skulle have den osv. Hun var nemlig
blevet lidt forelsket i mig. Jeg var det ikke i hende!!

Skønt vi var enige om at det kun skulle være sex, for tilfredsstillelse af
hinandens behov, kunne det ikke holdes på det niveau, desværre!

I dag kan vi ikke tale sammen!

Jeg syns du skal overveje meget meget godt om du mener det er værd at sætte
et godt venskab på spil, for noget, som måske bliver til noget, eller måske
ikke..En ting er helt sikkert, knepper du med hende, vil INTET blive som
før! Og bliver du kæreste med hende, og det ikke holder, har du mistet en
god ven!

Jeg mener ikke det er det værd!!!

Håber du kan bruge min erfaring til noget!

Andreas

---

Henning skrev i en meddelelse news:kmTQ6.495$h23.14019@news.get2net.dk...

Kære Henning og Thomas

Thomas Mørch :
> > Kan en (godt) venskab udvikle sig til mere? Og må det? Hvad er den
> > generelle holdning til det her?

Det kan det, og det må det godt, men man skal tænke
sig meget godt om, inden man lader det ske. Hvis det er
et årelangt venskab, risikerer man at sætte det over styr,
hvis det nye kærlighedsforhold ikke holder.
På den anden side skal man ikke afvise kærligheden,
hvis begge parter har uafviseligt stærke følelser. Der
er grænser for, hvad man skal fornægte sig selv

> Jo et venskab kan udvikle sig til kærlighed, men det er nok ikke
> ret tit det sker, selv om den ene part måske nærer de følelser.

Jeg har prøvet det 2 gange.
Med den første havde vi egentlig bare lyst til at gå i
seng med hinanden. Men forelskede os i hinanden og var
sammen i 2 år. Vi vedblev at være gode venner bagefter,
selvom det var svært for mig, fordi han fandt en anden.
Inden da havde jeg haft slået op med ham, men
ombestemt mig. Så det var noget rodet

Anden gang er den kæreste, jeg har nu.
Vi var venner for mange år siden, men mistede
forbindelsen med hinanden og mødtes så igen for 3 år
siden. Vi blev jublende glade begge to, da vi løb på
hinanden på gaden og aftalte at mødes.
Han besøgte mig i København. Vi snakkede hele natten,
og han blev og sov. Vi gav hinanden et knus, men bollede
ikke. Det troede ingen af vores respektive venner på, fordi
vi begge snakkede om den anden hele tiden. Men vi
pointerede begge to, at vi KUN var venner. At vi ikke ville
andet end det, fordi vi ikke ville miste hinanden igen

Men allerede første gang han var hos mig, følte vi
tiltrækningen. Og vi skiftedes til at ligge og kigge på
hinanden i smug om natten.
Inden vi mødtes næste gang, fandt vi på de underligste
undskyldninger for at ringe til hinanden konstant
Og vi er vel at mærke ikke teenagere, men 45 og
49 år gamle nu.

Da vi så mødtes hos ham, kiggede vi fotos, hvor vores
hænder hele tiden "kom til" at røre ved hinanden. Vi gik
ud og drak en øl og holdt hinanden i hånden det halve af
tiden, fordi vi bare ikke kunne lade være. Jeg var snotvirret
af alle de følelser, der myldrede rundt indeni mig. Og
måtte ud og have koldt vand i hovedet og tænke lidt.
Men summa summarum var jo, at da vi kom hjem til ham
igen, hvor jeg havde "glemt" min rygsæk *S*, fortalte han,
at hvis en kvinde ville have ham, måtte hun selv komme
og sætte sig på hans skød. Jeg vidste jo ikke rigtig, om
det nu også gjaldt mig og kredsede længe omkring emnet.
Men til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere og sagde:
Så kys mig da! Og det gjorde han så.
Det er 3 år og mange, dejlige dage siden.

Hvis vi gik fra hinanden i dag, har jeg meget svært ved at
tro på, at vi kunne forblive venner. Det ville i hvert fald
kræve, at vi ikke sås i meget lang tid, før det kunne lade
sig gøre. Fordi der er så mange stærke følelser. Fordi vi
kender hinanden ud og ind og derfor også er dem, der
kan såre hinanden mest. Og fordi to mennesker sjældent
holder op med at elske hinanden samtidig. Der er altid
een, som har mere "i klemme" end den anden.

At blive venner efter det, kræver afstand i tid og rum.
Men så ville vi også kunne blive hinandens allerbedste
støtter.

<SNIP>
> Jo venskab kan udvikle sig, men måske er det
> lettere for os mænd, at gå fra venskab over i et parforhold?

> Jeg tror vi mænd har lettere ved at elske end kvinder, når
> det gælder at vi opdager en kvindes interesse i os, end
> omvendt, jeg tror vi mænd ofte har færre forbehold og mindre
> angst for fremtiden i forbindelse med det at gå ind i et forhold,
> end kvinder, jeg tror at kvindernes moder-instinkter gør,
> at kvinder generelt er mere forbeholdne over for at gå ind i
> et forhold, der ikke starter med forelskelse men bygger på
> hygge og venskab etc.

Det er jeg ikke enig med dig i. Min oplevelse er, at mænd er
meget mere bange for de forpligtelser, der ligger i at etablere
et forhold. De holder igen og er bange for de krav, det vil
medføre. Bange for at føle sig bundet. Bange for at give sig
hen til deres følelser. Jeg har oplevet det tidligere i mit liv og
har aldrig helt forstået det. For det står jo enhver frit for at
ændre beslutningen og tage sit gode tøj og gå.
Jeg vil i hvert fald hellere mærke, at jeg lever, selvom jeg
måske bliver såret senere hen.
Og jeg er da ligeglad med, hvordan det starter, hvis jeg
får følelser for manden *S*.

> Seksuelt har mænd oftere nemmere ved at finde gejsten
> med den han aktuelt er sammen med, end kvinder generelt
> har, set ud fra den "manglende lidenskab" der kan være i et
> venskab mellem en kvinde og en mand.

Det tror jeg til gengæld på *S*.

> Men een ting er sikkert (næsten) at holder det ikke, og har
> man været i seng sammen, er der ikke ret meget tilbage af det
> venskab bag efter, man får svært ved at se hinanden i øjnene,
> er måske lidt flov eller bliver lidt blufærdige over for hinanden,
> alene det, at du har sagt det til hende, gør, at hun sandsynligvis
> allerede er begyndt at lukke dig ude, for det kan være en
> belastning for hende at vide du ønsker noget hun ikke kan give.

Jeg har to gange været i seng med en mand, jeg var
venner med, fordi vi lige skulle prøve det også. Den ene
gang var som at række tungen ud ad vinduet. Den anden
gang var en fed oplevelse. Og begge forblev mine venner.
Måske, fordi præmisserne var aftalt i forvejen, og ingen af
os blev forelsket i den anden?
Der er situationen en anden for dig Thomas.
Du kan, efter min mening, kun gøre een ting. Nemlig gøre
hende klart, at du ikke vil miste jeres venskab. Og så få
hende til at tro på, at du mener det ved at handle derefter.

> Men jeg kan ikke analysere alle de følelser der er forbundet
> med situationen, det er der ingen der kan, kun sige måske.......?
> Det kan gøre så forbandet ondt, men det går over, hvis man ikke
> hæger om det, der ikke blev til noget.

Det er nemlig sandt!
Man kan enten bestemme sig for hurtigt at komme videre
med sit liv, selvom det føles hårdt og umuligt.
Eller man kan grave sig ned i sine følelser for den, som
ikke vil have en som kæreste. Det vil kun gøre mere og
mere ondt og i værste fald medføre, at man har mistet en
god ven.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

"Thomas Mørch" <nobody@nowhere.at.all> wrote in message
news:3B13C2AF.80D5C4F3@nowhere.at.all...
> Hej godt folk i DSS
>
> Kan en (godt) venskab udvikle sig til mere? Og må det? Hvad er den
> generelle holdning til det her? Problemet er at jeg er løbet ind i den
> hersens pige, som jeg vil betegne som min bedste ven i øjeblikket (jeg
> føler at jeg kan snakke med hende om ALT).
>
> Problemet er så at efterhånden som tiden er gået, er jeg gået hen og
> blevet lidt vild med hende. Eneste problem er bare at HUN ikke vil
> udvikle et venskab til et (kæreste) forhold. Hun er bange for at miste
> en god ven, ved at lade følelserne tage overhånd, fordi hendes veninde
> har oplevet det en enkelt gang, eller to.

Finder du patentløsningen, så send den lige imod mig........

Jeg er i PRÆCIS samme situation som dig:
Kanon dejlig pige, smuk, single og nok min bedste ven.. Kan tale med hende
om alt...
Og "værst" af alt.... Hun ved hvordan jeg føler for hende...

/Henning

---

Thomas Mørch wrote:

> Hej godt folk i DSS
>
> Har smuglæst lidt off and on (har dog lige haft en lille pause på et
> halvt års tid). Men nu har jeg brug for lidt guidance...
>
> Kan en (godt) venskab udvikle sig til mere? Og må det? Hvad er den
> generelle holdning til det her? Problemet er at jeg er løbet ind i den
> hersens pige, som jeg vil betegne som min bedste ven i øjeblikket (jeg
> føler at jeg kan snakke med hende om ALT).
>
> Problemet er så at efterhånden som tiden er gået, er jeg gået hen og
> blevet lidt vild med hende. Eneste problem er bare at HUN ikke vil
> udvikle et venskab til et (kæreste) forhold. Hun er bange for at miste
> en god ven, ved at lade følelserne tage overhånd, fordi hendes veninde
> har oplevet det en enkelt gang, eller to.
>
> Jeg på den anden side, vil helst starte på den måde, altså være venner,
> og så se om der er noget, og bygge videre på et godt venskab. Fordi som
> jeg ser det, så vil jeg godt lære en evt. partner at kende, før jeg
> kaster mig ud i noget, som omfatter mine følelser (for ikke at det
> kikser..)
>
> Jeg føler mig pludselig sat i en bås, og kan ikke komme ud af den bås
> igen. Og det gør pisse ondt, at vide at hun ikke vil noget, fordi hun
> har den ide..
>
> Det mest besynderlige lige i øjeblikket, er at jeg er totalt i kælderen
> over det, kan ikke tænke klart, sidder sommetider bare og stirer tomt
> ind i computeren på arbejdet. Og den eneste som jeg føler at jeg kan
> snakke med om det her, er... HENDE! Det er den eneste ven/veninde jeg
> snakker rigtigt godt med i øjeblikket.. Bare det at sidde ved siden af
> hende i sofaen og snakke, bringer en indre ro i mig, som jeg ikke har
> følt i lang tid.
>
> Måske er det bare fordi jeg er totalt skudt i hovedet, og bare den
> mindste berøring fra hende sender mig i den syvende himmel, og giver små
> stød. Jeg tænker ikke umiddelbart på sex når vi sidder og snakker, bare
> at få lov til at holde hende i mine arme, og nuldre hende blidt (åhhh,
> hvor romantiskt *GGG*)
>
> Nå, men back to the issue, jeg sidder her og falder hen igen. Det var
> det der med venskab, hvad er jeres erfaringer med det? (Jeg har nada
> erfaring lige nu, selvom jeg burde være gammel nok til at have prøvet
> lidt af hvert, 27 år)
>
> Mvh Thomas

Som Henrik Andersen skriver: Kvinder der ude, er en ven ikke det bedste
kæreste materiale man overhovedet kan finde??

Helt enig. Har også prøvet at stå i den situation en del gange, og fuck hvor
det ærger mig at jeg ikke tog chancen da den bød sig. Enten holder venskabet
(og bliver bedre) eller så holder det ikke!, men en ting er sikkert, så er
det prøvet og man går ikke i graven med den følelse af at man forspilte sin
chance. Jeg ville helt klart prøve lykken hvis du synes at det en den
rigtige pige for dig. Der er ingen der siger at du skal overfalde hende med
dilleren ude af bukserne og få det overstået. Start med at "varme" hende op
med lidt hygge middage og biografture og se hvor tingene bære hen ad. Det
kan være at I på et tidspunkt synes at det er helt naturligt at holde
hinanden i hånden og lade det føre jer videre sammen.

Som sagt er der flere gange jeg har fået en godt tilbud fra en pige, hvor
jeg så har været kylling/nervøs/ved siden af mig selv/uvidende og ikke gjort
noget ved det. Når man så evt. har snakket sammen senere (måske flere år
efter) har jeg været ude for at samme pige spurgte mig hvorfor jeg ikke
gjorde noget ved det den gang? What? Suk!

Idag hvor jeg har boet sammen med den samme pige i over 5 år, tænker jeg en
gang imellem hvorfor jeg ikke fik lidt mere erfaring mens jeg var single og
fri som fuglen.

Så du, min ven, grib chancen og prøv lykken, enten går det godt eller også
er du blevet den erfaring rigere. Og der er altså ingen der siger at
venskabet skal gå i stykker fordi man engang var kærester. Alle mine gamle
kærester (det er nu ikke fordi der har været så mange) kan jeg stadig snakke
med som før vi blev kærester, der er jo ingen der siger at man absolut skal
være uvenner fordi man ikke er kærester mere!

God jagt, Tobias

---

Det jeg mener når jeg skriver at det er mystisk at en Kvinde ikke vil være
Kæreste med én når man er hendes ven og omvendt er at :
Hvorfor ikke være Kærester når man er Forelsket???

Jeg mener ikke at man skal være Kærester fordi man er venner, det er bare en
kæmpe fordel at man i forvejen er venner... HVIS man altså er blevet
Forelsket....

Har jeg trykket mig klart nok ud??

Mvh Henrik Andersen





"Thomas Mørch" <nobody@nowhere.at.all> wrote in message
news:3B13C2AF.80D5C4F3@nowhere.at.all...
> Hej godt folk i DSS
>
> Har smuglæst lidt off and on (har dog lige haft en lille pause på et
> halvt års tid). Men nu har jeg brug for lidt guidance...
>
> Kan en (godt) venskab udvikle sig til mere? Og må det? Hvad er den
> generelle holdning til det her? Problemet er at jeg er løbet ind i den
> hersens pige, som jeg vil betegne som min bedste ven i øjeblikket (jeg
> føler at jeg kan snakke med hende om ALT).
>
> Problemet er så at efterhånden som tiden er gået, er jeg gået hen og
> blevet lidt vild med hende. Eneste problem er bare at HUN ikke vil
> udvikle et venskab til et (kæreste) forhold. Hun er bange for at miste
> en god ven, ved at lade følelserne tage overhånd, fordi hendes veninde
> har oplevet det en enkelt gang, eller to.
>
> Jeg på den anden side, vil helst starte på den måde, altså være venner,
> og så se om der er noget, og bygge videre på et godt venskab. Fordi som
> jeg ser det, så vil jeg godt lære en evt. partner at kende, før jeg
> kaster mig ud i noget, som omfatter mine følelser (for ikke at det
> kikser..)
>
> Jeg føler mig pludselig sat i en bås, og kan ikke komme ud af den bås
> igen. Og det gør pisse ondt, at vide at hun ikke vil noget, fordi hun
> har den ide..
>
> Det mest besynderlige lige i øjeblikket, er at jeg er totalt i kælderen
> over det, kan ikke tænke klart, sidder sommetider bare og stirer tomt
> ind i computeren på arbejdet. Og den eneste som jeg føler at jeg kan
> snakke med om det her, er... HENDE! Det er den eneste ven/veninde jeg
> snakker rigtigt godt med i øjeblikket.. Bare det at sidde ved siden af
> hende i sofaen og snakke, bringer en indre ro i mig, som jeg ikke har
> følt i lang tid.
>
> Måske er det bare fordi jeg er totalt skudt i hovedet, og bare den
> mindste berøring fra hende sender mig i den syvende himmel, og giver små
> stød. Jeg tænker ikke umiddelbart på sex når vi sidder og snakker, bare
> at få lov til at holde hende i mine arme, og nuldre hende blidt (åhhh,
> hvor romantiskt *GGG*)
>
> Nå, men back to the issue, jeg sidder her og falder hen igen. Det var
> det der med venskab, hvad er jeres erfaringer med det? (Jeg har nada
> erfaring lige nu, selvom jeg burde være gammel nok til at have prøvet
> lidt af hvert, 27 år)
>
> Mvh Thomas
>
>

---

"Thomas Mørch" <nobody@nowhere.at.all> skrev i en meddelelse
news:3B13C2AF.80D5C4F3@nowhere.at.all...
HI Thomas

> Kan en (godt) venskab udvikle sig til mere?

teoretisk set er der well inetet til hindre for det - at det så i praksis
kun sjældnet fungere er noget andet , sagen er som jeg se rog har oplevet
den at der er en verden til forskeld på at være venner også kærster i
naturen af et godt venskab ligger der at man er et frit menneske i naturens
af at man er kærster / partner , jamne så skal man lige pludseligt så meget
eller mere mildst formuleret man har pludseligt et helt andet sæt af ansvar
forventninger - det er meget feder at have en kærste ind en go ven , men det
kræver også en meget større indsats og det er langt mere følses mæsigt
farligt .


> Og må det? Hvad er den
> generelle holdning til det her? Problemet er at jeg er løbet ind i den
> hersens pige, som jeg vil betegne som min bedste ven i øjeblikket (jeg
> føler at jeg kan snakke med hende om ALT).

Kan du nu også det prøv en gang at lukke øjenne og se for dig at hun for med
189 km i timen i fissen af en ANDEN MAND prøv en gang at snakke fornuftigt
om ALT det ...nej well ?


>
> Problemet er så at efterhånden som tiden er gået, er jeg gået hen og
> blevet lidt vild med hende. Eneste problem er bare at HUN ikke vil
> udvikle et venskab til et (kæreste) forhold. Hun er bange for at miste
> en god ven, ved at lade følelserne tage overhånd, fordi hendes veninde
> har oplevet det en enkelt gang, eller to.


Hmm den er led men hvad hun egentligt siger er nej - men forklaringen med
veninden er en af kvinders ufateligelig høflige måder at være menneske på
.... hun vil ganske enkelt ikke såre dig... det er pænt af hende - men det er
lidt som at pisse i bukserne for at holde varmen.


> Jeg på den anden side, vil helst starte på den måde, altså være venner,
> og så se om der er noget, og bygge videre på et godt venskab. Fordi som
> jeg ser det, så vil jeg godt lære en evt. partner at kende, før jeg
> kaster mig ud i noget, som omfatter mine følelser (for ikke at det
> kikser..)


det lyder igen optimalt fornuftigt - ,men jeg tror bare ikke at det fungere
sådan i praksis tingene sker sgu bare - jo mindr eman tænker over det og gør
ved det ( hvis det eller s er lykkedes før ) jo bedre går det.

> Jeg føler mig pludselig sat i en bås, og kan ikke komme ud af den bås
> igen. Og det gør pisse ondt, at vide at hun ikke vil noget, fordi hun
> har den ide..


ja dte er er af helved til .... men det går over læg lidt afstand sig evt
til hende at du bliver nød til at lægge lidt afstand - da du har *inficeret*
venskabet med disse varme følser og du bliver nød til at lægge lidt aftsand
til det - for at få et fornuftigt forhold til det igen .


> Det mest besynderlige lige i øjeblikket, er at jeg er totalt i kælderen
> over det, kan ikke tænke klart, sidder sommetider bare og stirer tomt
> ind i computeren på arbejdet.

heldige skid jeg plejer at side og snitte i mig selv med en kniv imens jeg
æder hånd fulde af valium :)


>Og den eneste som jeg føler at jeg kan
> snakke med om det her, er... HENDE!

ja det er forelskelse - der er ingen fornuft i det.


>Bare det at sidde ved siden af
> hende i sofaen og snakke, bringer en indre ro i mig, som jeg ikke har
> følt i lang tid.

Hmm dte lyder hyggeligt - men sig dte arldrig til en kvinde det er en fix
iden vi mænd har fåed af at kigge over skulderen på en der læser læge
romaner at dte kan kvinder godt li - sagen er at de i reglen ikke kan
fordrage det om det kun sjældent eller arldrig bliver indrømt - hvor
oprigteligt kødeligt begær med respekt der er ...megte bedre.
det kræver selvføligt at man er ekstroverte fra naturenes hånd .

>
> Måske er det bare fordi jeg er totalt skudt i hovedet, og bare den
> mindste berøring fra hende sender mig i den syvende himmel, og giver små
> stød. Jeg tænker ikke umiddelbart på sex når vi sidder og snakker, bare
> at få lov til at holde hende i mine arme, og nuldre hende blidt (åhhh,
> hvor romantiskt *GGG*)

det er skide romantisk - egendomeligt er jeg langt mere blu færdig over for
den slags ind *voldtægt* pisk & urin sex - der er sådan noget privat over
det - noget som 2 menesker gør der kender hianden godt elsket hianden
længe - men ved gud ikke taler om så går magien af det.

> Nå, men back to the issue, jeg sidder her og falder hen igen. Det var
> det der med venskab, hvad er jeres erfaringer med det? (Jeg har nada
> erfaring lige nu, selvom jeg burde være gammel nok til at have prøvet
> lidt af hvert, 27 år)


27 år er en svær alder - alle de store rock klasikker : jim morrison ian
cutis Brian jones Janis joplin Phil lynart keith moon + den gamle forsanger
fra acdc well alle og flere døde eller begik selvmord da de var 27 år - så
bare få det overtsået og vendt på du bliver 30 så bliver alting bedre ;)
MvH
Bo

---

"Thomas Mørch" <nobody@nowhere.at.all> skrev i en meddelelse
news:3B13C2AF.80D5C4F3@nowhere.at.all...

Hej Thomas

> Kan en (godt) venskab udvikle sig til mere? Og må det? Hvad er
den
> generelle holdning til det her?

Ja og ja til de første spørgsmål. Med hensyn til det sidste, så
er min holdning, at hvis begge parter er interesseret i mere end
venskab så skulle det da være dumt ikke at gøre et forsøg.

> Problemet er så at efterhånden som tiden er gået, er jeg gået
hen og
> blevet lidt vild med hende. Eneste problem er bare at HUN ikke
vil
> udvikle et venskab til et (kæreste) forhold. Hun er bange for
at miste
> en god ven, ved at lade følelserne tage overhånd, fordi hendes
veninde
> har oplevet det en enkelt gang, eller to.

Som også Bo er inde på, så vil jeg mene, at det ikke handler om
at hun er bagen for at miste en god ven, men derimod om at hun
ganske enkelt ikke er forelsket i dig og ikke er bange for at
såre dig.

Det som kendetegner en rigtig dyb forelskelse er jo netop, at man
er klar til at satse stort set alt for at bare at være sammen med
denne her vidunderlige person som man har mødt. Alle mulige
andre ting, som før var så vigtige kan meget vel (i hvert fald i
starten) virke uendelig ligegyldige.

At i to er venner betyder jo at hun holder af dig. Derfor er der
vel på sin vis måske også en vis sandhed i det hun siger med ikke
at ville miste en god ven. Var i nu ikke venner og havde hun
mødt dig til en eller anden fest, så kan det da godt være, at hun
ville have kysset, flirtet og måske kælet lidt med dig uden at
have de store følelser for dig. Og det kunne måske have startet
nogle følelser. Men det er jo ret tit at den slags ikke bliver
til mere end bare en aften eller en meget kort fling. Når nu i
er venner og hun (sikkert ikke) har de store forelskelses
følelser for dig, så er hun imidlertid ikke villig til at "satse"
med dig. Du er hendes ven, den Thomas som hun kender og holder
af.......var du blot en gut hun havde mødt til en fest ville du
"kun" være en eller anden mand som det derfor ville være langt
lettere at "satse" lidt med. Hun ville ikke stå til at miste
noget og hun ville garanteret ikke opfatte flirteri og den slags
med dig som et udtryk for store følelser fra din side, som hun
kunne komme til at træde på. Men nu da i er venner, så vil hun
sikkert opfatte dine varme følelser som mere end blot
"hygge-interesse" som den man måske har til en fest for en
fremmed. Så hvis hun holder af dig og ikke selv er helt væk i
dig, så vil hun ikke gå ind i noget. Både fordi hun risikerer
selv at miste og fordi hun risikerer at såre dig rigtig meget.

Summa sumarum, var hun rigtig forelsket i dig, så ville også hun
være villig til at prøve.

> Jeg på den anden side, vil helst starte på den måde, altså
være venner,
> og så se om der er noget, og bygge videre på et godt venskab.
Fordi som
> jeg ser det, så vil jeg godt lære en evt. partner at kende, før
jeg
> kaster mig ud i noget, som omfatter mine følelser (for ikke at
det
> kikser..)

Det er jo også en god logisk måde at gøre det på. Men følelser
har bare så lidt med logik at gøre. Hvis nu situationen var
omvendt og i var venner og hun fortalte dig at hun altså havde
forelsket sig i dig og du ikke gengældte den forelskelse, ville
du så selv være villig til at prøve det af? Velvidende at du
meget vel kunne risikere at have et 2-ugers forhold til hende og
så kunne konstatere at du altså ikke blev forelsket og måtte såre
hende? Nej vel?

Når jeg forelsker mig så gør jeg det uanset om det er en ven
eller ej. Det er bare noget som sker. Og jeg indleder ikke et
forhold til nogen som helst som et resultat af en fælles rationel
beslutning om, at det må vi jo nok gøre. Det er ligesom noget
der bare sker (hvor plat det så end måtte lyde).

> Jeg føler mig pludselig sat i en bås, og kan ikke komme ud af
den bås
> igen. Og det gør pisse ondt, at vide at hun ikke vil noget,
fordi hun
> har den ide..

Ja jeg tror altså ikke på, at det er fordi hun har en idé. Jeg
tror ganske enkelt, at hun opfatter dig som en ven og ikke mere.
Hun er ikke forelsket i dig og sikkert heller ikke sexuelt
tiltrukket af dig. Var hun det så ville hun højest sandsynligt
ikke komme med den forklaring hun kommer med.

> Nå, men back to the issue, jeg sidder her og falder hen igen.
Det var
> det der med venskab, hvad er jeres erfaringer med det? (Jeg har
nada
> erfaring lige nu, selvom jeg burde være gammel nok til at have
prøvet
> lidt af hvert, 27 år)

Jeg har selv været på begge sider af din historie.
En af mine venner faldt for mig og ville gerne mere end venskab.
Åhh hvor var det svært. Jeg var simpelthen bund ulykkelig, fordi
jeg følte sådan med ham. Det er så sjældent man render ind i en
rigtig dejlig person som man reelt har lyst til at starte et
forhold til og når det så endelig sker, så er det bare
frygteligt, hvis ens følelser ikke er gengældt. Jo jeg kunne
sagtens relatere. Og det gjorde det død svært at være en god
ven. Havde han fortalt mig at det var en anden pige han var vild
med og hun ikke ville have ham, så havde jeg jo givet ham et
laaaangt knus og så havde vi nok siddet under et tæppe og puttet
på sofaen og sludret hele aftenen. Men det kunne jeg ikke nu,
for jeg var bange for, at han ville mistolke min trøst og mine
berøringer som noget andet. Jeg følte mig enormt hæmmet og meget
splittet. I lang tid bagefter når vi var sammen og han spurgte
mig om jeg ville blive og sove (som vi jo altid gjorde med os
begge i samme seng men kun som venner) havde jeg det elendigt.
Hvis jeg hoppede ind i sengen ved siden af ham ville han måske
misforstå fordi han jo netop så gerne ville mere end venner.
Hvis jeg lod være så lagde jeg afstand ind i vores venskab, fordi
jeg ikke længere opførte mig overfor ham som jeg plejede.
Reslutatet blev at jeg trak mig lidt væk fra ham. I en periode
var vi mest sammen når der også var andre omkring os. Når det
endelig kun var mig og ham forsøgte jeg at være så meget mig som
jeg før havde været. Jeg fortalte ham om gutter jeg havde mødt,
spurgte til piger som han havde mødt osv som jeg altid havde
gjort. Men nu gjorde jeg det bare også for at understrege, at
jeg altså ikke var interesseret i ham på den måde. Jeg vidste jo
heller ikke hvad jeg skulle lægge i de ting han gjorde mere. Vi
havde så tit gået hånd i hånd eller haft brydekamp osv. Men når
det skete nu så blev jeg ubehageligt tilpas fordi jeg ikke vidste
om jeg skulle lægge mere i det, og om han ville opfatte det jeg
gjorde forkert.

Vi er stadig venner idag. Men det var først, da jeg havde et
forhold til en af hans venner og han selv fandt en kæreste at alt
blev som før. Så kunne jeg endelig slappe af sammen med ham
igen. Vi har snakket om det siden og er begge enige om at det
var død svært, men at vi faktisk fik taget godt hensyn til
hinanden uden at pakke ind i vat.

1 gang har det været mig som var forelsket i en rigtig ven. Jeg
sagde det til ham og han var ikke interesseret. Jeg tog selv
lidt afstand. Ville ikke have at han følte det som om jeg
klæbede og lagde pres på. Vi kom langt hurtigere over det. Men
jeg tror også det er fordi vores forhold aldrig har været fysisk.
Vi er rigtig gode venner, men har aldrig sovet i samme seng,
holdt i hånd osv i den dur. Så det var meget lettere at undgå
situationer som kunne misforståes, situationer hvor jeg så ville
være den som tænkte på om han nu var i tvivl om, hvor meget jeg
lagde i det vi gjorde. Vi er også stadig venner idag og ses
ofte. Faktisk vil jeg vove den påstand at vi er blevet tættere
venner, men om det lige skyldes, at jeg engang var forelsket i
ham, det ved jeg ikke.

Så jo man kan da sagtens starte et forhold ud fra et venskab.
Men der skal to til at synes, at det er en god idé. Og det lyder
det ikke som om der er i dit tilfælde. Hvis du så ønsker at
bevare venskabet, så er det nok en god idé at forholde dig til
det, så det ikke kommer til at ligge imellem jer.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

Puk wrote: (en masse fornuftigt)
>
Tak Puk, ja, jeg kan godt se logiken i det, og har besluttet mig for at
nå, ja, det var jo så det.. Jeg må videre her i livet, og vil ikke miste
en god ven (havde jeg besluttet inden jeg læste Puks indlæg)..

Tror bare at skaden er sket, at hun ser lidt underligt på mig, for jeg
har den underlige egenskab at skrive mine tanker ned, når jeg er lidt
nede, og dem har jeg sendt til hende, for li'som at få afløb, i stedet
for at brænde inde med dem (som sagt føler jeg ikke jeg kan snakke med
andre end hende om det)... Hun siger godtnok at jeg ikke har skræmt
hende (at der skal mere til). Det kan også være at jeg har udviklet et
paranoia, fordi at jeg er bange for at miste hende...

Anyway, tak til alle (og især Puk, for dit indlæg, det var godt)...

Hilsen
Thomas

---

Hej Thomas,

> Tror bare at skaden er sket, at hun ser lidt underligt på mig,

Velkommen i klubben for dem der falder for venner. Jeg har ikke svaret
på indlægene, men fulgt lidt med i da jeg lige som dig lige pt. sidder
i den samme situation... og gosh det er sgu noget værre rod at falde
for ens venner, når de ikke kan gendgælde det... arggg... Men der skal
to til at danse tango - og som du har jeg også smidt hende ud af del
af hjernen der husker hende som det yppereste.

men det væreste er dog, at vi er naboer... vi bor på det samme
kollegie.. og har væresle lige ved siden af hinanden... så der går nok
noget tid inden jeg helt har fået wipet hende fra min
"kærligheds/forelskelses"-hukommelse...

og det der med at skrive tanker og følelser ned er såment en fin
ting... men ikke nødvendigvis der skal eller bør sendes videre.... gud
hvor handler vi mennesker dog ens når det kommer til kærlighed af
denne slags....

I mandags fik jeg en mail fra hende... og jeg sad bare og stenede..
hun var ikke hjemme, så jeg kunne ikke lige konfrontere hende
indholdet af mailen... arrgg.. det er så frustrende.. jeg havde de her
ekstremt ambivalente følelser.. på den ene side lidt trist til mode,
men så også fortrøstningfuld og glad (over udfaldet)... så hvad er
bedre end at lade sige inspirere af den her tilstand og ta' ud kl. 2
om natten for at ta' billeder der afspejler ens sindstilstand...
ambivalent... så jeg tøffede rundt på nørrebronx et sted mellem 2-4.30
og knipsede billeder.... og det lykkedes da at finde et motiv... hold
da kæft hvor ptimitiv er man så??

hmmm..... I aften er det første gang vi kommer til at se hinanden
efter at jeg konfronterede hende med hvordan jeg havde det med
hende....gået 5 dage uden at ha' set hende... så det skal nok blive
interessant og sikkret lidt anspændt...

samir
mvh
Samir Munir
samir.munir[remove_this]@doctor.com

---

"Thomas" <nobody@nowhere.at.all> skrev i en meddelelse
news:3B156EFC.8CC91F27@nowhere.at.all...

Hej Thomas

> Tak Puk, ja, jeg kan godt se logiken i det, og har besluttet
mig for at
> nå, ja, det var jo så det.. Jeg må videre her i livet, og vil
ikke miste
> en god ven (havde jeg besluttet inden jeg læste Puks indlæg)..

Det var såmænd så lidt og selvfølgelig er den en beslutning du
skal tage baseret helt og holdent på dine egne følelser. Men det
kan jo nogen gange godt være rart at høre hvad andre har oplevet
*S*.

> Tror bare at skaden er sket, at hun ser lidt underligt på mig,
for jeg
> har den underlige egenskab at skrive mine tanker ned, når jeg
er lidt
> nede, og dem har jeg sendt til hende, for li'som at få afløb, i
stedet
> for at brænde inde med dem (som sagt føler jeg ikke jeg kan
snakke med
> andre end hende om det)... Hun siger godtnok at jeg ikke har
skræmt
> hende (at der skal mere til). Det kan også være at jeg har
udviklet et
> paranoia, fordi at jeg er bange for at miste hende...

Hvis hun siger, at du ikke har skræmt hende væk og i er så gode
venner som du siger i er, så siger hun sikkert sandheden. Men
derfor kan det jo godt være, at hun føler sig lidt underligt
tilpas og måske er lidt i tvivl om, hvordan hun skal håndtere
dine store følelser, så hun både er tro mod sine egne grænser og
føler sig afslappet i dit selskab og samtidig ikke sårer dig
unødigt. Men det går garanteret over, når i begge har vænnet jer
lidt mere til situationen. Og især hvis du ikke bliver ved med
at fortælle hende hvor forelsket du er i hende. Det kan føles
meget ubehageligt at afvise et menneske som man holder meget af,
og nogle vil så måske i stedet vælge at sørge for at de slet ikke
kommer i en situation hvor det kan blive nødvendigt. Det kunne
jo så betyde, at hun helt undlod at være alene og snakke med dig
osv, og det bliver ingen af jer jo lykkeligere af (selvom det
måske kan være fint nok med et lille åndehul *S*).
Giv hende lidt tid til lige at vænne sig til tanken og lad være
med at snakke om det, hver eneste gang i ses, så hun ikke kommer
til at forbinde det at se dig med at skulle afvise dig. Så tror
jeg nu nok i kan komme igennem det. Tænk efter om der virkelig
ikke findes nogle andre du kan snakke med om det, hvis du har
brug for at sidde og fortælle om hvor skøn og dejlig hun er for
at få lidt afløb *S*.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

Puk wrote:
>
> "Thomas" <nobody@nowhere.at.all> skrev i en meddelelse
> news:3B156EFC.8CC91F27@nowhere.at.all...
>
> Hej Thomas

Davs Puk ;)
>
> Giv hende lidt tid til lige at vænne sig til tanken og lad være
> med at snakke om det, hver eneste gang i ses, så hun ikke kommer
> til at forbinde det at se dig med at skulle afvise dig. Så tror
> jeg nu nok i kan komme igennem det. Tænk efter om der virkelig
> ikke findes nogle andre du kan snakke med om det, hvis du har
> brug for at sidde og fortælle om hvor skøn og dejlig hun er for
> at få lidt afløb *S*.

Hmm.. det er netop det eneste jeg ikke rigtigt har snakket om, altså
hvor dejlig hun er, når jeg har snakket/skrevet til hende. Kun da jeg
li'som fortalte hvordan tingene stod til.. Men jeg kagede helt ud over
det, og gik i kælderen, kunne ikke forstå hvad der dog var i vejen med
MIG, siden at det ikke gik (ligesom de sidste mange piger jeg har
kendt). Jeg vidste egentligt godt at hun nok var lun på en anden (havde
hun faktisk fortalt mig inden jeg åbenbarede min følelse for hende)

Jeg spurgte hende om der var noget galt med min udstråling osv. der
sagde "ven" istedet for "potentiel kæreste" Og så kom hun bare med den
der at "Jeg vil ikke starte noget fordi vi er venner". Jammen, det kunne
jeg jo ikke rigtigt bruge til noget. Hvis der nu var noget i vejen med
min udstråling, så kunne det jo være at jeg skulle shapes lidt op Og
så var det den gik i sort for mig... Men det var det eneste jeg kunne få
ud af hende..

Nå, men i aften skal der drikkes igennem med kammeraterne, og en tur i
jomfru ane gade.. Så piger, hvis i er der inde i aften, så pas på, har
en masse jeg skal have afreageret *SF* (sker nok bare ikke med den
indstilling *GG*)

Hilsen thomas

---

"Thomas" <nobody@nowhere.at.all> skrev i en meddelelse
news:3B17B18A.F2792633@nowhere.at.all...

Hej Thomas

> Hmm.. det er netop det eneste jeg ikke rigtigt har snakket om,
altså
> hvor dejlig hun er, når jeg har snakket/skrevet til hende. Kun
da jeg
> li'som fortalte hvordan tingene stod til.

Det er jo fint nok. Det kan være meget svært hele tiden at
skulle afvise, så jeg tror det er en god idé, at det ikke er en
situation du kommer til at bringe hende i alt for tit *S*.
Men hvis du synes tingene ligesom er anderledes mellem jer nu, så
kan du eventuelt tage en enkelt snak med hende. Fortæl hende, at
du gerne så, at hun ikke opførte sig anderledes end før mellem
jer. At du har forstået hendes nej og ikke vil lægge mere end
jeres venskab i knus og kram, lange aftner med hygge snak osv.
Du kan på den måde vælge at tage hele "byrden" selv med alt det
som kan blive akavet. Så hun netop ikke undlader at give dig et
kram, fordi hun er bange for hvad du vil lægge i det osv. På den
måde kan du måske være heldig nok til at det ikke kommer til at
påvirke hende ret meget og dermed heller ikke hendes venskab med
dig. Du vil nok af og til blive fristet til at lægge mere i
tingene, men det kan du jo så tage på dig selv og håndtere alene.
Så bliver det (med lidt held) kun dig som af og til vil føle det
lidt akavet, men det kan du også bedre styre end du kan styre
hendes følelser *S*.

> Jeg spurgte hende om der var noget galt med min udstråling
osv. der
> sagde "ven" istedet for "potentiel kæreste" Og så kom hun bare
med den
> der at "Jeg vil ikke starte noget fordi vi er venner". Jammen,
det kunne
> jeg jo ikke rigtigt bruge til noget. Hvis der nu var noget i
vejen med
> min udstråling, så kunne det jo være at jeg skulle shapes lidt
op Og
> så var det den gik i sort for mig... Men det var det eneste jeg
kunne få
> ud af hende..

Jeg tror personligt at det er lige så svært at gøre konkret rede
for hvorfor man ikke føler sig tiltrukket af en person som det er
at gøre rede for, hvorfor man gør. At spørge hende hvorfor hun
ikke lige falder for dig (hvad der er "galt" med dig) er faktisk
det samme som at spørge hvorfor hun falder for Per, Ole eller
Bent. Det er jo typisk den berømte kemi som får folk til at
falde. Det er ikke den afgrænsede person, men det som sker
mellem to personer, når de mødes. I bund og grund mener jeg, at
forelskelse er en egoistisk følelse. Det som gør os forelskede
tror jeg, er den følelse som den anden vækker i os. Den måde vi
har det med os selv i den andens nærvær. Den glæde vi føler
sammen med den anden person er det som får os til at forelske os
i ham/hende. Det er altså (efter min overbevisning) et spørgsmål
om at vi gerne vil være sammen med den anden person, fordi de
vækker en følelse og opfattelse af os selv som vi godt kan lide
at have. Derfor kan der heller ikke blive tale om, at der er
noget galt med dig (eller nogen anden for den sags skyld). Din
udstråling som ikke virker på din veninde kunne jo meget vel
virke på alle mulige andre piger. Piger som du måske end ikke
selv ænser, fordi deres udstråling ikke virker på dig.

Det er garanteret ikke uvilje som får din veninde til ikke at
fortælle dig, hvad der er "galt" med dig. Mit gæt er, at hun
ikke engang selv ved det. Prøv bare selv at skrive ned, hvad som
gør at din veninde er helt rigtig for dig. Det bliver måske
noget med at hun er sød, dejlig, varm osv osv. Men det dækker
det ligesom ikke vel? Der er noget andet og mere. Den helt
særlige kombination af hende, som gør at hun er rigtig. Og den
kan du med garanti ikke sætte på formel. For du har garanteret
mødt andre søde, dejlige og varme piger, som du kun havde
vennefølelser for.

> Nå, men i aften skal der drikkes igennem med kammeraterne, og
en tur i
> jomfru ane gade.. Så piger, hvis i er der inde i aften, så pas
på, har
> en masse jeg skal have afreageret *SF* (sker nok bare ikke med
den
> indstilling *GG*)

Njar det gør det måske ikke. Og selv hvis det gjorde, ville en
fed aften i byen med noget kæleri eller sex med en lækker pige,
så kunne erstatte det som du egentlig gerne ville have? Nej vel?
Det kan godt være at du får en fed tur i byen og en herlig aften,
men det du gerne ville var jo at elske......og det sker knap så
ofte på en tur i byen.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

Puk wrote:
>
> Njar det gør det måske ikke. Og selv hvis det gjorde, ville en
> fed aften i byen med noget kæleri eller sex med en lækker pige,
> så kunne erstatte det som du egentlig gerne ville have? Nej vel?
> Det kan godt være at du får en fed tur i byen og en herlig aften,
> men det du gerne ville var jo at elske......og det sker knap så
> ofte på en tur i byen.

Nej, men man får tilfredsstillet et behov for fysisk kontakt, og lige i
øjeblikket er det det jeg har allermest lyst til (kæleri osv). samtidig
vil det også give et vældigt hop i selvtilliden, at det lykkedes for mig
at få en på "krogen", at vide at jow, du kan sku godt gøre det Thomas!
Når ens selvtillid er totalt i kælderen, fordi man har fået afslag nr.
1000...

Men til orientering, så blev der ikke noget ud af den aften, ikke
engang et lille knus fra en pige *SUK* var nok også en anelse for pløret
*GG*

/ Thomas

---

"Thomas" <nobody@nowhere.at.all> skrev i en meddelelse
news:3B1A42C3.6D471EFA@nowhere.at.all...

Hej Thomas

> Nej, men man får tilfredsstillet et behov for fysisk kontakt,
og lige i
> øjeblikket er det det jeg har allermest lyst til (kæleri osv).
samtidig
> vil det også give et vældigt hop i selvtilliden, at det
lykkedes for mig
> at få en på "krogen", at vide at jow, du kan sku godt gøre det
Thomas!
> Når ens selvtillid er totalt i kælderen, fordi man har fået
afslag nr.
> 1000...

Ja med fare for at lyde ualmindeligt hellig, så ville jeg jo nok
mene, at selvtillid kommer af selvaccept. Accept af at man er en
god og dejlig person også selvom man måske ikke scorer i lige så
rige mål som mange andre om ikke andet så praler med at gøre *S*.
Men ok vi har jo alle hver vores måde at stive os selv lidt af
på, når vi trænger til det. Fred være med det. Jeg har bare
oplevet, at hvis jeg kan stive mig selv af helt uafhængigt af
andre mennesker og deres accept eller opførsel overfor mig, så
får jeg faktisk en dybere og større glæde ud af det.

> Men til orientering, så blev der ikke noget ud af den aften,
ikke
> engang et lille knus fra en pige *SUK* var nok også en anelse
for pløret
> *GG*

LOL, det hjælper nok heller ikke at være helt smadret af druk.
Førstehånds indtrykket kan jo betyde en frygtelig masse for hvad
andre mennsker tror man er for en. Og det er nok et lidt
uheldigt indtryk som er fuldstændig gennemblødt af sprut *G*.
Bedre held næste gang *S*.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

Hej Thomas :0)

"Thomas" <nobody@nowhere.at.all> skrev i en meddelelse
news:3B1A42C3.6D471EFA@nowhere.at.all...

> Nej, men man får tilfredsstillet et behov for fysisk kontakt, og lige i
> øjeblikket er det det jeg har allermest lyst til (kæleri osv). samtidig
> vil det også give et vældigt hop i selvtilliden, at det lykkedes for mig
> at få en på "krogen", at vide at jow, du kan sku godt gøre det Thomas!
> Når ens selvtillid er totalt i kælderen, fordi man har fået afslag nr.
> 1000...

Lille pip herfra *S*
Lad ikke andre være afgørende for din selvtillid, det er at give andre for
megen magt over dit velbefindende IMO. Hvilket selvfølgelig er enormt nemt
at skrive, men næsten umuligt at efterleve til fulde

> Men til orientering, så blev der ikke noget ud af den aften, ikke
> engang et lille knus fra en pige *SUK* var nok også en anelse for pløret
> *GG*

Avdr - altså mænd/fyre/drenge skal altså lære "hjemmefra", at de ikke er
verdens ottende vidunder, når de dingler rundt i en salig brandert.

Næh - det er dem, der stadig kan gebærde sig efter kl. 3.00 der scorer *GG*

Hmmm... arj, spøg til side.
Det er ikke så fedt, hvis man har siddet og lagt mærke til en dejlig fyr, og
så drikker han sig hammer-vissen, så der ingen muligheder for kontakt er
tilbage som aften skrider frem (sur røv - som min søster ville have sagt
)

Tusinde hilsner
Søs

---

Tue, 29 May 2001 17:39:28 +0200 skrev Thomas Mørch
<nobody@nowhere.at.all>

Hej Thomas,

>Kan en (godt) venskab udvikle sig til mere? Og må det? Hvad er den
>generelle holdning til det her? Problemet er at jeg er løbet ind i den
>hersens pige, som jeg vil betegne som min bedste ven i øjeblikket (jeg
>føler at jeg kan snakke med hende om ALT).

Jeg kender det i hvertfald, for det er næsten det jeg har prøvet.

Min kæreste nu, som jeg elsker overalt på jorden, blev jeg venner med
for snart 8½ år siden og for 8 år siden flyttede vi sammen - og det
kunne simpelthen ikke være mere perfekt!

Fra et godt venskab udviklede det sig, og pludselig var vi begge 100%
fanget af situationen, og det var for sent at slippe fri igen Vi
er begge meget lykkelige, hvilket de fleste hér burde være trætte af at
høre på efterhånden :)

Eneste forskel er at vi er fyre, altså bøsser, hvilket selvfølgelig gør
en forskel i hvad det er for en form for venskab det hele startede med,
men det meste burde vel være det samme?


René
www.rene.hjorth.com

---

"René Hjorth" wrote:
> Tue, 29 May 2001 17:39:28 +0200 skrev Thomas Mørch
> <nobody@nowhere.at.all>

Hej René

> Fra et godt venskab udviklede det sig, og pludselig var vi begge 100%
> fanget af situationen, og det var for sent at slippe fri igen Vi
> er begge meget lykkelige, hvilket de fleste hér burde være trætte af at
> høre på efterhånden :)

Rent personligt vil jeg lige sige at jeg ikke er træt af at høre om det
endnu... - Jeg synes det er opløftende at der er en solstrålehistorie
ind imellem alle problemerne (som jo selvfølgelig kan provokere noget
mere debat frem).

Med venlig hilsen
Bente
--
ICQ:21826582
May the forces of evil
become confused on the way to your home

---

Hej René :0)

"René Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:ftfqhto4q3p8oto5r5nr7acvp1b57kusi4@4ax.com...

> Vi
> er begge meget lykkelige, hvilket de fleste hér burde være trætte af at
> høre på efterhånden :)

Absolut og aldeles slet ikke.
Gode ting kan man ikke få for meget af

> Eneste forskel er at vi er fyre, altså bøsser, hvilket selvfølgelig gør
> en forskel i hvad det er for en form for venskab det hele startede med,
> men det meste burde vel være det samme?

Enig.

Tusinde hilsner
Søs

---

"Thomas Mørch" <nobody@nowhere.at.all> skrev i en meddelelse news:3B13C2AF.80D5C4F3@nowhere.at.all...

Davs Thomas og velkommen ud af skabet

Venskab med det modsatte køn med og uden sex men uden at have et fast
forhold.. joo det kan godt lade sig gøre.. i meget få tilfælde.. om
det så skyldes omgivelsernes eller ens egne fordomme at det oftest
går galt ved jeg ikke.

Jeg ved med mig selv at er der sex involveret med den samme flere
gange gennem længere tid og det er kanon dejligt kommer følelserne
for den enes/begges tilfælde næsten altid frem og 'ødelægger' det.

Jeg har en utroligt god ven som er af hunkøn og som jeg deler
lejlighed med. Vi har læjlighedsvis haft sex, og det er da gået ok,
men det handler om at jeg ikke er en skid jaloux på hende og hun ikke
på mig, når vi har andre med hjemme.

Vi er IKKE kærester, vi bor bare sammen fordi det er belejligt og
billigt og fordi vi er kanon gode venner.

Jeg har dog oplevet en del venskaber med det modsatte køn som mundede
ud i sex og følelser og så gik de venskaber i stykker. Det er vist
normen ser det ud til.

Jeg oplever ofte at sex og følelser følges ad hvis det dyrkes med
samme person flere gange og gennem lang tid.

Hilsen
Tomas O.

---

Tomas O. <tfo@gmx.net> skrev i en news:9fnpk1$oc$1@sunsite.dk...

Hey there - så må jeg jo hellere kravle ud af skabet på opfordring,
altså
Og til et par af Jer - tak for sidst )


> Venskab med det modsatte køn med og uden sex men uden at have et fast
> forhold.. joo det kan godt lade sig gøre.. i meget få tilfælde.. om
> det så skyldes omgivelsernes eller ens egne fordomme at det oftest
> går galt ved jeg ikke.

En af mine gode veninder, mener at man som regel ikke kan være ven med
en af det modsatte køn, uden på et eller andet tidspunkt at være sammen,
da nysgerrigheden skal være stillet før et venskab kan opstå. Jeg ved
ikke om jeg vil give hende ret. I nogle tilfælde måske. Jeg har da
oplevet at spændingen skulle være udløst for at kunne give sig hen i et
venskab.


> Jeg ved med mig selv at er der sex involveret med den samme flere
> gange gennem længere tid og det er kanon dejligt kommer følelserne
> for den enes/begges tilfælde næsten altid frem og 'ødelægger' det.

Det sker hvis den ene føler mere end den anden, som det så ofte
forholder sig.


> Jeg har en utroligt god ven som er af hunkøn og som jeg deler
> lejlighed med. Vi har læjlighedsvis haft sex, og det er da gået ok,
> men det handler om at jeg ikke er en skid jaloux på hende og hun ikke
> på mig, når vi har andre med hjemme.

Og så handler det meget om respekt.


> Vi er IKKE kærester, vi bor bare sammen fordi det er belejligt og
> billigt og fordi vi er kanon gode venner.

Og fordi det er fedt )

SNIP

> Jeg oplever ofte at sex og følelser følges ad hvis det dyrkes med
> samme person flere gange og gennem lang tid.

Du mener at man bare skal have sex tilstrækkelig mange gange med den
samme, så skal følelserne nok komme ) Hvis jeg ikke føler noget for
en person og mister respekten, så tænder jeg da helt af seksuelt.

Hilsen Hanne

---

"Hanne" <diva1@ofir.dk> wrote in message news:9fr5o8$o1j$1@sunsite.dk...
> Hey there - så må jeg jo hellere kravle ud af skabet på
opfordring,
> altså
> Og til et par af Jer - tak for sidst )

hej hanne og velkommen ud af skabet*G* og ikke mindst selv tak

> > Venskab med det modsatte køn med og uden sex men uden at have et
fast
> > forhold.. joo det kan godt lade sig gøre.. i meget få tilfælde.. om
> > det så skyldes omgivelsernes eller ens egne fordomme at det oftest
> > går galt ved jeg ikke.

jeg kan ikke se at det er i så få tilfælde.... jeg har faktisk flere
_gode_ mandlige venner som jeg aldrig har været tiltrukket af og heller
aldrig bliver det.....

> En af mine gode veninder, mener at man som regel ikke kan være ven med
> en af det modsatte køn, uden på et eller andet tidspunkt at være
sammen,
> da nysgerrigheden skal være stillet før et venskab kan opstå. Jeg ved
> ikke om jeg vil give hende ret. I nogle tilfælde måske. Jeg har da
> oplevet at spændingen skulle være udløst for at kunne give sig hen i
et
> venskab.

.... på den anden side har jeg også flere venner som jeg på et givet
tidspunkt har haft et forhold eller ihvertfald et "bollevenskab"
med..... jeg har tilgængæld kun en gang oplevet et "venskab" som har
udvilket sig til et bolle venskab for at "udvilke" sig tilbage til et
venskab..... og det venskab er jeg glad for i dag.... det er en af den
type hvor man mødes nu og da og stadig kansnakke super intimt uden at
blive forlegne

> > Jeg ved med mig selv at er der sex involveret med den samme flere
> > gange gennem længere tid og det er kanon dejligt kommer følelserne
> > for den enes/begges tilfælde næsten altid frem og 'ødelægger' det.
>
> Det sker hvis den ene føler mere end den anden, som det så ofte
> forholder sig.

uh avs.. ja... det er noget skidt*G*

> > Jeg har en utroligt god ven som er af hunkøn og som jeg deler
> > lejlighed med. Vi har læjlighedsvis haft sex, og det er da gået ok,
> > men det handler om at jeg ikke er en skid jaloux på hende og hun
ikke
> > på mig, når vi har andre med hjemme.
>
> Og så handler det meget om respekt.

hov... handler det slet ikke om venskab mere???

> > Vi er IKKE kærester, vi bor bare sammen fordi det er belejligt og
> > billigt og fordi vi er kanon gode venner.
>
> Og fordi det er fedt )

skide godt............

> > Jeg oplever ofte at sex og følelser følges ad hvis det dyrkes med
> > samme person flere gange og gennem lang tid.
>
> Du mener at man bare skal have sex tilstrækkelig mange gange med den
> samme, så skal følelserne nok komme ) Hvis jeg ikke føler noget
for
> en person og mister respekten, så tænder jeg da helt af seksuelt.

hmmmm... der er lige noget der skal vendes i mit lille hovede inden jeg
svarer på dette....
--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

Sabina Hertzum <sabina@worldonline.dk> skrev i en news:rw9U6.865

> hej hanne og velkommen ud af skabet*G* og ikke mindst selv tak

Taak


> jeg kan ikke se at det er i så få tilfælde.... jeg har faktisk flere
> _gode_ mandlige venner som jeg aldrig har været tiltrukket af og
heller
> aldrig bliver det.....

Det har jeg da også.


> ... på den anden side har jeg også flere venner som jeg på et givet
> tidspunkt har haft et forhold eller ihvertfald et "bollevenskab"
> med..... jeg har tilgængæld kun en gang oplevet et "venskab" som har
> udvilket sig til et bolle venskab for at "udvilke" sig tilbage til et
> venskab..... og det venskab er jeg glad for i dag.... det er en af den
> type hvor man mødes nu og da og stadig kansnakke super intimt uden at
> blive forlegne

Det handler vel igen om følelserne. Hvis en af parterne har følelser i
klemme, går det jo galt. Jeg er ret god til det der med at hvis det ikke
er noget så er jeg videre i teksten. Så i de tilfælde hvor det er gået
galt, har det været manden som har måtte melde fra.

SNIP

> > Og så handler det meget om respekt.
>
> hov... handler det slet ikke om venskab mere???

Jo da. Jeg er sådan indrettet at den medmenneskelige respekt skal være
tilstede. Og den mister jeg desværre ofte i et kæresteforhold når jeg
tænder af overfor vedkommende. Jeg ved så ikke hvad der kommer først.
Men jeg forstår ikke helt hvad du mener? Man kan da ikke have et venskab
uden respekt!


Hanne

---

"Hanne" <diva1@ofir.dk> wrote in message news:9ft2kv$jem$1@sunsite.dk...
> > jeg kan ikke se at det er i så få tilfælde.... jeg har faktisk flere
> > _gode_ mandlige venner som jeg aldrig har været tiltrukket af og
> heller
> > aldrig bliver det.....
>
> Det har jeg da også.

regnede jeg skam også med....

> Det handler vel igen om følelserne. Hvis en af parterne har følelser i
> klemme, går det jo galt. Jeg er ret god til det der med at hvis det ikke
> er noget så er jeg videre i teksten. Så i de tilfælde hvor det er gået
> galt, har det været manden som har måtte melde fra.

absolut..... ofte har jeg dog desværre måtte melde ud for en ven der har
haft følelser i klemme og er kommet frem med dem..... jeg har temmelig svært
ved at lade et venskab udvikle sig til et kærlighedsforhold..... tror
faktisk aldrig jeg har prøvet det.....
men jeg har aldrig haft svært ved at sige fra overfor noget der ikke går
nogle vejne... så mener jeg man kommer længst ved bare at sige fra......
heldigvis har det som oftest aldrig givet problemer.......

> Jo da. Jeg er sådan indrettet at den medmenneskelige respekt skal være
> tilstede. Og den mister jeg desværre ofte i et kæresteforhold når jeg
> tænder af overfor vedkommende. Jeg ved så ikke hvad der kommer først.
> Men jeg forstår ikke helt hvad du mener? Man kan da ikke have et venskab
> uden respekt!

nej det kan man ikke..... men i havde bare en masse andre ord at fylde
på.... derfor ville jeg lige høre om venskabet stadig var en del af det*G*
det var ikke for at være dum.... jooo lidt

jeg forstår ikke helt hvad du mener med at tænde af..... mener du at blive
gal på ham eller bare ikke kunne tænde sådan rent fysisk???
hvad skal der være tilstede for at du bibeholder den medmenneskelige
respekt??
--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

Sabina Hertzum <sabina@worldonline.dk> skrev i en
news:8NxU6.1824$rs4.343990@news010.worldonline.dk...

Hej Sabina
Havde i en hyggelig aften?

SNIP
> nej det kan man ikke..... men i havde bare en masse andre ord at fylde
> på.... derfor ville jeg lige høre om venskabet stadig var en del af
det*G*
> det var ikke for at være dum.... jooo lidt

)
Her kan jeg ikke lade være med at indskyde nogle tanker. Veninder
fortæller ofte hinanden om kærester, hvad han gør og siger osv. Eller de
fortælle hinanden om seksuelle oplevelser de har haft eller udveksler
erfaringer (ofte til stor irritation for mændene ) Det gør vi også
) Gør det så os til veninder *GGG*


> jeg forstår ikke helt hvad du mener med at tænde af..... mener du at
blive
> gal på ham eller bare ikke kunne tænde sådan rent fysisk???

Jeg tænder af på det hele - fysisk, følelsesmæssigt...............osv.
Jeg tænder bare helt af. Men når jeg så har sagt fra og vi ikke er
kærester mere, kommer respekten ofte igen.


> hvad skal der være tilstede for at du bibeholder den medmenneskelige
> respekt??

Jeg troede at du var frisør og ikke psykolog *GG* Puha svært spørgsmål.
Nu taler jeg kun om kærester. Men der sker tit det at de mænd jeg
kærester med ender med at stå med våde hundehvalpeøjne, og så tænder jeg
altså bare helt af og mister respekten. Jeg skal have en mand der kan
give mig modspil og være mand så jeg kan føle mig som kvinde og ikke som
mor.

Kærligst,
Hanne

---

"Hanne" <diva1@ofir.dk> wrote in message news:9fvc8l$gnr$1@sunsite.dk...
> Hej Sabina
> Havde i en hyggelig aften?

absolut...... igen var vi næsten 20000 mennesker*GGG*
ronan keating rockede for vildt... ( mums han havde en god røv*fniz*)

> )
> Her kan jeg ikke lade være med at indskyde nogle tanker. Veninder
> fortæller ofte hinanden om kærester, hvad han gør og siger osv. Eller de
> fortælle hinanden om seksuelle oplevelser de har haft eller udveksler
> erfaringer (ofte til stor irritation for mændene ) Det gør vi også
> ) Gør det så os til veninder *GGG*

ja og nej*GGG* jeg tror ikke at tomas vil beyde sig om at blive kandt for en
kvinde men derfor kan jeres venskab jo sagtens have nogle ligheds punkter
med et "venindeskab"...
jeg tror det er et spørgsmål om intimitet.... jo mere intime man kan være jo
bedre venskab..... IMO...

> Jeg tænder af på det hele - fysisk, følelsesmæssigt...............osv.
> Jeg tænder bare helt af. Men når jeg så har sagt fra og vi ikke er
> kærester mere, kommer respekten ofte igen.

det er jo da altid noget...... jeg synes det er svært at bevare foragten for
et menneske man engang har holdt af...... næsten uanset hvad der er sket vil
man en dag huske de gode stunder.......

> Jeg troede at du var frisør og ikke psykolog *GG*

jamen vidste du ikke at man som frisør har status lidt som en bartender???
lidt lommepsykolog skal man være......

> Puha svært spørgsmål.
> Nu taler jeg kun om kærester. Men der sker tit det at de mænd jeg
> kærester med ender med at stå med våde hundehvalpeøjne, og så tænder jeg
> altså bare helt af og mister respekten. Jeg skal have en mand der kan
> give mig modspil og være mand så jeg kan føle mig som kvinde og ikke som
> mor.

det kan jeg klart følge dig i....... det nytter jo ikke at man skal rende og
lege mor for den person man gerne skulle have et ligeværdigt forhold
til..... det er udmattende og belastende.....
hmmmm hundehvalpe øjne..... det hører børn til.... en mand der ligger dem
for dagen, bliver sorteret fra hos mig allerede inden han når at sige et
ord... nej du..... kom med en mand der kender sit værd og sin plads
--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

Sabina Hertzum <sabina@worldonline.dk> skrev i en
news:k%HU6.2667$rs4.439920@news010.worldonline.dk...


> ja og nej*GGG* jeg tror ikke at tomas vil beyde sig om at blive kandt
for en
> kvinde

Nej det har du nok ret i *GG*


> jeg tror det er et spørgsmål om intimitet.... jo mere intime man kan
være jo
> bedre venskab..... IMO...

Jeg vil nærmere kalde det for åben og ærlig. Hvis jeg ikke var min
seksualitet og min krop bevidst, ville jeg måske have svært ved at kunne
tale med nogen som helst om det. Jeg kan sagtens tale med den fremmede
mand i baren om min seksualitet.


> det er jo da altid noget...... jeg synes det er svært at bevare
foragten for
> et menneske man engang har holdt af...... næsten uanset hvad der er
sket vil
> man en dag huske de gode stunder.......

Nu er der jo bare lige det at man ikke lærer et andet menneske særligt
godt at kende på 14 dage Det er som regel den tid det tager for mig
at få brækfornemmelser.


> det kan jeg klart følge dig i....... det nytter jo ikke at man skal
rende og
> lege mor for den person man gerne skulle have et ligeværdigt forhold
> til..... det er udmattende og belastende.....

Nej så knækker filmen


> hmmmm hundehvalpe øjne..... det hører børn til.... en mand der ligger
dem
> for dagen, bliver sorteret fra hos mig allerede inden han når at sige
et
> ord... nej du..... kom med en mand der kender sit værd og sin
plads

Jamen de er der sku ikke til at starte med. Selv grandvoksne mænd, som
jeg ikke ville forvente det af, ender ofte sådan. Jeg ved ski ikke hvad
jeg gør ved dem *GG*

Kærligst,
Hanne

---

"Hanne" <diva1@ofir.dk> wrote in message news:9g1ve7$r4v$1@sunsite.dk...
> Nej det har du nok ret i *GG*

hehee*G* jeg kan lige se hans ansigt for mig hvis man prøver))

> Jeg vil nærmere kalde det for åben og ærlig. Hvis jeg ikke var min
> seksualitet og min krop bevidst, ville jeg måske have svært ved at kunne
> tale med nogen som helst om det. Jeg kan sagtens tale med den fremmede
> mand i baren om min seksualitet.

det er et spørgsmål om ord tror jeg.... jeg er ret sikker på at vi mener det
samme her..... jeg har det som du... snakker gerne med de fleste om både sex
og andet... ( måske ikke lige mine kolleger... men så er det også sagt
men med mine gode venner snakker jeg nok mere om hvad der skete og hvordan
det føltes og sådan i den dur......
med vennerne kommer følelserne lidt mere frem synes jeg..... derfor mit valg
af ordet intim....

> Nu er der jo bare lige det at man ikke lærer et andet menneske særligt
> godt at kende på 14 dage Det er som regel den tid det tager for mig
> at få brækfornemmelser.

uh*G* der er jeg lidt hurtigere... jeg kan somregel skille dem fra på en
uge

> Nej så knækker filmen

ja for den.. og nu har jeg jo i forvejen den lille purk så jeg behøver sku
ikke rende og lege mor for min mand

> Jamen de er der sku ikke til at starte med. Selv grandvoksne mænd, som
> jeg ikke ville forvente det af, ender ofte sådan. Jeg ved ski ikke hvad
> jeg gør ved dem *GG*

du må være en "dream come true" for de mænd..... men jeg kan genkende
situationen.... hvor er det dog trælst.... det er meget nemmere bare at
acceptere tingenes gang og komme videre.....
--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

Sabina Hertzum <sabina@worldonline.dk> skrev i en
news:cf6V6.3971$rs4.812993@news010.worldonline.dk...

Hej Sabina


> det er et spørgsmål om ord tror jeg.... jeg er ret sikker på at vi
mener det
> samme her..... jeg har det som du... snakker gerne med de fleste om
både sex
> og andet... ( måske ikke lige mine kolleger... men så er det også
sagt
> men med mine gode venner snakker jeg nok mere om hvad der skete og
hvordan
> det føltes og sådan i den dur......
> med vennerne kommer følelserne lidt mere frem synes jeg..... derfor
mit valg
> af ordet intim....

Det har du ret i, sådan har jeg det da også. Det er dog ikke alle mine
venner og veninder jeg taler om min seksualitet med. Nogen vil sikkert
ikke kunne forstå ) Jeg har ved eftertanke veninder til forskellige
ting )


> uh*G* der er jeg lidt hurtigere... jeg kan somregel skille dem fra på
en
> uge

Hold da op - jeg er ikke alene! Jeg bruger ellers mange tanker på at
finde ud af hvad der er galt med mig, måske er det unødig energi at
bruge ) Men hvad går galt?


SNIP

> du må være en "dream come true" for de mænd..... men jeg kan genkende
> situationen.... hvor er det dog trælst.... det er meget nemmere bare
at
> acceptere tingenes gang og komme videre.....

Det er jo lige netop det jeg er god til. Så gider jeg ikke at bruge for
meget tid på at forklare og glatte ud............. Så er det bare videre
i teksten.


> behind every good woman, lies
> a trail of men.....*SF*

Jamen det er jo det der gør ))))

Hanne

---

"Hanne" <diva1@ofir.dk> wrote in message news:9g5l12$j09$1@sunsite.dk...
> Hej Sabina

hej hanne

> Det har du ret i, sådan har jeg det da også. Det er dog ikke alle mine
> venner og veninder jeg taler om min seksualitet med. Nogen vil sikkert
> ikke kunne forstå ) Jeg har ved eftertanke veninder til forskellige
> ting )

det tror jeg mange har... veninder og venner til forskellige behov

> Hold da op - jeg er ikke alene! Jeg bruger ellers mange tanker på at
> finde ud af hvad der er galt med mig, måske er det unødig energi at
> bruge ) Men hvad går galt?

ikke andet end at de mænd ikke kan hitte ud af hvad vi har brug for.....
lidt et bagslag af kvindefrigørelsen tror jeg faktisk..... de kære mønd går
i en forkvaklet forestilling om at alle kvinder vil have bløde mænd.....

> Det er jo lige netop det jeg er god til. Så gider jeg ikke at bruge for
> meget tid på at forklare og glatte ud............. Så er det bare videre
> i teksten.

præcis.... hvilket også er grunden til at jeg kun har haft to langvarige
forhold..... resten har alle været under 4 mdr.... og det på 4 mdr holdt kun
så længe fordi vi ikke var sammen de to af dem*GGG* men han blev nu også
ekspederet videre ret hurtigt.....

> Jamen det er jo det der gør ))))

neeeemlig
--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

Hej Hanne :0)

"Hanne" <diva1@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:9g1ve7$r4v$1@sunsite.dk...

> Jamen de er der sku ikke til at starte med. Selv grandvoksne mænd, som
> jeg ikke ville forvente det af, ender ofte sådan. Jeg ved ski ikke hvad
> jeg gør ved dem *GG*

Hvis du finder ud af det, så ring lige til mig, ikk'...
For jeg vil ærlig talt også meget gerne vide det *S*

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott <sott@post.tele.dk> skrev i en
news:9g2sfs$3pg$6@news.inet.tele.dk...

Hey Søs

> Hvis du finder ud af det, så ring lige til mig, ikk'...
> For jeg vil ærlig talt også meget gerne vide det *S*

Det skal jeg nok ) Men jeg er stadig ikke overbevist om at det ikke
er mig der er noget galt med. Hvorfor er det så svært at møde en der
'holder'?

Hanne

---

Hej Hanne :0)

"Hanne" <diva1@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:9g5l6s$lj6$1@sunsite.dk...

> Det skal jeg nok ) Men jeg er stadig ikke overbevist om at det ikke
> er mig der er noget galt med. Hvorfor er det så svært at møde en der
> 'holder'?

Jeg tror, at det for mit vedkommende kan være lidt fordi, at mange mænd
inderst inde ville nyde en stærk, selvstændig kvinde der tager roret og
styrer slaget gang. Hvilket jeg vist gør, især når auto-piloten tager over.
Det har ligesom altid ligget i min rolle her i livet - det er jeg så ved at
gøre op med, jeg prøver.

Jeg tror, at selv udadtil meget stærke mænd kan have denne trang til at
slippe taget, at lade sig flyde med, at overlade ansvaret til en anden. Jeg
tror, at når der så kommer en kvinde som jeg ind i en sådan mands liv, så i
løbet af noget tid (det er individuelt) så slapper sådan en mand af, han
føler sig "sikker" - her kører det hele som på skinner, han er ikke
_nødvendig_, han er blot ønsket. Han kan være ansvarsfri, han kan undlade at
træffe beslutninger osv. osv. Jeg tror, at mange mænd synes det er rart, et
(tiltrængt) afbræk i et liv, der ellers er fyldt med ansvar og
beslutningskrav.

Hvilket nok stemmer meget godt overens med, at der faktisk er flere mænd end
man lige tror, der er m'er.

Det er bare vildt frustrerende for en kvinde som jeg. At jeg tiltrækker
mænd, der gerne vil slippe styringen, der vil nyde denne ansvarsfrihed - når
sådanne mænd i realiteten ikke siger mig noget. Det er også frustrerende, at
når man så efterhånden som livet skrider frem, stiller flere og flere krav
op fra begyndelsen, i et forsøg på at undgå at spilde tiden på et nytteløst
forhold - så kommer sandheden jo ikke frem. Mænd/mange mænd (jaja - jeg
overdriver og generaliserer) vil gladeligt "sælge sig selv", som alt muligt
de ikke er - og gerne gennem måneder, der kan være mange årsager til dette
(undskyldninger om man vil), men det virker altså dumt IMO. Et sådant
forhold er alligevel dømt til at mislykkedes, også selvom manden virkelig
ønsker at være, som det kvinden (moi efterlyser. Det bliver nemlig
kunstigt og påtaget og holder ikke så længe.

Det jeg tror der virkelig går galt... hmmm... jamen, jeg er jo ikke
stereotyp. Jeg kan være kælen og varm og lidenskabelig - men jeg er også
kynisk og kold og aggressiv. Jeg er altid tidligere kommet som denne stærke,
duelige kvinde der kan alting selv, og så udsendte jeg jo i hvert fald ikke
signaler om at jeg havde brug for en mand. Og der er også omvendt mange
mænd, der gerne vil "tage sig af kvinden" men som ikke opfatter mig som en
sådan kvinde, og som derfor ikke i udpræget grad bliver tiltrukket af mig.

Så jeg tiltrækker de forkerte mænd, og de forkerte mænd bliver tiltrukket af
mig. Jeg udsender signaler, der siger jeg kan alting selv - og det bliver
ofte fejlagtigt opfattet som om, at jeg vil alting selv. Der er en mega
forskel.

Øhh... her kastede jeg mig vist ud i noget jeg ikke er færdig med at tænke
igennem - og det kan man nok godt se *GG*

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse news:9g8bvn$1br$8@news.inet.tele.dk...
Hej Søs

SNIP om at udsende de 'forkerte' signaler

Du har fat i den lange ende her tror jeg, men det handler vel også om
hvilke umiddelbare signaler man selv falder for. Jeg har også en lang
historie med at falde for de forkerte og de falder for mig.

Så det er vist en, der et eller andet sted går begge veje.

Fik du mere foder til de tanker?

Hilsen
Tomas O.

---

Hej Tomas O. :0)

"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:9g8rjr$553$1@sunsite.dk...

> Du har fat i den lange ende her tror jeg, men det handler vel også om
> hvilke umiddelbare signaler man selv falder for. Jeg har også en lang
> historie med at falde for de forkerte og de falder for mig.

Jamen, jeg falder jo heldigvis ikke for alkoholikere og afstumpede mænd
mere - så noget har jeg ændret *S*
Men ja, det er ikke kun hvad andre falder for ved mig, det er også hvad jeg
falder for ved dem.

> Så det er vist en, der et eller andet sted går begge veje.
>
> Fik du mere foder til de tanker?

Uha, ja - jamen, dette forum er jo så befordrende for tankevirksomheden *SS*

Tusinde hilsner
Søs

---

"Hanne" <diva1@ofir.dk> skrev i en meddelelse news:9fr5o8$o1j$1@sunsite.dk...
Hej Smukke Hanne

> Hey there - så må jeg jo hellere kravle ud af skabet på
> opfordring, altså

Jeg har da ikke sagt noget hehe

> Og til et par af Jer - tak for sidst )

Ja det siger jeg faktisk også

SNIP
> En af mine gode veninder, mener at man som regel ikke kan være ven med
> en af det modsatte køn, uden på et eller andet tidspunkt at være sammen,
> da nysgerrigheden skal være stillet før et venskab kan opstå. Jeg ved
> ikke om jeg vil give hende ret. I nogle tilfælde måske. Jeg har da
> oplevet at spændingen skulle være udløst for at kunne give sig hen i et
> venskab.

Hmm.. ja bare synd den kun virker i få tilfælde.

SNIP

> Det sker hvis den ene føler mere end den anden, som det så ofte
> forholder sig.

Bingo... hovedet på sømmet.

SNIP
> Og så handler det meget om respekt.

Ja respekt for at man stadig på trods af bofællesksab har hver sit
liv.

> > Vi er IKKE kærester, vi bor bare sammen fordi det er belejligt og
> > billigt og fordi vi er kanon gode venner.
>
> Og fordi det er fedt )

Gu' er det så!

> SNIP
>
> > Jeg oplever ofte at sex og følelser følges ad hvis det dyrkes med
> > samme person flere gange og gennem lang tid.
>
> Du mener at man bare skal have sex tilstrækkelig mange gange med den
> samme, så skal følelserne nok komme ) Hvis jeg ikke føler noget for
> en person og mister respekten, så tænder jeg da helt af seksuelt.

Nej.. absolut ikke. Men hvis man nu begge tænder på at gøre det flere
gange og uden at der er andre imellemtiden så.. kan det gå galt..

Hilsen
Din sambo Tomas O.

---

Tomas O. <tfo@gmx.net> skrev i en news:9frliv$3cj$1@sunsite.dk...

Hej dejlige Tomas

> Jeg har da ikke sagt noget hehe

Nej men det var der jo andre der gjorde


SNIP

> Ja respekt for at man stadig på trods af bofællesksab har hver sit
> liv.

Ellers ville det ikke kunne lade sig gøre.
Det der gør det fedt er at man er en del af hinandens liv. At der er en
der følger med i ens liv, en at komme hjem til, en at tale med og det at
der er liv i huset.

SNIP

> Nej.. absolut ikke. Men hvis man nu begge tænder på at gøre det flere
> gange og uden at der er andre imellemtiden så.. kan det gå galt..

Nu taler vi om sex og ikke om kæresteri. I alle tilfælde vil det være en
uholdbar situation hvis man bor sammen.

Samba

---