/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Marsvinegødning :)
Fra : Michael R.


Dato : 08-04-05 21:57

Vi har fået et par marsvin og sådan et par størrelser producerer faktisk en
ganske imponerende mængde gødning. Jeg tænker derfor på om det ikke kunne
anvendes i køkkenhaven. Nu er det sådan at de går i et lag ret "finkornede"
høvlspåner (ved ikke hvilken træsort, men gætter på fyr), og jeg gider altså
ikke at finsortere de små pøller fra strøelsen men tænkte mig at tage en
håndfuld eller to fra det sted, de foretrækker at besørge. Min kone siger at
hvis det er fyr må det ikke ryge hverken i jorden eller i komposten, vistnok
noget med et højt indhold af æteriske olier? Vores jord i køkkenhaven er
temmelig leret og jeg forestiller mig at lidt spåner måske endda kan være
medvirkende til at løsne jorden. Hvad gør vi: Smider det ud, lægger det i
kompostbunken eller kultiverer det i jorden i køkkenhaven?



 
 
Nette Stormlund (09-04-2005)
Kommentar
Fra : Nette Stormlund


Dato : 09-04-05 07:41

Hej Michael!

Jeg ved ikke hvilken næringsværdi marsvinegødning har - det er svært at
finde optegnelser over

Men jeg holder kaniner ( har 13 stk.) - og kender problematikken, og har
søgt en del information derom. Kaningødning er ret stærkt - det ligger
lige under hønsemøg.

Du kan godt bruge det - men :

Det skal komposteres først. Ren gødning er alt for stærkt at anvende
direkte i køkkenhaven - det svider planterne ( gælder også blomster m.m.
)

Jeg kan anbefale en ormekompost, idet gødningen heri bliver omsat meget
hurtigere. Der er lavet forsøg i Tyskland, hvor man fandt at ormene var
en stor hjælp til at afhjælpe betragtelige problemer med opbevaring og
omsætning af store mængder gødning ( det var fra køer og heste ).

Et andet problem er spånerne. De er lang tid om at omsættes - også i en
ormekompost. Af samme årsag strøer jeg kun med halm.

Problemet med spåner er, at smides de i haven - uomsat - forbruger de en
stor mængde kvælstof for at omsættes - som planterne burde have haft
gavn af.De tager altså næring fra jorden.

Jeg er stor tilhænger af at anvende alt husholdningsaffald, haveaffald
o.s.v. til kompost. Resultaterne heraf taler for sig selv - vi har dælme
flotte planter herhjemme - og jeg føler mig meget "økologisk".

Men - det er vigtigt det gribes an hensigtsmæssigt.
Jeg vil virkelig anbefale dig at anskaffe en beholder til
husholdningsaffald og få fat på kompostorm, så kan du få alt dit affald
fra køkkenet afskaffet i samme ombæring.

Der er flere tråde herinde om kompostorm.

Der er også flere der tilbyder at dele ud af deres kompostorm - ( også
jeg selv ).

god fornøjelse!

M.v.h.
Nette

Erik Ginnerskov (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 10-04-05 00:23

Nette Stormlund wrote:

> Der er også flere der tilbyder at dele ud af deres kompostorm - ( også
> jeg selv ).

Hvor bor du (landsdel / by)?

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://ginnerskov.frac.dk/



Nette Stormlund (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Nette Stormlund


Dato : 10-04-05 12:22

Hej!

I København.......

M.v.h.
Nette


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408893
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste