Ligesom Spies og Glistrup m.fl. forstod HC Andersen i sin irriterende,
anmasende, uvoldelige forfængelighed at gå for vidt men netop holde sig
inden for grænsen hvor det charmerede mere end det frastødte
Autonome og BZ er voldsmænd og tyve - og fjernt fra denne kunst
"Tact consists in knowing how far to go too far".
Jean Cocteau, Le Rappel á Lórdre, 1926
|