|
 | Kronik Dr.polit Jørgen Pedersen Fra : Herluf Andersen |
Dato : 18-03-05 08:50 |
|
En kronik skrevet 1939 som alle
kan lære af, og som kan befril alle for
den fæle topskat
UInder læsningen skal der tænkes over at
den er skrevet i 1939
Blandt de illusioner som vestmagterne måske særlig
England. har gjort sig, og som gang på gang er bristet
er den opfattelse, at disse magter besidder et betydeligt
politisk magtmiddel i deres overlegne finanskraft. Det er
ikke vanskeligt at forstå hvor i denne opfattelse bunder,
thi faktisk har disse lande i en lang periode og lige op til
den allersidste tid øvet en betydelig politisk indflydelse i
en række stater, netop på grund af disses afhængighed af
Englands og Frankrigs kapitalmarked.
Gang på gang møder man derfor den forestilling, at før
eller senere må Tyskland og Italien komme til England
og bede om lån og tiden vil da være inde til en endelig og for
England gunstig forståelse med disse magter. Man har
ræsonneret omtrent som følger: Tyskland og Italien er
kapitalfattige lande, ikke desto mindre har de i en årrække
øst penge ud med begge hænder og har derved skaffet sig
en bundløs gæld, før eller senere må det ende med et finansielt
sammenbrud, og bringe dem til at henvende sig der, hvor
Kapitalen er, det vil først og fremmest sige i England.
Finanspressen har derfor også gang på gang lanceret rygter om
at Dr. Schacht sonderede lånemuilighederne i England, eller
at der i forbindelse med en engelsk italiensk overenskomst
skulle være tale om et større lån til Italien.I øjeblikket knytter
man forhåbninger til General Francos lånetrang. Man
ræsonnerer at han umuligt kan genrejse det ødelagte Spanien
uden kapital, og denne kan kun fås i London og Paris, ikke
hos hans allierede Tyskland og Italien, derfor regner man med,
at han er til at få i tale, og at man ad denne vej kan begrænse
den tyske og italienske indflydelse.Efaringen har imidlertid vist,
at alle beregninger med hensyn til Tysklands og Italiens Finansielle
vanskeligheder og dermed afhængighed af lån i udlandet er slået
fejl.
Den fundamentale fejltagelse
ligger deri, at man går ud fra, at man behøver hvad man kalder
kapital d. v. s. penge som nogen har opsparet for at producere,
f.eks. bygge fabrikker, huse, landeveje eller fæstninger. Det man
faktisk skal bruge er imidlertid arbejdskraft og råstoffer. Så længe
et land har ledig arbejdskraft og der indenfor landets grænser er
råstoffer eller disse kan skaffes fra udlandet i bytte med
arbejdsprodukter, kræves der ingen forudgående "opsparing" lån
fra udlandet eller anden såkaldt kapital, for at man kan bygge huse,
veje, fæstninger eller underholde soldater.
Det er naturligvis ubestrideligt, at man skal bruge penge for at
mobilisere den ledige arbejdskraft eller andre ressourcer. Men
for det første er det ganske ubestemt, hvor mange penge man
skal bruge, idet det beror på den løn man betaler, og for det
andet kan penge jo laves i ubegrænsede mængder og praktisk '
talt uden omkostninger. Man har derfor heller ingen vanskeligheder
haft med at skaffe penge i disse lande.
I Tyskland har man valgt at holde lønnen uforandret, i Italien har
man ladet den stige en del de senere år, men i begge tilfælde har
man stillet de penge til rådighed som mobiliseringen af
arbejdskraften med de gældende lønninger krævede
Når reserverne af arbejde og råstoffer er opbrugt, stiller sagerne sig
helt anderledes, så kan man ikke komme videre ved blot at lave flere
penge. Skal rustningerne eller anden virksomhed udvides, må det ske
ved indskrænkninger på andre områder eller ved tilførsel udefra, altså
ved lån i udlandet. Hidtil har disse lande som vi ved været i stand til
at inddrage flere og flere folk i produktionen, ligesom de også har
været i stand til at udvide deres råstofbasis og gennemføre eksempelløse
rustninger og andre krigeriske foranstaltninger tilsyneladende uden at
forringe befolkningens levefod.
Det er imidlertid sandsynligt, at deres hjælpekilder nu nærmer sig stærk
til fuld udnyttelse, men deraf følger jo ikke, at de må søge finansiel
hjælp udefra, men kun at de ikke kan sætte tempoet for deres rustninger
op uden at forringe befolkningens levefod . Der skulle ikke være noget i
vejen for, at de fremdeles kan anvende meget store summer på rustnings
eller krigsformål, og endda levne et større spillerum for befolkningens
forbrug eller tillade en udvidelse af fritiden De, der tror at, disse
lande
en dag vil være nødt til at gøre indrømmelser for at opnå udenlandske
lån, vil derfor efter al sandsynlighed blive skuffet
Man vil måske være tilbøjelig til at henvise til Hitlers ord : "Eksporter
eller dø".
Men disse ord står i skarp modstrid med forsikringerne under september-
krisen om at Tyskland kunne modstå enhver form for blokade udefra.
Ingen af udtalelserne skal tages alvorligt, de tjener hver sit taktiske
formål.
En formindskelse af rustningstempoet ville utvivlsomt sætte import fri til
en væsentlig forbedring af levestandarden i Tyskland selv med den
nuværende eksport.
Hvad angår Spanien, da skal jeg ikke udtale mig om , hvorvidt Franco
efter en sejr vil søge udenlandske lån, men også her gælder det, at
sådanne
lån ikke vil være nødvendige for ham eller for landets genrejsning, og at
man
derfor risikerer at regne forkert, hvis man bygger sin politik på troen på
en
sådan nødvendighed
Man siger at landet er ødelagt og skal genopbygges, og at dertil behøves
penge, men jeg har allerede påvist, at fremskaffelsen af penge ikke er
noget
problem. Hvad det kommer an på er arbejdskraft og råstoffer. Men en stor
del af de mennesker og det er vel næsten hele den mandlige befolkning der
nu i mere end to år har været beskæftiget med krigsformål, og alle de
råmaterialer der er medgået hertil, vil ved krigens ophør blive til
rådighed
ved denne genopbygning. Man peger på at befolkningen savner fødevarer
men har den kunnet klare sig med sine forsyninger under krigen, må den
vel endnu lettere kunne klare sig når krigen hører op. Der forbruges
mindre
og folk får tid til at dyrke jorden og passe husdyr, dertil kommer at
udenrigshandelen vel også forøges, og at importen kan omlægges til
fredsbehov når freden indtræder.
Selvfølgelig vil det lette situationen meget hvis et udenlandsk lå kunne
opnås
og store mængder fødevarer straks vil kunne indføres, men nogen større
nødvendighed for sådan indførsel foreligger ikke efter end før
fredsslutningen
tværtimod.
Meget ville derfor være vundet for vestmagterne hvis deres
finanseksperter
kunne lægge deres tankegang lidt om og lære af erfaringen. Altfor længe
har de overvurderet London City som magtfaktor, og derfor har de
forsømt udviklingen af de reelle magtmidler som er mænd og Materiel.
Debat bør baseres på enkelte afsnit ellers kan det ikke overskues
Men Jørgen Pedersens tanker her kan absolut bane vej for en
total afvikling af skatterne uden, at det på nogen måde går udover
samfundsøkonomien, og der kan naturligvis blive det mere til velfærdsgoder
som det uproduktive skattesystem koster.
MVH
Herluf Andersen
| |
Knud Larsen (18-03-2005)
 | Kommentar Fra : Knud Larsen |
Dato : 18-03-05 10:49 |
|
"Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> wrote in message
news:625bf$423a8810$3e3d87b3$26616@nf4.news-service.com...
>
>
> En kronik skrevet 1939 som alle
>
> kan lære af, og som kan befril alle for
>
> den fæle topskat
>
>
>
> UInder læsningen skal der tænkes over at
>
> den er skrevet i 1939
>
> Det er naturligvis ubestrideligt, at man skal bruge penge for at
>
> mobilisere den ledige arbejdskraft eller andre ressourcer. Men
>
> for det første er det ganske ubestemt, hvor mange penge man
>
> skal bruge, idet det beror på den løn man betaler, og for det
>
> andet kan penge jo laves i ubegrænsede mængder og praktisk '
>
> talt uden omkostninger. Man har derfor heller ingen vanskeligheder
>
> haft med at skaffe penge i disse lande.
Hitler var nok ikke blevet særlig populær, hvis han havde "produceret
penge," som man lige i årene forinden havde set ruinere hele den tyske
middelklasse. Han gik da også andre veje og anvendte fx slave-arbejdskraft,
som man jo også gjorde i Sovjetunionen, til opbygning af landet. Og iflg en
helt ny dansk bog, så fandt han på, at han kunne finansiere en del af de
offentlige udgifter ved at stjæle alle jøders ejendom, formue og
produktionsmidler
| |
Herluf Andersen (18-03-2005)
 | Kommentar Fra : Herluf Andersen |
Dato : 18-03-05 17:06 |
|
"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:423aa44c$0$78283$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> wrote in message
> news:625bf$423a8810$3e3d87b3$26616@nf4.news-service.com...
>>
>>
>> En kronik skrevet 1939 som alle
>>
>> kan lære af, og som kan befril alle for
>>
>> den fæle topskat
>>
>>
>>
>> UInder læsningen skal der tænkes over at
>>
>> den er skrevet i 1939
>
>>
>> Det er naturligvis ubestrideligt, at man skal bruge penge for at
>> mobilisere den ledige arbejdskraft eller andre ressourcer. Men
>> for det første er det ganske ubestemt, hvor mange penge man
skal bruge, idet det beror på den løn man betaler, og for det
>> andet kan penge jo laves i ubegrænsede mængder og praktisk '
talt uden omkostninger. Man har derfor heller ingen vanskeligheder
>> haft med at skaffe penge i disse lande.
> Hitler var nok ikke blevet særlig populær, hvis han havde "produceret
> penge," som man lige i årene forinden havde set ruinere hele den tyske
> middelklasse. Han gik da også andre veje og anvendte fx
> slave-arbejdskraft, som man jo også gjorde i Sovjetunionen, til
> opbygning af landet. Og iflg en helt ny dansk bog, så fandt han på, at
> han kunne finansiere en del af de offentlige udgifter ved at stjæle alle
> jøders ejendom, formue og produktionsmidler
>
Inflationen i Tyskland fra 1920 til 1923 var en direkte følge af
krigsskadeserstatningerne.
Jørgen Pedersen opfordrer ikke til at sætte penge i omløb udover, hvad
der er dækning for i vareproduktionen- eller vil blive det i meget nær
fremtid.
Men låner man penge mod rentebetaling kan de ikke betales tilbage uden
inflation.
Nu vil jeg stille nogen korte konkrete spørgsmål vedrørende penge som
jeg håber du og gerne andre i gruppen seriøst vil besvare.
Hvad er baggrunden for at penge overhovedet har en værdi?
Hvilket behov kan der være for, at penge skal være et renteudbyttende
spekulationsobjekt?
Hvis penge i omløb til forbrug kun kommer fra arbejde med vareproduktion
og de ved lovgivning bevilgede pensioner og velfærdsgoder, det vil sige
penge kun er et byttemiddel. hvad skulle så være til hindring for at en af
samfundet ejet bank direkte uden et skattesystem udstedte pengene til
alle vore kollektive fællesudgifter?
Er der ikke balance i samfundsøkonomien hvis der blot produceres de
varer vi forbruger og dem til eksport til betaling af import?
MVH
Herluf Andersen
| |
Egon Stich (18-03-2005)
 | Kommentar Fra : Egon Stich |
Dato : 18-03-05 13:39 |
|
"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:423aa44c$0$78283$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> Hitler var nok ikke blevet særlig populær, hvis han havde "produceret
> penge," som man lige i årene forinden havde set ruinere hele den tyske
> middelklasse. Han gik da også andre veje og anvendte fx
slave-arbejdskraft,
> som man jo også gjorde i Sovjetunionen, til opbygning af landet. Og iflg
en
> helt ny dansk bog, så fandt han på, at han kunne finansiere en del af de
> offentlige udgifter ved at stjæle alle jøders ejendom, formue og
> produktionsmidler
>
>
>
Og det minder så ikke så lidt, om hvad de liberale gør i dagens danmark.
Man anvender "slavearbejdere" under navn af "aktiverede personer".
Man tillader import af østlig arbejdskraft. (De slaviske untermenchen er jo
tilfreds med en tier ig lidt roesuppe)
Hvor meget mere skal der til, før liberale de facto er nazister?
MVH
Egon
| |
 Herluf Andersen (19-03-2005)
 | Kommentar Fra : Herluf Andersen |
Dato : 19-03-05 11:14 |
|
"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
news:a8D_d.551$Dk4.12@news.get2net.dk...
>
> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:423aa44c$0$78283$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>
>> Hitler var nok ikke blevet særlig populær, hvis han havde "produceret
>> penge," som man lige i årene forinden havde set ruinere hele den tyske
>> middelklasse. Han gik da også andre veje og anvendte fx
> slave-arbejdskraft,
>> som man jo også gjorde i Sovjetunionen, til opbygning af landet. Og
>> iflg
> en
>> helt ny dansk bog, så fandt han på, at han kunne finansiere en del af
>> de
>> offentlige udgifter ved at stjæle alle jøders ejendom, formue og
>> produktionsmidler
>>
>>
>>
> Og det minder så ikke så lidt, om hvad de liberale gør i dagens danmark.
> Man anvender "slavearbejdere" under navn af "aktiverede personer".
> Man tillader import af østlig arbejdskraft. (De slaviske untermenchen er
> jo
> tilfreds med en tier ig lidt roesuppe)
> Hvor meget mere skal der til, før liberale de facto er nazister?
>
> MVH
> Egon
>
Med det du skriver her, er din opfattelsed af liberale ikke helt forkert,
på det lille
specifikke område men i forbindelse med den debat jeg i lang tid har
forsøgt at
starte om pengesystemet, vore offentlige udgifter og de deraf følgende
skatter
og afgifter, vil jeg uddybe dit lille indlæg i håb om, at du og meget
gerne også
andre evt. vil følge det op.
Gnerelt bruges liberalismen i praksis altid modsat den politiske
opfattelse, der
er, at liberalisme betyder et frit erhvervsliv, der producerer i fri
konkurrence, på
markedsøkonomi uden offentlig støtte og styring. Det er de krav nye lande
bliver
stillet overfor når de skal optages i EU.
Men her er der virkelig tale om hykleri, EU er vel det område i hele
verden med
den største offentlige støtte og styring af erhvervslivet, tænk på
landbrug, gartneri,
fiskeri og skibsværfter. Og den direkte støtte her føres indirekte rundt
til alle erhverv
også f.eks. turismen. Jævnlig taler folk fra disse erhverv om, hvor vigtig
det ville være
for dem med f.eks. nedsættelse af momsen specielt for dem, al det valuta
det vil
give til landet og alle de arbejdspladser.
Der er dog områder, hvor de gerne ser total liberalisme og markedsøkonomi,
og
det er handel med jord og fast ejendom. Men netop der er markedsøkonomi i
følge
naturloven ikke mulig, for hvem kan skaffe et øget udbud af jord ved øget
efterspørgsel. hvilket medfører, at der nu kan findes områder i landet
hvor priser
for byggegrunde til en bolig nærmer sig en million kr. og landmændene
betaler
op til mellem 150.000 og 200.000 kr for tillægsjord til at køre gylle ud
på, og
når produktionen på basis af markedsøkonomi så ikke kan betale renter og
afdrag, så vil man gerne have offentlig støtte og regulering af
produktionen.
Og netop denne private ejendomsret til jorden passer fint til
pengemarkedet,
for det skaber et større lånebehov, og falder renten så stiger
jordpriserne blot
tilsvarende og det gælder også aktiekurserne, så indenfor disse erhverv
bliver
der aldrig økonomiske kriser. Om hele Eu kan der derfor siges, at det
virkelig
er styret efter lånekapitalens interesser, det er lånekapitalens
planøkonomi:
Men Hitler var i virkeligheden modstander af enhver form for arbejdsfrie
indkomster, hvad enten det var jord eller pengehandel og renteudbytning og
ønskede derfor ligesom Jørgen Pedersen penge trykket og udstedt på
basis
af produktionen så de ikke skulle lånes af pengeudlånerne rundt om i
verden
og netop derfor kom krigen måske.
MVH
Herluf Andersen
| |
|
|