Den spanske avis El Mundo skriver i dag i artiklen: (oversættelse)
http://www.elmundo.es/elmundo/2005/03/04/internacional/1109926061.html
» RUSSISKE SIKKERHEDSSTYRKER MYRDER FEM PERSONER INDBLANDET I
ANGREBET PÅ SKOLEN I BESLAN
EFE
De russiske sikkerhedsstyrker har myrdet fem personer, man mener
samarbejdede med de terrorister, som for et halvt år siden udførte en
aktion mod en hel skole i byen Beslan i provinsen Nordossetien, hvor
330 mistede livet.
Ifølge Ruslands vicestatsadvokat, Nikolai Shepel, er fire personer,
som ligeledes havde samarbejdet med terroristgruppen i forberedelserne
til angrebet på skolen i Beslan og angrebet i juni måned i republikken
Ingushetia. De øvrige fem mistænkte blev skudt ned, sagde han, da de
gjorde modstand under tilbageholdelsen.
Vicestatsadvokaten bekræftede også, at saudiaraberen Abu Dzeit, som
døde den 16. februar, da han faldt i et bagholdsangreb udført af de
russiske styrker, var en af hovedorganisatorerne af begge angreb og
angrebet på hospitalet i Mozdók i august måned 2003.
Tragedien i Beslan kostede 330 menneskeliv, angrebet i republikken
Ingushetien kostede et hundredtal mennesker livet, og ved attentatet i
Mozdok omkom 39 personer og et hundredtal blev såret, da en lastbil
ladet med sprængstof og kørt af en selvmordsbombemand eksploderede.
Vicestatsadvokatens kundgørelse kommer samtidig med massive protester
fra Beslan, hvor slægtninge til de 330 dødsofre, hvoraf de fleste var
børn, forlanger myndighedernes afgang, efter at have ventet et halvt
år på resultater fra efterforskningen.
Som svar på protesterne har Ruslands generalstatsadvokat, Vladimir
Ustinov, som i onsdags besøgte Kaukasus, udtalt til Dumaen, Ruslands
Repræsentanternes Hus, at den kommission, som undersøger
omstændighederne omkring tragedien i Beslan, vil afslutte sit arbejde
i denne måned. «