Vores katte reagerer ikke specielt på musik - desværre!
Men deres kattefar spiller trommer - hvilket han dog heldigvis undlader at
demonstrerer her i lejligheden - jeg kunne dog ellers godt forestille mig at
der ville komme en reaktion fra dem hvis han gjorde, såsom at styrte ind
under sengen!
Til gengæld er de vældigt glade for hans trommestikker og diverse andre
dimser og dibbedutter og er helt overbeviste om at de er til at lege med -
hvilket dog skaber en del frustrationer hos farmand!
Som barn havde jeg også kat - en finurlig lille sort mis.
Jeg var ihærdig udøver af fløjtespilleri og Sortemissen mente at jeg måtte
være en stor væmmelig piphans når jeg lavede "lyde" og hun angreb mit hovede
med samtlige 4 sømposer forrest, tog et fast greb om mig og gnavede løs med
de sylespidse bisser. Udover at det ifølge resten af familien så ret morsomt
ud (og det var altså svært at få hende til at slippe igen!) gjorde det
vanvittigt ondt - og jeg huskede som regel at øve for lukkede døre, med det
resultat at Sortemissen hang uden på døren og var meget "farlig"!
Når jeg ville drille katten, satte jeg mig under en tyk dyne og spillede og
hun gik fuldstændig i selvsving. Jeg ved godt at det var lidt ondt - men jeg
var jo altså heller ikke så gammel!
Winnie
--
__________________________________________________
Visit
http://lagerhead.subnet.dk for latest updates on the band...
"Camilla Dahl" <camilla@fruergaard.com> skrev i en meddelelse
news:B735D5E0.2886%camilla@fruergaard.com...
> Hej
> Jeg vil bare lige høre om der er andre her i gruppen som har en kat som
> elsker music. Min kat Mylle, "synger" med når jeg synger, når jeg tænder
for
> musiken begynder hun også at "synge" med. Her den anden dag sad jeg og
> spillede på mit klaver, hvor hun kom hen og satte sig på klaverbænken
sammen
> med mig,alt imens det lyd somom hun forsøgte at miave melodien. Det er som
m
> hun nyder musiken.
> Er der andre som har sådan en kat?
>
> Man kan jo ikke lade vær med at grine, og syntes at hun er dejlig, men det
> tror jeg godt hun selv ved hun er.
>