/ Forside / Interesser / Helbred / Alternativ behandling / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Alternativ behandling
#NavnPoint
vaxen 1770
Nordsted1 1430
refi 1349
miritdk 1157
dova 1020
Teil 882
ans 740
katekismus 696
jomfruane 580
10  MuGG3K 570
Ipe Roxo
Fra : Ole


Dato : 22-04-05 17:16

Er der nogen der har erfaring med indtagelse af dette produkt?

 
 
G B (26-04-2005)
Kommentar
Fra : G B


Dato : 26-04-05 01:16

Ole <"nesloelo[nospam]"@webspeed.dk> skrev i meddelelsen news:42692327$0
$79458$14726298@news.sunsite.dk:

> Er der nogen der har erfaring med indtagelse af dette produkt?

Ja - med hvilket formål?

--
Med venlig hilsen
GB

Ole (26-04-2005)
Kommentar
Fra : Ole


Dato : 26-04-05 15:37

G B skrev:
> Ole <"nesloelo[nospam]"@webspeed.dk> skrev i meddelelsen news:42692327$0
> $79458$14726298@news.sunsite.dk:
>
>
>>Er der nogen der har erfaring med indtagelse af dette produkt?
>
>
> Ja - med hvilket formål?
>
Tak for "mellemsvar" - min kone tager det mod smerter i benene og for at
styrke den almene tilstand, da hun lider af fibromyalgi.
mvh
Ole

G B (26-04-2005)
Kommentar
Fra : G B


Dato : 26-04-05 16:51

Ole <"nesloelo[nospam]"@webspeed.dk> skrev i meddelelsen
news:426e520a$0$79458$14726298@news.sunsite.dk:

> Tak for "mellemsvar" - min kone tager det mod smerter i benene og for
> at styrke den almene tilstand, da hun lider af fibromyalgi.

Du får lige et stykke om planten fra min bog (© GB pg Forlaget Klitrose):

HARPAGO (Venustorn, Djævleklo)
BITTERSTOFDROGE
Harpagophytum procumbens DC
Harpagophytum zeyheri DC
Pedaliaceae
Engelsk: Devil's claw
Tysk: Teufelskralle

BESKRIVELSE:
Planten gror i Sydvestafrika i området mellem 15 og 30 graders sydlig
bredde, i Kalahariørkenen og de Namibiske steppeområder. Den er en ca. 2
m. lang, hen ad jorden krybende plante med rødlige, tragtformede
blomster. Frugterne er 15 cm. lange, træagtige og besat med modhager, som
let sætter sig fast i dyrenes pels og herved spredes. Primærroden går
omkring 2 m. ned i jorden, hvorfra der går vandrette udløbere, som ender
i op til 25 cm. lange og 6 cm. tykke rodknolde. Disse knolde udgør
drogen, tuber harpagophyti.

AKTIVE INDHOLDSSTOFFER:
Rodknolde af begge arter indeholder det bitre iridoidglycosid harpagosid,
en kanelsyreester, med en bitterstofværdi på ca. 5000-15000 (det kan
stadig smages, når det er fortyndet 5-10.000 gange). Dette stof forekom i
en undersøgelse af 61 forskellige drogeprøver i en koncentration på 0.0
(!)-3.0%, de fleste prøver (47 af 61) lå i størrelsesordenen 0.5-1.0% .
At indholdet af aktive stoffer svinger så meget skyldes ikke mindst, at
man på grund af de vanskelige handelsveje og deraf følgende høje priser
tit "strækker" drogen med primærroden ! Jeg ville gerne se deklarationer
over aktive indholdsstoffer på varerne.
Rodknolden indeholder desuden iridoidglycosiderne procumbid, harpagid og
6'-O-p-cumarylprocumbid , et biosid , , kanelsyre, op til 70% kulhydrater
(hexoser og oligosaccharider); og i H. procumbens findes derudover n-
alkaner, steroler, fedtstof og voks.

VIRKNINGER / BIVIRKNINGER:
Undersøgelser af Harpagorod har ikke givet entydige resultater; den
smertestillende virkning overfor gigt er i nogle forsøg blevet bekræftet
, men i flere andre afkræftet. Dette kan måske forklares ved den meget
store variation i indholdet af aktive stoffer. I et enkelt forsøg, hvor
man sammenlignede et harpagopræparat med phenylbutazon , faldt resultatet
dog ud til plantens fordel, og gigt fremkaldt kunstigt i rotter ved hjælp
af formaldehyd lod sig også påvirke gunstigt . Fremtidige forsøg med
planten bør udføres med en standardiseret ekstrakt for at opnå entydige
resultater. Det menes, at harpagogeninerne, altså harpagosidets
nedbrydningsprodukter, er ansvarlige for virkningen, men da disse
forbindelser er ret ustabile, er de ret vanskelige at undersøge.
Overdoserer man Harpagorod, får man diarré, hvilket sandsynligvis skyldes
bitterstoffernes afførende virkning i store doser.

ANVENDELSE:
Harpago kom første gang til Europa i 1953, indført af en tysk kolonist
ved navn G. Mehnert, som havde lært den at kende af en Hottentot-
medicinmand. I den lokale folkemedicin benyttes den stort set som vore
egne velkendte bitterstofdroger, men også som febermiddel, alment
udrensende middel og ved smerter under svangerskab og efter fødsler.
Planten benyttes ikke mod gigt i sit hjemland, som det angives af nogle
kilder , og det anses af etnofarmakologerne som et tegn på, at den ikke
er egnet til dette brug. I afrikansk etnomedicin bruges den mest mod
fordøjelsesbesvær, og desuden udvortes på sår, bylder og lignende .
Derfor har den tyske sundhedskommission E, som undersøger planter,
plantepræparater og anden naturmedicin, ikke kunnet anbefale planten mod
gigt. I USA har FDA (Food and Drug Administration) vundet flere retssager
mod folk, som blev hovedrige ved at påstå, at de kunne helbrede gigt med
Harpago.
Jeg kender på den anden side personligt til mennesker, som har følt sig
hjulpet (men ikke helbredt) af Harpago, og der kan i hvert fald ikke ske
noget ved at prøve sig frem med den. Man skal bare ikke love mennesker
med kroniske smerter mere end man kan holde.
I Vesten blev planten desuden (jeg havde nær sagt som sædvanlig) udråbt
som en mirakelmedicin med gunstig virkning på allergiske lidelser og
lever-, nyre-, galdeblære- og blærelidelser. Den fik oven i købet også ry
for at kurere ældningssymptomer og sukkersyge, hvilket der overhovedet
ikke er belæg for. Harpago er dog et af de kraftigste bitterstof-tonika
vi har til rådighed.
Harpago kan laves som the: 4-5 g. (1 teskefuld) knust eller groft
pulveriseret droge overhældes med et krus kogende vand og trækker ved
stuetemperatur i 8 timer. Drikkes i løbet af dagen i tre portioner. Som
tinktur (f.eks. Harpagoforce (Bioforce) eller Venustorntinktur
(Drogeriet)) er dosis 1 tskf. i lidt vand tre gange daglig. Varigheden af
en kur er ca. en måned. Venustorn sælges også i salveform til udvortes
anvendelse, og fås som homøopatisk urtinktur.


--
http://www.phyton.dk/urter/
Med venlig hilsen
GB

Rado (26-04-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 26-04-05 22:58

On 26 Apr 2005 15:50:38 GMT, G B <nonono@nospam.invalid> wrote:

>Ole <"nesloelo[nospam]"@webspeed.dk> skrev i meddelelsen
>news:426e520a$0$79458$14726298@news.sunsite.dk:
>
>> Tak for "mellemsvar" - min kone tager det mod smerter i benene og for
>> at styrke den almene tilstand, da hun lider af fibromyalgi.
>
>Du får lige et stykke om planten fra min bog (© GB pg Forlaget Klitrose):
>
>HARPAGO (Venustorn, Djævleklo)

Det var da vist den forkerte du fik fat i?


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

G B (26-04-2005)
Kommentar
Fra : G B


Dato : 26-04-05 23:50

Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i meddelelsen
news:j6et619cgec9tntk1nstu8fekbohcmsjov@4ax.com:

>>HARPAGO (Venustorn, Djævleklo)
> Det var da vist den forkerte du fik fat i?

Åhforpokkerdaosse - så tager vi lige den rigtige (godt du var vågen):

IPE ROXO
QUINON/FLAVONOIDDROGE
(Tecoma, Taheebo, Lapacho, Pau d'Arco)
Tabebuia heptaphylla
Bigoniaceae

AKTIVE INDHOLDSSTOFFER:
Træet og inderbarken indeholder over tyve aktive stoffer, hvoraf det mest
interessante er naphto-quinonen lapachol. Lapachol giver brunfarvning i
basisk opløsning, hvis indholdet af lapachol er over 2%. Indholdet af
lapachol i den Ipe roxo, som sælges her i landet, ligger i den rigtige
ende, næsten 4%, hvorimod undersøgelser fra det amerikanske marked har
givet resultater, som startede ved 0.0%. Desuden er flavonoidet quercetin
pænt repræsenteret.

VIRKNINGER/BIVIRKNINGER:
Da en del andre og mere tilgængelige planter indeholder lapachol, er de
fleste af de studier, som er lavet over den svulsthæmmende virkning,
foretaget med lapachol udvundet fra S. suavolens (se nedenfor) og det
mexicanske træ Diphysia robinoides, som tilhører samme slægt. Det
lapachol, som udvindes til forsøg af det brasilianske lapacho-træ (Ipe
roxo), laves af kernetræet, hvorimod det er inderbarken, som anvendes i
folkemedicinen.
En af undersøgelserne på lapachol, foretaget i 1968 af forskeren K. V.
Rao og medarbejdere, er udført med stof udvundet af den indiske plante
Stereospermum suavolens (Roxb.) DC. Den viste, at stoffet er effektivt
mod svulsttypen Walker 256 carcinosarcom og begrænset effektiv mod
Murphy-Sturm lymphosarcom i rotter og mus . Dette forsøg bliver tit
citeret, men man glemmer ofte i referatet at nævne, at andre svulsttyper,
for eksempel lymfesvulsten adenocarcinom 755, leukæmi P1534 og leukæmi
L1210, ikke blev påvirket. Lapachols natriumsalt var dog virksom overfor
den sidstnævnte. Stoffet blev givet via munden og som indsprøjtning under
huden. Det tåles forholdsvis godt af kroppen, men har ikke vist
cancerhæmmende virkning på mennesker, da man aldrig i forsøg er nået op
på tilstrækkelige doser , fordi der ved forsøgene er konstateret
bivirkninger som kvalme og ødelæggelse af vitamin K, som er en betingelse
for, at blodet kan størkne . Man kan så diskutere, om andre stoffer i Ipe
roxo kunne dæmpe eller fjerne disse bivirkninger - eller måske kunne
fremme lapacholets virkning. Hele drogen virker jo som regel anderledes
end et renfremstillet stof.
Kemisk ændrede afledninger af lapachol, nemlig beta-lapachon og
succinamidyl-beta-norlapachon har udvist hæmmende virkninger på echovirus
type 19. Selve lapacholet forhindrer RNA-virus i at formere sig, men dog
uden at ødelægge dem. Der er udført forsøg med gunstig effekt på
poliovirus type 1 og VSV (vesiculær stomatitis virus) og en del andre .
Lapachol har desuden hæmmende virkning på en del svampe og bakterier.
Flavonoidet quercetin har i forsøg udvist svulsthæmmende virkninger , men
er ellers mest kendt for styrkende virkning på blodkarrenes vægge. Se
også afsnittet om flavonoider først i bogen.

ANVENDELSE:
Jeg tror desværre ikke på, at man kan helbrede cancer med Ipe roxo. Jeg
får muligvis på puklen for dette synspunkt, men jeg har ikke kunnet finde
oplysninger om, at udtræk af planten effektivt og praktisk anvendeligt
har kunnet hæmme vækst af svulster i mennesker. Hvis det havde været
tilfældet, ville det jo nok have været offentliggjort med meget store
bogstaver. Hvis man vil forsøge sig med Ipe roxo mod cancer, vil jeg råde
til, at man ikke stiller sine forventninger så højt, at man bliver
skuffet, hvis det ventede resultat udebliver. At Ipe roxo i høje doser
kan hæmme enkelte svulsttyper i forsøg, er ikke det samme som at planten
helbreder kræft. At den derimod sikkert, ligesom Echinácea, Hvidløg og
Mistelten, kan bruges som understøttende medicin til cancer på grund af
andre gavnlige virkninger er en helt anden sag, og at den har en
udrensende virkning, kan der heller ikke være tvivl om. Jeg ved for
eksempel, at et koncentreret lapachoudtræk i Brasilien bruges til
afgiftning af kokainmisbrugere med meget gode resultater.

De rapporterede virkninger om hæmning af RNA-virus og bakterier er
derimod særdeles interessante. Indianerne bruger blandt andet Ipe roxo
mod leukæmi samt ved svamp og andre infektioner. Her i Danmark forhandles
Ipe roxo-inderbark som the, tabletter og tinktur (Drogeriet o.a.) og som
homøopatisk urtinktur. Dosis angives til 1 teskefuld tinktur til ½ liter
væske, indtages fordelt på dagen; børn halv dosis.


--
"How much easier is self-sacrifice than self-realization." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB

Ole (27-04-2005)
Kommentar
Fra : Ole


Dato : 27-04-05 09:33

G B skrev:
> Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i meddelelsen
> news:j6et619cgec9tntk1nstu8fekbohcmsjov@4ax.com:
>
>
>>>HARPAGO (Venustorn, Djævleklo)
>>
>>Det var da vist den forkerte du fik fat i?
>
>
> Åhforpokkerdaosse - så tager vi lige den rigtige (godt du var vågen):
>
> IPE ROXO
> QUINON/FLAVONOIDDROGE
> (Tecoma, Taheebo, Lapacho, Pau d'Arco)
> Tabebuia heptaphylla
> Bigoniaceae
>
> AKTIVE INDHOLDSSTOFFER:
> Træet og inderbarken indeholder over tyve aktive stoffer, hvoraf det mest
> interessante er naphto-quinonen lapachol. Lapachol giver brunfarvning i
> basisk opløsning, hvis indholdet af lapachol er over 2%. Indholdet af
> lapachol i den Ipe roxo, som sælges her i landet, ligger i den rigtige
> ende, næsten 4%, hvorimod undersøgelser fra det amerikanske marked har
> givet resultater, som startede ved 0.0%. Desuden er flavonoidet quercetin
> pænt repræsenteret.
>
> VIRKNINGER/BIVIRKNINGER:
> Da en del andre og mere tilgængelige planter indeholder lapachol, er de
> fleste af de studier, som er lavet over den svulsthæmmende virkning,
> foretaget med lapachol udvundet fra S. suavolens (se nedenfor) og det
> mexicanske træ Diphysia robinoides, som tilhører samme slægt. Det
> lapachol, som udvindes til forsøg af det brasilianske lapacho-træ (Ipe
> roxo), laves af kernetræet, hvorimod det er inderbarken, som anvendes i
> folkemedicinen.
> En af undersøgelserne på lapachol, foretaget i 1968 af forskeren K. V.
> Rao og medarbejdere, er udført med stof udvundet af den indiske plante
> Stereospermum suavolens (Roxb.) DC. Den viste, at stoffet er effektivt
> mod svulsttypen Walker 256 carcinosarcom og begrænset effektiv mod
> Murphy-Sturm lymphosarcom i rotter og mus . Dette forsøg bliver tit
> citeret, men man glemmer ofte i referatet at nævne, at andre svulsttyper,
> for eksempel lymfesvulsten adenocarcinom 755, leukæmi P1534 og leukæmi
> L1210, ikke blev påvirket. Lapachols natriumsalt var dog virksom overfor
> den sidstnævnte. Stoffet blev givet via munden og som indsprøjtning under
> huden. Det tåles forholdsvis godt af kroppen, men har ikke vist
> cancerhæmmende virkning på mennesker, da man aldrig i forsøg er nået op
> på tilstrækkelige doser , fordi der ved forsøgene er konstateret
> bivirkninger som kvalme og ødelæggelse af vitamin K, som er en betingelse
> for, at blodet kan størkne . Man kan så diskutere, om andre stoffer i Ipe
> roxo kunne dæmpe eller fjerne disse bivirkninger - eller måske kunne
> fremme lapacholets virkning. Hele drogen virker jo som regel anderledes
> end et renfremstillet stof.
> Kemisk ændrede afledninger af lapachol, nemlig beta-lapachon og
> succinamidyl-beta-norlapachon har udvist hæmmende virkninger på echovirus
> type 19. Selve lapacholet forhindrer RNA-virus i at formere sig, men dog
> uden at ødelægge dem. Der er udført forsøg med gunstig effekt på
> poliovirus type 1 og VSV (vesiculær stomatitis virus) og en del andre .
> Lapachol har desuden hæmmende virkning på en del svampe og bakterier.
> Flavonoidet quercetin har i forsøg udvist svulsthæmmende virkninger , men
> er ellers mest kendt for styrkende virkning på blodkarrenes vægge. Se
> også afsnittet om flavonoider først i bogen.
>
> ANVENDELSE:
> Jeg tror desværre ikke på, at man kan helbrede cancer med Ipe roxo. Jeg
> får muligvis på puklen for dette synspunkt, men jeg har ikke kunnet finde
> oplysninger om, at udtræk af planten effektivt og praktisk anvendeligt
> har kunnet hæmme vækst af svulster i mennesker. Hvis det havde været
> tilfældet, ville det jo nok have været offentliggjort med meget store
> bogstaver. Hvis man vil forsøge sig med Ipe roxo mod cancer, vil jeg råde
> til, at man ikke stiller sine forventninger så højt, at man bliver
> skuffet, hvis det ventede resultat udebliver. At Ipe roxo i høje doser
> kan hæmme enkelte svulsttyper i forsøg, er ikke det samme som at planten
> helbreder kræft. At den derimod sikkert, ligesom Echinácea, Hvidløg og
> Mistelten, kan bruges som understøttende medicin til cancer på grund af
> andre gavnlige virkninger er en helt anden sag, og at den har en
> udrensende virkning, kan der heller ikke være tvivl om. Jeg ved for
> eksempel, at et koncentreret lapachoudtræk i Brasilien bruges til
> afgiftning af kokainmisbrugere med meget gode resultater.
>
> De rapporterede virkninger om hæmning af RNA-virus og bakterier er
> derimod særdeles interessante. Indianerne bruger blandt andet Ipe roxo
> mod leukæmi samt ved svamp og andre infektioner. Her i Danmark forhandles
> Ipe roxo-inderbark som the, tabletter og tinktur (Drogeriet o.a.) og som
> homøopatisk urtinktur. Dosis angives til 1 teskefuld tinktur til ½ liter
> væske, indtages fordelt på dagen; børn halv dosis.
>
>
Ja, der var Rado hurtigere end jeg var, men tak for svarene
mvh Ole

bhn (22-06-2005)
Kommentar
Fra : bhn


Dato : 22-06-05 23:51

G B wrote:
> IPE ROXO
[klip]
At Ipe roxo i høje doser
> kan hæmme enkelte svulsttyper i forsøg, er ikke det samme som at planten
> helbreder kræft. At den derimod sikkert, ligesom Echinácea, Hvidløg og
> Mistelten, kan bruges som understøttende medicin til cancer på grund af
> andre gavnlige virkninger er en helt anden sag,
[klip]
> De rapporterede virkninger om hæmning af RNA-virus og bakterier er
> derimod særdeles interessante. Indianerne bruger blandt andet Ipe roxo
> mod leukæmi samt ved svamp og andre infektioner.

Hej
Skal jeg forstå det ovenstående således, at IPE ROXO (som anprisningerne
jo lyder fra fabrikantens side) kan modvirke bivirkningerne af
kemoterapi, fx candida albicans på grund af nedsat immunforsvar?
Venlig hilsen
Bente Holm Nielsen


G B (23-06-2005)
Kommentar
Fra : G B


Dato : 23-06-05 09:22

bhn <bhn@vanlosenet.dk> skrev i meddelelsen
news:1119481013.219354@www.webhosting.dk:

> Skal jeg forstå det ovenstående således, at IPE ROXO (som
> anprisningerne jo lyder fra fabrikantens side) kan modvirke
> bivirkningerne af kemoterapi, fx candida albicans på grund af nedsat
> immunforsvar? Venlig hilsen

Visse indholdsstoffer i planten er fungicide (svampehæmmende), men om de
ligefrem kan kurere svampeinfektion under kemoterapi, ved jeg ikke. Man
skal sandsynligvis tage meget store doser, og det ville jeg ikke begynde at
eksperimentere med.
Men man kan dog roligt forsøge sig med de doseringer som er angivet på
pakningen.

--
Med venlig hilsen
GB

bhn (23-06-2005)
Kommentar
Fra : bhn


Dato : 23-06-05 11:16



G B wrote:
> bhn <bhn@vanlosenet.dk> skrev i meddelelsen
> news:1119481013.219354@www.webhosting.dk:
>
> Men man kan dog roligt forsøge sig med de doseringer som er angivet på
> pakningen.

Tak for svaret. Faktisk har jeg svært ved at forestille mig, hvordan
immunsystemet kan styrkes mens man behandles med kemoterapi??? Generel
svækkelse er jo selve idéen med kemoterapien.
Venlig hilsen
Bente Holm Nielsen


G B (23-06-2005)
Kommentar
Fra : G B


Dato : 23-06-05 11:46

bhn <bhn@vanlosenet.dk> skrev i meddelelsen news:1119522099.678559
@www.webhosting.dk:

> Tak for svaret. Faktisk har jeg svært ved at forestille mig, hvordan
> immunsystemet kan styrkes mens man behandles med kemoterapi??? Generel
> svækkelse er jo selve idéen med kemoterapien.

Nu virker lapacho (=ipe roxo) heller ikke immunstimulerende, men fungicidt
og - i ganske specifikke tilfælde - svulsthæmmende.

Du kan se mere på http://www.phyton.dk/urter/lapacho.htm.

--
Med venlig hilsen
GB

bhn (23-06-2005)
Kommentar
Fra : bhn


Dato : 23-06-05 13:43



G B wrote:
> Nu virker lapacho (=ipe roxo) heller ikke immunstimulerende, men fungicidt
> og - i ganske specifikke tilfælde - svulsthæmmende.
>
> Du kan se mere på http://www.phyton.dk/urter/lapacho.htm.

Tak - her er links, hvor det tværtimod hævdes, at ipe roxo er
immunstimulerende

http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=2270/sprog=1/grp=8/menu=12/
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/produkt=yes/sprog=1/grp=100/menu=100/pronr=2252/


Jeg vil naturligvis ikke give penge ud på noget, der ikke virker efter
hensigten.

Venlig hilsen
Bente Holm Nielsen


Rado (24-06-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 24-06-05 08:52

On Thu, 23 Jun 2005 00:50:48 +0200, bhn <bhn@vanlosenet.dk> wrote:


>Skal jeg forstå det ovenstående således, at IPE ROXO (som anprisningerne
>jo lyder fra fabrikantens side) kan modvirke bivirkningerne af
>kemoterapi, fx candida albicans på grund af nedsat immunforsvar?

Hvis det specielt handler om candida, så skulle ekstrakt af
vindruekærner være meget effektivt. Kan fås både i kapsler og i
flydende form.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste