---

Er det ikke stor set ingen i middelklassen der har 10.500 kr
rådighedesbeløb?

http://www.jp.dk/kp/artikel:aid=3006058/

Jesper

---

"Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.com> wrote in message
news:42657088$0$23079$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Er det ikke stor set ingen i middelklassen der har 10.500 kr
> rådighedesbeløb?
>
> http://www.jp.dk/kp/artikel:aid=3006058/
>
> Jesper
>
>
Jo da - undertegnede har ihvertfald

---

Michael wrote:
> "Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.com> wrote in message
> news:42657088$0$23079$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
>>Er det ikke stor set ingen i middelklassen der har 10.500 kr
>>rådighedesbeløb?
>>
>>http://www.jp.dk/kp/artikel:aid=3006058/
>>
>>Jesper
>>
>>
>
> Jo da - undertegnede har ihvertfald

Undskyld, men jeg kan altså ikke helt gennemskue om dit svar betyder at
du har eller ikke har 10.500 i "rådighedsbeløb".

David

---

"David T. Metz" <dtm@tdcadsl.invalid> wrote in message
news:42660c8f$0$174$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Michael wrote:
>> "Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.com> wrote in message
>> news:42657088$0$23079$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>>
>>>Er det ikke stor set ingen i middelklassen der har 10.500 kr
>>>rådighedesbeløb?
>>>
>>>http://www.jp.dk/kp/artikel:aid=3006058/
>>>
>>>Jesper
>>>
>>>
>>
>> Jo da - undertegnede har ihvertfald
>
> Undskyld, men jeg kan altså ikke helt gennemskue om dit svar betyder at du
> har eller ikke har 10.500 i "rådighedsbeløb".
>
> David

Det betyder at jeg HAR mindst 10.500 i rådighedsbeløb

---

Jesper Nielsen wrote:
> Er det ikke stor set ingen i middelklassen der har 10.500 kr
> rådighedesbeløb?

Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål. Den pågældende undersøgelse viser
at 60 % af de adspurgte boligejere har det. Man kan så måske diskutere
om de er i "middelklassen", men det er jo bare et definitionsspørgsmål?

David

---

David T. Metz wrote:
> Jesper Nielsen wrote:
>> Er det ikke stor set ingen i middelklassen der har 10.500 kr
>> rådighedesbeløb?
>
> Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål. Den pågældende undersøgelse viser
> at 60 % af de adspurgte boligejere har det. Man kan så måske diskutere
> om de er i "middelklassen", men det er jo bare et
> definitionsspørgsmål?

Ja... hvad defineres egentlig som middelklassen?

Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> wrote in message
news:6nt9e.113613$Vf.4184292@news000.worldonline.dk...
> David T. Metz wrote:
> > Jesper Nielsen wrote:
> >> Er det ikke stor set ingen i middelklassen der har 10.500 kr
> >> rådighedesbeløb?
> >
> > Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål. Den pågældende undersøgelse viser
> > at 60 % af de adspurgte boligejere har det. Man kan så måske diskutere
> > om de er i "middelklassen", men det er jo bare et
> > definitionsspørgsmål?
>
> Ja... hvad defineres egentlig som middelklassen?

Efterhånden er det vel alle som betaler topskat ?


--
mvh / regards

Christian

---

Christian B. Andresen wrote:

>> Ja... hvad defineres egentlig som middelklassen?
>
> Efterhånden er det vel alle som betaler topskat ?

Ikke forstået. Mener du alle som IKKE betaler topskat?

Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> wrote in message
news:IWH9e.113703$Vf.4184905@news000.worldonline.dk...
> Christian B. Andresen wrote:
>
> >> Ja... hvad defineres egentlig som middelklassen?
> >
> > Efterhånden er det vel alle som betaler topskat ?
>
> Ikke forstået. Mener du alle som IKKE betaler topskat?

Jeg mener at der efterhånden er så mange som betaler topskat, så man næsten
kan sige at middelklassen findes her.


--
mvh / regards

Christian

---

Christian B. Andresen wrote:
> Jeg mener at der efterhånden er så mange som betaler topskat, så man
> næsten kan sige at middelklassen findes her.

Okay... hvor mange gør da det?

Jeg har en opfattelse af at mange, rigtig mange slet ikke kommer i nærheden
deraf. Helt almindelige lønslaver med helt almindelige jobs betaler jo ikke
topskat.

Men det kunne være spændende at undersøge nærmere. Har kigget lidt på dst,
men det kræver vist mere tid end jeg havde til rådighed lige nu.

Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> wrote in message
news:F7J9e.113714$Vf.4185082@news000.worldonline.dk...
> Christian B. Andresen wrote:
> > Jeg mener at der efterhånden er så mange som betaler topskat, så man
> > næsten kan sige at middelklassen findes her.
>
> Okay... hvor mange gør da det?
>
> Jeg har en opfattelse af at mange, rigtig mange slet ikke kommer i
nærheden
> deraf. Helt almindelige lønslaver med helt almindelige jobs betaler jo
ikke
> topskat.
>
> Men det kunne være spændende at undersøge nærmere. Har kigget lidt på dst,
> men det kræver vist mere tid end jeg havde til rådighed lige nu.

i følge statistikbanken:

Antal skattepligtige personer efter indkomstinterval og tid
2003
300000-349999 kr (9 378 850
350000-399999 kr (9 213 576
400000 og dero. kr. (9 396 540

Hvilket giver 988.966 lønmodtagere med en skattepligtig indkomst over
300.000.
Der er totalt set ca. 2.900.000 skattepligtige med lønindkomst, så det giver
vel ca. 34 %, det er da ret mange.


--
mvh / regards

Christian

---

> Hvilket giver 988.966 lønmodtagere med en skattepligtig indkomst over
> 300.000.
> Der er totalt set ca. 2.900.000 skattepligtige med lønindkomst, så det
giver
> vel ca. 34 %, det er da ret mange.

Ja det er det, men hvormange er der så som betaler mellem skat(altså som
tjener i det område)? Man bliver jo nød til at se disse 2 tal imod
hinanden....


/Max

---

"max[dk]" <maxses_snot_@hotmail.com> wrote in message
news:42677026$0$23069$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> > Hvilket giver 988.966 lønmodtagere med en skattepligtig indkomst over
> > 300.000.
> > Der er totalt set ca. 2.900.000 skattepligtige med lønindkomst, så det
> giver
> > vel ca. 34 %, det er da ret mange.
>
> Ja det er det, men hvormange er der så som betaler mellem skat(altså som
> tjener i det område)? Man bliver jo nød til at se disse 2 tal imod
> hinanden....

Det er vist ikke helt rigtigt, mit skattefradrag har da vist resulteret i at
jeg ikke betaler mellemskat, men jeg kan have misforstået noget.


--
mvh / regards

Christian

---

Christian B. Andresen wrote:

> Hvilket giver 988.966 lønmodtagere med en skattepligtig indkomst over
> 300.000.
> Der er totalt set ca. 2.900.000 skattepligtige med lønindkomst, så det giver
> vel ca. 34 %, det er da ret mange.

Det er også for mange i forhold til virkeligheden. Det er lettere at se
på skatteministeriets oversigter, fx her:
http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1288.html

Andelen af topskatteydere (af alle skattepligtige, hvilket er flere end
lønmodtagerne) er 19-20 % eller ca. 875.000

David

---

"David T. Metz" <dtm@tdcadsl.invalid> wrote in message
news:42677706$0$169$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Christian B. Andresen wrote:
>
> > Hvilket giver 988.966 lønmodtagere med en skattepligtig indkomst over
> > 300.000.
> > Der er totalt set ca. 2.900.000 skattepligtige med lønindkomst, så det
giver
> > vel ca. 34 %, det er da ret mange.
>
> Det er også for mange i forhold til virkeligheden. Det er lettere at se
> på skatteministeriets oversigter, fx her:
> http://www.skat.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1288.html
>
> Andelen af topskatteydere (af alle skattepligtige, hvilket er flere end
> lønmodtagerne) er 19-20 % eller ca. 875.000

OK, men det er da også mange. Jeg tror ikke hensigten med topskatten var at
ramme 1/5 af skatteyderne, men sådan er der så meget.


--
mvh / regards

Christian

---

Christian B. Andresen wrote:
>> Andelen af topskatteydere (af alle skattepligtige, hvilket er flere
>> end lønmodtagerne) er 19-20 % eller ca. 875.000
>
> OK, men det er da også mange. Jeg tror ikke hensigten med topskatten
> var at ramme 1/5 af skatteyderne, men sådan er der så meget.

Men hvordan kan du så mene, at de der betaler topskat hører til
middelklassen?
Det er dét jeg ikke helt forstår.

Venligst Anita

---

Anita wrote:

> Men hvordan kan du så mene, at de der betaler topskat hører til
> middelklassen?

Fordi den rigtige "top-klasse" er dem, der tjener så meget, så det kan
betale sig at gemme pengene på Cayman Islands?

M.v.h.

Jonathan

--
Nye produktpakker med mere diskplads, flere postkasser
mere trafik og flere domæner på samme hotel.
http://www.jsp-hotel.dk/

---

Jonathan Stein wrote:
> Anita wrote:
>
>> Men hvordan kan du så mene, at de der betaler topskat hører til
>> middelklassen?
>
> Fordi den rigtige "top-klasse" er dem, der tjener så meget, så det kan
> betale sig at gemme pengene på Cayman Islands?

Men så er vi jo tilbage ved definitionerne...

Kiggede lige hurtigt lidt på nettet og fandt:

http://www.psykisk-institut.dk/psykologi/diagnose/sn.php
"en befolknings inddeling i erhvervsgrupper el. statuslag; Svalastoga
opdeler således i 9 statuslag; 1) højere overklasse, f.eks. kongehuset; 2)
mellemste overklasse, f.eks. ambassadører; 3) lavere overklasse, f.eks.
professorer; 4) højere middelklasse, f.eks. ansatte på betingelse af
akademisk uddannelse; 5) mellemste middelklasse, f.eks. stillinger, der
kræver uddannelse på niveau med studentereksamen,;6) lavere middelklasse
f.eks. funktionærer med 9 - 10 års skolegang 7) højere arbejder klasse,
f.eks. personer med specialuddannelse; 8) mellemste arbejderklasse, f.eks.
ufaglærte; 9) lavere arbejderklasse, f.eks. løsgængere. i samfundet, som det
ser ud i 1997 vil det være relevant at udvide denne inddeling, så de
udstødte, eneforsørgere og mange andre marginalgrupper også kan findes, selv
om de ofte også tidligere har befundet sig i et af de her skitserede
områder, og synes at understrege, at det ikke udelukkende har at gøre med
individets uddannelse at gøre, hvor på "rangstigen vedkommende, er
placeret."

Ud fra denne definition kan der højest være tale om at gruppe 1, 2, 3 og 4
betaler topskat.

Men som der skrives er uddannelse ikke alene udtryk for indtægten. Min
kæreste har læst på en videregående uddannelse i 2½ år og betaler i dag
topskat. Jeg har læst i 4 år og betaler ikke topskat.

Venligst Anita

---

Men al denne bekymringssnak for mig til at tænke...
Jeg er ikke den store økonom, så nogle af spørgsmålene er måske lidt dumme.

Kan bekymringssnakken alene få renten til at stige?
Hvis mange flex-lånere pludselig ønsker at konvertere til sikkerhed, hvilke
konsekvenser vil det få for renteudviklingen?
Hvis renten stiger vil huspriserne falde, idet flere vil sælge og færre vil
købe, ikke sandt?

Vi er selv lige i målgruppen for alle bekymringerne. Vi er et ungt par, der
netop har købt hus. Vort rådighedsbeløb er dog 12-13.000 så vi forestiller
os, at vi nok kan klare os, selvom renten måtte stige. (Vi har et X10 lån -
med renteloft i 10 år, men vi holder øje med kursen på 4% fastforrentet, da
vi gerne vil konvertere til sikkerhed, når/hvis prisen bliver god).

Venligst Anita

---

Anita wrote:

> Kan bekymringssnakken alene få renten til at stige?

Det er nok lige i overkanten at give snakken alene skyld for en
rentestigning, men snakken kan jo udspringe af reelle forhold, som rent
faktisk fører til stigningen.

Det kunne dog også gå den anden vej. Bekymringen sætter økonomien i stå,
og så holdes renten nede for at stimulere økonomien.

> Hvis mange flex-lånere pludselig ønsker at konvertere til sikkerhed, hvilke
> konsekvenser vil det få for renteudviklingen?

Udbud og efterspørgsel - hvis efterspørgslen på sikre lån stiger med
uændret udbud, vil prisen (den effektive rente) stige.

Jeg ved egentlig ikke hvad der reelt styrer, hvornår man vælger at
udbyde obligationer med en højere/lavere pålydende rente - og hvornår
man "bare" lader kursen styre den effektive rente.

> Hvis renten stiger vil huspriserne falde, idet flere vil sælge og færre vil
> købe, ikke sandt?

Nogle vil sidde så hårdt, at de bliver nødt til at sælge - det giver et
større udbud.

Købere vil med en højere rente få et lavere beløb at handle for, hvis de
skal sidde med samme månedlige udgift. Det giver i kroner og ører en
lavere efterspørgsel, selv om der er lige så mange, der søger bolig.

M.v.h.

Jonathan

--
Nye produktpakker med mere diskplads, flere postkasser
mere trafik og flere domæner på samme hotel.
http://www.jsp-hotel.dk/

---

Jonathan Stein wrote:

> Jeg ved egentlig ikke hvad der reelt styrer, hvornår man vælger at
> udbyde obligationer med en højere/lavere pålydende rente

Mange ønsker lån med en kurs tæt på 100 for at minimere kurstabet ved
lånoptagelse. Obligationer kan dog ikke udstedes med en pålydende rente
hvis kursen bliver over 100, så derfor må man altid vælge en pålydende
rente der giver en kurs under 100.

Hvorfor kuponrenten altid skal være heltallig ved jeg til gengæld ikke.

> - og hvornår
> man "bare" lader kursen styre den effektive rente.

Så vidt jeg kan gennemskue lader man kursen styre intervallet mellem to
heltallige kuponrentetal.

David

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> wrote in message
news:v12ae.113848$Vf.4185642@news000.worldonline.dk...
> Men al denne bekymringssnak for mig til at tænke...
> Jeg er ikke den store økonom, så nogle af spørgsmålene er måske lidt
dumme.
>
> Kan bekymringssnakken alene få renten til at stige?

Ikke hvis det kun er bekymring i DK. Renten er bestemt af verdensøkonomien
så urolige danske boligejere påvirker den ikke.

> Hvis mange flex-lånere pludselig ønsker at konvertere til sikkerhed,
hvilke
> konsekvenser vil det få for renteudviklingen?
> Hvis renten stiger vil huspriserne falde, idet flere vil sælge og færre
vil
> købe, ikke sandt?

Sikkert, så falder priserne, og dermed vurderingerne. Så er der mange
boligejere som kommer til at skylde mere væk i deres hus end det kan sælges
for, og stavsbåndet er dermed blivet indført igen.

> Vi er selv lige i målgruppen for alle bekymringerne. Vi er et ungt par,
der
> netop har købt hus. Vort rådighedsbeløb er dog 12-13.000 så vi forestiller
> os, at vi nok kan klare os, selvom renten måtte stige. (Vi har et X10
lån -
> med renteloft i 10 år, men vi holder øje med kursen på 4% fastforrentet,
da
> vi gerne vil konvertere til sikkerhed, når/hvis prisen bliver god).


--
mvh / regards

Christian

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> wrote in message
news:7QQ9e.113759$Vf.4185243@news000.worldonline.dk...
> Christian B. Andresen wrote:
> >> Andelen af topskatteydere (af alle skattepligtige, hvilket er flere
> >> end lønmodtagerne) er 19-20 % eller ca. 875.000
> >
> > OK, men det er da også mange. Jeg tror ikke hensigten med topskatten
> > var at ramme 1/5 af skatteyderne, men sådan er der så meget.
>
> Men hvordan kan du så mene, at de der betaler topskat hører til
> middelklassen?
> Det er dét jeg ikke helt forstår.

Jeg skrev "Efterhånden er det vel alle som betaler topskat ?"
Det var et forslag til hvem det var, men som man kan se så er andelen af
topskatteydere noget større end det sikkert var tiltænkt med skatten.


--
mvh / regards

Christian

---

"Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.com> wrote in message
news:42657088$0$23079$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Er det ikke stor set ingen i middelklassen der har 10.500 kr
> rådighedesbeløb?
>
> http://www.jp.dk/kp/artikel:aid=3006058/
>
> Jesper
>

hvis nu jeg skulle udgive en bog...så tror jeg at økonomisk og PR mæssigt så
skulle den helst male fanden på væggen.... ...jeg mener hvem gider læse
en bog som bare siger det hele er skide godt...


og hvad er rådighedsbeløbet...inkludere det feks. benzin udgifter?...

---

"Christian" <askformail@(TDCCUSTOMER)mail.dk> wrote in message
news:4266b24c$0$211$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.com> wrote in message
> news:42657088$0$23079$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>> Er det ikke stor set ingen i middelklassen der har 10.500 kr
>> rådighedesbeløb?
>>
>> http://www.jp.dk/kp/artikel:aid=3006058/
>>
>> Jesper
>>
>
> hvis nu jeg skulle udgive en bog...så tror jeg at økonomisk og PR mæssigt
> så skulle den helst male fanden på væggen.... ...jeg mener hvem gider
> læse en bog som bare siger det hele er skide godt...
>
>
> og hvad er rådighedsbeløbet...inkludere det feks. benzin udgifter?...
>
Rådighedsbeløb = indtægt - alle faste udgifter, dvs. benzin, mad, tøj,
rejser osv. osv. er ikke inkluderet. 10.500 er i den sammenhæng ikke
voldsomt meget for en familie med 2 børn efter min mening. Madudgifter alene
tager vel ca. 4000-5000 kr.

---

Den Fri, 22 Apr 2005 skrev Anita:


[...]

> men vi holder øje med kursen på 4% fastforrentet, da vi gerne vil
> konvertere til sikkerhed, når/hvis prisen bliver god).

Nu skal man jo aldrig sige aldrig, men kursen (prisen) bliver nok
aldrig mærkbart bedre end den er pt.

mvh
Jeppe