---

Rundt omkring i diverse rollespilsbøger, er der mange forslag til hvad en GM
skal kunne og bør gøre. Men hvad er den gode spiller? Hvad skal han kunne?
Her er mine bud.



Levende figurer. En rollespilsfigur er ligesom hovedpersonen eller en vigtig
biperson i en film. Figuren SKAL være interessant. Folk omkring bordet SKAL
kunne interessere sig for hvad der sker med figuren. Og det er spillerens
job at sørge for at figuren lever. Vær sjov, giv din figur et par markante
karakteristika, hvad som helst. Det er ikke svært, men det er vigtigt.



Ansvar for HELE spillet. Det er ikke nok at ”spille sin figur”. Der er altid
masser af valg som en figur kunne træffe, men som ville være ødelæggende for
spillet. Det mest logiske er altid at ringe til politiet og forlade
historien hurtigst muligt. Man bliver nød til at lade sin figur træffe valg
som er sjove, spændende og fremmende for den fælles historie.



Attitude. Enten skal en spiller være klar over hvad han vil være med til, og
gøre det klart for resten af gruppen, eller også skal han være med på hvad
som helst. Hvis du ikke har lyst til et givent spil eller en given kampagne,
så meld fra.



Fremmøde. Man kan ikke spille rollespil hvis man ikke er kommet endnu,
allerede er gået igen, slet ikke kommer, eller ikke er ædru. En spiller må
kigge grunddigt på sin kalender og se om han har tid & kræfter til at
deltage i rollespil; det er ingen skam at melde ud at det har man ikke.



Regelkendskab. En spiller skal kunne reglerne så godt at spillet kan flyde
ordentligt. Er du ikke så god til det med indviklede regler? Så meld fra på
forhånd, og spil noget der passer bedre til dig. For grunden til at du ikke
er så gode til reglerne, kunne jo være at du ikke kan se formålet med dem.
Og så ER der ikke noget formål med dem.







Hilsen Mads Jakobsen

---

Hmm... endelig et spørgsmål der burde kunne sætte gang i denne gruppe... men
heller ikke denne gang lykkedes det

"Mads Jakobsen" <caltropp@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:42555a98$0$43984$14726298@news.sunsite.dk...
> Rundt omkring i diverse rollespilsbøger, er der mange forslag til hvad en
> GM skal kunne og bør gøre. Men hvad er den gode spiller? Hvad skal han
> kunne? Her er mine bud.
>
>
>
> Levende figurer. En rollespilsfigur er ligesom hovedpersonen eller en
> vigtig biperson i en film. Figuren SKAL være interessant. Folk omkring
> bordet SKAL kunne interessere sig for hvad der sker med figuren. Og det er
> spillerens job at sørge for at figuren lever. Vær sjov, giv din figur et
> par markante karakteristika, hvad som helst. Det er ikke svært, men det er
> vigtigt.
>
Jep, det er et ROLLEspil, derfor skal spillerne kunne identificere sig i
hvert fald delvist med den character de spiller, og have den ordentligt
gennemarbejdet.

> Ansvar for HELE spillet. Det er ikke nok at "spille sin figur". Der er
> altid masser af valg som en figur kunne træffe, men som ville være
> ødelæggende for spillet. Det mest logiske er altid at ringe til politiet
> og forlade historien hurtigst muligt. Man bliver nød til at lade sin figur
> træffe valg som er sjove, spændende og fremmende for den fælles historie.
>
Det med egotrippende chars der der forsøger at køre det hele selv holder
ikke, sandt nok... vil man spille alene, må man køre en solo-session.
>
> Attitude. Enten skal en spiller være klar over hvad han vil være med til,
> og gøre det klart for resten af gruppen, eller også skal han være med på
> hvad som helst. Hvis du ikke har lyst til et givent spil eller en given
> kampagne, så meld fra.
>
>
>
> Fremmøde. Man kan ikke spille rollespil hvis man ikke er kommet endnu,
> allerede er gået igen, slet ikke kommer, eller ikke er ædru. En spiller må
> kigge grunddigt på sin kalender og se om han har tid & kræfter til at
> deltage i rollespil; det er ingen skam at melde ud at det har man ikke.
>
Har flere gange spillet med folk, eller DM'er, der ikke kunne tage sig
sammen... enten så spilleren kun var der 1 ud af 3 gange, eller så der gik
så langt mellem sessions at man glemte hvadman havde gjort, og hvem ens char
var. Det er noget skidt.
>
> Regelkendskab. En spiller skal kunne reglerne så godt at spillet kan flyde
> ordentligt. Er du ikke så god til det med indviklede regler? Så meld fra
> på forhånd, og spil noget der passer bedre til dig. For grunden til at du
> ikke er så gode til reglerne, kunne jo være at du ikke kan se formålet med
> dem. Og så ER der ikke noget formål med dem.
>
> Hilsen Mads Jakobsen
>
MHT regelkendskab er det nok at 1 eller 2 af spillerne og DM'en er MEGEt
inde i reglerne, bare resten kan finde ud af enten at spørge eller slå op.
Man er jo ikke født alvidende, vi skal alle starte et sted. ;)

/Morten

---

> MHT regelkendskab er det nok at 1 eller 2 af spillerne og DM'en er MEGEt
> inde i reglerne, bare resten kan finde ud af enten at spørge eller slå op.
> Man er jo ikke født alvidende, vi skal alle starte et sted. ;)

En spiller skal kunne finde ud af sin egen figur. Men der er ingen der
tvinger en til at tage en indviklet figur, med mange indviklede evner. Og
hvis man alligevel ender op med en figur der kræver matematik på
universitetsniveau, så er det ingen skam at melde ud at det her bare ikke
går.



Hilsen Mads Jakobsen

---

"Mads Jakobsen" <caltropp@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:4257ff8d$0$79463$14726298@news.sunsite.dk...
>
> En spiller skal kunne finde ud af sin egen figur. Men der er ingen der
> tvinger en til at tage en indviklet figur, med mange indviklede evner. Og
> hvis man alligevel ender op med en figur der kræver matematik på
> universitetsniveau, så er det ingen skam at melde ud at det her bare ikke
> går.
>
Sandt nok... selv om jeg flere gange har været ude for spillere der nærmest
bare spillede yatzi, altså rullede terningen med samme bonus altid, glemte
for det meste at fortælle hvad de faktisk slog efter osv

Jeg har også selv en gang bedt en spiller om at ændre sin figur, da han ikek
vidste hvad den kunne
>
> Hilsen Mads Jakobsen
>
>

---

"Mads Jakobsen" <caltropp@yahoo.dk> wrote in message
news:42555a98$0$43984$14726298@news.sunsite.dk...
> Rundt omkring i diverse rollespilsbøger, er der mange forslag til hvad en
GM
> skal kunne og bør gøre. Men hvad er den gode spiller? Hvad skal han kunne?
> Her er mine bud.
>
>
>
> Levende figurer. En rollespilsfigur er ligesom hovedpersonen eller en
vigtig
> biperson i en film. Figuren SKAL være interessant. Folk omkring bordet
SKAL
> kunne interessere sig for hvad der sker med figuren. Og det er spillerens
> job at sørge for at figuren lever. Vær sjov, giv din figur et par markante
> karakteristika, hvad som helst. Det er ikke svært, men det er vigtigt.
>
Det er en vigtig ting ja.


>
>
> Ansvar for HELE spillet. Det er ikke nok at "spille sin figur". Der er
altid
> masser af valg som en figur kunne træffe, men som ville være ødelæggende
for
> spillet. Det mest logiske er altid at ringe til politiet og forlade
> historien hurtigst muligt. Man bliver nød til at lade sin figur træffe
valg
> som er sjove, spændende og fremmende for den fælles historie.
>
Ja og nej. Spilleren skal træffe de valg der er naturlige for den karakter
de har på det tidspunkt. Det er Spillederens ansvar at levere en historie
der kan drage _alle_ spillerne ind.


>
>
> Attitude. Enten skal en spiller være klar over hvad han vil være med til,
og
> gøre det klart for resten af gruppen, eller også skal han være med på hvad
> som helst. Hvis du ikke har lyst til et givent spil eller en given
kampagne,
> så meld fra.
>
Bestemt. Hvis man ikke gider skal man lade være. Og informere de andre om
det _inden_ man starter.

>
>
> Fremmøde. Man kan ikke spille rollespil hvis man ikke er kommet endnu,
> allerede er gået igen, slet ikke kommer, eller ikke er ædru. En spiller må
> kigge grunddigt på sin kalender og se om han har tid & kræfter til at
> deltage i rollespil; det er ingen skam at melde ud at det har man ikke.
>
Nemlig.

>
>
> Regelkendskab. En spiller skal kunne reglerne så godt at spillet kan flyde
> ordentligt. Er du ikke så god til det med indviklede regler? Så meld fra
på
> forhånd, og spil noget der passer bedre til dig. For grunden til at du
ikke
> er så gode til reglerne, kunne jo være at du ikke kan se formålet med dem.
> Og så ER der ikke noget formål med dem.
>
Som Morten skrev er det vigtigt at spillederen kender reglerne og så måske
1-2 spillere, resten kan så spørge eller lære de ting der specifikt
omhandler deres egen figur. Resten er irrelevant for dem.


>
>
>
>
>
>
> Hilsen Mads Jakobsen
>
>


Kuruderu

---

Kuruderu skrev:

"Spilleren skal træffe de valg der er naturlige for den karakter de har på
det tidspunkt. Det er Spillederens ansvar at levere en historie der kan
drage _alle_ spillerne ind."



Det er jeg uenig i, af følgende grunde:

1) Som jeg allerede har nævnt er det mest naturlige at ringe til
politiet og forlade historien hurtigst muligt.

2) Det kan være spilleren selv der har designet figuren. At designe en
figur der kan fungere i et rollespil er for mig en åbenlys forpligtigelse.
At designe en spilleegnet figur, og spille en figur spilleegnet er for mig
to side af samme mønt.

3) "Jeg spiller bare min figur!" er den rædsomme spillers første
undskyldning.

4) En historie er hovedpersonernes handling. Hvis spillelederen "levere"
en færdig historie vil PCerne blive nød til at være bipersoner, tilskuere
der opdager eller bevidner hvad de egentlige hovedpersoner (NPCerne) laver.

5) Hvis spillerne bare får "leveret" en historie, bliver de dumme og
dovne. Eller de gør oprør og begynder at kører deres eget shit, på trods.



Hilsen Mads Jakobsen

---

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

"Mads Jakobsen" <caltropp@yahoo.dk> wrote in message
news:425cf129$0$79453$14726298@news.sunsite.dk...
> Kuruderu skrev:
>
> "Spilleren skal træffe de valg der er naturlige for den karakter de
> har på det tidspunkt. Det er Spillederens ansvar at levere en
> historie der kan drage _alle_ spillerne ind."
>
>
>
> Det er jeg uenig i, af følgende grunde:
Det er så iorden. Jeg tillader mig alligevel at svare

>
> 1) Som jeg allerede har nævnt er det mest naturlige at ringe
> til politiet og forlade historien hurtigst muligt.
>
> 2) Det kan være spilleren selv der har designet figuren. At
> designe en figur der kan fungere i et rollespil er for mig en
> åbenlys forpligtigelse. At designe en spilleegnet figur, og spille
> en figur spilleegnet er for mig to side af samme mønt.
Jeg er enig. Det er spillerens ansvar at lave en karakter der "passer
ind" i spillet.
Når det er gjort så burde de at spille karakteren gøre at historien
kan tage sin gang.

>
> 3) "Jeg spiller bare min figur!" er den rædsomme spillers
> første undskyldning.
Som regel, men ikke altid.

>
> 4) En historie er hovedpersonernes handling. Hvis
> spillelederen "levere" en færdig historie vil PCerne blive nød til
> at være bipersoner, tilskuere der opdager eller bevidner hvad de
> egentlige hovedpersoner (NPCerne) laver.
Nej.. Jeg har da en klar ide om hvad jeg mener mine spillere skal
opleve i spillet... men hvis de tager en uventet beslutning så
improviserer jeg derfra og så udvikler historien sig bare i en anden
retning.

>
> 5) Hvis spillerne bare får "leveret" en historie, bliver de
> dumme og dovne. Eller de gør oprør og begynder at kører deres eget
> shit, på trods.
Ja og nej. Hvis det er H'n'S folk så ja. Men hvis det er
rollespillere så vil de se at deres valg har inflydelse på historien
som nævnt ovenfor.

>
>
>
> Hilsen Mads Jakobsen

Kuruderu

-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: PGP 8.1

iQA/AwUBQl14uJU9PraT1xn5EQL5UQCg7p/M2VXDXmj6h+x2QDpBAJ9o8IwAoMgr
zJ1Ky9TDpRn11PrkExAI9ezs
=OxdH
-----END PGP SIGNATURE-----
c

---

for mig er en god rollespiller en der for alvor lever sig ind i rollen,
og bliver et med spilpersonen, så længe spilsessionen kører.

altså at man lever sig ind i den tilstand og verdenssyn spilpersonen
har, og agerer derudfra.

regler og system er for mig sekundært.

/Morten

---

Hej Morten, kunne jeg få dig til at kommentere følgende tænkte eksempler?



Spilleren lever sig helt ind i rollen, men spiller figuren (realistisk) som
en kedelig person, der ikke gør eller siger noget spændende.



Spilleren lever sig helt ind i rollen, men spiller figuren (meget
realistisk) som en fornuftig person, der ikke ønsker at være med i intriger/
mordgåder / frels-verden-situationer / og lign., men i stedet altid ringer
til politiet og skynder sig væk.



Spilleren lever sig helt ind i rollen, men spiller figuren som en der ikke,
af forskellige for figuren gode grunde, vil have med de andre spilleres
figurer og/eller centrale NPC'er at gøre. Eller er direkte fjendtligt stemt
over for dem.



Spilleren lever sig helt ind i rollen, men hans figur ændre eller udvikler
sig aldrig, fordi spilleren ser ethvert ændret handlemønster som "against
character" og derfor som dårligt rollespil.



Som du kan ser er den røde tråd "fuldt in character, men ufedt".



Hilsen Mads Jakobsen

---

Mads Jakobsen wrote:
> Hej Morten, kunne jeg få dig til at kommentere følgende tænkte eksempler?
>
>
>
> Spilleren lever sig helt ind i rollen, men spiller figuren (realistisk) som
> en kedelig person, der ikke gør eller siger noget spændende.

Godt rollespil, men kedelig spilperson - det reflekterer ikke så meget
på om det er en god rollespiller eller ej

> Spilleren lever sig helt ind i rollen, men spiller figuren (meget
> realistisk) som en fornuftig person, der ikke ønsker at være med i intriger/
> mordgåder / frels-verden-situationer / og lign., men i stedet altid ringer
> til politiet og skynder sig væk.

Igen et spørgsmål om spilpersonens motivationer; hvis det er en
politibetjent er sagen jo en helt anden, eller visse
drengespejdertyper der gerne vil opleve eventyret ved at løse
kriminalgåden, eller ham der i forvejen er kendt af
og er nødt til at rense sig selv.

Det er godt rollespil, men uinteressante spilpersoner.
>
> Spilleren lever sig helt ind i rollen, men spiller figuren som en der ikke,
> af forskellige for figuren gode grunde, vil have med de andre spilleres
> figurer og/eller centrale NPC'er at gøre. Eller er direkte fjendtligt stemt
> over for dem.

igen godt rollespil, det er det evige problem med at integrere
spilgruppen. nogle gange kommer der det mest interessant rollespil ud af
den slags spændinger, så læge de ikke splitter gruppen ad med det samme.

> Spilleren lever sig helt ind i rollen, men hans figur ændre eller udvikler
> sig aldrig, fordi spilleren ser ethvert ændret handlemønster som "against
> character" og derfor som dårligt rollespil.
>

Det er så en smule indskrænket, men jeg kender osse mennesker der nægter
at ændre syn på noget som helst. for mig er det bedste rollespil noget
der invlverer en udvikling hos spilpersonen, en ændring af anskuelse etc.

>
> Som du kan ser er den røde tråd "fuldt in character, men ufedt".
>

og jeg mener at det er fuldt in character, men med en masse andre
problemer. vi er interesserede i at fortælle spændende historier, og det
kræver at der er nogen gruppe-dynamikker der passer sammen, med mindre
vi gerne vil fortælle historien om det situationer hvor det ikke virker.

for mig har det ikke noget meg godt rollespil at gøre, snarere et
spørgsmål om at der er en masse problemer i meta-spillet, som de fleste
kampagner slås med i een eller anden grad.

/Morten

---

> for mig har det ikke noget meg godt rollespil at gøre, snarere et
> spørgsmål om at der er en masse problemer i meta-spillet,



Jeg mener så at en god spiller er med til at løse alle disse notoriske
meta-spils problemer. Og at en dårlig spiller er en der skaber meta-spils
problemer.



Jeg har svært ved at se hvad du får ud af at skille rollespil og metaspil
ad. Især hvis du siger at det er OK at være god til det første, men ligeglad
med det andet. Det giver ikke mening, for meta-spillet er ALTID er en vigtig
del af rollespillet.



Hilsen Mads Jakobsen

---

Mads Jakobsen wrote:
>>for mig har det ikke noget meg godt rollespil at gøre, snarere et
>>spørgsmål om at der er en masse problemer i meta-spillet,
>
>
>
>
> Jeg mener så at en god spiller er med til at løse alle disse notoriske
> meta-spils problemer. Og at en dårlig spiller er en der skaber meta-spils
> problemer.
>
>
>
> Jeg har svært ved at se hvad du får ud af at skille rollespil og metaspil
> ad. Især hvis du siger at det er OK at være god til det første, men ligeglad
> med det andet. Det giver ikke mening, for meta-spillet er ALTID er en vigtig
> del af rollespillet.
>
>
>
> Hilsen Mads Jakobsen
>
>
det er slet ikke sådan at jeg vil skille spillet og metaspillet ad, men
dit tema var "in-character, men ufedt", og inden for den ramme ville jeg
påpege at jeg ikke så indlevelsen som problemet, men at det lå andre
steder i den sociale struktur.

Meta-spillets problemer er ikke små problemer, men det er som sådan ikke
rollespil, men snarere ting som er nødt til at være på plads for at
rollespillet kan fungere uden de konflikter og problemer der kan komme i
vejen for selve spillet.

Meta-spillet er også noget af det som optager min spilgruppe mest, når
vi er offgame eller igang med at planlægge nye tiltag.

/Morten

---

Morten Lund skrev: "det er slet ikke sådan at jeg vil skille spillet og
metaspillet ad, men dit tema var "in-character, men ufedt", og inden for den
ramme ville jeg
påpege at jeg ikke så indlevelsen som problemet, men at det lå andre steder
i den sociale struktur."



Mit tema var: hvad er en god spiller, og hvad kan man kræve. Du lavede et
indlæg der nærmest sagde at indlevelse var det eneste vigtige. Jeg lavede så
en håndfuld eksempler på at indlevelse er utilstrækkeligt.



Indlevelse i sig selv kan i øvrigt være et problem, netop når spillere
ophøjer indlevelse i en sådan grad, at de nægter at tage ansvar for spillets
helhed. Jeg er godt klar over at langt de færreste i praksis er så tåbelige,
men når man taler om rollespil dukker denne her "indlevelse er alt" figur op
temmelig tit. Derfor tog jeg denne diskussion; ikke fordi jeg er modstander
af indlevelse, men fordi jeg ikke mener at det er nok for at få rollespil
til at fungere.





Hilsen Mads Jakobsen

---

Mads Jakobsen wrote:
> Morten Lund skrev: "det er slet ikke sådan at jeg vil skille spillet og
> metaspillet ad, men dit tema var "in-character, men ufedt", og inden for den
> ramme ville jeg
> påpege at jeg ikke så indlevelsen som problemet, men at det lå andre steder
> i den sociale struktur."
>
>
>
> Mit tema var: hvad er en god spiller, og hvad kan man kræve. Du lavede et
> indlæg der nærmest sagde at indlevelse var det eneste vigtige. Jeg lavede så
> en håndfuld eksempler på at indlevelse er utilstrækkeligt.
>
>
>
> Indlevelse i sig selv kan i øvrigt være et problem, netop når spillere
> ophøjer indlevelse i en sådan grad, at de nægter at tage ansvar for spillets
> helhed. Jeg er godt klar over at langt de færreste i praksis er så tåbelige,
> men når man taler om rollespil dukker denne her "indlevelse er alt" figur op
> temmelig tit. Derfor tog jeg denne diskussion; ikke fordi jeg er modstander
> af indlevelse, men fordi jeg ikke mener at det er nok for at få rollespil
> til at fungere.

Okay, la' os kridte banen op igen: jeg svarede muligvis lidt ved siden
af på dit oprindelige spørgsmål, og tillod mig at koncentrere mig om
hvad der gjorde en god *rolle*spiller.

Jeg ser indlevelsen som et behov for den 'gode' rollespilsoplevelse,
mens de problemer vi er enige om der kan være i metaspillet snarere er
en barriere.

Selvfølgelig ligger der et ansvar hos spilleren for at få spillet til at
fungere, men det samme ansvar ligger i lige så høj grad, hvis ikke mere
hos spillederen. Han har trods alt det sidste ord, når det gælder
sammensætningen af party'et, og må osse snakke med spillerne, hvis der
er nogen der begynder at falde udenfor det gode spil.

Det ændrer ikke på at en god spiller skal mestre begge sider, hvis vi
vil opnå at fortælle "de gode historier"

/Morten

---

> Jeg ser indlevelsen som et behov for den 'gode' rollespilsoplevelse, mens
> de problemer vi er enige om der kan være i metaspillet snarere er en
> barriere.



Vi har vist nået vores personlige præferencer; du synes at lægge afgørende
vægt på "method acting", jeg lægger mere vægt på "manuskriptforfatter" delen
som befinder sig i meta-spillet, især hvis den skal være fælles. Begge dele
er selvfølgelig i orden, bare man melder ud hvad man vil overfor sin gruppe.



> Selvfølgelig ligger der et ansvar hos spilleren for at få spillet til at
> fungere, men det samme ansvar ligger i lige så høj grad, hvis ikke mere
> hos spillederen. Han har trods alt det sidste ord, når det gælder
> sammensætningen af party'et, og må osse snakke med spillerne, hvis der er
> nogen der begynder at falde udenfor det gode spil.



Det er vist forskelligt fra gruppe til gruppe, hvem der har det sidste ord
om hvad. Men jeg mener principielt ikke der er noget vundet ved, at
spillerne kan skyde hovedparten af ansvaret over på spillelederen for en
lang række problemer. Jeg bryder mig ikke om en model hvor GM er Mor og
spillerne en flok rollinger. Ansvarsfordelingen mellem spillere og GM skal
være et rationelt valg, ikke et spil Sorte Per.



Hilsen Mads Jakobsen







"Morten Lund" <none@your.business.com> skrev i en meddelelse
news:42639ab6$0$23009$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Mads Jakobsen wrote:
>> Morten Lund skrev: "det er slet ikke sådan at jeg vil skille spillet og
>> metaspillet ad, men dit tema var "in-character, men ufedt", og inden for
>> den ramme ville jeg
>> påpege at jeg ikke så indlevelsen som problemet, men at det lå andre
>> steder i den sociale struktur."
>>
>>
>>
>> Mit tema var: hvad er en god spiller, og hvad kan man kræve. Du lavede et
>> indlæg der nærmest sagde at indlevelse var det eneste vigtige. Jeg lavede
>> så en håndfuld eksempler på at indlevelse er utilstrækkeligt.
>>
>>
>>
>> Indlevelse i sig selv kan i øvrigt være et problem, netop når spillere
>> ophøjer indlevelse i en sådan grad, at de nægter at tage ansvar for
>> spillets helhed. Jeg er godt klar over at langt de færreste i praksis er
>> så tåbelige, men når man taler om rollespil dukker denne her "indlevelse
>> er alt" figur op temmelig tit. Derfor tog jeg denne diskussion; ikke
>> fordi jeg er modstander af indlevelse, men fordi jeg ikke mener at det er
>> nok for at få rollespil til at fungere.
>
> Okay, la' os kridte banen op igen: jeg svarede muligvis lidt ved siden af
> på dit oprindelige spørgsmål, og tillod mig at koncentrere mig om hvad der
> gjorde en god *rolle*spiller.
>
> Jeg ser indlevelsen som et behov for den 'gode' rollespilsoplevelse, mens
> de problemer vi er enige om der kan være i metaspillet snarere er en
> barriere.
>
> Selvfølgelig ligger der et ansvar hos spilleren for at få spillet til at
> fungere, men det samme ansvar ligger i lige så høj grad, hvis ikke mere
> hos spillederen. Han har trods alt det sidste ord, når det gælder
> sammensætningen af party'et, og må osse snakke med spillerne, hvis der er
> nogen der begynder at falde udenfor det gode spil.
>
> Det ændrer ikke på at en god spiller skal mestre begge sider, hvis vi vil
> opnå at fortælle "de gode historier"
>
> /Morten

---

"Mads Jakobsen" <caltropp@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:4265444c$0$79452$14726298@news.sunsite.dk...
>> Jeg ser indlevelsen som et behov for den 'gode' rollespilsoplevelse,
>> mens de problemer vi er enige om der kan være i metaspillet snarere
>> er en barriere.
>
>
>
> Vi har vist nået vores personlige præferencer; du synes at lægge
> afgørende vægt på "method acting", jeg lægger mere vægt på
> "manuskriptforfatter" delen som befinder sig i meta-spillet, især hvis
> den skal være fælles. Begge dele er selvfølgelig i orden, bare man
> melder ud hvad man vil overfor sin gruppe.
>
>
>
>> Selvfølgelig ligger der et ansvar hos spilleren for at få spillet til
>> at fungere, men det samme ansvar ligger i lige så høj grad, hvis ikke
>> mere hos spillederen. Han har trods alt det sidste ord, når det
>> gælder sammensætningen af party'et, og må osse snakke med spillerne,
>> hvis der er nogen der begynder at falde udenfor det gode spil.
>
>
>
> Det er vist forskelligt fra gruppe til gruppe, hvem der har det sidste
> ord om hvad. Men jeg mener principielt ikke der er noget vundet ved,
> at spillerne kan skyde hovedparten af ansvaret over på spillelederen
> for en lang række problemer. Jeg bryder mig ikke om en model hvor GM
> er Mor og spillerne en flok rollinger. Ansvarsfordelingen mellem
> spillere og GM skal være et rationelt valg, ikke et spil Sorte Per.
>
>
>
> Hilsen Mads Jakobsen
>
>
>
>
>
>
>
> "Morten Lund" <none@your.business.com> skrev i en meddelelse
> news:42639ab6$0$23009$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>> Mads Jakobsen wrote:
>>> Morten Lund skrev: "det er slet ikke sådan at jeg vil skille spillet
>>> og metaspillet ad, men dit tema var "in-character, men ufedt", og
>>> inden for den ramme ville jeg
>>> påpege at jeg ikke så indlevelsen som problemet, men at det lå andre
>>> steder i den sociale struktur."
>>>
>>>
>>>
>>> Mit tema var: hvad er en god spiller, og hvad kan man kræve. Du
>>> lavede et indlæg der nærmest sagde at indlevelse var det eneste
>>> vigtige. Jeg lavede så en håndfuld eksempler på at indlevelse er
>>> utilstrækkeligt.
>>>
>>>
>>>
>>> Indlevelse i sig selv kan i øvrigt være et problem, netop når
>>> spillere ophøjer indlevelse i en sådan grad, at de nægter at tage
>>> ansvar for spillets helhed. Jeg er godt klar over at langt de
>>> færreste i praksis er så tåbelige, men når man taler om rollespil
>>> dukker denne her "indlevelse er alt" figur op temmelig tit. Derfor
>>> tog jeg denne diskussion; ikke fordi jeg er modstander af
>>> indlevelse, men fordi jeg ikke mener at det er nok for at få
>>> rollespil til at fungere.
>>
>> Okay, la' os kridte banen op igen: jeg svarede muligvis lidt ved
>> siden af på dit oprindelige spørgsmål, og tillod mig at koncentrere
>> mig om hvad der gjorde en god *rolle*spiller.
>>
>> Jeg ser indlevelsen som et behov for den 'gode' rollespilsoplevelse,
>> mens de problemer vi er enige om der kan være i metaspillet snarere
>> er en barriere.
>>
>> Selvfølgelig ligger der et ansvar hos spilleren for at få spillet til
>> at fungere, men det samme ansvar ligger i lige så høj grad, hvis ikke
>> mere hos spillederen. Han har trods alt det sidste ord, når det
>> gælder sammensætningen af party'et, og må osse snakke med spillerne,
>> hvis der er nogen der begynder at falde udenfor det gode spil.
>>
>> Det ændrer ikke på at en god spiller skal mestre begge sider, hvis vi
>> vil opnå at fortælle "de gode historier"
>>
>> /Morten
>
>

Spændende indlæg,

Jeg er ved at opbygge mine karakter i et spil som en ven har tegnet,
hvor jeg er Elver Ranger. CN og jeg ville høre om der er nogen der har
nogle sjove forslag til min karakters personlighed så den bliver sjovere
at spille. jeg må vælge hvad somhelst bare der også er en bagside ved
det. +/-

Ville bare spørge om hvilke personligheder der er sjovest at spille?
fordele og bagdele?

Mvh.
Søren M

eehm.. poster den lige i hovedmenuen.




--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 24321 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk