---

Måske er det bare mig, der er irritabel, men.....


Min skole er groft sagt delt i 3 grupper:

En lille gruppe af lærere, der kæmper for at gennemført folkeskoleloven
med temauger, elevansvar, tværfaglighed og for at få et bedre
arbejdsklima på skolen. Både på lærerværelset og i klasserne. Gruppens
gennemsnitsalder er vel 28-29 år. Jeg er i denne gruppering, selvom jeg
er 30

Der er en lille gruppe af snart-pensionister, der er dybt interesseret i
processen, et par stykker har fra starten meldt ud at vores intentioner
er gode og at de vil støtte tankerne, men også at vi må hjælpe dem, da
skolelederen ikke vil sende dem på kurser og efteruddannelse i
tilstrækkeligt omfang, kort sagt skal vi altså hjælpe dem og vejlede dem
i processen omkring elevansvar. Som jeg ser det er det en del af at være
en god kollega.

Og så er der en stor gruppe af lærere, der dybst set kun har eet eneste
formål med deres job, at få deres løn og slippe ud af skolen igen!
Ethvert forsøg på temauger skydes ned med ord som det plejer vi ikke at
gøre, urimelige krav om planlægningsmøder i een lang uendelighed,
forældrekontakten holdes på et minimum og konstant hører man de samme
ord "det får vi ikke penge for", mens man ser ti skoletasker der aldrig
bliver taget med hjem! Temauger der udvikler sig i en helt helt anden
retning end det er planlagt, læseuger der i deres timer bliver sløjfet,
sløjlærere der ikke mener han "skal støtte andres undervisning, det
tager tid fra hans undervisning", som sikkert er planlagt engang i 78 og
er kørt uforandret siden.

Fx:

Lejepladsen blev fjernet (materialerne afgav giftstoffer), der var ikke
penge til en ny. Jeg og tre kolleager går til skolelederen og spørger om
det er muligt eleverne selv kan bygge den. Det ser han ikke noget
forkert i, vi fremlægger det til lærerrådsmøde, hvor det så kræves at et
firma må være overordnet ansvarlig for byggeriet. Fair nok. Vi bruger
tid og energi på at finde et tømmerfirma, der siger god for at låne
skolen 2 lærlinge, der sammen med 6 og 7 klasse skulle bygge den ny
legeplads, tømmermesteren var klar til at sikre at arbejdet blev udført
rigtigt og sikkerhedsmæssigt. Skolelederen var begejstret for ideen, for
arbejdet, men det løb ud i sandet, da sløjlærerne ikke ville bruge deres
konto til materialer, de ville ikke ændre deres undervisningsplan, og
matematiklærerene ville afsætte tid til at lave tegningerne osv osv.
Kort sagt, så er der nu en sandkasse og hård asfalt at lege på. Men det
er selvfølgelig også vigtigere at ens elever bygger 28 ens fuglehuse....
Fedt nok


Vi arrangerede fx en julefrokost, den sidste gruppe kom ikke, "fordi det
får vi ikke penge for" lød svaret blot. Vil man have penge for at gå til
julefrokost - ja åbenbart.


Gruppen løber nærmest skrigende væk, når der skal arrangeres det mindste
på skolen, fx mener jeg jo at en klassefest involverer læreren, en
skolefest må arrangeres af elever og lærere i fællesskab. Man hiver ikke
bare planen fra sidste år frem, "for den har virket de sidste 10 år".

Gruppearbejde burde ikke være lig med at læreren løber op på
lærerværelset og i går fredag så jeg en niende klasses elev smække en
elev en knytnævet, mens en lærer står tyve meter derfra, læreren vendte
sig satme bare om og gik den anden vej, mens jeg oppe fra min klasse på
2. sal må løbe ned i skolegården og adskille dem. Lærerens svar var at
den slags ikke var noget alvorligt, men bare .... jeg mener han kaldte
det, for sjov!!


Et andet eksempel er at jeg overtog en 8. klasse, en pige kunne i lægge
sammen og trække fra, svaret fra hendes tidligere lærer; "hun er doven".
Uden at gribe til speciallærer eller noget som helst andet dramatisk er
det lykkes at få hende op på 3-4 klasses niveau ved at bruge ca. 1 times
fritid om ugen på hende og ved at hjælpe hendes forældre til at hjælpe
hende, hendes problem er at hun har svært ved at koncentrere sig og
familien har nu indført at slukke for fjernsynet, mens deres børn læser
lektier. Altså en helt helt simpel ting, der burde være grebet fat i
forlængst. Men som sagt er det svært at gøre noget, hvis lærerens eneste
mål med at gå på arbejde er at overleve og komme hjem igen.

Vi har prøvet at få arrangeret en "overlevelsestur" for at få banket
lærergruppen sammen i een fast enhed, men nej. Det virker på mig som om
at vi har een gruppe der vil, men ikke kan, men de bakker sådan set
hvert eneste projekt op, selvom de både er ældre og usikre på det nye,
vi har en gruppe der konstant tager initiativet til nye ting, der
konstant hamres ned af en gruppe der bestemt ikke vil tilbringe 5
minutters fritid på skolen overhovedet, der kræver kurser for ethvert
nyt tiltag, der sågar end ikke gider læse de nye vejledninger, hvis der
ikke afsættes timer til det, og forberedelse af undervisning var noget
man gjorde for tyve år siden, Interessetimer er et helt helt ukendt
begreb.

Når næste års skema skal planlægges burde det ikke være et mål at slippe
nemmest om ved timerne, og give den ledige stilling 30
undervisningstimer!! Jeg selv har 26 og mener det ligger lige på kanten
af det, der kan overkommes, hvis undervisningen altså skal være god - og
det skal den.


Måske er det bare mig, men for mig er ens job en stor del af ens liv, og
formålet med at gå på arbejde er ikke at hente sin løn, men at have en
god tid med udfordringer, gode kollegaer og frem for alt jobbet er så
spændende at man rent faktisk har lyst til blive efter skoletid for lige
at få det sidste med. Ens kollegaer skal være nogen man hilser på efter
arbejde, tager en fyraftensøl med osv.

Er der nogen, der har noget som helst bud på, hvad man skal gøre her.
Arbejdsklimaet er slet slet ikke som tilfredsstillende, og ens jobglæde
er på hastig vej ned. Lige nu tror jeg efterhånden flere af os går rundt
og overveje at finde en ny skole eller skifte fag, for hvis det her er
standard for den danske folkeskole, så er jeg skredet.

Altså kort sagt lyder spørgsmål, hvordan får vi fat i den gruppe, der
ikke gider jobbet? Er vi ude og slås med vindmøller og den eneste vej er
skoleskift??


Mvh
Kim


--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 232 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent den gratis her: www.spamfighter.dk

---

"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
news:0zz3e.597$9h3.30@news.get2net.dk...
> Måske er det bare mig, der er irritabel, men.....
<med meget mere>

Det har du bestemt god grund til.

Men lige et enkelt spørgsmål:

Er det en privatskole?

Årsagen til mit spørgsmål er at du skriver noget i stil med "lærerrådet skød
legepladsprojektet ned". I folkeskolen er der ingen lærerråd. Der er et
Pædagogisk Råd, der som navnet antyder afgiver pædagogiske råd til skolens
leder, der så har dan "afgørende" magt.

Lederen kan selvfølgelig ikke pålægge lærerne at arbejde i fritiden, men
lederen kan sagtens pålægge f.eks. sløjdlæreren at gå ind i projektet.
Der kan så være faglige grunde til ikke at gøre det - det kan jeg ikke
umiddelbart gennemskue på baggund af det du har oplyst. Men målene for
undervisningen er fastlagt i Fælles Mål - kan en legeplads være vejen til
det mål er det fint nok, men legepladsen i sig selv, kan ikke blive målet.

Umiddelbart er der så ikke noget i det du skriver, der indikerer at det er
den type overvejelser dine kolleger har gjort, men dem om det. Er du i
folkeskolen er det lederens ansvar, og ham eller hende der kan give grønt
eller rødt lys.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul

---

> Er det en privatskole?

Nej, det er folkeskole.

>
> Årsagen til mit spørgsmål er at du skriver noget i stil med
> "lærerrådet skød legepladsprojektet ned". I folkeskolen er der ingen
> lærerråd. Der er et Pædagogisk Råd, der som navnet antyder afgiver
> pædagogiske råd til skolens leder, der så har dan "afgørende" magt.

Vi præsenterede det først for skolelederen, hvis eneste bekymring var
økonomien, fagligt mente han det lød fint og sagde selv en masse om hvor
meget eleverne kunne lære af det. Han var ikke sikker på om skolen måtte
lave det, men det ville han undersøge. 14 dage efter uden svar, forhørte
vi os og han sagde at han ikke havde hørt noget. Maria (min kollega)
ringede så selv til kommunen og fik et mundtligt grønt lys. Derefter
fremlagde vi projektets hovedtræk til fredagsmødet i middagspausen for
at veje stemningen. Vi hørte også lige eleverne, hvordan deres stemning
var til projektet, og den var ligeledes meget positiv.


På fredagsmødet var det sådan, at de relevante lærere virkede positive,
hvis vi havde fagfolk involveret i processen af sikkerhedshensyn. Nu er
jeg ikke sløjdlærer, så for mig virker det sådan set meget fornuftigt.
Og da det kun var en "veje stemingen forspørgsel" fik vi ikke yderligere
uddybelse af det.

Da vi har brugt 1 måned og haft fat i ti forskellige firmaer, finder vi
endelig et firma, der gerne vil være med på ideen. Betingelsen for
mesteren er at vi indkøber materialerne gennem ham. Det går jeg nu til
sløjdlæreren med. Han virker, set i bakspejlet, lettere irriteret og vil
"undersøge sagen". Yderligere en måned går med det, og konklusionen er,
at tømmerfirmaet er ca 5% dyrere, end hvis han selv indkøber det, så
vidt jeg husker mente sløjdlæreren at legepladsen skulle bruge
materialer for mellem 5-10.000 kroner, i sig selv er det svar jo ikke
ligefrem noget der vidner om grundighed, men hvad ved jeg om det, jeg er
ikke sløjdlærer eller gør-det-selv-mand.

Det fremlægger vi så for skolelederen, og han ser igen positivt på det,
og beder os arrangerer et møde med de relevante lærere. Vores ide er at
tage 5 dage ud af kalenderen, hvor det er vores vurdering at det kan
laves, men samtidig være klar til at forlænge projektet med yderligere 1
uge, hvis det er nødvendigt. Vi forventer at specielt sløjdlæreren kan
give et mere klart bud, men som sagt, så arbejder han ikke i fritiden og
er slet ikke til at samtale med i frikvarterene, hvor han sidder og
forbereder sig (!)

Vi får indkaldt til lærermødet med de relevante lærere, hvor
skolenlederen også er tilstede, det samme er tømmermesteren iøvrigt
også. Imellemtiden er stemningen nu helt ændret, nu er Kim og Maria der
"absolut" ville "slå på trommer", og eleverne vil "bare ud og lege".
Projektet ville ifølge sløjdlæreren tage "mange uger", tømmermesteren
mente det ville tage de to lærlinge alene 1-2 uger at bygge legepladsen
fra bunden, om det er rigtigt aner jeg ikke, men da han betalte deres
løninger havde han jo ingen interesse i at lyve projektet billigt. Han
ville formentlig nærmere sætte penge til (i hvert fald på kort sigt, han
forventede vel at skolen ville huske hans goodwill?).

Pludselig mente matematiklæreren også at det ville gøre hun ikke kunne
nå pensum (det ord brugte hun). Det korte og det lange er, at det var
udelukkende os der ville det projekt. Skolelederen havde ellers udregnet
en sindig plan om at flytte rundt på timerne, sådan at de 2 timers
kristendom fx skulle afvikles i sløjdlærerens timer ugen efter.

Set i bakspejlet er jeg ikke i tvivl om at de lange svartider var et
forsøg på at få os til at skrinlægge hele projektet, fordi lærerne
dybest set ikke ønskede "de skulle lege tømmere i skolegården". Det
virker på mig som om man er skrækslagen for at slippe ungerne fri og
have tillid til dem. Eller måske sagt på en anden måde at rent faktisk
praktisere elevansvar i stedet for at bare snakke om det.


>
> Lederen kan selvfølgelig ikke pålægge lærerne at arbejde i fritiden,
> men

Nej, men jeg synes det er en mærkelig holdning en del af mine kollegaer
har til jobbet, altså fx at kræve timer for at gå til julefrokost, man
kan sguda bare sige man ikke gider, hvilket jeg så også synes er en
underlig holdning at have til sin arbejdsplads. Jeg mener også det er
dybt uprofessionelt at feje elever af, fordi nu har man fri, hvis man
kan se at det betyder noget for eleven. Jeg mener virkelig ikke det kan
passe man ikke har det overskud til at bruge 5 minutter ekstra.

> lederen kan sagtens pålægge f.eks. sløjdlæreren at gå ind i projektet.
> Der kan så være faglige grunde til ikke at gøre det - det kan jeg ikke
> umiddelbart gennemskue på baggund af det du har oplyst. Men målene for
> undervisningen er fastlagt i Fælles Mål - kan en legeplads være vejen
> til det mål er det fint nok, men legepladsen i sig selv, kan ikke
> blive målet.

Skolelederen skød projektet ned, da han ikke mente der var nogen form
for opbakning til det, og mente det var dårligt at vi ikke have sikret
os det inden vi havde spildt tid på det. *suk* Rent fagligt kan jeg slet
ikke se noget som helst problem i det, det kunne alle andre vist heller
ikke, før man rent faktisk stod ved målstregen og skulle gennemføre
det... *endnu et suk*

På mig og se er skolelederen typen der på den ene side gerne vil, men på
den anden side er nervøs for at gøre sig uvenner med "de gamle i gårde",
eller måske mere at han retter sig efter hvilken stemning han lige
mærker er gældende her og nu. Jeg har ikke helt gennemskuet om han
egentlig fra starten synes ideen var dum, men bare ville undgå
konflikten ved at sige det lige fra starten.

Ja, det blev så endnu en mindre roman

mvh
Kim


--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 233 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent den gratis her: www.spamfighter.dk

---

Kim2000 said the following on 02-04-2005 22:37:
>>Er det en privatskole?
>
>
> Nej, det er folkeskole.
>
>
>>Årsagen til mit spørgsmål er at du skriver noget i stil med
>>"lærerrådet skød legepladsprojektet ned". I folkeskolen er der ingen
>>lærerråd. Der er et Pædagogisk Råd, der som navnet antyder afgiver
>>pædagogiske råd til skolens leder, der så har dan "afgørende" magt.
>
>
> Vi præsenterede det først for skolelederen, hvis eneste bekymring var
> økonomien, fagligt mente han det lød fint og sagde selv en masse om hvor
> meget eleverne kunne lære af det. Han var ikke sikker på om skolen måtte
> lave det, men det ville han undersøge. 14 dage efter uden svar, forhørte
> vi os og han sagde at han ikke havde hørt noget. Maria (min kollega)
> ringede så selv til kommunen og fik et mundtligt grønt lys. Derefter
> fremlagde vi projektets hovedtræk til fredagsmødet i middagspausen for
> at veje stemningen. Vi hørte også lige eleverne, hvordan deres stemning
> var til projektet, og den var ligeledes meget positiv.
>
>
> På fredagsmødet var det sådan, at de relevante lærere virkede positive,
> hvis vi havde fagfolk involveret i processen af sikkerhedshensyn. Nu er
> jeg ikke sløjdlærer, så for mig virker det sådan set meget fornuftigt.
> Og da det kun var en "veje stemingen forspørgsel" fik vi ikke yderligere
> uddybelse af det.
>
> Da vi har brugt 1 måned og haft fat i ti forskellige firmaer, finder vi
> endelig et firma, der gerne vil være med på ideen. Betingelsen for
> mesteren er at vi indkøber materialerne gennem ham. Det går jeg nu til
> sløjdlæreren med. Han virker, set i bakspejlet, lettere irriteret og vil
> "undersøge sagen". Yderligere en måned går med det, og konklusionen er,
> at tømmerfirmaet er ca 5% dyrere, end hvis han selv indkøber det, så
> vidt jeg husker mente sløjdlæreren at legepladsen skulle bruge
> materialer for mellem 5-10.000 kroner, i sig selv er det svar jo ikke
> ligefrem noget der vidner om grundighed, men hvad ved jeg om det, jeg er
> ikke sløjdlærer eller gør-det-selv-mand.
>
> Det fremlægger vi så for skolelederen, og han ser igen positivt på det,
> og beder os arrangerer et møde med de relevante lærere. Vores ide er at
> tage 5 dage ud af kalenderen, hvor det er vores vurdering at det kan
> laves, men samtidig være klar til at forlænge projektet med yderligere 1
> uge, hvis det er nødvendigt. Vi forventer at specielt sløjdlæreren kan
> give et mere klart bud, men som sagt, så arbejder han ikke i fritiden og
> er slet ikke til at samtale med i frikvarterene, hvor han sidder og
> forbereder sig (!)
>
> Vi får indkaldt til lærermødet med de relevante lærere, hvor
> skolenlederen også er tilstede, det samme er tømmermesteren iøvrigt
> også. Imellemtiden er stemningen nu helt ændret, nu er Kim og Maria der
> "absolut" ville "slå på trommer", og eleverne vil "bare ud og lege".
> Projektet ville ifølge sløjdlæreren tage "mange uger", tømmermesteren
> mente det ville tage de to lærlinge alene 1-2 uger at bygge legepladsen
> fra bunden, om det er rigtigt aner jeg ikke, men da han betalte deres
> løninger havde han jo ingen interesse i at lyve projektet billigt. Han
> ville formentlig nærmere sætte penge til (i hvert fald på kort sigt, han
> forventede vel at skolen ville huske hans goodwill?).
>
> Pludselig mente matematiklæreren også at det ville gøre hun ikke kunne
> nå pensum (det ord brugte hun). Det korte og det lange er, at det var
> udelukkende os der ville det projekt. Skolelederen havde ellers udregnet
> en sindig plan om at flytte rundt på timerne, sådan at de 2 timers
> kristendom fx skulle afvikles i sløjdlærerens timer ugen efter.
>
> Set i bakspejlet er jeg ikke i tvivl om at de lange svartider var et
> forsøg på at få os til at skrinlægge hele projektet, fordi lærerne
> dybest set ikke ønskede "de skulle lege tømmere i skolegården". Det
> virker på mig som om man er skrækslagen for at slippe ungerne fri og
> have tillid til dem. Eller måske sagt på en anden måde at rent faktisk
> praktisere elevansvar i stedet for at bare snakke om det.
>
>
>
>>Lederen kan selvfølgelig ikke pålægge lærerne at arbejde i fritiden,
>>men
>
>
> Nej, men jeg synes det er en mærkelig holdning en del af mine kollegaer
> har til jobbet, altså fx at kræve timer for at gå til julefrokost, man
> kan sguda bare sige man ikke gider, hvilket jeg så også synes er en
> underlig holdning at have til sin arbejdsplads. Jeg mener også det er
> dybt uprofessionelt at feje elever af, fordi nu har man fri, hvis man
> kan se at det betyder noget for eleven. Jeg mener virkelig ikke det kan
> passe man ikke har det overskud til at bruge 5 minutter ekstra.
>
>
>>lederen kan sagtens pålægge f.eks. sløjdlæreren at gå ind i projektet.
>>Der kan så være faglige grunde til ikke at gøre det - det kan jeg ikke
>>umiddelbart gennemskue på baggund af det du har oplyst. Men målene for
>>undervisningen er fastlagt i Fælles Mål - kan en legeplads være vejen
>>til det mål er det fint nok, men legepladsen i sig selv, kan ikke
>>blive målet.
>
>
> Skolelederen skød projektet ned, da han ikke mente der var nogen form
> for opbakning til det, og mente det var dårligt at vi ikke have sikret
> os det inden vi havde spildt tid på det. *suk* Rent fagligt kan jeg slet
> ikke se noget som helst problem i det, det kunne alle andre vist heller
> ikke, før man rent faktisk stod ved målstregen og skulle gennemføre
> det... *endnu et suk*
>
> På mig og se er skolelederen typen der på den ene side gerne vil, men på
> den anden side er nervøs for at gøre sig uvenner med "de gamle i gårde",
> eller måske mere at han retter sig efter hvilken stemning han lige
> mærker er gældende her og nu. Jeg har ikke helt gennemskuet om han
> egentlig fra starten synes ideen var dum, men bare ville undgå
> konflikten ved at sige det lige fra starten.
>
> Ja, det blev så endnu en mindre roman

Mange ting *kan* lade sig gøre, men det kræver at skolelederen er i den
grad er med på klumpen og indstillet på at tage initiativet og *ledelsen* .
<reklame><pral>
prøv at se på http://www.blenstrup.dk/konglomerat.html (virker kun i IE)
kig under Midgård
</reklame></pral>
Det er vi faktisk ret stolte af...
/carsten

---

"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
news:_nD3e.2563$sC7.724@news.get2net.dk...

> Nej, men jeg synes det er en mærkelig holdning en del af mine kollegaer
> har til jobbet, altså fx at kræve timer for at gå til julefrokost, man
> kan sguda bare sige man ikke gider, hvilket jeg så også synes er en
> underlig holdning at have til sin arbejdsplads. Jeg mener også det er
> dybt uprofessionelt at feje elever af, fordi nu har man fri, hvis man
> kan se at det betyder noget for eleven. Jeg mener virkelig ikke det kan
> passe man ikke har det overskud til at bruge 5 minutter ekstra.

Det er jeg sådan set ikke uenig i, men det var ikke så meget det jeg
forholdt mig til.

> Skolelederen skød projektet ned, da han ikke mente der var nogen form
> for opbakning til det, og mente det var dårligt at vi ikke have sikret
> os det inden vi havde spildt tid på det. *suk* Rent fagligt kan jeg slet
> ikke se noget som helst problem i det, det kunne alle andre vist heller
> ikke, før man rent faktisk stod ved målstregen og skulle gennemføre
> det... *endnu et suk*

Det lyder som en ret vattet leder. Personligt har jeg det nogenlunde
omvendt. Jeg er fløjtende træt af, at skulle bruge min tid på at forholde
mig til løse og ikke gennemtænkte ideer. Jeg er godt nok heller ikke leder,
jeg er blot generelt træt af det.

> På mig og se er skolelederen typen der på den ene side gerne vil, men på
> den anden side er nervøs for at gøre sig uvenner med "de gamle i gårde",
> eller måske mere at han retter sig efter hvilken stemning han lige
> mærker er gældende her og nu. Jeg har ikke helt gennemskuet om han
> egentlig fra starten synes ideen var dum, men bare ville undgå
> konflikten ved at sige det lige fra starten.

Næsten ligegyldig hvad er der i hvert fald ikke tale om blændende flot
ledelse.

Du har dog en mulighed for at komme videre, omend det kræver en god portion
behændighed ikke at komme i en situation, hvor du risikerer at kunne blive
beskyldt for at optræde illoyalt. Det er svært at forestille sig, at en
skolebestyrelse vil være modstandere af, at skolegårdsforholdende forbedres.
Kender du en forældre godt, eller har du mulighed for at komme til at
"snakke løse ideer" med et skolebestyrelsesmedlem på et tidspunkt, kan det
være en mulighed.
Men som antydet er den ikke uden en vis risiko.

Med venlig hilsen
Peter Hindsgaul

---

Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:

> Pludselig mente matematiklæreren også at det ville gøre hun ikke kunne
> nå pensum (det ord brugte hun).

Spørgsmålet er vel så også, om eleverne i den almindelige skoletid skal
lave det arbejde, man normalt bruger håndværkere til, eller om de skal
nå igennem det almindelige skolestof. Ville fagligheden ikke lide under
det?

> Nej, men jeg synes det er en mærkelig holdning en del af mine kollegaer
> har til jobbet, altså fx at kræve timer for at gå til julefrokost

Ja, den virker også temmelig ugidelig.
--
Per Erik Rønne

---

Peter Hindsgaul <blackhole@virker.nok.ikke.dk> wrote:

> Årsagen til mit spørgsmål er at du skriver noget i stil med "lærerrådet skød
> legepladsprojektet ned". I folkeskolen er der ingen lærerråd. Der er et
> Pædagogisk Råd, der som navnet antyder afgiver pædagogiske råd til skolens
> leder, der så har dan "afgørende" magt.

Det var Bertel Haarder der afskaffede lærerrådet i folke- og
gymnasieskolen, og i stedet indførte et Pædagogisk Råd. Inspektør og
rektor skulle nu have den fulde magt.
--
Per Erik Rønne

---

"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
news:0zz3e.597$9h3.30@news.get2net.dk...

Jeg har kommenteret en lang række af dine klager -og jeg må straks sige at
jeg er uenig med dig i næsten alt - læs selv hvorfor:

> Fx:
>
> Lejepladsen blev fjernet (materialerne afgav giftstoffer), der var ikke
> penge til en ny. Jeg og tre kolleager går til skolelederen og spørger om
> det er muligt eleverne selv kan bygge den. Det ser han ikke noget
> forkert i,

Jo, det er der faktisk - det må man ikke i en folkeskole - det skal være
professionelle folk, hvis det drejer sig om forbedringer i skolen - det har
noget med fagforening og sikkerhed at gøre. Allerede dér går den altså galt.


vi fremlægger det til lærerrådsmøde,

Lærerrådsmøde? Lærerrådet blev afskaffet for mange år siden.

hvor det så kræves at et
> firma må være overordnet ansvarlig for byggeriet. Fair nok.

Det er et krav. Elever må fx ikke "male", men de må godt dekorere - de må
ikke lave tømmerarbejde, men de må godt arbejde med "pædagogisk" træarbejde.

Vi bruger
> tid og energi på at finde et tømmerfirma, der siger god for at låne
> skolen 2 lærlinge, der sammen med 6 og 7 klasse skulle bygge den ny
> legeplads, tømmermesteren var klar til at sikre at arbejdet blev udført
> rigtigt og sikkerhedsmæssigt.

Det er også et krav.


Skolelederen var begejstret for ideen, for
> arbejdet, men det løb ud i sandet, da sløjlærerne ikke ville bruge deres
> konto til materialer,

fair nok - de midler, der afsættes til træindkøb er formentlig ikke stort
nok -og sløjdlæreren skal jo gennemgå nogle bestemte ting i sløjd - det
ville jo svare til at man brugte pengene til danskbøger på andre ting,
således at du selv måtte frembringe midler til at undervise eleverne resten
af skoletiden.


de ville ikke ændre deres undervisningsplan,

Deres undervisningsplan skal følge Fælles mål - så det er helt logisk.

og
> matematiklærerene ville afsætte tid til at lave tegningerne osv osv.

Det kunne ellers være en måde at klare det på, men det vil så tage tid fra
noget andet, de måske havde planlagt: lån af bøger/materialer på pædagogisk
center, de skal nå en vis stofmængde etc. Men her kunne de måske nok være
smidige.

> Kort sagt, så er der nu en sandkasse og hård asfalt at lege på. Men det
> er selvfølgelig også vigtigere at ens elever bygger 28 ens fuglehuse....
> Fedt nok

Du er jo - som du skriver - ikke fagmand, så selvom jeg forstår din
skuffelse, og jeg godt forstår at du synes at det er fedt med en ny
legeplads, så er det det kommunale systems ansvar, og indholdet i
undervisningen er et politisk ansvar. Derfor kan det godt være at du er
uenig i dette, men tingene kan kun lade sig gøre, hvis du med sikkerhed kan
sige at der er tale om at det, du gør, kan rummes inden for læseplanerne.
>
>
> Vi arrangerede fx en julefrokost, den sidste gruppe kom ikke, "fordi det
> får vi ikke penge for" lød svaret blot. Vil man have penge for at gå til
> julefrokost - ja åbenbart.

Det må til gengæld være et dårligt arbejdsklima I har på den skole - en
julefrokost plejer at høre inden for "personalepleje" - naturligvis kan folk
da melde fra til julefrokost, hvis de har andet at lave - og det skal der
være mulighed for - hos os deltager de fleste i julefrokosterne, men igen:
hvis stemningen er at lærerværelset består af grupperinger, der under ingen
omstændigheder kan eller vil arbejde sammen, så er det vel logisk at man
ikke kan holde en sådan julefrokost. Til gengæld: hvis folk fik penge for
at deltage, ville det jo også medføre krav om tilstedeværelse for alle, og
det er vel ikke rimeligt heller?
>
>
> Gruppen løber nærmest skrigende væk, når der skal arrangeres det mindste
> på skolen, fx mener jeg jo at en klassefest involverer læreren, en
> skolefest må arrangeres af elever og lærere i fællesskab. Man hiver ikke
> bare planen fra sidste år frem, "for den har virket de sidste 10 år".

Når man fra politisk hold har skruet en aftale sammen hvor lærerne i sin tid
gik fra "kald" til "millimeterdemokrati", lærte man samtidig lærerne at
tælle -her blev det så til timer. Og når man forlanger at man skal tælle
timer, så bliver arbejdet også derefter. Ingen skal arbejde gratis og
timetælleriet medfører nu at alle skal lave lige meget, men det får også den
konsekvens at folk med aftalen i hånden kan sige, at de ikke arbejder gratis
og det forstår jeg godt. Hvis ledelsen eller politikerne vil have mere
arbejde udført, så må de naturligvis betale for det.
>
> Gruppearbejde burde ikke være lig med at læreren løber op på
> lærerværelset og i går fredag så jeg en niende klasses elev smække en
> elev en knytnævet, mens en lærer står tyve meter derfra, læreren vendte
> sig satme bare om og gik den anden vej, mens jeg oppe fra min klasse på
> 2. sal må løbe ned i skolegården og adskille dem. Lærerens svar var at
> den slags ikke var noget alvorligt, men bare .... jeg mener han kaldte
> det, for sjov!!

Den pågældende lærer har begået en tjenesteforseelse, hvis han har været
vidne til vold og ikke har forsøgt at afværge fortsættelsen efterfølgende,
idet det j o er meningen med tilsynet - og i øvrigt har alle lærere
tilsynspligt.
Det kan til gengæld godt være at den pågældende lærer har tolket situationen
anderledes end du - at nogle lærere vender ryggen til en situation, er
velkendt: de har måske oplevet at løbe sig mange staver i livet med
indberetninger fordi de har skilt eleverne ad og en af dem har klaget over
at læreren har "slået dem" eller andre ting. Det, de altså har gjort i en
god og fornuftig mening, kan ende som en boomerang. Jf. fx den lærer, der
blev dømt for at inddrage et kamera som en dreng havde benyttet i baderummet
i gymnastiksalen. Læreren havde inddraget kameraet og fået filmen fremkaldt
med det formål at si de billeder fra der var kompromitterende for de
pågældende elever - faderen rejste sag mod læreren og vandt den - og læreren
måtte til lommerne med bøde og erstatning.

I en tid hvor lærere nærmest er jaget vildt, kan jeg egentlig godt forstå at
der skal ualmindelig gode nerver og brede rygge til at stå mod alle de
angreb, der kommer fra alle sider: elever, forældre, skolebestyrelser,
politikere.

En mandlig lærer kan fx ikke tillade sig at trøste en pige, der er faldet og
slået sig, uden at han løber risikoen for at blive anklaget for pædofili. En
af mine kollegaer, der vikarierede for en langtidssyg lærer, fik at vide af
en af ungerne, at hvis han brokkede sig over dem, så ville de bare anklage
ham for pædofili. Så egentlig forstår jeg godt at man reagerer lidt
negativt.
Endelig overser du at læreren måske har været bange for at gribe ind, bange
for selv at få øretæver, og det er da rimelig nok, ligesom de to kamphaner
sagtens kunne have vendt sig mod læreren og bedt ham om at blande sig uden
om: husk på at lærere i dag ikke har anden autoritet end den, de har
tilkæmpet sig på en skole i mange år.
>
>
> Et andet eksempel er at jeg overtog en 8. klasse, en pige kunne i lægge
> sammen og trække fra, svaret fra hendes tidligere lærer; "hun er doven".
> Uden at gribe til speciallærer eller noget som helst andet dramatisk er
> det lykkes at få hende op på 3-4 klasses niveau ved at bruge ca. 1 times
> fritid om ugen på hende og ved at hjælpe hendes forældre til at hjælpe
> hende, hendes problem er at hun har svært ved at koncentrere sig og
> familien har nu indført at slukke for fjernsynet, mens deres børn læser
> lektier. Altså en helt helt simpel ting, der burde være grebet fat i
> forlængst. Men som sagt er det svært at gøre noget, hvis lærerens eneste
> mål med at gå på arbejde er at overleve og komme hjem igen.


Og dermed udhuler du for det første overenskomsten - du udhuler det arbejde,
dine kolleger udfører og spiller dermed "hellig" - naturligvis skal du da
ikke have privatundervisning med elever uden at du får løn for det - men det
passer jo godt i kommunens kram, at de kan spare penge til undervisning, der
må og skal udføre - jf. kommende retssager mod kommuner med ordblinde børn.
For det andet løber du en risiko for at pigen kan anklage dig for at have
"taget på hende" eller lignende. Hysterisk? tja, når man ved hvor mange
sager af den slags der er om året og hvilken fokus der er på de ting, så
ville jeg holde mig væk, med mindre jeg var sikker på at der var andre til
stede - du kan aldrig vide hvad en hjerneforstørret elev finder på for at
få opmærksomhed. Vi har set det før.

Og hvad er det så for et arbejde du laver? Du udfører et job, uden at få
penge for det, uden om systemet, og uden om speciallærerne, der dog normalt
er uddannet til de ting. Du leger en slags "Moder Jord" som ingen vil takke
dig for, men som i bund og grund er dybt naiv og problematisk, både set ud
fra et pædagogisk synspunkt og et fagligt synspunkt.
>
> Vi har prøvet at få arrangeret en "overlevelsestur" for at få banket
> lærergruppen sammen i een fast enhed, men nej.

Det skal naturligvis være sådan at en lærergruppe føler at de "ejer"
problemstillingen - at tvinge folk ud i noget, de hverken har lyst til eller
lejlighed til eller som de får betalt, er en dårlig idé. Jeg ville også sige
nej til de betingelser.

Det virker på mig som om
> at vi har een gruppe der vil, men ikke kan, men de bakker sådan set
> hvert eneste projekt op, selvom de både er ældre og usikre på det nye,
> vi har en gruppe der konstant tager initiativet til nye ting, der
> konstant hamres ned af en gruppe der bestemt ikke vil tilbringe 5
> minutters fritid på skolen overhovedet, der kræver kurser for ethvert
> nyt tiltag, der sågar end ikke gider læse de nye vejledninger, hvis der
> ikke afsættes timer til det, og forberedelse af undervisning var noget
> man gjorde for tyve år siden, Interessetimer er et helt helt ukendt
> begreb.

Du nedgør dine kolleger i en voldsom grad - du ved intet om hvordan de
forbereder sig, og hvis de overtræder nogle forhold i vejledningerne, er det
altså ikke din opgave at gøre opmærksom på det, men lederens. Det er
lederens overordnede ansvar at forholde sig til de ting. Hvis du har sikker
viden om at dine kolleger overtræder nogle alvorlige bestemmelser, så
henvend dig til tillidsmanden og evt. til dem selv eller ledelsen -men tag
så hvad der kommer.
>
> Når næste års skema skal planlægges burde det ikke være et mål at slippe
> nemmest om ved timerne, og give den ledige stilling 30
> undervisningstimer!! Jeg selv har 26 og mener det ligger lige på kanten
> af det, der kan overkommes, hvis undervisningen altså skal være god - og
> det skal den.

Jeg kan ikke se at man kan have 30 uv-timer uden en voldsom kompensation -
jf. overensskomsten. Det skal absolut være undtagelsen (jeg husker ikke om
man overhovedet kan have 30 timer, for det ville hos os være ganske uhørt, -
og i øvrigt vil det næppe være lovligt, eftersom man kun kan have et vist
antal klokketimer årligt, jf. overenskomsten - jeg sidder ikke med den her,
så jeg kan ikke kommentere den i detaljer)
>
>
> Måske er det bare mig, men for mig er ens job en stor del af ens liv, og
> formålet med at gå på arbejde er ikke at hente sin løn, men at have en
> god tid med udfordringer, gode kollegaer og frem for alt jobbet er så
> spændende at man rent faktisk har lyst til blive efter skoletid for lige
> at få det sidste med. Ens kollegaer skal være nogen man hilser på efter
> arbejde, tager en fyraftensøl med osv.

Sådan er det da nogle steder - men det kan da godt være at dine ideer er
lidt for "kald-agtige" til en moderne folkeskole - tænk på hvor længe du kan
holde til det tempo - du er kun 30 - dine kolleger er måske næsten dobbelt
så gamle som dig, og har været gennem alle de ting, du nu synes er
"spændende, interessante, udfordrende m.v." - du kan ikke forlange at alle
skal gå med på dine voldsomme ideer blot fordi du synes at de er gode.
>
> Er der nogen, der har noget som helst bud på, hvad man skal gøre her.
> Arbejdsklimaet er slet slet ikke som tilfredsstillende, og ens jobglæde
> er på hastig vej ned. Lige nu tror jeg efterhånden flere af os går rundt
> og overveje at finde en ny skole eller skifte fag, for hvis det her er
> standard for den danske folkeskole, så er jeg skredet.

Det må du jo selv om - men en skole er også hvad man gør den til - der er
givet skoler, hvor klimaet er elendigt, hvor lederne er uduelige etc., men
at mene at fordi du ikke kan få dine ideer igennem så betyder at det er en
elendig skole, er vel lige i overkanten.
>
> Altså kort sagt lyder spørgsmål, hvordan får vi fat i den gruppe, der
> ikke gider jobbet? Er vi ude og slås med vindmøller og den eneste vej er
> skoleskift??

Det sete afhænger af øjnene der ser - hvis du mener at skolen er for dårlig,
så skift for himlens skyld - hverken du eller eleverne er tjent med at man
møder dig som lærer på en skole, hvor engagementet er i bund - så ærlig
talt: det er i orden at brokke sig (som TV2's Steffen Brandt sang: kom lad
os brokke os - det er det, vi er bedst til!) og få det ud af systemet - det
gør jeg da også indimellem - men du kan ikke med ovenstående fortænke lærere
i at de måske synes at du er lidt for "smart" eller hurtig. Og så er du jo
ikke særlig kollegial, når du laver gratis arbejde. En lærergerning er IKKE
et kald, men et lønarbejde. Et arbejde, du ganske vist har påtaget dig
fremfor et andet, men det er og bliver et lønarbejde. Det medfører ikke
automatisk at man ikke skal engagere sig, men man skal også passe på at man
som ildsjæl ikke brænder ud - for det er hverken til skolens, elevernes,
kollegernes eller din fordel.

--
ahw

---

sen blev fjernet (materialerne afgav giftstoffer), der var
>> ikke
>> penge til en ny. Jeg og tre kolleager går til skolelederen og spørger
>> om
>> det er muligt eleverne selv kan bygge den. Det ser han ikke noget
>> forkert i,
>
> Jo, det er der faktisk - det må man ikke i en folkeskole - det skal
> være professionelle folk, hvis det drejer sig om forbedringer i
> skolen - det har noget med fagforening og sikkerhed at gøre. Allerede
> dér går den altså galt.
>

Okay, så er det da direkte forkert at skolelederen ikke bare siger "god
ide, men det må vi ikke" og så er den potte ude, sådan lidt firkantet
sagt. Eller fremlægger de ting vi skal være særligt opmærksomme på, både
min kollega og jeg opfattede det som havde vi lanceret den bedste plan i
årtier


>
> vi fremlægger det til lærerrådsmøde,
>
> Lærerrådsmøde? Lærerrådet blev afskaffet for mange år siden.
>

Se min uddybning til Per.



> de ville ikke ændre deres undervisningsplan,
>
> Deres undervisningsplan skal følge Fælles mål - så det er helt logisk.

Nja, men når man kommer med en ide i oktober, og den skal gennemføres i
maj, så burde det nok være til at klare, hvis man ikke mener det, så kan
man i hvert fald melder klart ud, og ikke først trække tiden, håbe på at
projektet skrinlægges, og når det viser sig at det ikke bliver det, så
melde fra. Jeg uddybede forløbet, som jeg ser det, af denne sag i mit
svar til Per


>>
>> Vi arrangerede fx en julefrokost, den sidste gruppe kom ikke, "fordi
>> det
>> får vi ikke penge for" lød svaret blot. Vil man have penge for at gå
>> til
>> julefrokost - ja åbenbart.
>
> Det må til gengæld være et dårligt arbejdsklima I har på den skole -
> en julefrokost plejer at høre inden for "personalepleje" - naturligvis
> kan folk da melde fra til julefrokost, hvis de har andet at lave - og
> det skal der være mulighed for - hos os deltager de fleste i
> julefrokosterne, men igen: hvis stemningen er at lærerværelset består
> af grupperinger, der under ingen omstændigheder kan eller vil arbejde
> sammen,

Man skulle tilgengæld mene at det er en mulighed for at rent faktisk få
brudt disse barriere ned, skulle man tro.

>>
>> Gruppen løber nærmest skrigende væk, når der skal arrangeres det
>> mindste
>> på skolen, fx mener jeg jo at en klassefest involverer læreren, en
>> skolefest må arrangeres af elever og lærere i fællesskab. Man hiver
>> ikke
>> bare planen fra sidste år frem, "for den har virket de sidste 10 år".
>
> Når man fra politisk hold har skruet en aftale sammen hvor lærerne i
> sin tid gik fra "kald" til "millimeterdemokrati", lærte man samtidig
> lærerne at tælle -her blev det så til timer. Og når man forlanger at
> man skal tælle timer, så bliver arbejdet også derefter. Ingen skal
> arbejde gratis og timetælleriet medfører nu at alle skal lave lige
> meget, men det får også den konsekvens at folk med aftalen i hånden
> kan sige, at de ikke arbejder gratis og det forstår jeg godt. Hvis
> ledelsen eller politikerne vil have mere arbejde udført, så må de
> naturligvis betale for det.

Ja, dette milimeterdemokrati er mildst talt irriterende, omvendt har jeg
svært ved at se elevansvar ved at blot trække en fastlagt plan ned over
eleverne til "deres" fest, og os nyansatte får også bare stukket noget i
hovedet. Med den filosofi er begrebet fornyelse ukendt, og uden
fornyelse går man i stå.


(om elev der slog)

> Det kan til gengæld godt være at den pågældende lærer har tolket
> situationen anderledes end du - at nogle lærere vender ryggen til en
> situation, er

Jeg skal love for den blev opfattet anderledes.


> i gymnastiksalen. Læreren havde inddraget kameraet og fået filmen
> fremkaldt med det formål at si de billeder fra der var
> kompromitterende for de pågældende elever - faderen rejste sag mod
> læreren og vandt den - og læreren måtte til lommerne med bøde og
> erstatning.

Jeg kender ikke den pågældende sag, men det lyder lige groft nok (altså
overfor læreren), jeg havde så heller ikke selv fremkaldt filmen, da det
kunne give en ubehagelig mistanke, men blot overdraget det til
skolelederen eller måske bare revet filmen ud og givet eleven kameraet
tilbage. Tilgengæld kan jeg slet ikke fatte forældrene i den sag.
Forældrene burde være blevet rasende på deres barn.

>
> En mandlig lærer kan fx ikke tillade sig at trøste en pige, der er
> faldet og slået sig, uden at han løber risikoen for at blive anklaget
> for pædofili. En af mine kollegaer, der vikarierede for en langtidssyg
> lærer, fik at vide af en af ungerne, at hvis han brokkede sig over
> dem, så ville de bare anklage ham for pædofili. Så egentlig forstår
> jeg godt at man reagerer lidt negativt.

Det kan jeg også forstå, gad vide om det mest rigtige i en sådan
situation ikke er at gå videre med sagen på stedet, læreren er jo
direkte blevet truet af en elev?


> Endelig overser du at læreren måske har været bange for at gribe ind,
> bange for selv at få øretæver, og det er da rimelig nok, ligesom de to
> kamphaner sagtens kunne have vendt sig mod læreren og bedt ham om at
> blande sig uden om: husk på at lærere i dag ikke har anden autoritet
> end den, de har tilkæmpet sig på en skole i mange år.

Det er for så vidt fair nok, og havde han givet den begrundelse, eller
en anden for den sags skyld, så havde jeg kunne forstå hans handling,
men den ligegyldighed han fremviste overfor min kritik (som naturligvis
skete i enerum) kan jeg ikke acceptere. Nu har jeg års erfaringer fra
forsvaret bag mig, så jeg er ikke nervøs i den slags situationer.


>> Et andet eksempel er at jeg overtog en 8. klasse, en pige kunne i
>> lægge
>> sammen og trække fra, svaret fra hendes tidligere lærer; "hun er
>> doven".
>> Uden at gribe til speciallærer eller noget som helst andet dramatisk
>> er
>> det lykkes at få hende op på 3-4 klasses niveau ved at bruge ca. 1
>> times
>> fritid om ugen på hende og ved at hjælpe hendes forældre til at
>> hjælpe
>> hende, hendes problem er at hun har svært ved at koncentrere sig og
>> familien har nu indført at slukke for fjernsynet, mens deres børn
>> læser
>> lektier. Altså en helt helt simpel ting, der burde være grebet fat i
>> forlængst. Men som sagt er det svært at gøre noget, hvis lærerens
>> eneste
>> mål med at gå på arbejde er at overleve og komme hjem igen.
>
>
> Og dermed udhuler du for det første overenskomsten - du udhuler det
> arbejde, dine kolleger udfører og spiller dermed "hellig" -
> naturligvis skal du da ikke have privatundervisning med elever uden at
> du får løn for det

Som jeg ser det så reder jeg trådene ud af ilden for den anden lærer,
der ikke har gidet gøre en indsats, ikke engang har gidet reagerer på
hendes manglende færdigheder, men blot nedgjorde det til dovnskab. Det
krævede blot eet møde med forældrene, for at få indført en "stille
periode", når deres børn læste lektier, det var noget som de slet ikke
havde tænkt på og de var meget imødekommende overfor mig. Det er efter
min mening meget nemt at bare sige forældrene sikkert er nogle idioter
og pigen sikkert er dum, og så ikke gøre mere.


>- men det passer jo godt i kommunens kram, at de kan spare penge til
>undervisning, der må og skal udføre - jf. kommende retssager mod
>kommuner med ordblinde børn.

Jeg er en af dem, der ser frem til de sager, for nogle skoler udpines af
kommunerne, specialundervisning nedprioteres af økonomiske hensyn, en
række erstatsningssager burde få kommunerne til at overveje om den
praksis kan betale sig, så med andre ord, et par økonomiske lussinger
der synger skal nok bringe kommunerne til fornuft.

> For det andet løber du en risiko for at pigen kan anklage dig for at
> have "taget på hende" eller lignende. Hysterisk? tja, når man ved
> hvor mange sager af den slags der er om året og hvilken fokus der er
> på de ting, så ville jeg holde mig væk, med mindre jeg var sikker på
> at der var andre til stede - du kan aldrig vide hvad en
> hjerneforstørret elev finder på for at få opmærksomhed. Vi har set det
> før.

Den del havde jeg end ikke overvejet, umiddelbart vil jeg jo afvise den
tankegang som netop hysterisk, men jeg kan godt se din pointe. Timerne
er nu altid sket hjemme hos mig, hvor også min kæreste, to bofæller og
deres fem børn bor, så i dette tilfælde er det ingen risiko for at blive
anklaget, men det er da en overvejelse som man måske bør have med,
desværre.

> Og hvad er det så for et arbejde du laver? Du udfører et job, uden at
> få penge for det, uden om systemet, og uden om speciallærerne, der dog
> normalt er uddannet til de ting. Du leger en slags "Moder Jord" som
> ingen vil takke dig for, men som i bund og grund er dybt naiv og
> problematisk, både set ud fra et pædagogisk synspunkt og et fagligt
> synspunkt.

Jeg kalder det jobglæde, pigen lærer at regne, hvilket i sig selv giver
en stor glæde for mig at se hendes enorme fremskridt.
Specialundervisning mener jeg rent ud sagt ikke der er nogen som helst
begrundelse for. Hun er bagefter, fordi hun har haft en lærer og et
hjem, der har fremvist enorm tankeløshed og slet ikke har været deres
job bevist. Pigens hjerne fungerer fint.

Min farvede subjektive mening er at læreren har haft så travlt med at
"overleve" og hurtigst muligt komme hjem, at han end ikke har gjort bare
et minimum af indsats, når en pige, der klarer sig udemærket i andre
fag, er håbløs til lige præcis eet så burde det få alle alarmklokker til
at ringe, og overveje hvad man så kan gøre. Men det er svært, når man
ser sit job bare et arbejde. Vi er som lærere betroet fremtidens
generationer, og det ansvar bør man være bevist. Man kunne også have set
på sin egen undervisning og spurgt om den tilgodeser alle i klassen,
svaret ville så have været nej, men det er ubehagelige emner, som vil
gøre man er nødt til både at forberede sig på en ny måde, gennemtænke
sin egen undervisning og i det hele taget konfrontere sig med sin egen
undervisningsform og indhold. Det er naturligvis nemmere at konstatere
at det der virkede i 92 også vil virke i 2004 klassen, og hvis det ikke
gør det, så er det eleverne der er dumme og dovne... Grynt - det kom til
at lyde meget surt


>> Vi har prøvet at få arrangeret en "overlevelsestur" for at få banket
>> lærergruppen sammen i een fast enhed, men nej.
>
> Det skal naturligvis være sådan at en lærergruppe føler at de "ejer"
> problemstillingen - at tvinge folk ud i noget, de hverken har lyst til
> eller lejlighed til eller som de får betalt, er en dårlig idé. Jeg
> ville også sige nej til de betingelser.

Godt nok var det faktisk betalt, men skolelederen ønskede ikke at presse
noget ned over hovedet. Med overlevelsestur talte vi om en tre dage i en
skov med campingudstyr og en række fælles aktivteter for at "banke
lærergruppen sammen" og skabe en bedre jobglæde.

>>
>>
>> Måske er det bare mig, men for mig er ens job en stor del af ens liv,
>> og
>> formålet med at gå på arbejde er ikke at hente sin løn, men at have
>> en
>> god tid med udfordringer, gode kollegaer og frem for alt jobbet er så
>> spændende at man rent faktisk har lyst til blive efter skoletid for
>> lige
>> at få det sidste med. Ens kollegaer skal være nogen man hilser på
>> efter
>> arbejde, tager en fyraftensøl med osv.
>
> Sådan er det da nogle steder - men det kan da godt være at dine ideer
> er lidt for "kald-agtige" til en moderne folkeskole - tænk på hvor
> længe du kan holde til det tempo - du er kun 30 - dine kolleger er
> måske næsten dobbelt så gamle som dig, og har været gennem alle de
> ting, du nu synes er "spændende, interessante, udfordrende m.v." - du
> kan ikke forlange at alle skal gå med på dine voldsomme ideer blot
> fordi du synes at de er gode.

Derfor er jeg da også gået ind i overvejelser omkring min fremtid i
_folkeskolen_, og om min fremtid ikke nærmere ligger på efterskole eller
friskole.

Om jeg kan holde til tempoet? Jeg kan ikke holde til ikke at tage mit
arbejde alvorligt og møde uforberedt eller knap forberedt, jeg kan ikke
holde til at mine elever ikke får en god solid undervisning. Jeg
underviser 26 timer, har ligeså meget forberedelse, er butiksbestyrer i
de fleste ferier, skriver børnebøger i fritiden, og har vel generelt en
arbejdsuge på 80 timer eller mere, meget af det er dog i hjemmet, hvor
jeg så tilgengæld sjældent ser tv. Jeg føler fortsat jeg har fritid, men
nu er jeg nok bare typen, der ikke gider blive passivt underholdt, der
skal ske noget. Om et par år eller fire begynder jeg nok at læse videre,
så jeg om måske 8-10 kan udvikle mig videre enten som lærer på HF eller
på seminarie.


>
> Det sete afhænger af øjnene der ser - hvis du mener at skolen er for
> dårlig, så skift for himlens skyld - hverken du eller eleverne er
> tjent med at man møder dig som lærer på en skole, hvor engagementet er
> i bund

Det har du helt ret i, det vil jeg heller ikke selv kunne leve med.

>- så ærlig talt: det er i orden at brokke sig (som TV2's Steffen Brandt
>sang: kom lad os brokke os - det er det, vi er bedst til!) og få det ud
>af systemet - det gør jeg da også indimellem - men du kan ikke med
>ovenstående fortænke lærere i at de måske synes at du er lidt for
>"smart" eller hurtig. Og så er du jo ikke særlig kollegial, når du
>laver gratis arbejde.

Som sagt ser jeg det egentlig som at reparere på hans uduelighed, men
den indstilling gør mig selvfølgelig ikke ligefrem populær i hans øjne.
Der må heller knyttes et par kommentarer til det.

Da jeg overtog klassen opdagede jeg indenfor den første uge, at den var
helt galt med hendes færdigheder. Jeg kontaktede først hendes gamle
lærer, der bare slog det hen og sagde, at hun var doven anlagt og ikke
gad arbejde i timerne og at hun ikke gjorde sig umagen. Da jeg
konstaterede at hun i hendes andre fag fint kunne følge med (hun er fx
meget dygtig til billedkunst). Efter tre uger bad jeg hende blive efter
timen og havde en samtale med hende, der fik klarlagt problemet
derhjemme, fik klarlagt hvilken vilje hun havde til arbejde med det, og
fik klarlagt at hun ikke forstod hvad den anden lærer sagde, ligesom hun
tit ikke vidste hvad hun skulle spørge om (det kom frem senere). Et møde
med forældrene gjorde enorm gavn og de ekstra timer hjælper også
gevaldigt. Men okay, jeg har også gjort det helt klart for hende at det
er hendes ansvar at lære. Jeg har sagt at ekstratimerne forsvinder den
dag hun møder uforberedt. Indtil nu har det altså kørt i snart seks
måneder uden nogen problemer overhovedet.

Jeg har derudover også brugt meget tid på at fjerne den skjulte mobning,
der skete i klassen (skolelederen havde de første 2 uger et massivt
opbud af eftersidninger, det har ikke været nødvendigt siden december),
jeg har kæmpet med at skabe ro i klassen (hvilket igen har kostet
forældrekontakt), vi har været på en (rigtig) overlevelsestur med
militæret for at skabe sammenhold. Hvis man spørger mig, overtog jeg en
klasse, der havde dårligt klima og en læring der lå væsentlig under hvad
man kunne forvente (jævnfør Fælles Mål). Godt klima er vejen frem for
god læring.

Min anke er _ikke_, at hendes tidligere lærer ikke gav hende ekstratimer
i egen tid, det er jo helt frivilligt, men han burde have taget hånd om
problemet langt tidligere, så havde timerne heller ikke været
nødvendige. I stedet valgte man den nemme løsning, at kalde hende doven.
Det er simpelthen for nemt!


>En lærergerning er IKKE et kald, men et lønarbejde. Et arbejde, du
>ganske vist har påtaget dig fremfor et andet, men det er og bliver et
>lønarbejde. Det medfører ikke automatisk at man ikke skal engagere sig,
>men man skal også passe på at man som ildsjæl ikke brænder ud - for det
>er hverken til skolens, elevernes, kollegernes eller din fordel.
>

Jeg må nok erkende jeg ikke ser jobbet som lønarbejde, men det er måske
fordi jeg tænker på det som en trædesten på vejen videre fremad. Mit job
som lærer er et skridt på vejen, men det er ikke endestationen, jeg kan
slet ikke forstå at nogen kan have en "endestation", jeg mener man må
konstant udvikle sig for ikke at gå i stå, både som menneske og i
jobbet.

mvh
Kim

---

SNIP

>> Og dermed udhuler du for det første overenskomsten - du udhuler det
>> arbejde, dine kolleger udfører og spiller dermed "hellig" - naturligvis
>> skal du da ikke have privatundervisning med elever uden at du får løn for
>> det
>
> Som jeg ser det så reder jeg trådene ud af ilden for den anden lærer, der
> ikke har gidet gøre en indsats, ikke engang har gidet reagerer på hendes
> manglende færdigheder, men blot nedgjorde det til dovnskab. Det krævede
> blot eet møde med forældrene, for at få indført en "stille periode", når
> deres børn læste lektier, det var noget som de slet ikke havde tænkt på og
> de var meget imødekommende overfor mig. Det er efter min mening meget nemt
> at bare sige forældrene sikkert er nogle idioter og pigen sikkert er dum,
> og så ikke gøre mere.
>

Du skal aldrig arbejde gratis. Du ødelægger vilkårene for alle dine
kolleger. Det er tragisk at en pige ikke når sit potentiale ja, men derfor
skal du jo ikke ødelægge det som andre har kæmpet for...
På den måde er du jo også en dårlig kollega.

Mvh Anders

---

>> Som jeg ser det så reder jeg trådene ud af ilden for den anden lærer,
>> der
>> ikke har gidet gøre en indsats, ikke engang har gidet reagerer på
>> hendes manglende færdigheder, men blot nedgjorde det til dovnskab.
>> Det krævede blot eet møde med forældrene, for at få indført en
>> "stille periode", når deres børn læste lektier, det var noget som de
>> slet ikke havde tænkt på og de var meget imødekommende overfor mig.
>> Det er efter min mening meget nemt at bare sige forældrene sikkert er
>> nogle idioter og pigen sikkert er dum, og så ikke gøre mere.
>>
>
> Du skal aldrig arbejde gratis. Du ødelægger vilkårene for alle dine
> kolleger. Det er tragisk at en pige ikke når sit potentiale ja, men
> derfor skal du jo ikke ødelægge det som andre har kæmpet for...
> På den måde er du jo også en dårlig kollega.

Jeg finder det vældig interessant at det er der, der fokuseres. Jeg
synes det er en meget mere interessant at se på at det er "lykkes" for
en lærer, der har haft pigen siden 1. klasse, at overse at en elevs
manglende færdigheder i 7 år, det burde for mig at se være det, der er
fornærmerende, ikke at en kollega tager hånd om problemet og løser det.
Så lad mig spørge for en anden gangs skyld (man kan jo ikke undervise
alle i fritiden ):

Hvad ville have været den korrekte måde at håndtere problemet på? Vi er
vel alle forhåbentlig enige om at en normal begavet elev i ottende
klasse bør kunne de fire regnearter, uanset hvad få evner og "anlæg" man
så end har for matematik?

Jeg valgte at påtage mig opgaven, dels fordi jeg havde tiden, dels fordi
jeg var/er igang med at skrive nyt matematikmateriale, og dels fordi
alle på skolen var fuldstændig ligeglade.

mvh
Kim

---

"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> wrote in message
news:dTu4e.648$sU7.10@news.get2net.dk...

SNIP

>> Du skal aldrig arbejde gratis. Du ødelægger vilkårene for alle dine
>> kolleger. Det er tragisk at en pige ikke når sit potentiale ja, men
>> derfor skal du jo ikke ødelægge det som andre har kæmpet for...
>> På den måde er du jo også en dårlig kollega.
>
> Jeg finder det vældig interessant at det er der, der fokuseres. Jeg synes
> det er en meget mere interessant at se på at det er "lykkes" for en lærer,
> der har haft pigen siden 1. klasse, at overse at en elevs manglende
> færdigheder i 7 år, det burde for mig at se være det, der er
> fornærmerende, ikke at en kollega tager hånd om problemet og løser det. Så
> lad mig spørge for en anden gangs skyld (man kan jo ikke undervise alle i
> fritiden ):
>
> Hvad ville have været den korrekte måde at håndtere problemet på? Vi er
> vel alle forhåbentlig enige om at en normal begavet elev i ottende klasse
> bør kunne de fire regnearter, uanset hvad få evner og "anlæg" man så end
> har for matematik?
>
> Jeg valgte at påtage mig opgaven, dels fordi jeg havde tiden, dels fordi
> jeg var/er igang med at skrive nyt matematikmateriale, og dels fordi alle
> på skolen var fuldstændig ligeglade.
>

Jeg er til dels enig med dig lige indtil du bruger din fritid på at arbejde
"gratis".

Der er to aspekter i denne situation:

1. Den tidligere lærer har måske ikke været god nok til at få denne pige til
at op på sit potentielle niveau. Det skal du som ny lærer tage fat i. Hvis
du kan hjælpe hende via en differentieret undervisning i dine timer er det
fint. Ellers har I vel tilbud om specialundervisning, lektiehjælp eller
andet som kunne hjælpe hende fagligt. Men hvorfor har du travlt med at kaste
skyld på den tidligere lærer i stedet for at løse det problem du står med
her og nu. Jeg ville selv passe på med bare at bebrejde mine kolleger hvis
der er nogen af deres elever som ikke er "gode nok". Du har jo ikke
overværet den tidligere undervisning og kan derfor reelt ikke udtale dig om
hvorfor pigen er så fagligt svag.

2. Det at du lader din ildhu lede dig ud i fritidsarbejde er problematisk
fordi vi netop arbejder under et system hvor alle opgaver skal være
afregnet. Hvis du arbejder uden afregning så giver du et forkert billede af
hvad lærerne rent faktisk bør påtage sig for de timer de har til rådighed.
Du skriver at du påtog dig opgave fordi du havde tid, men det havde du jo
ikke. I hvert fald ikke afregnet tid. På min skole har vi lektiehjælp og
specialundervisning, men det er jo ikke nødvendigt på din skole hvis du og
evt. andre gør arbejdet gratis. Du SKAL tænke dig om før du ødelægger
overenskomsten og påtager dig gratis opgaver. Det skylder du dig selv og
alle dine kolleger i hele landet.

--
Mvh
Anders Hyltoft

Fjern "FJERNDETTE" ved svar på email.
Eller lad være, men så får jeg den ikke

---

Anders B. Hyltoft <anders1@FJERNDETTEhyltoft.dk> skrev:
>SNIP
>

>
>Du skal aldrig arbejde gratis. Du
>ødelægger vilkårene for alle dine
>kolleger. Det er tragisk at en pige
>ikke når sit potentiale ja, men derfor
>skal du jo ikke ødelægge det som andre
>har kæmpet for...
>På den måde er du jo også en dårlig kollega.
>
>Mvh Anders

Og hvad er det så lige alle kollegerne har opnået med
deres "kamp"? At - i dette tilfælde - en pige ikke kan regne! Der
er uhyggelig mange eksempler på samme resultat - er det 16%
funktionelle analfabeter?
Til Kim2000: Godt kæmpet! Jeg håber meget, at du vil bevare
kampånden. Det er lærere som dig, der er brug for i den danske
folkeskole. Mon jeg tager meget fejl, hvis den lærer, der ikke gad
gøre noget ved pigens regnefærdigheder, tilhører den modvillige
gruppe lærere, du beskrev indledningsvis?
Den lærertype har mine egne børn oplevet i rigt mål, og jeg er
bange for, at de findes på mange skoler.
Jeg har selv undervist i over 20 år - er stadig frontkæmper, der
nægter at tælle alle timer, hvis der kommer noget godt ud af det
for eleverne.
Det kan godt være, at de vrangvillige opfatter dig som en dårlig
kollega, men derfor kan du sagtens være en førsteklasses lærer!
God kamp!

---

"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
news:i3R3e.605$7f2.378@news.get2net.dk...

Kære Kim2000 - vær sød at læse hele den del af indlægget, jeg svarer, på
INDEN du evt. farer i "harnisk" over mine svar - for nogle af ordene vil du
nok ikke bryde dig om, men de er ikke ment i nogen uforskammet mening, blot
som en slags præcisering af tingenes tilstand set fra mit tastatur.


> Jo, det er der faktisk - det må man ikke i en folkeskole - det skal
>> være professionelle folk, hvis det drejer sig om forbedringer i skolen -
>> det har noget med fagforening og sikkerhed at gøre. Allerede dér går den
>> altså galt.
>>
>
> Okay, så er det da direkte forkert at skolelederen ikke bare siger "god
> ide, men det må vi ikke" og så er den potte ude, sådan lidt firkantet
> sagt. Eller fremlægger de ting vi skal være særligt opmærksomme på, både
> min kollega og jeg opfattede det som havde vi lanceret den bedste plan i
> årtier

Ja, jeres skoleleder burde have tænkt sig bedre om - eller også har han
udtrykt sig forfærdeligt uklart.
>
>
>
>> de ville ikke ændre deres undervisningsplan,
>>
>> Deres undervisningsplan skal følge Fælles mål - så det er helt logisk.
>
> Nja, men når man kommer med en ide i oktober, og den skal gennemføres i
> maj, så burde det nok være til at klare, hvis man ikke mener det, så kan
> man i hvert fald melder klart ud, og ikke først trække tiden, håbe på at
> projektet skrinlægges, og når det viser sig at det ikke bliver det, så
> melde fra. Jeg uddybede forløbet, som jeg ser det, af denne sag i mit
> svar til Per

Tja - hvis årsplanen skal foreligge allerede i september, er det nok lidt
for sent at komme emd udspillet i Oktober.
>
> >
> Man skulle tilgengæld mene at det er en mulighed for at rent faktisk få
> brudt disse barriere ned, skulle man tro.

ja-


> Ja, dette milimeterdemokrati er mildst talt irriterende, omvendt har jeg
> svært ved at se elevansvar ved at blot trække en fastlagt plan ned over
> eleverne til "deres" fest, og os nyansatte får også bare stukket noget i
> hovedet. Med den filosofi er begrebet fornyelse ukendt, og uden fornyelse
> går man i stå.

Eleverne må ikke holde fest på skolen uden opsyn - derfor kræver det altså
en ordentlig planlægning og timer til lærerne for at de skal være på skolen
til dette opsyn. Det er der ikke noget mærkværdigt i.
Jeg kunne heller ikke drømme om at lade mine teenagedøtre blot holde fest i
hjemmet uden at vi er til stede - jeg stoler på dem, men der kan komme folk
udefra, der bestemt ikke er til at afvise - vi har da også elevfest på vores
skole, men vi sikrer os at der er nogle handlekraftige og "store" lærere,
der kan være til stede og afvise elever/bander, der kommer udefra og som
gerne vil være med til festen - vi har da haft politi på tidligere.
>
>
> Jeg kender ikke den pågældende sag, men det lyder lige groft nok (altså
> overfor læreren), jeg havde så heller ikke selv fremkaldt filmen, da det
> kunne give en ubehagelig mistanke, men blot overdraget det til
> skolelederen eller måske bare revet filmen ud og givet eleven kameraet
> tilbage. Tilgengæld kan jeg slet ikke fatte forældrene i den sag.
> Forældrene burde være blevet rasende på deres barn.

Faderen blev rasende, men på læreren og rejste sagen, som han altså vandt!
Det havde været endnu værre hvis man havde revet filmen ud, da der jo
kunne være "uerstattelige" optagelser på den . At sønnen havde taget den
uden forældrenes vidende er noget andet, men alligevel var der fuld
opbakning til drengen fra forældresiden.
>
>
> Det kan jeg også forstå, gad vide om det mest rigtige i en sådan situation
> ikke er at gå videre med sagen på stedet, læreren er jo direkte blevet
> truet af en elev?

ja, og der blev også taget affære - men drengen går der stadigvæk.
[..]

>
> Det er for så vidt fair nok, og havde han givet den begrundelse, eller en
> anden for den sags skyld, så havde jeg kunne forstå hans handling, men den
> ligegyldighed han fremviste overfor min kritik (som naturligvis skete i
> enerum) kan jeg ikke acceptere. Nu har jeg års erfaringer fra forsvaret
> bag mig, så jeg er ikke nervøs i den slags situationer.

Men det er ikke altid sjovt at skulle indrømme at man er bange - men jeg
forstår at jeres sammenhold på lærerværelset er så dårligt at man ikke føler
at man kan regne med at hvis en kollega kommer i knibe, så er der en anden
eller flere der er parate til at bakke op - sådan er det heldigvis på min
skole - selvom en kollega blot skal irettesætte en større elev, så kan vi
være forvisset om, at en anden kollega stiller sig op ved siden af for at
virke som garant for at tingene ikke udvikler sig.
>
>>
>> Og dermed udhuler du for det første overenskomsten - du udhuler det
>> arbejde, dine kolleger udfører og spiller dermed "hellig" - naturligvis
>> skal du da ikke have privatundervisning med elever uden at du får løn for
>> det
>
> Som jeg ser det så reder jeg trådene ud af ilden for den anden lærer, der
> ikke har gidet gøre en indsats, ikke engang har gidet reagerer på hendes
> manglende færdigheder, men blot nedgjorde det til dovnskab.

Du kan ikke vide om det virkelig er sådan at eleven var doven i den
pågældende lærers timer.

Det
> krævede blot eet møde med forældrene, for at få indført en "stille
> periode", når deres børn læste lektier, det var noget som de slet ikke
> havde tænkt på og de var meget imødekommende overfor mig. Det er efter min
> mening meget nemt at bare sige forældrene sikkert er nogle idioter og
> pigen sikkert er dum, og så ikke gøre mere.

Det er ikke sikkert at det var det, der var tilfældet - det kan være at
forældrene og læreren har haft forskellige problemer med hinanden gennem
tiden -derfor er det let at komme som "ny" og "rede trådene ud" - det kan
godt være at det er billige points du scorer h er - akkurat som du som vikar
kan score nogle billige points, hvis du en enkelt lektion eller to er "sjov"
og underholdende - det er noget andet, hvis du skal have dem til daglig.
>
[..]

>
> Jeg er en af dem, der ser frem til de sager, for nogle skoler udpines af
> kommunerne, specialundervisning nedprioteres af økonomiske hensyn, en
> række erstatsningssager burde få kommunerne til at overveje om den praksis
> kan betale sig, så med andre ord, et par økonomiske lussinger der synger
> skal nok bringe kommunerne til fornuft.

Men disse sager modvirker du jo netop ved at foretage gratis arbejde!
[...]

>
> Den del havde jeg end ikke overvejet, umiddelbart vil jeg jo afvise den
> tankegang som netop hysterisk, men jeg kan godt se din pointe. Timerne er
> nu altid sket hjemme hos mig, hvor også min kæreste, to bofæller og deres
> fem børn bor, så i dette tilfælde er det ingen risiko for at blive
> anklaget, men det er da en overvejelse som man måske bør have med,
> desværre.

Jeg har to fire elever til ekstraundervisning fordi jeg har nogle timer at
give af - de er altid to og to sammen og jeg har kolleger i umiddelbar
nærhed -men alligevel er jeg ikke tryg ved det, også selvom jeg selv synes
at netop disse elever ikke ville skabe problemer - man bliver let
overrasket.
En af disse piger, som jeg altså underviser ekstra, gav i klassen udtryk for
at hun ikke kunne forstå at en lærer ikke var kommet i fængsel fordi en pige
havde sagt at han havde taget på hende, for "hvorfor skulle pigen dog
lyve"? - så selvom jeg altså synes jeg kender eleverne godt, så bliver man
immervæk overrasket. Og hjem til mig? Aldrig nogensinde uden at hele klassen
er med.
>
[..]
>
> Jeg kalder det jobglæde, pigen lærer at regne, hvilket i sig selv giver en
> stor glæde for mig at se hendes enorme fremskridt.

Det er forståeligt at du har det synspunkt, men jeg har knap så meget
forståelse for din fagforeningsmæssige holdning og dermed holdningen til at
skulle arbejde gratis - det underminerer overenskomsten og i øvrigt: der er
sikkert mange andre elever, der kunne trænge til en ekstra håndsrækning,
hvorfor hjælper du så ikke også dem?
ja, undskyld - det er ikke for at lyde perfid, men jeg synes at det ikke er
ordentlig gennemtænkt, det du gør - du hjælper måske en elev på kort sigt,
men i længden er holdningen jo uholdbar da du netop modvirker at der kommer
ordentlige forhold på skolen -fx i form af lektiehjælp. Vores kommune har
indført lektielæsning på skolerne med timer til lærerne til at varetage
undervisningen. Din kommune smyger sig uden om det, der er nødvendigt og i
stedet for anvender de "nyttige idioter" som dig til at hjælpe dem med at
spare yderligere penge. Dårlig idé, Bøv!

> Specialundervisning mener jeg rent ud sagt ikke der er nogen som helst
> begrundelse for. Hun er bagefter, fordi hun har haft en lærer og et hjem,
> der har fremvist enorm tankeløshed og slet ikke har været deres job
> bevist. Pigens hjerne fungerer fint.

Hvis det er tilfældet, så kan hun jo også selv klare det ved at arbejde i
stedet for at du leger "Florence Nightinggale" uden at få betaling for det.
>
> Min farvede subjektive mening er at læreren har haft så travlt med at
> "overleve" og hurtigst muligt komme hjem, at han end ikke har gjort bare
> et minimum af indsats, når en pige, der klarer sig udemærket i andre fag,
> er håbløs til lige præcis eet så burde det få alle alarmklokker til at
> ringe, og overveje hvad man så kan gøre. Men det er svært, når man ser sit
> job bare et arbejde. Vi er som lærere betroet fremtidens generationer, og
> det ansvar bør man være bevist. Man kunne også have set på sin egen
> undervisning og spurgt om den tilgodeser alle i klassen, svaret ville så
> have været nej, men det er ubehagelige emner, som vil gøre man er nødt til
> både at forberede sig på en ny måde, gennemtænke sin egen undervisning og
> i det hele taget konfrontere sig med sin egen undervisningsform og
> indhold. Det er naturligvis nemmere at konstatere at det der virkede i 92
> også vil virke i 2004 klassen, og hvis det ikke gør det, så er det
> eleverne der er dumme og dovne... Grynt - det kom til at lyde meget surt
>

Jeg er tordende uenig med dig i dette - det, du gør er i virkeligheden at
gøre dine kolleger en bjørnetjeneste - der findes et hav af børn, der har
brug for ekstra hjælp, en bedre skolegang fordi forældrene ikke magter det,
og af og til falder nogle unge lærere i fælden fordi de synes at det er åh,
så synd for disse elever at de vil sætte hele deres fritid, deres løn m.v.
til side for at lege "Gud" - jeg forstår ikke hvorfor du ikke samler hele
skolens vanskeligt fungerende børn og underviser dem - i din fritid forstås
og gratis?

Ærlig talt: det kan da godt være at du hjælper hende med at blive mindre
doven (for jeg vil tro at hvis hun fungerer udmærket i alle de andre fag, så
kan der kun være to ting i vejen: enten at hun faktisk er matematisk svag
(og det kan man godt være selvom man er velbegavet) og så kræver det
specialundervsining, eller også er hun luddoven, og ser det som en lise at
få privatundervisning, der tilsyneladende gavner hende, men som hun i
virkeligheden blot kunne finde ud af ved at tage sig sammen. Det er jo altid
spændende at være hjemme hos læreren og få særbehandling.

Jeg er tilhænger af at børn skal have den optimale undervisning, men det er
naivt at tro at du flytter ret mange pæle ved at bryde overensskomsten og
dermed sige til kommunen, at de blot kan sløjfe alle planer om ekstra penge
til fx lektielæsning, da Kim2000 nok skal klare den sag.
Hvad siger din tillidsmand til det?
Nej, det er meget naivt at tilbyde undervisning gratis - og det går til
syvende og sidst ikke alene ud over dine kolleger, men også børnene, hvis
man i det kommunale /politiske system finder ud af at unge, naive lærere
bruger deres fritid for gratis at hjælpe elever, der sikker trænger til det.
Prøv at se hvor vanskeligt det er at trænge igennem politikernes
opfattelser: "Verdens dyreste folkeskole" kan ikke løse problemet - hvorfor
tror du så at dit gratis arbejde kan gøre det?" Er det sådan at du mener at
vi andre er dårlige lærere fordi vi mener at vi naturligvis skal gøre vort
arbejde, men at vi er så professionelle at vi også forlanger betaling for
vores ydelser? Ingen vil takke dig, hvis det viser sig at du bliver nødt
til at opgive pigen fordi du får andre hensyn at varetage.

Mine fire elever måtte desværre undgå min fremragende undervisning i al
den tid jeg var på hospitalet og være hos min datter efter trafikulykken,
men jeg vidste at der også var mulighed for lektielæsning og at mine timer,
jeg har i overskud, bliver høvlet af alligevel på anden måde.

Naturligvis ser jeg gerne at mine elever bliver dygtige - men jeg er nok
god - blot ikke tossegod.
>
[...]
>
> Godt nok var det faktisk betalt, men skolelederen ønskede ikke at presse
> noget ned over hovedet. Med overlevelsestur talte vi om en tre dage i en
> skov med campingudstyr og en række fælles aktivteter for at "banke
> lærergruppen sammen" og skabe en bedre jobglæde.

Der kan være mange grunde til at folk ikke synes at de kan rive tre dage ud
af deres kalender for at være sammen med kollegerne.
>
[...]

>
> Derfor er jeg da også gået ind i overvejelser omkring min fremtid i
> _folkeskolen_, og om min fremtid ikke nærmere ligger på efterskole eller
> friskole.

Det er der noget, der kan tyde på - måske endda en kostskole?
>
> Om jeg kan holde til tempoet? Jeg kan ikke holde til ikke at tage mit
> arbejde alvorligt og møde uforberedt eller knap forberedt, jeg kan ikke
> holde til at mine elever ikke får en god solid undervisning. Jeg
> underviser 26 timer, har ligeså meget forberedelse, er butiksbestyrer i de
> fleste ferier, skriver børnebøger i fritiden, og har vel generelt en
> arbejdsuge på 80 timer eller mere, meget af det er dog i hjemmet, hvor jeg
> så tilgengæld sjældent ser tv. Jeg føler fortsat jeg har fritid, men nu er
> jeg nok bare typen, der ikke gider blive passivt underholdt, der skal ske
> noget. Om et par år eller fire begynder jeg nok at læse videre, så jeg om
> måske 8-10 kan udvikle mig videre enten som lærer på HF eller på
> seminarie.

Det er da en udmærket idé - men det sidste kan jeg kun anbefale hvis: du er
ung nok - du er allerede ved at være for gammel til et seminariejob -og jeg
mener det alvorligt.

Lad os se: du er 30 år - en seminarielærer er en akademisk uddannet
medarbejder - du kan naturligvis læse på fuld tid, hvis du har råd til det -
i så fald vil det nok tage 5-6 år af din tid. Hvis du læser i din fritid fx
via DPU ( hvor du kun kan læse pædagogiske fag) eller på Åbent Universitet,
vil det tage det dobbelte - altså godt 10-12 år. Så er du 40 og så begynder
det at være vanskeligt at få en stilling på et seminarium.
Og gymnasium? Tja, spørg du Per Erik Rønne, hvordan det er gået ham og hans
pædagogikum som jo stadig er et krav -
Men det er da fint at prøve. Jeg læser engelsk på KUA med henblik på at
blive BA i engelsk og dansk - hvorfor? Jo for min egen skyld. Jeg har ikke
råd til at blive ph.d.'er (det koster mere end 20.000 årligt) og i min alder
er jeg ikke attraktiv på arbejdsmarkedet som forsker, og seminarierne mente
at jeg var for gammel som 42 årig, selvom jeg havde alle kvalifikationerne.
Min eneste mulighed er at skrive en doktorafhandling, som jeg faktisk
begyndte på for nogle år siden, men det tager tid, når man også har familie,
så det er ikke sikkert at det lykkes mig at blive færdig før jeg bliver
pensioneret for nu at trække det hårdt op) - men det er altid en god idé
at blive klogere - blot skal man ikke gøre det i en forholdsvis høj alder
mhp. at få et job inden for faget. Det kan lykkes, men det er ikke så tit.

[...]

>
> Som sagt ser jeg det egentlig som at reparere på hans uduelighed, men den
> indstilling gør mig selvfølgelig ikke ligefrem populær i hans øjne. Der må
> heller knyttes et par kommentarer til det.
>
> Da jeg overtog klassen opdagede jeg indenfor den første uge, at den var
> helt galt med hendes færdigheder. Jeg kontaktede først hendes gamle lærer,
> der bare slog det hen og sagde, at hun var doven anlagt og ikke gad
> arbejde i timerne og at hun ikke gjorde sig umagen. Da jeg konstaterede at
> hun i hendes andre fag fint kunne følge med (hun er fx meget dygtig til
> billedkunst). Efter tre uger bad jeg hende blive efter timen og havde en
> samtale med hende, der fik klarlagt problemet derhjemme, fik klarlagt
> hvilken vilje hun havde til arbejde med det, og fik klarlagt at hun ikke
> forstod hvad den anden lærer sagde, ligesom hun tit ikke vidste hvad hun
> skulle spørge om (det kom frem senere). Et møde med forældrene gjorde
> enorm gavn og de ekstra timer hjælper også gevaldigt. Men okay, jeg har
> også gjort det helt klart for hende at det er hendes ansvar at lære. Jeg
> har sagt at ekstratimerne forsvinder den dag hun møder uforberedt. Indtil
> nu har det altså kørt i snart seks måneder uden nogen problemer
> overhovedet.

Du gør sikkert et fortrineligt arbejde som lærer - engagementet er der og
det er fint -men du brænder ud hvis du fortsætter på den måde -måske ikke i
år, men så om nogle år, og du bliver - som du selv skriver - ikke populær
på det. Desuden er det tvivlsomt om du gør den store forskel udover at du er
til grin for dine penge og at du udhuler overensskomsten. Jeg formoder at
din skoleleder ikke er indforstået, ellers er han da idiot. Og hvad med din
tillidsmand?
Nej, jeg synes ikke det er en god idé, selvom jeg ikke tvivler på dine
motiver - og igen: du arbejder gratis, du udhuler overenskomsten, du tolker
helt vildt omkring den anden lærer uden nødvendigvis at vide, hvad der
egentlig er der har været galt.
Jeg har også elever, der i begyndelsen syntes at jeg var meget bedre lærer
end den foregående - men jeg har klogeligt holdt min kæft om det, da det for
det første ikke gavner klimaet og for det andet er det slet ikke sikkert at
det er korrekt. Jeg har jo kun elevernes ord for det, og de var bare træt af
den tidligere lærer - men jeg kan konstatere at de faktisk lærte noget
selvom de ikke vil vedkende sig det.
Nej, du - træerne vokser ikke ind i himmelen, og du skal passe på at du ikke
lader dig binde noget på ærmet - det er man meget tilbøjelig til som ung
lærer, hvor man let køber den "smiger" eleverne kommer med om ens evner -
indtil man så løber ind i problemer med dem.
Hvad med den dag, din elev ikke forbereder sig og du derfor konsekvent
opgiver hende? Hvordan er hun så stillet? Kan hun overskue konsekvenserne?
Vil hun forsøge at overtale dig igen? Og hvad med dine andre elever, der er
svage - har de samme muligheder?

>
> Jeg har derudover også brugt meget tid på at fjerne den skjulte mobning,
> der skete i klassen (skolelederen havde de første 2 uger et massivt opbud
> af eftersidninger, det har ikke været nødvendigt siden december), jeg har
> kæmpet med at skabe ro i klassen (hvilket igen har kostet
> forældrekontakt), vi har været på en (rigtig) overlevelsestur med
> militæret for at skabe sammenhold. Hvis man spørger mig, overtog jeg en
> klasse, der havde dårligt klima og en læring der lå væsentlig under hvad
> man kunne forvente (jævnfør Fælles Mål). Godt klima er vejen frem for god
> læring.


Det sidste kan vi kun være enige om - jeg tror ikke meget på
overlevelsesture -jeg har været på nogle stykker og det er kun overfladisk
at det skaber bedre sammenhold, men hvis jeg blive spurgt om at jeg ville
deltage igen, ville svaret da være ja, for jeg er også en engageret lærer,
men det er ikke fordi jeg tror at det gavner noget på sigt, selvom det da er
en fin mulighed for at børnene oplever noget fælles.

>
> Min anke er _ikke_, at hendes tidligere lærer ikke gav hende ekstratimer i
> egen tid, det er jo helt frivilligt, men han burde have taget hånd om
> problemet langt tidligere, så havde timerne heller ikke været nødvendige.
> I stedet valgte man den nemme løsning, at kalde hende doven. Det er
> simpelthen for nemt!

Måske -men du kender jo ikke nødvendigvis baggrunden for hendes vægren mod
at "gøre noget ekstra" - der kan være mange grunde dertil og at pudse
glorien og se tingene så sort/hvide, den passer sjældent.
>
[,,]
>
> Jeg må nok erkende jeg ikke ser jobbet som lønarbejde, men det er måske
> fordi jeg tænker på det som en trædesten på vejen videre fremad. Mit job
> som lærer er et skridt på vejen, men det er ikke endestationen, jeg kan
> slet ikke forstå at nogen kan have en "endestation", jeg mener man må
> konstant udvikle sig for ikke at gå i stå, både som menneske og i jobbet.

Det er helt i overensstemmelse med hvad jeg synes, men du bliver nødt til at
erkende at for nogle ER det en endestation og det tager de afsæt i, og det
skal de også have lov til .

Du er militærmand - det giver nogle erfaringer og en vis "pondus" - ingen
tvivl om det, men du bliver nødt til at forsøge at udvikle en forståelse for
at sådan er det ikke hos alle. Det er ikke alle, der er lige hårdføre i det
spil - og derfor bør du nok forsøge at forstå at folk altså er
forskellige -du kan ikke skære alle ud fra samme læst.

--
ahw

---

> Kære Kim2000 - vær sød at læse hele den del af indlægget, jeg svarer,
> på
> INDEN du evt. farer i "harnisk" over mine svar - for nogle af ordene
> vil du nok ikke bryde dig om, men de er ikke ment i nogen uforskammet
> mening, blot som en slags præcisering af tingenes tilstand set fra mit
> tastatur.

Nu er hele ideen med gruppen vel netop at spejle sin egen meninger og
holdninger mod andres, så længe man ikke bliver kaldt skændsord, så
overlever jeg nok


>> noget i hovedet. Med den filosofi er begrebet fornyelse ukendt, og
>> uden fornyelse går man i stå.
>
> Eleverne må ikke holde fest på skolen uden opsyn - derfor kræver det
> altså en ordentlig planlægning og timer til lærerne for at de skal
> være på skolen til dette opsyn. Det er der ikke noget mærkværdigt i.

Det er vi ikke uenige i, der hvor jeg mener kæden hopper af er, når man
blot hiver planen som man altid har brugt frem. En skolefest/klassefest
er nu engang for eleverne, og det er helt oplagt at elever bliver hørt
og inddraget i processen i et eller andet omfang.


>> Jeg kender ikke den pågældende sag, men det lyder lige groft nok
>> (altså overfor læreren), jeg havde så heller ikke selv fremkaldt
>> filmen, da det kunne give en ubehagelig mistanke, men blot overdraget
>> det til skolelederen eller måske bare revet filmen ud og givet eleven
>> kameraet tilbage. Tilgengæld kan jeg slet ikke fatte forældrene i den
>> sag. Forældrene burde være blevet rasende på deres barn.
>
> Faderen blev rasende, men på læreren og rejste sagen, som han altså
> vandt! Det havde været endnu værre hvis man havde revet filmen ud,
> da der jo kunne være "uerstattelige" optagelser på den . At sønnen
> havde taget den uden forældrenes vidende er noget andet, men alligevel
> var der fuld opbakning til drengen fra forældresiden.

Man undres.....


> Det
>> krævede blot eet møde med forældrene, for at få indført en "stille
>> periode", når deres børn læste lektier, det var noget som de slet
>> ikke havde tænkt på og de var meget imødekommende overfor mig. Det er
>> efter min mening meget nemt at bare sige forældrene sikkert er nogle
>> idioter og pigen sikkert er dum, og så ikke gøre mere.
>
> Det er ikke sikkert at det var det, der var tilfældet - det kan være
> at forældrene og læreren har haft forskellige problemer med hinanden
> gennem tiden -derfor er det let at komme som "ny" og "rede trådene
> ud" - det kan godt være at det er billige points du scorer h er -
> akkurat som du som vikar kan score nogle billige points, hvis du en
> enkelt lektion eller to er "sjov" og underholdende - det er noget
> andet, hvis du skal have dem til daglig.
>>

Det er bestemt muligt, men for det første må jeg nøjes med at drage
konklusioner ud fra det jeg ser, da den anden lærer ikke er til nogen
hjælp, jeg har en fæl mistanke om at han ikke frivilligt har afgivet
klassen, men det er helt spekulativt og jeg har ikke andet end en
fornemmelse at have det i, for det andet ved jeg godt jeg scorer points
alene på at være ny, og sikkert endda også på min alder (den sidste del
forsvinder på et tidspunkt )


>> Jeg er en af dem, der ser frem til de sager, for nogle skoler udpines
>> af kommunerne, specialundervisning nedprioteres af økonomiske hensyn,
>> en række erstatsningssager burde få kommunerne til at overveje om den
>> praksis kan betale sig, så med andre ord, et par økonomiske lussinger
>> der synger skal nok bringe kommunerne til fornuft.
>
> Men disse sager modvirker du jo netop ved at foretage gratis arbejde!

Det havde jeg faktisk ikke tænkt på....


> En af disse piger, som jeg altså underviser ekstra, gav i klassen
> udtryk for at hun ikke kunne forstå at en lærer ikke var kommet i
> fængsel fordi en pige havde sagt at han havde taget på hende, for
> "hvorfor skulle pigen dog lyve"? - så selvom jeg altså synes jeg
> kender eleverne godt, så bliver man immervæk overrasket. Og hjem til
> mig? Aldrig nogensinde uden at hele klassen er med.

Som sagt bor vi så mange mennesker der, at jeg ikke anser det som
"farligt", men det er da noget der har givet stof til eftertanke.


>> Jeg kalder det jobglæde, pigen lærer at regne, hvilket i sig selv
>> giver en stor glæde for mig at se hendes enorme fremskridt.
>
> Det er forståeligt at du har det synspunkt, men jeg har knap så meget
> forståelse for din fagforeningsmæssige holdning og dermed holdningen
> til at skulle arbejde gratis - det underminerer overenskomsten og i
> øvrigt: der er sikkert mange andre elever, der kunne trænge til en
> ekstra håndsrækning, hvorfor hjælper du så ikke også dem?
> ja, undskyld - det er ikke for at lyde perfid, men jeg synes at det
> ikke er ordentlig gennemtænkt, det du gør - du hjælper måske en elev
> på kort sigt, men i længden er holdningen jo uholdbar da du netop
> modvirker at der kommer ordentlige forhold på skolen -fx i form af
> lektiehjælp. Vores kommune har indført lektielæsning på skolerne med
> timer til lærerne til at varetage undervisningen. Din kommune smyger
> sig uden om det, der er nødvendigt og i stedet for anvender de
> "nyttige idioter" som dig til at hjælpe dem med at spare yderligere
> penge. Dårlig idé, Bøv!

Lad mig starte med at sige, jeg hører argumenterne.

Når det er sagt så vil jeg uanset argumenterne, ikke bryde den aftale
som jeg har lavet med pigen og hendes forældre. Det er meningen at hun
skal på efterskole til sommer, så der slutter det helt naturligt, og
sådan bliver det så. Hvilket naturligt nok er den helt store motivation,
da efterskolen (med fokus på kunst og musik) ikke optager elever, der
ikke kan klare kravene til de almindelige fag. Der er kort fortalt en
prøve hun skal bestå. Forældrene havde snakket med efterskolen, og det
har jeg også, for at vide om det var realistisk at tro hun kunne nå
målet. Jeg må nok erkende at der er gået sport i det for mig Når hun
har bestået prøven er det jo altså også en sejr for mig, som altid er
godt for ens ego

Jeg kan godt følge dit argument, både med hensyn til overenskomsten, men
også til at hun jo modtager særbehandling. Jeg vil tro den eneste
begrundelse til ingen af hendes klassekammerater, deres forældre eller
mine kollegaer er utilfredse eller givet udtryk for dette er fordi det
var så åbentlyst at hun var hægtet helt af i faget. Når de andre er ude
med rulleskøjter, så laver hun altså lektier, ifølge forældrene taler vi
om at hun lige nu laver lektier mere end 3 timer om dagen! Så hvis det
vitterlig har udelukkende har været dovnskab, så er det imponerende det
der sker nu. Men udvikling kommer jo altid i spring.


>> Min farvede subjektive mening er at læreren har haft så travlt med at
>> "overleve" og hurtigst muligt komme hjem, at han end ikke har gjort
>> bare et minimum af indsats, når en pige, der klarer sig udemærket i
>> andre fag, er håbløs til lige præcis eet så burde det få alle
>> alarmklokker til at ringe, og overveje hvad man så kan gøre. Men det
>> er svært, når man ser sit job bare et arbejde. Vi er som lærere
>> betroet fremtidens generationer, og det ansvar bør man være bevist.
>> Man kunne også have set på sin egen undervisning og spurgt om den
>> tilgodeser alle i klassen, svaret ville så have været nej, men det er
>> ubehagelige emner, som vil gøre man er nødt til både at forberede sig
>> på en ny måde, gennemtænke sin egen undervisning og i det hele taget
>> konfrontere sig med sin egen undervisningsform og indhold. Det er
>> naturligvis nemmere at konstatere at det der virkede i 92 også vil
>> virke i 2004 klassen, og hvis det ikke gør det, så er det eleverne
>> der er dumme og dovne... Grynt - det kom til at lyde meget surt
>
> Jeg er tordende uenig med dig i dette -

Nu sagde jeg jo også at det var min _farvede_ holdning

> specialundervsining, eller også er hun luddoven, og ser det som en
> lise at få privatundervisning, der tilsyneladende gavner hende, men
> som hun i virkeligheden blot kunne finde ud af ved at tage sig sammen.
> Det er jo altid spændende at være hjemme hos læreren og få
> særbehandling.

Jeg synes det er så enormt nemt at bare sige "eleven skal tage sig
sammen". For det første taler vi om at en elev i ottende klasse ikke
evnede at lægge sammen og trække fra!! Jeg har i bogstavligste forstand
været tilbage til tallinien med hende, og lave opgaver fra 1. klasse.
Nogle ting har hun forstået, og mange andre ting krævede ikke meget, men
hun savnede den helt grundlæggende viden, som gjorde hun kunne bygge
videre på sin i forvejen begrænset viden om matematik.


>> Godt nok var det faktisk betalt, men skolelederen ønskede ikke at
>> presse noget ned over hovedet. Med overlevelsestur talte vi om en tre
>> dage i en skov med campingudstyr og en række fælles aktivteter for at
>> "banke lærergruppen sammen" og skabe en bedre jobglæde.
>
> Der kan være mange grunde til at folk ikke synes at de kan rive tre
> dage ud af deres kalender for at være sammen med kollegerne.
>>

Det kan der, men om det er fornuftigt at køre en skole videre, hvor der
åbentlyst er problemer er heller ikke fornuftigt, mange af disse
konflikter kunne formentlig endda løses hvis folk turde sige deres
mening og tage konflikten i det åbne. Jeg ser det ikke som et gyldigt
argument at "jeg er ældre i faget end dig, derfor ved jeg bedst", ens
disponeringer må sagligt begrundes, fx med hensyn til skolefesten, hvor
man blot hev en plan frem, og denne så blev vedtaget uden den mindste
diskussion, til trods for at en del af lærerværelset var imod. Her kunne
man have argumenteret (måske havde man endda synes det var gode
argumenter).


>> Om jeg kan holde til tempoet? Jeg kan ikke holde til ikke at tage mit
>> arbejde alvorligt og møde uforberedt eller knap forberedt, jeg kan
>> ikke holde til at mine elever ikke får en god solid undervisning. Jeg
>> underviser 26 timer, har ligeså meget forberedelse, er butiksbestyrer
>> i de fleste ferier, skriver børnebøger i fritiden, og har vel
>> generelt en arbejdsuge på 80 timer eller mere, meget af det er dog i
>> hjemmet, hvor jeg så tilgengæld sjældent ser tv. Jeg føler fortsat
>> jeg har fritid, men nu er jeg nok bare typen, der ikke gider blive
>> passivt underholdt, der skal ske noget. Om et par år eller fire
>> begynder jeg nok at læse videre, så jeg om måske 8-10 kan udvikle mig
>> videre enten som lærer på HF eller på seminarie.
>
> Det er da en udmærket idé - men det sidste kan jeg kun anbefale hvis:
> du er ung nok - du er allerede ved at være for gammel til et
> seminariejob -og jeg mener det alvorligt.
>
> Lad os se: du er 30 år - en seminarielærer er en akademisk uddannet
> medarbejder - du kan naturligvis læse på fuld tid, hvis du har råd til
> det - i så fald vil det nok tage 5-6 år af din tid. Hvis du læser i
> din fritid fx via DPU ( hvor du kun kan læse pædagogiske fag) eller på
> Åbent Universitet, vil det tage det dobbelte - altså godt 10-12 år. Så
> er du 40 og så begynder det at være vanskeligt at få en stilling på et
> seminarium.

Det lyder enormt sørgeligt det du skriver der, selvom det fuldt ud
bekræfter det, jeg oplevede på seminariet, nemlig at vores lærere i høj
grad manglede at selv have stået i et klasselokale og praktiseret. I
utallige eksempler oplevede vi at det vi lærte på seminariet ikke havde
meget at gøre med virkelighedens skole. Omkring mobning modtog vi fx
ingen brugbar undervisning.


> Og gymnasium? Tja, spørg du Per Erik Rønne, hvordan det er gået ham og
> hans pædagogikum som jo stadig er et krav -
> Men det er da fint at prøve. Jeg læser engelsk på KUA med henblik på
> at blive BA i engelsk og dansk - hvorfor? Jo for min egen skyld.

Det er efter min mening bestemt også den bedste grund der findes.

>Jeg har ikke råd til at blive ph.d.'er (det koster mere end 20.000
>årligt) og i min alder er jeg ikke attraktiv på arbejdsmarkedet som
>forsker, og seminarierne mente at jeg var for gammel som 42 årig,
>selvom jeg havde alle kvalifikationerne.

Sørgeligt må man sige. Man skulle jo mene at det burde være et krav at
en underviser på seminariet også har prøvet at opleve det stress der kan
være i et klasselokale og den virkelighed der nogen gange adskiller sig
væsentligt fra den der er beskrevet i bøger.



> Du gør sikkert et fortrineligt arbejde som lærer - engagementet er der
> og det er fint -men du brænder ud hvis du fortsætter på den
> måde -måske ikke i år, men så om nogle år, og du bliver - som du selv
> skriver - ikke populær på det. Desuden er det tvivlsomt om du gør den
> store forskel udover at du er til grin for dine penge og at du udhuler
> overensskomsten. Jeg formoder at din skoleleder ikke er indforstået,
> ellers er han da idiot. Og hvad med din tillidsmand?

Skolelederen fik det af vide af forældrene, jeg fandt ingen grund til
selv at fortælle det, jeg ikke anså det som særlig relevant for
skolelederen. Det kan jeg så forstå du mener, hvorfor det? Han spurgte,
hvad det var for noget og sagde blot at jeg skulle passe på ikke at køre
træt og spurgte om jeg var sikker på jeg kunne holde til det, men synes
ellers det var flot jeg havde overskud til det. Tillidsmanden sagde at
det ikke var så velset, men at give hende ekstra opgaver for, og yde
lektiehjælp var der ikke noget galt i, men jeg havde heller ikke spurgt
ham til råds ingen, da jeg jo mente (og mener) det er min egen sag
hvordan jeg vil bruge min fritid. Kort sagt, ingen har udtrykt kritik
(til mig i hvert fald).

> Nej, jeg synes ikke det er en god idé, selvom jeg ikke tvivler på dine
> motiver - og igen: du arbejder gratis, du udhuler overenskomsten, du
> tolker helt vildt omkring den anden lærer uden nødvendigvis at vide,
> hvad der egentlig er der har været galt.

Det har du for så vidt ret i, men da den anden lærer ikke har ville
oplyse det mindste, så må man nødvendigvis bare se på det resultat han
har givet mig, og det er ikke imponerende på nogen måde. Det kan
udemærket være han er en dygtig lærer, men jeg har ikke set det udtrykt
med den klasse jeg overtog.

> Jeg har også elever, der i begyndelsen syntes at jeg var meget bedre
> lærer end den foregående - men jeg har klogeligt holdt min kæft om
> det, da det for det første ikke gavner klimaet og for det andet er det
> slet ikke sikkert at det er korrekt. Jeg har jo kun elevernes ord for
> det, og de var bare træt af den tidligere lærer - men jeg kan
> konstatere at de faktisk lærte noget selvom de ikke vil vedkende sig
> det.

Jeg kunne aldrig drømme om at give udtryk for min mening om den
tidligere lærer overfor eleverne, og har heller ikke udtrykt den store
kritik af hans arbejde overfor hverken ham eller mine andre kollegaer.
Det er blevet opfattet som kritik da jeg i (enerum) ønskede hans råd
omkring eleven, men han kunne fx have fortalt hvad han havde gjort for
at få hende med op på et acceptabelt niveau og hvad han mente der kunne
gøres fremover, men dette valgte han ikke at gøre. Det var blot
dovenskab, der gjorde hun ikke kunne følge med, og det var faktisk mit
indtryk at der ikke var grund til at ofre yderligere tanker på det.


> Nej, du - træerne vokser ikke ind i himmelen, og du skal passe på at
> du ikke lader dig binde noget på ærmet - det er man meget tilbøjelig
> til som ung lærer, hvor man let køber den "smiger" eleverne kommer med
> om ens evner - indtil man så løber ind i problemer med dem.

Jeg kan jo direkte aflæse at eleverne kan lide timerne, at de møder
forberedte og der efterhånden er kommet så meget styr på klassen, at der
er arbejdsro, koncentration osv. osv., men jeg gør også meget ud af
forberedelsen for at få alle eleverne med, og det skinner sikkert også
igennem at jeg brænder for det her. Faktisk tror jeg min
undervisningsform, stil og er meget meget hårdere end i andre klasser,
men måske er det der giver trivsel at jeg er lige hård overfor alle og
konsekvent. De kender kravene, de ved hvordan de er på god fod med mig,
og de ved at jo bedre fod på mig de er, jo mere frihed får de.


> Hvad med den dag, din elev ikke forbereder sig og du derfor konsekvent
> opgiver hende? Hvordan er hun så stillet? Kan hun overskue
> konsekvenserne? Vil hun forsøge at overtale dig igen? Og hvad med dine
> andre elever, der er svage - har de samme muligheder?

Det sker ikke, netop fordi alle i klassen og skolen ved jeg ikke truer,
jeg fortæller konsekvenserne og udfører dem prompte, hvis nødvendigt.
Det var "en tom trussel" med eftersidning, indtil det blev konstateret
at "han gør det sgu". Af samme grund vil jeg have et
troværdighedsproblem, hvis jeg valgte at droppe ekstraundervisningen,
eleverne ved kort sagt, at de har en barsk hund foran sig, men også at
de kan stole på denne "barske gut".

Omkring svage elever:

Jeg vil tro den eneste grund til at ingen har brokket sig over hendes
særbehandling er ganske enkelt at det var helt helt tydeligt at hun var
så langt bagefter at intet andet ville hjælpe. Jeg tvivler på, hvor
mange der ser det som bonus at have ekstralektier for og have flere
timer....

Men for en anden gangs skyld; hvad ville du selv have gjort, hvis du
kommer ind i en klasse og konstatere at en elev er så milevidt bagefter?
Hvad er den mere korrekte/traditionelle måde at gribe fat i problemet
på?

>
> >
>> Min anke er _ikke_, at hendes tidligere lærer ikke gav hende
>> ekstratimer i egen tid, det er jo helt frivilligt, men han burde have
>> taget hånd om problemet langt tidligere, så havde timerne heller ikke
>> været nødvendige. I stedet valgte man den nemme løsning, at kalde
>> hende doven. Det er simpelthen for nemt!
>
> Måske -men du kender jo ikke nødvendigvis baggrunden for hendes vægren
> mod at "gøre noget ekstra" - der kan være mange grunde dertil og at
> pudse glorien og se tingene så sort/hvide, den passer sjældent.


Som sagt konfronterede jeg faktisk den tidligere lærer, og fik ikke
andet respons end dovnskab var grunden, så sort-hvid, ja det er den måde
jeg er tvunget til at se tingene på i dette forhold.


> Du er militærmand - det giver nogle erfaringer og en vis "pondus" -
> ingen tvivl om det, men du bliver nødt til at forsøge at udvikle en
> forståelse for at sådan er det ikke hos alle. Det er ikke alle, der er
> lige hårdføre i det spil - og derfor bør du nok forsøge at forstå at
> folk altså er forskellige -du kan ikke skære alle ud fra samme læst.
>

Min anke er først og fremmest man har ladet stå til, man burde
formentlig allerede have grebet ind for 4-5 år siden, enten med
specialundervisning eller have søgt forældrekontakt, lektiehjælp eller
noget andet. Du ville vel også selv have reageret, hvis en elev i 3.
klasse fortsat ikke kan plus og minus, du havde vel ikke bare set til?
Det er muligt der er sket et eller andet, men i så fald er det ikke
noget forældrene, eleven eller læreren har ville give udtryk for.

mvh
Kim

---

"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
news:j4w4e.1$7o.0@news.get2net.dk...
>
> Jeg synes det er så enormt nemt at bare sige "eleven skal tage sig
> sammen". For det første taler vi om at en elev i ottende klasse ikke
> evnede at lægge sammen og trække fra!! Jeg har i bogstavligste forstand
> været tilbage til tallinien med hende, og lave opgaver fra 1. klasse.
> Nogle ting har hun forstået, og mange andre ting krævede ikke meget, men
> hun savnede den helt grundlæggende viden, som gjorde hun kunne bygge
> videre på sin i forvejen begrænset viden om matematik.

Der er ingen tvivl om at en lærer kan gøre en forskel - det er slet ikke
det, vi er uenige om - det er alene det faktum at du gør dig selv og dine
kolleger en bjørnetjeneste, fordi du arbejder som "nyttig idiot" - i
virkeligheden er det måske slet ikke for pigen, du arbejder, men for dig
selv, for at du kan opleve en succeshistorie med en elev? Ikke sådan at
forstå at jeg i virkeligheden mistænker dig for urent trav eller at jeg
mener at du ikke er en fremragende lærer, men blot for at antyde at der også
kan blive snak om netop dette, at også dette synspunkt kan høres i en sådan
situation.

> >
> Det kan der, men om det er fornuftigt at køre en skole videre, hvor der
> åbentlyst er problemer er heller ikke fornuftigt, mange af disse
> konflikter kunne formentlig endda løses hvis folk turde sige deres
> mening og tage konflikten i det åbne. Jeg ser det ikke som et gyldigt
> argument at "jeg er ældre i faget end dig, derfor ved jeg bedst", ens
> disponeringer må sagligt begrundes, fx med hensyn til skolefesten, hvor
> man blot hev en plan frem, og denne så blev vedtaget uden den mindste
> diskussion, til trods for at en del af lærerværelset var imod. Her kunne
> man have argumenteret (måske havde man endda synes det var gode
> argumenter).

Der er vist ingen tvivl om at I har massive samarbejdsproblemer på jeres
lærerværelse.
>
> Sørgeligt må man sige. Man skulle jo mene at det burde være et krav at
> en underviser på seminariet også har prøvet at opleve det stress der kan
> være i et klasselokale og den virkelighed der nogen gange adskiller sig
> væsentligt fra den der er beskrevet i bøger.

Sådan ser mange rektorer ikke på det, desværre.
>
> Skolelederen fik det af vide af forældrene, jeg fandt ingen grund til selv
> at fortælle det, jeg ikke anså det som særlig relevant for skolelederen.
> Det kan jeg så forstå du mener, hvorfor det? Han spurgte, hvad det var for
> noget og sagde blot at jeg skulle passe på ikke at køre træt og spurgte om
> jeg var sikker på jeg kunne holde til det, men synes ellers det var flot
> jeg havde overskud til det. Tillidsmanden sagde at det ikke var så velset,
> men at give hende ekstra opgaver for, og yde lektiehjælp var der ikke
> noget galt i, men jeg havde heller ikke spurgt ham til råds ingen, da jeg
> jo mente (og mener) det er min egen sag hvordan jeg vil bruge min fritid.
> Kort sagt, ingen har udtrykt kritik (til mig i hvert fald).

Din tillidsmand er så ude på et overdrev - du har ret i at du bestemmer
over din egen fritid, men da du anvender skolens materialer (= børnene), så
kommer det jo skolen ved og dermed kommunen, fagforeningen og dermed
underminerer du din egen fagforening, dine kollegers arbejde etc. Det er
muligt at du står "ene, men stærk", men den er yderst betænkelig i længden.
>
>> Nej, jeg synes ikke det er en god idé, selvom jeg ikke tvivler på dine
>> motiver - og igen: du arbejder gratis, du udhuler overenskomsten, du
>> tolker helt vildt omkring den anden lærer uden nødvendigvis at vide, hvad
>> der egentlig er der har været galt.
>
> Det har du for så vidt ret i, men da den anden lærer ikke har ville oplyse
> det mindste, så må man nødvendigvis bare se på det resultat han har givet
> mig, og det er ikke imponerende på nogen måde. Det kan udemærket være han
> er en dygtig lærer, men jeg har ikke set det udtrykt med den klasse jeg
> overtog.

Du kan ikke slutte så firkantet - du aner faktisk ikke hvad der er foregået
i din kollegas undervisning, så du burde nok være meget forsigtig med at
udtale dig om din kollegas formåen på det undervisningsmæssige område - også
selvom du ikke selv er "imponeret".
>
[..]

>
> Jeg kunne aldrig drømme om at give udtryk for min mening om den tidligere
> lærer overfor eleverne, og har heller ikke udtrykt den store kritik af
> hans arbejde overfor hverken ham eller mine andre kollegaer.

Det forventede jeg nu heller ikke.


> Det er blevet opfattet som kritik da jeg i (enerum) ønskede hans råd
> omkring eleven, men han kunne fx have fortalt hvad han havde gjort for at
> få hende med op på et acceptabelt niveau og hvad han mente der kunne gøres
> fremover, men dette valgte han ikke at gøre. Det var blot dovenskab, der
> gjorde hun ikke kunne følge med, og det var faktisk mit indtryk at der
> ikke var grund til at ofre yderligere tanker på det.

Måske var han kørt træt af klassen og vice versa - det sker nogen gange -og
det kan da godt være at hun var yderst doven i hans timer - det er jo ikke
noget, du ved noget om.
>
>
>> Nej, du - træerne vokser ikke ind i himmelen, og du skal passe på at du
>> ikke lader dig binde noget på ærmet - det er man meget tilbøjelig til som
>> ung lærer, hvor man let køber den "smiger" eleverne kommer med om ens
>> evner - indtil man så løber ind i problemer med dem.
>
> Jeg kan jo direkte aflæse at eleverne kan lide timerne, at de møder
> forberedte og der efterhånden er kommet så meget styr på klassen, at der
> er arbejdsro, koncentration osv. osv., men jeg gør også meget ud af
> forberedelsen for at få alle eleverne med, og det skinner sikkert også
> igennem at jeg brænder for det her. Faktisk tror jeg min
> undervisningsform, stil og er meget meget hårdere end i andre klasser, men
> måske er det der giver trivsel at jeg er lige hård overfor alle og
> konsekvent. De kender kravene, de ved hvordan de er på god fod med mig, og
> de ved at jo bedre fod på mig de er, jo mere frihed får de.

Det kan godt være at du er en anderledes karasmatisk lærer - det er fint,
men det betyder ikke at din kollega dermed er en dårlig lærer - han kan -
som nævnt - være kommet skævt ind på klassen, være kørt træt af den og vice
versa - det kan være at "kemien" mellem en eller flere elever og læreren er
dårlig, forældrene kan have været utilfredse, overdrevent kritiske etc. Der
er altså mange forklaringer og altså ikke noget du umiddelbart kan afgøre
med at du er så og så god og din kollega er så og så elendig.
Endelig overser du ganske at en lærer indgår i enhver undervisning med hele
sin personlighed - jeg har da haft en "kollega" som var tidligere
befalingsmand -han havde da styr på klassen, fordi han var vant til at holde
kommando - og det kan da virke udmærket, men hvis den form for
badeboldspædagogik benyttes af enkelte lærere, så skaber det ofte problemer
for andre lærere, der måtte have klassen. De tør ikke være "utilbens" hos
badeboldspædagogen, men til gengæld afreagerer de på de øvrige lærere -og så
er der jo også det i det, at eleverne bliver ældre og dermed bliver de
fleste også naturligt anderledes, roligere etc. uden at jeg her skal hævde
at det gælder for alle.
>

> Det sker ikke, netop fordi alle i klassen og skolen ved jeg ikke truer,
> jeg fortæller konsekvenserne og udfører dem prompte, hvis nødvendigt. Det
> var "en tom trussel" med eftersidning, indtil det blev konstateret at "han
> gør det sgu". Af samme grund vil jeg have et troværdighedsproblem, hvis
> jeg valgte at droppe ekstraundervisningen, eleverne ved kort sagt, at de
> har en barsk hund foran sig, men også at de kan stole på denne "barske
> gut".

Du bedriver - så vidt jeg kan se det -en form for badeboldspædagogik -
hvordan mon dine andre kolleger har det med klassen, når du ikke er der?
Tror du at de allesammen vil skrive under på at det hele fungerer lydefrit?
>
> Omkring svage elever:
>
> Jeg vil tro den eneste grund til at ingen har brokket sig over hendes
> særbehandling er ganske enkelt at det var helt helt tydeligt at hun var så
> langt bagefter at intet andet ville hjælpe. Jeg tvivler på, hvor mange der
> ser det som bonus at have ekstralektier for og have flere timer....
>
> Men for en anden gangs skyld; hvad ville du selv have gjort, hvis du
> kommer ind i en klasse og konstatere at en elev er så milevidt bagefter?
> Hvad er den mere korrekte/traditionelle måde at gribe fat i problemet på?

Der findes ingen "traditionelle" måder at gribe alle problemer an på - jeg
anvender den "teknik" at jeg tager jævnlige samtaler med eleverne uden for
døren, og understreger at det kun er dem og mig, det angår - jeg
offentliggør heller aldrig deres indbyrdes karakterer uanset om de selv
synes at det ikke gør noget at veninden ved det - endelig gennemfører jeg at
jeg kontakter forældrene hver eneste gang, de ikke accepterer reglerne i
klassen. En elev, der kommer uforberedt til mine timer, får en seddel med
hjem eller jeg tager en telefonisk kontakt med forældrene omgående. De
fleste forældre synes at det er en rigtig god idé, men der findes også
forældre der er direkte agressive og truende, og som ønsker at skolens
lærere blot skal finde sig i hvad som helst.

Men jeg tror også at mine betingelser er anderledes end dine: jeg arbejder
på en skole, hvor kriminaliteten florerer, hvor mange forældre er social
deroute - oftest i socialklasse V eller også er det elever, hvor forældrene
ikke forstår dansk eller aner hvad de skal stille op med deres børn. Disse
forældre arbejder alt for meget for at sikre at konen ikke kommer ud og
træffer andre og mere "moderne" synspunkter eller af andre grunde.
En del af mine elever har forældre, der er sindssyge, fraværende, døde eller
døende, handicappede, drukkenbolde eller har andre sociale problemer. Det er
vanskeligt at håndtere dette i alle tilfælde. Vi har sågar også et par
elever, der er lettere autister.

>
> Min anke er først og fremmest man har ladet stå til, man burde formentlig
> allerede have grebet ind for 4-5 år siden, enten med specialundervisning
> eller have søgt forældrekontakt, lektiehjælp eller noget andet. Du ville
> vel også selv have reageret, hvis en elev i 3. klasse fortsat ikke kan
> plus og minus, du havde vel ikke bare set til? Det er muligt der er sket
> et eller andet, men i så fald er det ikke noget forældrene, eleven eller
> læreren har ville give udtryk for.


Det er ikke noget du kan vide med sikkerhed - og din kollegas uvillighed til
at tale om det, kan bunde i mange andre ting end dem, du umiddelbart
kender til - og som vedkommende måske af forskellige grunde ikke ønsker at
tale om.

Du skal passe på ikke at "jump to conclusions" - det kan være at der findes
forhold, du ikke kender til, og som måske ikke kommer dig ved, fordi de er
dybt personlige.
At lederen tilsyneladende er en skovl er så en anden sag. Men pas på det med
at dømme dine kolleger ud fra et særdeles overfladisk kendskab til hvad der
virkelig er skidt og kanel her.

--
ahw

---

Hej Kim

Jeg deltog selv i et udviklingsprojekt på en folkeskole for nogle år siden,
og kan fint genkende de ting du beskriver, bl. a. din opdeling af
(holdninger i) lærerkollegiet.

Det du for mig at se efterlyser er en udvikling af skolen.

Er der lavet nogen udviklingsplaner for skolen ?

En vigtig pointe, den gang jeg deltog, var, at for at en skoleudvikling skal
lykkes skal der være opbakning fra stort set alle ansatte. Det er vigtigt.

En anden pointe var, at det gælder om at vælge at starte med et så lille og
overskueligt indsatsområde (problemstilling) som muligt - resten skal så nok
komme senere.

Udvikling skal ske systematisk og planlagt - det tager tid og kræver
tålmodighed

Pørv at søge i google på skoleudvikling og se hvad andre skoler har lavet,
og evt. hos DPU.

Hilsen

Carsten

---

> Jeg deltog selv i et udviklingsprojekt på en folkeskole for nogle år
> siden,
> og kan fint genkende de ting du beskriver, bl. a. din opdeling af
> (holdninger i) lærerkollegiet.
>

Okay, så er det da ikke helt ukendt


> Det du for mig at se efterlyser er en udvikling af skolen.
>
> Er der lavet nogen udviklingsplaner for skolen ?


Mig bekendt er der ikke sket noget i den retning, og ja det er det jeg
efterlyser.

>
> En vigtig pointe, den gang jeg deltog, var, at for at en
> skoleudvikling skal lykkes skal der være opbakning fra stort set alle
> ansatte. Det er vigtigt.
>
> En anden pointe var, at det gælder om at vælge at starte med et så
> lille og overskueligt indsatsområde (problemstilling) som muligt -
> resten skal så nok komme senere.
>
> Udvikling skal ske systematisk og planlagt - det tager tid og kræver
> tålmodighed
>

Lige nu savner jeg tålmodighed, men et par dage mere, så er jeg nok ikke
ligeså negativ, som jeg er nu, jeg var (som det fremgår) særdeles
negativ, da jeg skrev det første indlæg


> Pørv at søge i google på skoleudvikling og se hvad andre skoler har
> lavet, og evt. hos DPU.
>

Det vil jeg prøve og se om jeg bliver lidt klogere af det.

mvh
Kim


--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 235 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent den gratis her: www.spamfighter.dk

---

Et lille spagfærdigt pip.

Mange af de problemer, du beskriver her, er ikke særligt skolespecifikke. De
problemer med medarbejdergruppen, du beskriver, er generelle for mange
arbejdspladser og er i mine øjne betegnende for en arbejdsplads, hvor der i
almindelighed ikke er fokuseret ret meget på medarbejderpleje og
medarbejderudvikling, eller som jeg foretrækker at kalde det -
medarbejderudfordring.
Når vi er færdige med at bebrejde systemet de manglende tilførsler af
resourcer til kurser og efteruddannelser, så ender det i sidste ende med, at
vi kan pege på, at ledelsen bærer et ansvar.
Naturligvis kan man som ledelse have en forventning om, at medarbejdere
vedligeholder sine evner - i dette tilfælde som undervisere. Du nævner, at
de end ikke ønsker at orientere sig i nye forordninger uden timebetaling.
Der mener jeg, man bør skelne mellem, hvad der er nødvendigt for at pase sit
job specifikt - og sit job i almindelighed. Almindeligvis vil jeg mene, at
det er den enkelte medarbejders private anliggende - og pligt - at holde sig
orienteret om generelle udviklinger og tendenser inden for sit fagområde -
herunder fx ministerielle nyhedsbreve samt fx linjefagslæseplaner.
Til gengæld er jeg helt på det rene med, at en underviser, der tildeles fag
inden for et område, som denne ikke tidligere har undervist i eller ikke har
beskæftiget sig med i en årrække skal have afsat til til at orientere sig i
et nyt område samt endvidere at udarbejde en plan for tilrettelæggelsen af
arbejdet med henblik på at nå de afsatte mål. Det er faktisk en del af det
arbejde, jeg synes man kan forvente, der bliver gjort. Hvert år.

Jeg tror desværre, at mange af de problemer, du nævner, skyldes, at
"systemet" i mange år håndterede nedskæringer ved at udnytte en
medarbejderstabs engagement - man udnyttede, at medarbejderne "alligevel"
gjorde arbejdet.
(Tro mig, jeg forstår godt, at du vælger at hjælpe en elev, som du kan se
har et potentiale, der ikke er blevet udnyttet - også når det tilsyneladende
er sket fordi en kollega har svigtet. Jeg ville gøre det samme. Jeg ville i
det hele taget være en rigtig upopulær kollega, fordi jeg ville gøre alt det
"man ikke må". Jeg ville komme til gymnastikopvisningerne i
lokalforeningerne - jeg ville komme til byfesten osv - ikke fordi jeg ville
morakke, men fordi jeg generelt ville engagere mig i elevernes liv for
nemmere at kunne nå mine mål som underviser.)
Når det så er sagt, så synes jeg måske nok, at man kan forvente at
medarbejdere - og det gælder inden for alle fag - ikke blot er
medarbejdere, når de er på arbejde. Man kan ikke dele sit liv i arbejde og
fritid som skarpt adskilte områder - der følger noget med, når man vælger at
arbejde inden for et fag. Man vælger en livsstil. Jeg taler ikke om
kaldsprofession, men man kan ikke være engageret fra 8-16 og ligeglad fra
16-8, hverken som fagperson eller som menneske.

Jeg lagde ud med, at ledelsen bærer et ansvar. Det er skolelederens ansvar
som personaleansvarlig, at sikre, at skolen medarbejdere er fleksible og at
et samarbejde mellem medarbejderne kan bestå. Men der er en del af
skoleledelsen, der ikke har været inde i billedet - skolebestyrelsen. Den
har ikke direkte indflydelse på skolelederens direkte udmøntning af
ledelsesretten. Men den kan dog opstille principper, der for at kunne
efterleves, nødvendiggør ændringer i strukturer i arbejdets organisering.
Bestyrelsen kan også øve direkte indflydelse på udeområdernes indretning -
herunder vælge at fokusere på fx hvilke udfoldelsesmuligheder, der skal være
for eleverne i frikvartererne.
Det var måske en vej at gå...
Men naturligvis kan man ikke forvente, at lærere og elever sammen skal
forestå skolens vedligehold - fx at bygge legepladser eller at udbedre
skader på bygninger.

---

Vel pippet lille pipfugl.
Overblik, kendskab til organisationens funktionsmetoder og tæft for det
rette tidspunkt flytter bjerge.
I dette tilfælde lyder det som om der er tale om en skole uden
organisations- og udviklingsplan. Disse startes bedst gennem
skolebestyrelse+ledelse (gerne med et lille skub på rette tid og sted.)

hilsen pensionisten


"Leo" <fupkonto@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:4250fc64$0$276$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Et lille spagfærdigt pip.
>
> Mange af de problemer, du beskriver her, er ikke særligt skolespecifikke.
> De
> problemer med medarbejdergruppen, du beskriver, er generelle for mange
> arbejdspladser og er i mine øjne betegnende for en arbejdsplads, hvor der
> i
> almindelighed ikke er fokuseret ret meget på medarbejderpleje og
> medarbejderudvikling, eller som jeg foretrækker at kalde det -
> medarbejderudfordring.
> Når vi er færdige med at bebrejde systemet de manglende tilførsler af
> resourcer til kurser og efteruddannelser, så ender det i sidste ende med,
> at
> vi kan pege på, at ledelsen bærer et ansvar.
> Naturligvis kan man som ledelse have en forventning om, at medarbejdere
> vedligeholder sine evner - i dette tilfælde som undervisere. Du nævner, at
> de end ikke ønsker at orientere sig i nye forordninger uden timebetaling.
> Der mener jeg, man bør skelne mellem, hvad der er nødvendigt for at pase
> sit
> job specifikt - og sit job i almindelighed. Almindeligvis vil jeg mene, at
> det er den enkelte medarbejders private anliggende - og pligt - at holde
> sig
> orienteret om generelle udviklinger og tendenser inden for sit fagområde -
> herunder fx ministerielle nyhedsbreve samt fx linjefagslæseplaner.
> Til gengæld er jeg helt på det rene med, at en underviser, der tildeles
> fag
> inden for et område, som denne ikke tidligere har undervist i eller ikke
> har
> beskæftiget sig med i en årrække skal have afsat til til at orientere sig
> i
> et nyt område samt endvidere at udarbejde en plan for tilrettelæggelsen af
> arbejdet med henblik på at nå de afsatte mål. Det er faktisk en del af det
> arbejde, jeg synes man kan forvente, der bliver gjort. Hvert år.
>
> Jeg tror desværre, at mange af de problemer, du nævner, skyldes, at
> "systemet" i mange år håndterede nedskæringer ved at udnytte en
> medarbejderstabs engagement - man udnyttede, at medarbejderne "alligevel"
> gjorde arbejdet.
> (Tro mig, jeg forstår godt, at du vælger at hjælpe en elev, som du kan se
> har et potentiale, der ikke er blevet udnyttet - også når det
> tilsyneladende
> er sket fordi en kollega har svigtet. Jeg ville gøre det samme. Jeg ville
> i
> det hele taget være en rigtig upopulær kollega, fordi jeg ville gøre alt
> det
> "man ikke må". Jeg ville komme til gymnastikopvisningerne i
> lokalforeningerne - jeg ville komme til byfesten osv - ikke fordi jeg
> ville
> morakke, men fordi jeg generelt ville engagere mig i elevernes liv for
> nemmere at kunne nå mine mål som underviser.)
> Når det så er sagt, så synes jeg måske nok, at man kan forvente at
> medarbejdere - og det gælder inden for alle fag - ikke blot er
> medarbejdere, når de er på arbejde. Man kan ikke dele sit liv i arbejde og
> fritid som skarpt adskilte områder - der følger noget med, når man vælger
> at
> arbejde inden for et fag. Man vælger en livsstil. Jeg taler ikke om
> kaldsprofession, men man kan ikke være engageret fra 8-16 og ligeglad fra
> 16-8, hverken som fagperson eller som menneske.
>
> Jeg lagde ud med, at ledelsen bærer et ansvar. Det er skolelederens ansvar
> som personaleansvarlig, at sikre, at skolen medarbejdere er fleksible og
> at
> et samarbejde mellem medarbejderne kan bestå. Men der er en del af
> skoleledelsen, der ikke har været inde i billedet - skolebestyrelsen. Den
> har ikke direkte indflydelse på skolelederens direkte udmøntning af
> ledelsesretten. Men den kan dog opstille principper, der for at kunne
> efterleves, nødvendiggør ændringer i strukturer i arbejdets organisering.
> Bestyrelsen kan også øve direkte indflydelse på udeområdernes indretning -
> herunder vælge at fokusere på fx hvilke udfoldelsesmuligheder, der skal
> være
> for eleverne i frikvartererne.
> Det var måske en vej at gå...
> Men naturligvis kan man ikke forvente, at lærere og elever sammen skal
> forestå skolens vedligehold - fx at bygge legepladser eller at udbedre
> skader på bygninger.
>
>
>

---

Hej

Desværre tror jeg det er som du beskriver på de fleste skoler og
på ganske mange arbejdspladser. Problemet er, at en lærerstilling
er en livstidsstilling og at de lærere der sløver hen og gør det
samme år efter år ikke kan kaldes til orden, eller for den sags
skylds smides ud af skolen. Det kræver en temmelig solid
skoleleder at ryste op i de sløve lærere, og rigtig gode
skoleledere er desværre en mangelvare.

Hilsen

Jan

Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> skrev:
>Måske er det bare mig, der er
>irritabel, men.....
>
>
>Min skole er groft sagt delt i 3 grupper:
>
>En lille gruppe af lærere, der
>kæmper for at gennemført
>folkeskoleloven
>med temauger, elevansvar,
>tværfaglighed og for at få et bedre
>arbejdsklima på skolen. Både på
>lærerværelset og i klasserne. Gruppens
>gennemsnitsalder er vel 28-29 år.
>Jeg er i denne gruppering, selvom jeg
>er 30
>
>Der er en lille gruppe af
>snart-pensionister, der er dybt
>interesseret i
>processen, et par stykker har fra
>starten meldt ud at vores intentioner
>er gode og at de vil støtte
>tankerne, men også at vi må hjælpe dem, da
>skolelederen ikke vil sende dem på
>kurser og efteruddannelse i
>tilstrækkeligt omfang, kort sagt
>skal vi altså hjælpe dem og vejlede dem
>i processen omkring elevansvar. Som
>jeg ser det er det en del af at være
>en god kollega.
>
>Og så er der en stor gruppe af
>lærere, der dybst set kun har eet eneste
>formål med deres job, at få deres
>løn og slippe ud af skolen igen!
>Ethvert forsøg på temauger skydes
>ned med ord som det plejer vi ikke at
>gøre, urimelige krav om
>planlægningsmøder i een lang
>uendelighed,
>forældrekontakten holdes på et
>minimum og konstant hører man de samme
>ord "det får vi ikke penge for",
>mens man ser ti skoletasker der aldrig
>bliver taget med hjem! Temauger der
>udvikler sig i en helt helt anden
>retning end det er planlagt,
>læseuger der i deres timer bliver sløjfet,
>sløjlærere der ikke mener han "skal
>støtte andres undervisning, det
>tager tid fra hans undervisning",
>som sikkert er planlagt engang i 78 og
>er kørt uforandret siden.
>
>Fx:
>
>Lejepladsen blev fjernet
>(materialerne afgav giftstoffer),
>der var ikke
>penge til en ny. Jeg og tre
>kolleager går til skolelederen og spørger om
>det er muligt eleverne selv kan
>bygge den. Det ser han ikke noget
>forkert i, vi fremlægger det til
>lærerrådsmøde, hvor det så kræves at et
>firma må være overordnet ansvarlig
>for byggeriet. Fair nok. Vi bruger
>tid og energi på at finde et
>tømmerfirma, der siger god for at låne
>skolen 2 lærlinge, der sammen med 6
>og 7 klasse skulle bygge den ny
>legeplads, tømmermesteren var klar
>til at sikre at arbejdet blev udført
>rigtigt og sikkerhedsmæssigt.
>Skolelederen var begejstret for ideen, for
>arbejdet, men det løb ud i sandet,
>da sløjlærerne ikke ville bruge deres
>konto til materialer, de ville ikke
>ændre deres undervisningsplan, og
>matematiklærerene ville afsætte tid
>til at lave tegningerne osv osv.
>Kort sagt, så er der nu en
>sandkasse og hård asfalt at lege på. Men det
>er selvfølgelig også vigtigere at
>ens elever bygger 28 ens
>fuglehuse....
>Fedt nok
>
>
>Vi arrangerede fx en julefrokost,
>den sidste gruppe kom ikke, "fordi det
>får vi ikke penge for" lød svaret
>blot. Vil man have penge for at gå til
>julefrokost - ja åbenbart.
>
>
>Gruppen løber nærmest skrigende
>væk, når der skal arrangeres det mindste
>på skolen, fx mener jeg jo at en
>klassefest involverer læreren, en
>skolefest må arrangeres af elever
>og lærere i fællesskab. Man hiver ikke
>bare planen fra sidste år frem,
>"for den har virket de sidste 10 år".
>
>Gruppearbejde burde ikke være lig
>med at læreren løber op på
>lærerværelset og i går fredag så
>jeg en niende klasses elev smække en
>elev en knytnævet, mens en lærer
>står tyve meter derfra, læreren vendte
>sig satme bare om og gik den anden
>vej, mens jeg oppe fra min klasse på
>2. sal må løbe ned i skolegården og
>adskille dem. Lærerens svar var at
>den slags ikke var noget alvorligt,
>men bare .... jeg mener han kaldte
>det, for sjov!!
>
>
>Et andet eksempel er at jeg overtog
>en 8. klasse, en pige kunne i lægge
>sammen og trække fra, svaret fra
>hendes tidligere lærer; "hun er doven".
>Uden at gribe til speciallærer
>eller noget som helst andet
>dramatisk er
>det lykkes at få hende op på 3-4
>klasses niveau ved at bruge ca. 1 times
>fritid om ugen på hende og ved at
>hjælpe hendes forældre til at hjælpe
>hende, hendes problem er at hun har
>svært ved at koncentrere sig og
>familien har nu indført at slukke
>for fjernsynet, mens deres børn læser
>lektier. Altså en helt helt simpel
>ting, der burde være grebet fat i
>forlængst. Men som sagt er det
>svært at gøre noget, hvis lærerens eneste
>mål med at gå på arbejde er at
>overleve og komme hjem igen.
>
>Vi har prøvet at få arrangeret en
>"overlevelsestur" for at få banket
>lærergruppen sammen i een fast
>enhed, men nej. Det virker på mig som om
>at vi har een gruppe der vil, men
>ikke kan, men de bakker sådan set
>hvert eneste projekt op, selvom de
>både er ældre og usikre på det nye,
>vi har en gruppe der konstant tager
>initiativet til nye ting, der
>konstant hamres ned af en gruppe
>der bestemt ikke vil tilbringe 5
>minutters fritid på skolen
>overhovedet, der kræver kurser for ethvert
>nyt tiltag, der sågar end ikke
>gider læse de nye vejledninger, hvis der
>ikke afsættes timer til det, og
>forberedelse af undervisning var noget
>man gjorde for tyve år siden,
>Interessetimer er et helt helt ukendt
>begreb.
>
>Når næste års skema skal planlægges
>burde det ikke være et mål at slippe
>nemmest om ved timerne, og give den
>ledige stilling 30
>undervisningstimer!! Jeg selv har
>26 og mener det ligger lige på kanten
>af det, der kan overkommes, hvis
>undervisningen altså skal være god - og
>det skal den.
>
>
>Måske er det bare mig, men for mig
>er ens job en stor del af ens liv, og
>formålet med at gå på arbejde er
>ikke at hente sin løn, men at have en
>god tid med udfordringer, gode
>kollegaer og frem for alt jobbet er så
>spændende at man rent faktisk har
>lyst til blive efter skoletid for lige
>at få det sidste med. Ens kollegaer
>skal være nogen man hilser på efter
>arbejde, tager en fyraftensøl med osv.
>
>Er der nogen, der har noget som
>helst bud på, hvad man skal gøre her.
>Arbejdsklimaet er slet slet ikke
>som tilfredsstillende, og ens jobglæde
>er på hastig vej ned. Lige nu tror
>jeg efterhånden flere af os går rundt
>og overveje at finde en ny skole
>eller skifte fag, for hvis det her er
>standard for den danske folkeskole,
>så er jeg skredet.
>
>Altså kort sagt lyder spørgsmål,
>hvordan får vi fat i den gruppe, der
>ikke gider jobbet? Er vi ude og
>slås med vindmøller og den eneste vej er
>skoleskift??
>
>
>Mvh
>Kim
>
>
>--
>Jeg beskyttes af den gratis
>SPAMfighter til privatbrugere.
>Den har indtil videre sparet mig
>for at få 232 spam-mails.
>Betalende brugere får ikke denne
>besked i deres e-mails.
>Hent den gratis her:
>www.spamfighter.dk