Holm wrote:
> Meget meget trist , taget i betragtning af at der ellers er så meget
> fokus på at alle de hunde vi mennesker altid kasserer.....
( Øv og
> atter øv.....
>
Hej Holm
Tænkte samme tanke første gang jeg så den reklame. ØV
Men har valgt at se positivt på det: At det trods alt er den sidste af 4
løsninger.
Og egentlig - med hånden på hjertet - har vi ikke alle prøvet at stå med et
eller andet problem med en hvalp hvor tanken har strejfet et kort sekund:
Måske er der andre der er bedre for denne hvalp end jeg?
Jeg havde en cockerhvalp der åd alting, når han var alene - bare 5 min. Jeg
var ved at fortvivle, prøvede alt, træning, adfærdseksperter you name it -
afmagtsfølelsen var overvældende. Jeg følte mig som en fiasko, vel vidende
at det var mig og ikke hunden der var noget galt med. Det rettede sig hen ad
vejen og vi fik 14 dejlige år sammen.
Lige nu har jeg en PONtøs på knap 10 måneder, der ind imellem giver mig grå
hår. Jeg har haft hund "altid", synes jeg har en ide om hvad det går ud på -
men når hun for 117. gang får en "hjerneblødning", hopper op ad alle, bider
hårdt og flejner fuldstændig ud eller når hun for 117. gang graver have og
finder et blomsterløg, som hun æder med stor fornøjelse, for derefter at
blive møgsyg, kaster op og være helt elendig - ja, så føler jeg mig også dum
og fiaskoagtig - og overvejer om andre ikke kunne have givet hende et bedre
hjem end jeg forsøger at give hende.
Forstå mig ret, jeg elsker min hund, vil gøre alt for hende - men af og til
tvivler jeg på om det er nok, om andre ikke ville kunne gøre det bedre for
hende.
/ Anette
www.faarborg.dk/philana